"De
gode tider er godt på vej tilbage i dansk fiskeri. Indtjeningen
har de seneste år været stigende. Aktiviteterne
i fiskeriet udvikler sig positivt for såvel flåden
som mandskabet. Den gode udvikling betyder, at der ikke længere
er nødvendigt at bruge kræfter på bare
at overleve. Alle steder i branchen vidner investeringer i
nye fartøjer og nyt udstyr om tro på fremtiden".
Sagt og skrevet
i 1999 af fiskeriets minister, Henrik Dam Kristensen. (forordet
til Fiskeri Årbogen 1999).
Selv om også
nutidens politiske chefer ikke ved mere om deres virksomhed,
end de får oplyst af de ansatte, så er det alligevel
end en skandale. Det er en skandale at den nu fhv. politiske
chef og hans hird, af højt betalte mænd og kvinder,
i forvaltningens mange ansvarsområder fra Hav – Bord,
ikke har et større begreb om fiskerierhvervet og dets
udvikling.
Nu har fiskeriet
fået en chef og tillykke med det. Men i det lys bør
vi huske, at hun betjener sig af det embedsværk som
betjente den forrige minister, og som bl.a. skrev det vrøvl
i 1999 Årbogen.
Derfor vil jeg
opfordre alle, i og uden for Folketinget og landets partier,
til at lægge et vedholdende og kontant pres på
ministeren, ministeriet og de mange embedsmænd og kvinder
for at få forvaltet det danske fiskeri i forhold til
de faktiske forhold, realiteter og perspektiver der knytter
sig til havet, ressourcerne og fiskeriet.
Dertil kunne og
burde Folketinget, hurtigst muligt nedsætter et kriseråd.
Og dette råd skal selvfølgelig være uafhængig,
dvs. uden deltagelse af de økonomiske interesseorganisationer,
som også har ansvaret for en fiskerifaglig rådgivning,
der har ødelagt dansk fiskeri.
Kurt Bertelsen
Christensen, Hovervej 105, Hover, 6971 Spjald
|