I Landsforeningen Levende Hav har vi kritiseret den seneste VVM redegørelse, som Kystdirektoratet har fået udarbejdet  til brug for en sandpumpning på op til 3 mill. m3 sand,  sand som skal bruges til at forhindre at havet æder for meget af kysterne, de såkaldte ”kystfodringer”. Miljøvurderingerne i VVM redegørelsen er mildt sagt, meget mangelfulde. 

Nu er biologer og Ringkøbing Amt også kommet i tvivl om hvorvidt sandpumpningen kan være årsagen til at rødspætterne er forsvundet fra kysten og om sandet kan være årsagen til, at der ikke længere trækker fladfisk ind i Limfjorden fra Nordsøen.

Debatten er i gang og seneste kunne man høre Thyborøn fiskernes formand i TV beklage, at det er nødvendigt at fodre stranden, fisk eller ikke fisk, ellers kan Thyborøn risikere at forsvinde under en stor storm. Andre har også været ud med argumentet om at strandfodringen er nødvendigt, af hensyn til de folk som har huse i udsatte områder.

I Levende Hav ved vi ikke strandfodringen mellem Thyborøn og Hvide Sande er nødvendig, men vi ved at det er en elendig VVM redegørelse kystdirektoratet har fået udarbejdet til formålet.

Vi mener, at uanset om det er offentlig eller privat myndighed, eller om det er livsnødvendigt at gøre så store indhug i naturen, at det kræver en VVM redegørelse, ja så skal en sådan redegørelse selvfølgelig give en uddybende vurdering af disse aktiviteters eventuelle skader på miljøet, hvad skal vi ellers bruge VVM redegørelserne til?

I Kystdirektoratets VVM redegørelse kan man bl.a. læse, at sandsugningen og fodringen ikke betyder noget nævneværdigt for fiskebestandene. Målt på Nordsøens bestande betyder det ikke så meget, som også Harry Jensen, formand for Teknik og Miljø i Ringkøbing Amt påstår, men målt på de bestande som hører til den 100 km kyststrækning og Limfjorden, kan det bestemt ikke udelukkes, at sandpumpningen betyder alt.

Derfor bør Kystdirektoratet se at få udarbejdet en troværdig VVM redegørelse for sandpumpning og strandfodringen på den jyske vestkyst.

Kurt Bertelsen Christensen