Til:
Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Råstofkontoret
Haraldsgade
53, 2100 København
Ø
Emne:
Høringssvar angående Århus Havns ansøgning om tilladelse til
råstofindvinding i Århus Bugt.
F.eks.
står der i VVM s. 7 citat: ”Ved indvinding ved Fløjstrup
Skov kan det ikke udelukkes, at der kan ske mindre påvirkning
af faunaen, herunder blåmuslingelarver, på den Nordlige del af
Norsminde Flak”.
Kommentar:
VVM redegørelsen bygger på erfaringer fra de tidligere
indvindingsområder ved Fløjstrup og Wulfs Flak, ved at man har
undersøgt følgerne af de tidligere indvindinger og man
konstaterer flere steder, citat: ”Påvirkning af
bundfaunaen og bundflora vurderes at blive ubetydelig udenfor de
områder hvor der indvindes”.
Med
de i rapporten beskrevne meget omfattende undersøgelser man har
foretaget efter de sidste indvindinger, burde man ikke skulle sætte
spørgsmålstegn ved flora fauna påvirkningerne på f.eks.
Norsminde Flak. Her bør VVM redegørelsen kunne gøre klart,
hvilke påvirkninger der er tale om. Også af hensyn til påvirkningerne
på Mejl Flak, hvor erfaringerne fra Fløjstrup indvindingerne
kan overføres til en eventuel udvinding NØ for Mejl Flak.
Fiskeriet
i Århus bugt efter de bundlevende fisk er gået helt i stå,
der er ikke længere noget
fundament for et erhvervs- eller bierhvervsfiskeri i Århus
Bugt. Årsagerne til det er endnu ikke klarlagte og derfor bør
råstofindvindingen i Århus Bugt medtages som en begrænsende
faktor for fiskeriet. Set i denne sammenhæng, er VVM redegørelsen
helt utilstrækkelig og vi skal derfor anbefale, at der laves en
uvildig fiskerifaglig- og biologisk undersøgelse af Danmarks
Fiskeriundersøgelser. Der bør ikke gives tilladelse til
råstofindvinding før undersøgelsen foreligger.
LLHs
generelle overvejelser og anbefalinger
Overordnet
mener vi, at råstofindvindinger til søs, som kræver særlig
tilladelse uden for råstofloven, kun bør tillades efter en
samlet og uvildig vurdering, som også medtager den samfundsmæssige
nytteværdi af et givet projekt, under inddragelse af mulige
alternativer. Det kunne i dette tilfælde være, at se på om
der skulle være andre havne med ledig arealer til container
terminaler. Det er både legitimt og naturligt, at en selvejende
erhvervsinstitution som Århus Havn, har ønsker om at
ekspandere. Det er er ligeså naturligt, at vi som samfund sætter
spørgsmålstegn ved en sådan ekspansions betydning for andre
havne, særlig hvis andre havne kan modtage en større transport
uden at skulle indvinde råstoffer til havs.
Århus
Havns behov for råstoffer til denne udvidelse, er også et spørgsmål
om økonomi. Dvs. at havnen kan hente deres råstoffer så tæt
på anlægsarbejdet som muligt. Selv oplyser havnen, at for hver
sømil de må bruge på transport at råstofferne koster 1 m3 1
kr. Skulle havnen hente deres råstoffer i de lokaliteter som er
udlagt under råstofloven, er det tvivlsomt om havnen ville
kunne gennemføre deres planer, på et økonomisk bæredygtigt
grundlag.
LLH
mener selvfølgelig, at havbunden også bør bidrage med råstoffer
til de opgaver som skal løses i et moderne samfund. Men vi skal
understrege, at havmiljøet ikke bør miste status i forhold til
landmiljøet. Vi er udmærket klar over, at de krav der stilles
til reetablering af naturen, de steder hvor der udvindes råstoffer
til lands, ikke kan gennemføres til havs, uden at påføre
havmiljøet større skade. Derfor er det så meget vigtigere, at
anlægsarbejder som skal gøre brug af betydelige mængder råstoffer
fra havbunden, vurderes i sammenhæng med råstofindvinding til
lands.
Sikres
denne vurdering ikke i tilstrækkelig grad, gennem de
tilladelser Skov- og Naturstyrelsen giver, bør vi stille krav
om, at de penge virksomhederne sparer på at hente råstoffer på
havbunden, i sammenligning med en tilsvarende indvinding til
lands, bliver indbetalt til en offentlig fond, for derfra at
blive anvendt til genopbygning af fiskebestande ved fiskepleje,
udsætning, kunstige rev m.m.
Med
venlig hilsen, For bestyrelsen i Levende Hav
Skipper
Henning Thøgersen, Projektleder Kurt Bertelsen Christensen
Pt.
M/S Anton i Århus Havn d. 4. September 2001
|