Kære
Ritt Bjerregaard
Landsforeningen
Levende Hav støtter en politik der ikke yder økonomiske støtte
til produktionstab i landbrug og fiskeri. Det skal vi begrunde,
men vi ønsker også at udtrykke vor respekt for din modstand
mod en støttepolitik som i dag burde være død og begravet
i Europa.
Selv
har vi været med i udviklingen fra midten af 70ér, hvor danske
fiskere begyndte at kunne søge og få offentlig støtte til
forskellige formål i fiskeriet. Vi har derfor også været med
til, at støtten til effektivitets forbedringer måtte suppleres
med støtte til ophugninger, oplægninger m.m. Samtidig hermed
har man tilsvarende ydet støtte til forarbejdning og salg
af fiskeprodukter.
Rækken
af uheldige støtteordninger til fiskeriet, er meget lang og
seneste illustreret med en politisk- og økonomisk massiv støtte
til omrigning til fiskeri med kroge, og kun derfor, blev mange
fartøjer rigget om til kroge. Men da krogefiskeriet jo ikke
kan fiske ret meget andet end torsk, er disse offentligt igangsatte
projekter, nu ved at kuldsejle, fordi fartøjsrationerne på
torsk er alt for små. Men denne sag kan der gøres noget ved,
for krogefiskeriet efter torsk, er noget af det meste bæredygtige
fiskeri vi har, dét bør have positiv særbehandling. Derimod
findes der mange andre fiskeriformer og fartøjer i fiskeriet,
som lovgivningen ikke burde holde i gang, også selv om det
kan give personlige økonomiske problemer for et antal ejere
af fiskerifartøjer.
Men
det er jo ikke så unaturligt at virksomheder må lukke. Da
købmændene måtte lukke, da B&W og Nakskov måtte lukke
osv. kom det som et resultat af en udvikling. Mange fiskerier,
bl.a. bomtrawl og meget hårdt slæbende trawl, som vi kender
det fra det hollandske og belgiske fiskeri og store dele af
industrifiskeriet, vil også bukke under. Men her er det ikke
et marked som bryder sammen, men naturen, og den holder vi
ikke kunstigt i live. Derfor bukke visse fiskerier under for
udviklingen, sådan er det og sådan må det være.
Da
Bornholm, i starten af 1990 gik under, var det smertefuldt
for mange, men noget står tilbage i dag og noget kan bygges
op. Men de store fartøjer som havde specialiseret sig i flydetrawlfiskeriet
på gydetorsken øst for Bornholm – de væk og kommer ikke tilbage.
Og sådan vil det også gå ovennævnte fiskerier i Nordsøen,
og det vil også blive smertefuldt for mange.
Derfor
må du stå fast over for Danmarks Fiskeriforening og andre,
herunder kommuner og banker. For støtter du fiskeriet i den
nuværende situation og organisation, vil vi blot gentage vores
fejl fra 1993, hvor fiskeriet seneste fik en betydelig offentlig
økonomisk indsprøjtning.
I
1993 blev det kun de fiskere som havde lidt på kistebunden,
der tog imod en ophugningsstøtte. Og det var jo netop de fiskere,
som vi burde havde givet en positiv særbehandling til at fortsætte
deres fiskeri. Disse mange fornuftige fiskerier, bl.a. snurrevodsfiskere,
burde være blevet støttet til en indvendig modernisering af
deres fartøjer, så de unge også ville tage hyre på disse mindre
fartøjer.
Det
gjorde man ikke og mange tog imod tilbuddet om ophugning,
fordi de så kunne komme ud af fiskeriet ”med skindet på næsen”.
Hvorimod de store gældstunge fartøjer, der også i 1993 var
årsag til problemerne, de fik noget gældssanering og anden
støtte til omrigning m.m. og kunne således holde ”skruen i
vandet”, også efter 1993.
De
enkelte fiskere, som enten kom ud af det med skindet på næsen,
eller fik lov til at holde skruen i vandet, ja de er vel tilfredse,
eller nødt til at være tilfredse. Men samfundet, havmiljøet
og ikke mindst ressourcerne, kan bestemt ikke være andet end
dybt utilfreds - det må altså ikke ske endnu engang.
Brug
i stedet pengene på, at få fremmet og udviklet de fiskerier,
som vi som ønsker skal fange vores fisk. Få gjort op med den
tankegang som har skabt problemerne, nemlig den i fiskeriet
meget sympatiske, men dog i dag mystiske ”at vi skal jo være
her alle sammen, og så må vi ellers fiske os ud af problemerne”.
Den tankegang holder desværre ikke længe, eller rettere sag,
den forliste sammen med den nationale fiskeripolitik i 1972.
Brug også midler på at få skabt den nødvendige dokumentation
til fjernelse af de naturskadelige fiskeriformer, og brug
midler på at få sat en stopper for udledninger af fremmedstoffet
til havmiljøet. For selv om det er få punkter hvor Levende
Hav støtter Danmarks Fiskeriforening, støtter vi helt og fuldt
foreningens bestræbelser på at få forbedret havmiljøet, blot
beklager vi, at det skulle tage dem så mange år, for Danmarks
Fiskeriforening at få stablet en miljøpolitik på beddingen.
Men
vi støtter så afgjort ikke Danmarks Fiskeriforenings bestræbelser
på, at få økonomisk støtte via olieforureningen og olieeftersøgningen
i f.eks. Nordsøen. For ingen industri, ingen erhvervsaktivitet
skal kunne legitimere deres naturskadelige virksomhed, ved
at betale en direkte aflad til, i dette tilfælde fiskerne.
Vi
tilbyder vores hjælp til udviklingen af et fremtidssikret
fiskeri.
Med
venlig hilsen
Formand
skipper Gunnar Jacobsen, Esbjerg
Medl.
af bestyrelsen skipper Henning Thøgersen
Medl.
af bestyrelsen koordinator Kurt Bertelsen Christensen Ferring
Strand 1.03.2001
|