Levende
Havs kronik om landbrug og kystfiskeri - bragt i Maskinbladet
september 2001
Af
Kurt Bertelsen Christensen, Projektleder i Levende Hav
Det går rigtig godt i
svineproduktionen, man udvider, og der tjenes penge. Det går
bestemt ikke godt i kystfiskeriet, der er ikke mange fiskere
tilbage, for fisken er forsvundet fra de kystnære farvande.
Et historisk erhverv forsvinder, og sammen med fiskeriet
forsvinder liv og kultur i og på de mange havne rundt i
Danmark.
I Levende Hav mener vi at
landbruget bærer et stort ansvar for at fisken er forsvundet
fra kysten. Det er erkendt af mange, også i landbruget, at
havmiljøet er belastet af næringssalte fra landbruget, og at
denne belastning giver iltsvind, så fisken forsvinder, og
bunddyrene dør.
Og det faktum, at bunddyrene dør
- den føde, fisken skal leve af – og at bestanden af disse
ikke når at blive genopbygget, inden der igen er iltsvind, er
en væsentlig årsag til, at der ikke længere kan drives et
rentabelt kystfiskeri.
Der er også andre årsager
til, at fisken er forsvundet fra kysten: Det hårde og ubæredygtige
fiskeri, som ødelægger fiskens levesteder, og som udsmider
store mængder af yngel; det er skarv og sæler som lokalt og
i de indre farvande holder bestandene nede; det er
forureningen med fremmedstoffer, hvis betydning for bestandene
og økosystemet endnu er ret ukendte.
Landmændene fortæller os, at
problemerne i dag skyldes "de gamle synder", men nu
har man fået styr på gødningen. Vi skal blot væbne os med
tålmodighed, for om 10 år vil "de gamle depoter" være
omsatte, og der vil igen blive balance i regnskabet mellem
land og hav. Vi håber og tror på, at landbruget har fået
styr på deres gødning, men vi kan ikke forstå, at der
ligger så store mængder næringsstoffer, som venter på at
blive omsat i havmiljøet.
Men hvis landbruget får ret
med hensyn til de 10 år, så er det altså en meget lang
tidshorisont for kystfiskerne, og den kan de simpelthen ikke
leve med, og hvorfor skal de også det? "Gamle
synder" siger landmændene, jamen er det rimeligt, at et
ellers fornuftigt og skånsomt kystfiskeri blot skal tage
landbrugets "gamle synder" til efterretning og så
ellers forsøge at få ophugget deres fartøjer?
Det synes vi selvfølgelig
ikke, og vi skal endnu engang opfordre landbruget til en
kritisk gennemgang af deres prognoser for de kommende 10 år
med skyldig hensyntagen til kystfiskeriet. Denne
"skyldige hensyntagen" kunne komme til udtryk gennem
et økonomisk samarbejde for at få bevaret kystfiskeriet i de
kommende 10 vanskelige år.
Jørgen Christensen, formand
for Lemvigegnens Landboforening, skriver den 24. august i
dette blad, at kystfiskerne kan lære en del af landmændene.
Det er rigtigt, både noget om samdriftsformer og støtteordninger.
Fiskeriet har aldrig fået en egentlig produktionsstøtte, men
støtte til nye fartøjer og redskaber samt ombygning og
ophugning. Kystfiskerne bruger kun ophugningsordningerne,
fordi deres investeringer er for små sammenlignet med det
kapitaltunge, havgående fiskeri.
Vi forestiller os, at mange kræfter
fra mange sider i det danske samfund finder sammen, gerne med
landbruget i spidsen, om at få oprettet en målrettet støtteordning
for kystfiskeriet. En støtteordning, som blandt andet. kunne
indeholde støtte til oplægning i perioder, til vedligehold
af fartøjerne og til forbedring af behandlingen af fisk
ombord m.m. En støtteordning, som har det overordnede mål at
sikre et bæredygtigt kystfiskeri i de kommende 10 vanskelige
år.
Levende Hav er en miljøforening
som har sat sig som mål at få skabt et bedre havmiljø. Et
mere bæredygtigt fiskeri er et af midlerne på linie med en
begrænset udledning af næringsstoffer og fremmedstoffer.
Levende Hav stiller sig til rådighed for debat, dialog med
alle som vil disse mål.
SE OGSÅ
BAGGRUNDSARTIKLERNE - BRAGT I MASKINBLADET
Landmænd
i dialog med kystfiskere
Forleden var vi nogle landmænd, der var en tur på
havet ud for Thorsminde med kutteren "Anton". Vi var
inviteret ud af organisationen Levende Hav. Men anledningen går
tilbage til begyndelsen af
Angreb
vendt til dialog
Fiskere og landmænd er frie folk, der er afhængige
af naturen, og ofte opfattes de som to erhvervsgrupper med en
del sammenfaldende interesser, men når krybben er
tom……… Og der er efter sigende ikke flere fisk at fange
i Limfjorden, og også langs Vestkysten omkring
|