Nu er de nye grænseværdier for dioxinindhold i
fødevarer vedtaget i EU. En grænseværdi som de fede fisk i Østersøen
får meget svært ved at overholde og det får alvorlige
konsekvenser for lakse- og sildefiskeriet i Østersen. Man skulle
tror, at med sådan en udsigt, ville formanden for alle danske
fiskere, Bent Rulle, kæmpe med næb og klør for at redde
fiskeriet i Østersøen. Men det synes bestemt ikke at være tilfældet.
I en udtalelse til Ritzau siger Bent Rulle at han ikke tror på at
dioxin er så farligt som det gøres til ”Så
skulle folk ligge døde på strandene nu” siger han.
Bent Rulle mener altså, at dioxin i fisk ikke
udgør noget problem, men hvorfor har han så ikke stået
sammen med de svenske og finske fiskere og myndigheder, som
har fået en dispensation til at sælge Østersø laks og sild på
markederne i Østersø regionen. Til denne dispensation siger Bent
Rulle: ”Det er da så dobbeltmoralsk, som noget kan være.
Man råber op om forbrugersikkerhed, men når man så skal have et
lovforslag igennem, giver man bare en fritagelse til nogle, så de
ikke nedstemmer forslaget. Det er der da ikke meget
forbrugerbeskyttelse i”.
Danmarks
Fiskeriforening har helt åbenbart endnu ikke fået udarbejdet en
gennemtænkt og sammenhængende miljøpolitik. For de befinder sig
stadig ude på en slingrekurs der siger, at gift i havet og i
fisken, kan skade dansk fiskereksport. For hvad er ellers
forklaringen på at Danmarks Fiskeriforening ikke har bakket op om
fiskeriet i Østersøen, ligesom man har gjort det i Sverige og
Finland? Laks og sild fra Østersøen udgør en lille del af dansk
fiskeri og som sådan kan det ofres. Brisling bruges til fiskemel
og olie og her kan man rense sig ud af problemet, ved at fjerne
dioxinen fra fiskeolien. Og indtil der foreligger en mere
fornuftig forklaring vil vi påstå, at de danske fiskere som
fisker laks og sild i Østersen, er blevet ofret for ikke at skabe
tvivl om kvaliteten af dansk fisk og fiskeprodukter i udlandet.
Så længe havet overalt betragtes som en
losseplads vil der være fare for forurening af større eller
mindre grad, og fiskeren kommer til at bøde for en forurening som
han igen indvirkning har på. Efter nytår bliver der indført nye
regler med hensyn til sporbarhed af fisk. Så har forbrugerne
mulighed for selv at bestemme hvor de vil spise fisk fra.
Om dioxinen
i fisken er farlig eller ej, burde Danmarks Fiskeriforening ikke
udtale sig om, fordi det ved de intet om. Derimod ved de,
at Sverige og Finland, som ikke kan betegnes som ulande i dioxin
sammenhænge, har kæmpet til fordel for de fiskere og
fiskesamfund som lever af Østersøen. Det kunne Danmark også
have gjort. Om det så er en klog beslutning Sverige og Finland
har taget, ja det må tiden jo vise.
-
I
1999 havde Fødevareminister Henrik Dam Kristensen, godt støttet
af Bent Rulle, meget travlt med at forhindre vedtagelsen af
skrappe dioxingrænseværdier, for dengang skulle Danmark redde
eksporten af fiskeolie og mel. Men nu kan man jo rense sig ud af
problemet. Også derfor kunne Danmark nu stemme imod forslaget,
ikke fordi man er imod grænseværdierne, men fordi at man er
imod, at Sverige og Finland har fået en dispensation for deres
fiskeri og forbrug af fede fisk fra Østersøen.
|