Torsk og tanketorsk

December 2000

 

 

I Information den 11/11 og i andre medier, forsøger Eskild Kirkegaard, biolog og afdelingsleder på Danmarks Fiskeriundersøgelse DFU, at give os indtrykket af, at klimaforandringerne skulle være en vigtig årsag til, at der ikke er torsk i Nordsøen. 

Og nu anbefaler han og andre biologer, at TAC’en (den totale mængde der må fanges i et bestemt havområde) på torsk i Nordsøen og Skagerrak sættes til nul. De mener at fiskeriet bør stoppes, fordi fiskerne har fanget og fanger for mange fisk, samtidig med at bestanden er truet af klimaforandringer, og varmere vand, klimatiske forandringer, der skulle have medført, at torsken er drevet mod nord.

I det følgende vil det blive understreget, at den katastrofale situation omkring torsken i Nordsøen, ikke kan begrundes med henvisninger til fiskerne og det varme vand. Det kan ikke være fiskerne på havet, da myndighederne har frataget dem ansvaret for deres fiskeri, og eventuelle klimaforandringer ville man kunne aflæses i fangsterne, i henholdsvis de sydlige- og nordlige farvande, og det kan man ikke. 

 - Det er derfor mere sandsynligt, at de ansvarlige forsøger at få vasket hænder med henvisninger til noget de ikke mener at have ansvaret for, nemlig drivhuseffekten.

Det er fiskeriforvaltningens ansvar at torskebestanden nu kollapser i Nordsøen. Det er de 4 store F’er, Folketinget, Fødevareministeriet, Fiskeriforskningen og Fiskeriets organisationer, som har og som tillader et for højt fisketryk, på bl.a. for små torsk. 

Samme forvaltning har også tilladt og finansieret udviklingen og ibrugtagningen af destruktive fiskerformer og metoder, som har ødelagt torskens leve- og fristeder. Og denne forvaltning har tilladt en ubekendt, men dog sandsynlig negativ faktor, et alt for højt industrifiskeri efter småfisk til fiskemel og olie. 

Det er disse faktorer tilsammen som nu resulterer i, at biologerne bliver nødt til at anbefale et stop for fangst af torsk i Nordsøen og Skagerrak.

Men selv om biologerne nu anbefaler, at torskefiskeriet bør stoppes, så bliver TAC’en sikkert omkring 50.000 tons for Nordsøen for det kommende år, svarende til en dansk kvote på under 10.000 tons i Nordsøen, mod de godt 14.000 tons der må fanges i år. Et fald på 5.000 tons, vil med de høje priser fiskerne fik for torsk i 2000, svare til en nedgang i indtjeningen på mellem 100-150 mill. i 2001.

For at få så høj en kompensation som muligt, via fiskemarkedets højere priser, bør man nu stoppe det direkte torskefiskeri med trawl og snurrevod efter småtorsk. Mindstemålet skal også så højt op, at de såkaldte 5’er og 4’ere torsk ikke vil blive fanget i de kommende 3 år, og så bør man reservere mindst 50% af kvoten til bifangster af torsk. Det bliver en ubehagelig beslutning, og med den følger sikkert lignende beslutninger på andre arter, men for fremtidens fiskeri er det nødvendige beslutninger.

Det er og bliver fiskene som kommer til at lide. I forhold til økosystemet er der ingen grund til panik. Torskebestandene skal nok klare situationen, og med effektive indgreb, vil bestandene også komme på fode igen, naturen skal nok klare sig. 

Men langt være er det for fiskeriet og økonomien i de fiskeri afhængige samfund. Derfor er også vigtigt og ikke mindst forebyggende, at ansvaret bliver placeret hvor det hører hjemme, hos politikerne og deres mange ansatte i fiskeriforvaltningen. 

Fiskeriforvaltningen, og herunder selvfølgelig også fiskeriets egne organisationer, har på ingen måde varetaget det store ansvar, de har frataget de enkelte fiskere, gennem de seneste 25 år.

Koordinator i Landsforeningen Levende Hav

Kurt Bertelsen Christensen