I Information den
11/11 og i andre medier, forsøger Eskild Kirkegaard,
biolog og afdelingsleder på Danmarks Fiskeriundersøgelse
DFU, at give os indtrykket af, at klimaforandringerne skulle
være en vigtig årsag til, at der ikke er torsk
i Nordsøen.
Og nu anbefaler han og andre biologer,
at TAC’en (den totale mængde der må fanges i et
bestemt havområde) på torsk i Nordsøen
og Skagerrak sættes til nul. De mener at fiskeriet bør
stoppes, fordi fiskerne har fanget og fanger for mange fisk,
samtidig med at bestanden er truet af klimaforandringer, og
varmere vand, klimatiske forandringer, der skulle have medført,
at torsken er drevet mod nord.
I det følgende
vil det blive understreget, at den katastrofale situation
omkring torsken i Nordsøen, ikke kan begrundes med
henvisninger til fiskerne og det varme vand. Det kan ikke
være fiskerne på havet, da myndighederne har frataget
dem ansvaret for deres fiskeri, og eventuelle klimaforandringer
ville man kunne aflæses i fangsterne, i henholdsvis
de sydlige- og nordlige farvande, og det kan man ikke.
- Det
er derfor mere sandsynligt, at de ansvarlige forsøger
at få vasket hænder med henvisninger til noget
de ikke mener at have ansvaret for, nemlig drivhuseffekten.
Det er fiskeriforvaltningens
ansvar at torskebestanden nu kollapser i Nordsøen.
Det er de 4 store F’er, Folketinget, Fødevareministeriet,
Fiskeriforskningen og Fiskeriets organisationer, som har og
som tillader et for højt fisketryk, på bl.a. for
små torsk.
Samme forvaltning har også tilladt
og finansieret udviklingen og ibrugtagningen af destruktive
fiskerformer og metoder, som har ødelagt torskens leve-
og fristeder. Og denne forvaltning har tilladt en ubekendt,
men dog sandsynlig negativ faktor, et alt for højt
industrifiskeri efter småfisk til fiskemel og olie.
Det er disse faktorer tilsammen som nu resulterer i, at biologerne
bliver nødt til at anbefale et stop for fangst af torsk
i Nordsøen og Skagerrak.
Men selv om biologerne
nu anbefaler, at torskefiskeriet bør stoppes, så
bliver TAC’en sikkert omkring 50.000 tons for Nordsøen
for det kommende år, svarende til en dansk kvote på
under 10.000 tons i Nordsøen, mod de godt 14.000 tons
der må fanges i år. Et fald på 5.000 tons,
vil med de høje priser fiskerne fik for torsk i 2000,
svare til en nedgang i indtjeningen på mellem 100-150
mill. i 2001.
For at få
så høj en kompensation som muligt, via fiskemarkedets
højere priser, bør man nu stoppe det direkte
torskefiskeri med trawl og snurrevod efter småtorsk.
Mindstemålet skal også så højt op,
at de såkaldte 5’er og 4’ere torsk ikke vil blive fanget
i de kommende 3 år, og så bør man reservere
mindst 50% af kvoten til bifangster af torsk. Det bliver en
ubehagelig beslutning, og med den følger sikkert lignende
beslutninger på andre arter, men for fremtidens fiskeri
er det nødvendige beslutninger.
Det er og bliver
fiskene som kommer til at lide. I forhold til økosystemet
er der ingen grund til panik. Torskebestandene skal nok klare
situationen, og med effektive indgreb, vil bestandene også
komme på fode igen, naturen skal nok klare sig.
Men
langt være er det for fiskeriet og økonomien i
de fiskeri afhængige samfund.
Derfor er også vigtigt og ikke mindst forebyggende,
at ansvaret bliver placeret hvor det hører hjemme,
hos politikerne og deres mange ansatte i fiskeriforvaltningen.
Fiskeriforvaltningen, og herunder selvfølgelig også
fiskeriets egne organisationer, har på ingen måde
varetaget det store ansvar, de har frataget de enkelte fiskere,
gennem de seneste 25 år.
Koordinator i Landsforeningen
Levende Hav
Kurt Bertelsen
Christensen
|