Landsforeningen Levende Havs redegørelse til brug for indsigelser mod VVM redegørelsen for sandindvinding til strandfodring på den jyske vestkyst

 

Indledning

Landsforeningen Levende Hav er en miljø- og interesseforening som arbejder til fordel for havmiljøet og de økologisk bæredygtige brugere af havet, her specielt det kystnære og miljøskånsomme fiskeri.

 

Indledningsvis finder vi VVM redegørelsen meget mangelfuld. Det er et stykke bestillingsarbejde til formålet - at få indvundet sand til strandfodring. Havde samme standard blevet tilsendt myndighederne for eksempelvis en privat indvinding til anlægsarbejder i land, ville den forhåbentlig ikke være blevet produceret, og hvis, da selvfølgelig afvist som alt for vag.

 

For os er det principielt afgørende at man fastholder en høj standard for de for naturen og miljøet, meget vigtige VVM redegørelser. Derfor indledningsvis denne afvisning af kvaliteten på redegørelsen. Dernæst er det meget vigtig at den nye redegørelse medtager og sætter fokus på de konkrete følgevirkninger der følger med strandfodringen. Fra Levende Havs side sætter vi ikke spørgsmålstegn ved vigtigheden af selve strandfodringen, blot vil vi have alle sten vendt i en redegørelse som tillader indvinding- og strandfodring i de store mængder der er indeholdt i denne sag.     

 

Indsigelsen

For fiskeriet i området mellem Houvig og Agger på den Jyske Vestkyst, er der som de fleste steder i de kystnære farvande sket en stor tilbagegang i fiskerimulighederne.

 

At fiskeressourcerne og havmiljøet, i halvfemserne ikke har haft det godt, er desværre en kendsgerning  og at denne forringelse af bestande og miljø er et resultat af flere faktorer, er noget de fleste kan blive enige om. Men når man diskuterer betydningen af de enkelte faktorer, er det straks sværere at opnå enighed, og de forskellige interesser har selvfølgelig hver deres motiv til at retfærdiggøre og frikende  deres aktiviteter, som medvirkende til det forringede havmiljø.

 

Af forskellige faktorer som er med til at forringe bestande og havmiljø kan nævnes følgende i en ikke prioriteret rækkefølge     

 

1.      Fiskeriet selv som dog af logiske grunde er blevet stærkt reduceret de sidste 5 år.

2.      Varierende klima hvis betydning øges, når hele balancen i naturen rykkes i retning af det risikobetonede, hvor et par måneders stille og varmt vejr kan føre til voldsomme iltsvind , eller en kraftig storm kan føre til digebrud flere steder.

3.      Udledning gennem mange år fra to store virksomheder i det følsomme område  (Cheminova og T.A.F.)

4.      Jyllandsstrømmen som medfører næringsrigt vand fra den sydlige Nordsø og de store floder.

5.      Udmundingen af de vestjyske fjorde Ringkøbing og Nissum samt Limfjorden, der afvander store områder af Jyllands mest intensive husdyrproduktion.

6.      Stor aktivitet med kystfodring og indvinding af materialer til samme, i alt  op til 3 mil. m3  pr. år.

 

Hvis man nu skulle ønske sig et samlet billede og hermed et helhedsindtryk af miljøtilstanden i området, er det som nævnt mange forskellige interesser at iagttage og desværre mindst lige så mange forskellige offentlige instanser til at overvåge og undersøge de forskellige faktorer.

 

·        Når det gælder vandkvaliteten udenfor det kystnære område er det Danmarks Miljøundersøgelser der skal tage affære, dog er det Forsvaret der overvåger evt. olieforureninger. Men i begge tilfælde er det vanskeligt at gennemskue effektiviteten af indsatsen.

 

·        Vandkvaliteten i de kystnære farvande overvåges af amterne, hvor der i de indre farvande synes at foregå en del aktivitet i den henseende, værre er det langs den jyske vestkyst, hvor Ringkøbing Amt kun har 2 målestationer placeret i sandinvindingsområdet, nemlig ved Houvig og Thyborøn, og som ifølge amtet kun besøges i ca. halvdelen af de aftalte antal gange, pga. dårligt vejr eller for dårlige både.

 

·        Fiskebestande, yngel og bunddyr undersøges af  DFU når de kommer forbi, hvilket ikke sker særligt ofte.

 

·        Udledninger fra industrivirksomheder i området herunder de store landbrug, kontrolleres af kommunerne, som dog i svære tilfælde overlader opgaven til amterne.

 

·        I forbindelse med kystfodringen er det Skov og Naturstyrelsen, der skal give tilladelse til indvindingen af materialet selv om indvindingen kun er en del af hele denne aktivitet.

 

Når vi som kystfisker i området helst ser fisken tilbage, kunne vi selvfølgelig ønske en samlet vurdering og forklaring på miljøtilstanden i området, men der er desværre lang vej igen, så længe så mange instanser er inde i billedet og derfor har vi forventninger til en uvildig VVM redegørelse.

 

Og det har vi ikke fået med denne flot udseende VVM redegørelse for sandindvindingsområderne på Vestkysten, der jo kun beskæftiger sig med mulige indvirkninger på havmiljøet i indvindingsområderne. Når rapporten ikke omhandler hele problematikken omkring kystfodringen er det et eksempel på, at denne væsentlige aktivitet er fordelt på flere instanser når det gælder godkendelse og overvågning, men eksemplet burde give stof til eftertanke hos de ansvarlige i Folketinget og dets direktorater og styrelser.

 

Levende Hav vil have undersøgt strandfodringens betydning for de stærkt forringede besejlingsforhold for Thorsminde Havn. Og vi vil have undersøgt den mistanke som vi og mange andre har her i området, nemlig tilsandingen af fjordmundingen (deltaet)  i den vestlige Limfjord, hvor de finere partikler  fra kystfodringen ender, giver meget store problemer for økologi, miljø og fiskeri i Limfjorden

 

Som fiskere i området i op til 25 år ved vi, at enhver aktivitet på havbunden har betydning, og vores færden og erfaringer har givet os en intuition, som siger, at en rapport baseret på modeller og simuleringer der kan konkludere ” På grund af den forventede meget begrænsede og næppe målbare påvirkning af miljøet, som sandindvindingen vil forårsage, anbefales det, at overvågnings- programmet alene kommer til at foregå som udledningskontrol” er helt uden hold i virkeligheden. For det savner enhver logik, at 4-5 store skibe på op til 2000t  kan være beskæftiget i flere måneder, med et samlet resultat på 3000000 m3  sand som fjernes fra havbunden, uden det har nogen målbar effekt på miljøet. Ovenstående konklusion har intet med virkeligheden at gøre.

 

Vi skal hermed opfordre til at der nu udarbejdes en undersøgelse, som omfatter alle forhold af betydning for miljøet, og som arbejder med fysiske realiteter i området i stedet for modeller og simuleringer.

 

Vi stiller os til rådighed med flere oplysninger som vi nu vil forsøge at få sat gang i en folkelig debat om betydningen af sandindvinding og strandfodringen her på vestkysten.

 

På vegne af bestyrelsen i LLH

Skipper og bestyrelsesmedlem Henning Thøgersen        

Lemvig