Råstofindvinding og strandfodring på Vestkysten

  

 

Råstoffer som grus og sten henter man ikke længere i grusgrave i land, men på havets bund. F.eks. fra Jyske Rev, 24 mil vest for Thyborøn, hvor store fartøjer bringer millioner af tons sten og grus ind til Thyborøn havn. Denne nye industri er blevet økonomisk attraktiv, fordi kravene til naturgenopretningen af grusgrave i land, har betydet, at industrien kommer billigere til råstoffer fra havbunden.

Landsforeningen Levende Hav mener, at den industri som henter råstoffer på havbunden, også bør naturgenoprette til havs. Det kan ske ved at den pålægges, at anlægge kunstige rev, hvor fiskene kan få fred til at æde og reproducere . Det er vigtigt i sig selv, men også af hensyn til genopbygningen af fiskebestande i Nordsøen og for at kunne fastholde en kritik af de hårdslæbende fiskeredskabers negative påvirkninger af havbunden.

-         Miljøministeriet, som udsteder tilladelser til råstofindvindinger, bør også arbejde for naturgenopretning til havs.

Fra Stenbjerg i nord til Hvide Sande i syd, en strækning på ca. 100 km, er havbunden inde under land, alvorligt påvirket af strandfodringen. Her bruger Kystinspektoratet op mod 100 mill. kroner om året til en kystsikring, som foregår ved at store fartøjer henter millioner af tons sand på havbunden, som så pumpes op på forstranden mellem høfderne. Argumenterne til fordel for denne form for kystsikring er lige så enkle som de er tvivlsomme. Derfor følger vi med stor interesse hvorledes det vil gå med Wilhjelm udvalgets anbefalinger til en ny strategi for kystsikring.

Det er et faktum, at fiskeriet på samme strækning er gået meget tilbage. Nord for Thyborøn, det der kaldes Agger- og Lodbjerg sten, er fiskeriet gået helt i stå. Disse før så fiskerige områder er ødelagte, og fiskerne mener, at det fine bundmateriale, som tabes under opsugningen eller som ikke bliver liggende på stranden, har lagt sig som en dyne over stenene. De mener også, at vandindstrømningen til Limfjorden er alvorligt påvirket af strandfodringen og at det er en af en af forklaringerne på, at der ikke længere er fisk i den vestlige del af Limfjorden.

Denne form for kystsikring en meget kostbar metode og den er sanktioneret af elendige VVM redegørelser, som ikke engang prøver på at give en redegørelse for de økologiske konsekvenser af  strandfodringen i kystmiljøerne. Samtidig er denne nye storindustri med til at forhindre udviklingen af mere skånsomme og billigere metoder til de nødvendige kystsikringer.

Modsat erhvervsfiskeriet, som er i en alvorlig tilbagegang, må vi konstatere at, den industri som henter de uorganiske råstoffer til havs, er i en voldsom vækst.

-         Indtil vi får troværdige VVM redegørelser, skal vi betegne udviklingen på området som absolut ubæredygtig.

M/S Anton, Landsforeningen Levende Havs projektfartøj, er på vestkysten i denne august måned og vi tilstræber at få talt med så mange som muligt om de problemer der knytter sig til fiskerierhvervet og de andre erhverv som udnytter havet og dets råstoffer samt de erhverv som udleder til havet.

Skipper Henning Thøgersen, Lemvig

Projektleder Kurt Bertelsen Christensen, Ferring

20.8.01

Pt. Beliggende i farvandet mellem Thyborøn og Hanstholm.