Den kemiske industri er i fuld gang med at opfinde nye, giftige bundmalinger til skibe. Det er selvfølgelig uacceptabel i sig selv. Men værre er det, at det sker med miljømyndighedernes aktive medvirkning og ved hjælp af offentlige midler.

Gennem årtier har kemiindustrien haft en "sikker" forretning ved at producere og sælge giftig bundmaling til skibe. Det drejer sig bl.a. om bundmalinger med giftstoffet Tributyltin (TBT), der langsomt frigøres fra malingen og dermed sørger for at slå alle de organismer ihjel, som sætter sig på skibets skrog. Hensigten helliger midlet. Det virker. Skibene kan sejle optimalt med en ren bund i 3-5 år, inden de skal i dok og have smurt et nyt lag giftstof på bunden. Men TBT har en utilsigtet virkning, da det påvirker alle de levende organismer i havet.

Efter mere end to årtiers brug af TBT kan man i dag konstatere, at stoffet forstyrrer kønslivet hos f. eks. muslinger og havsnegle, påvirker immunforsvaret hos større havpattedyr og øger kræftrisikoen hos mennesker. Disse effekter kendte man ikke, da man for årtier siden tog TBT i brug i bundmalinger.

Producenter af bundmaling er i fuld gang med at finde nye giftstoffer, der kan erstatte TBT, som sandsynligvis på verdensplan bliver forbudt og udfaset i løbet af en halv snes år. Man vil - belært af erfaringerne - naturligvis søge efter stoffer, der ikke har de langtidsvirkninger på havmiljøet, som i dags erkendes for TBT. Det sker med miljømyndighedernes aktive medvirkning.

Efter vores opfattelse har producenterne og Miljøstyrelsen valgt en forkert strategi til at sikre skibenes sejlads med mindst muligt brændstofforbrug. Gift er gift, og hvis bundmalingen skal have den tilsigtede virkning, så skal den være giftig. At erstatte TBT med et andet giftigt stof, der er giftigt nok til at forhindre begroning på skibene, og så tro på, at det derudover ikke har nogen effekt på havmiljøet, er ualmindeligt naivt og blottet for historisk bevidsthed.

Historien har gang på gang vist, at naturen er langt mere kompleks i sin sammenhæng end den kemiske industri kan drømme om. Landsforeningen Levende Hav insisterer derfor på, at de offentlige ressourcer sættes ind på at finde alternativer til brug af giftstoffer i bundmalinger. Den uhellige alliance mellem kemiindustrien og Miljøstyrelsen skal ophøre og en ny dagsorden formuleres. Det er i dagens samfund svært at fortænke producenterne af bundmaling i, at de vil udvikle et ny maling, som kan holde deres forretning i gang, men det er ikke svært at forestille sig, at en offentlig myndighed, Miljøstyrelsen skulle satse på en anden, giftfri strategi.

Det er teknisk muligt at sikre skibene - store som små - en glat bund uden brug af gift, men der bliver stort set ikke brugt ressourcer til at udvikle denne teknik. Miljøstyrelsen burde gå spidsen for dette udviklingsarbejde og bruge alle sine kræfter (læs penge) på at fremme den udvikling. Om det sker i privat eller offentlig regi er ligegyldigt, når blot det sker. Vi kræver, at Miljøstyrelsen sætter en ny dagsorden, hvor et forbud mod tilførsel af giftstoffer til havmiljøet og støtte udvikling af alternative metoder er første punkt.