Home

Efter EU's ministermøde i Bruxelles.  

Tre artikler til opfølgning på de nu afsluttede fiskeriforhandlinger i Bruxelles. 

 

     

  

 

Skidt fiskeri (Berlingske Tidende)

Siden midten af 80’erne, har det europæiske fiskeri været ude af kontrol og vigtige fiskebestande er nu så nedfiskede, at de er i risiko for at kollapse. I 10 år har EU arbejdet på at få samling omkring en reform af den fælles fiskeripolitik og reformen og ambitiøse genopretningsplaner for bestande som torsk, kuller og kulmule, skulle vedtages under det danske EU formandskab. Man fik en aftale i hus i elvte time, men det er en aftale som ikke lever op til forventningerne og som ikke vil løse problemerne.

Det danske EU formandskab har ikke kunnet løfte opgaven og en af forklaringerne skal findes i den danske fiskeripolitik, eller rettere sagt i manglen på samme. Andre opgaver under det danske EU formandskab, som optagelsen af de 10 lande, blev en succes. Og det hænger sammen med, at Danmark har kæmpet for denne udvidelse, vi havde en klar politik, og alle de ansvarlige knoklede for opgaven. Det er ikke tilfældet når det handler om fiskeri. I sammenligning med andre fiskerinationer har Danmark ikke noget der blot minder om en sammenhængende fiskeripolitik. Denne mangel ses hele vejen ned over Folketinget, regeringen og fiskerierhvervet.

Når Danmark, som hører til fiskerinationernes superliga, ikke har nogen sammenhængende fiskeripolitik, så hænger det igen sammen med, at der ikke er stemmer i fiskeriet - der er ikke andet end ballade. Danmark har et fiskerierhverv, som politisk set, ikke byder på andet end lukkethed og ballade. Og det både kan og må man kritisere fiskerierhvervet for. For ligesom al anden erhvervspolitik, må fiskeripolitikken jo hente næring i erhvervet, men derfra kommer der ikke ret meget andet end skidtfisk. Alle forsøg på at få skabt en offentlig fiskeripolitisk debat, på et fiskerifagligt grundlag, bliver skudt sønder og sammen af Danmarks Fiskeriforening, inden den overhovedet kommer i gang.

Et velkendt ordsprog siger, at vi har de politikere vi fortjener, så de danske fiskere må vel have den forening de fortjener!  Nej, Danmarks fiskeriforenings formand Bent Rulle udtrykker ikke længere alle danske fiskeres fiskeripolitiske meninger og holdninger. For det første fordi mange fiskere ikke er medlemmer af Danmarks Fiskeriforening, for det andet fordi foreningens medlemmer opfatter Danmarks Fiskeriforening som fiskerifaglig forening. Hvor der hersker en naturlig solidaritet mellem fiskerne, de skal jo fiske på det samme hav i alskens vejr, og alle har de brug for hinanden, hersker der en ligeså naturlig ubehag ved at beskæftige sig med politik.

Blev de spurgt direkte om hvilken fiskeripolitik der burde gælde, vil et flertal af de danske fiskere være uenig med den fiskeripolitik som Danmarks Fiskeriforening står for. Langt de fleste af de mindre fartøjer og kystfiskerne er direkte imod og et betydeligt antal af de store er også imod. Og fra begge disse lejre er der flere og flere der melder sig ud af Danmarks Fiskeriforening.

Derfor bør Folketinget og regeringen bryde det monopol som Danmarks Fiskeriforening har taget patent på, når det gælder den fiskerifaglige rådgivning.

 

En naturstridig fiskerireform (Jyllands Posten)

EU's fiskeriministre har nu fået vedtaget en fiskerireform og fiskeriaftalerne for 2003. Målt på fiskeressourcerne og havmiljøet blev det til et magert resultat. Det danske formandskab formåede simpelthen ikke at få skabt enighed om en gennemgribende reform af EU's fiskeripolitik, og perspektiverne for det europæiske fiskeri er fortsat meget dystre.

Hvert år holder EU's fiskeriministre disse decembermøder, for at få fastsat kvoter for det kommende år. Dette år har WWF Verdensnaturfonden været meget aktiv op til og under forhandlingerne i Bruxelles. WWF er utilfredse med udkommet og de har indklaget EU's fiskeriministerråd for EU's Ombudsmand. WWF mener at ministerrådet bærer skylden for, at torskebestandene er blevet nedfisket og ministerrådet anklages for ikke at leve op til de aftaler der blev indgået i 1992, da man vedtog at få udviklet og iværksat en fiskerreform fra januar 2003.

Her har WWF ret, men WWF tager fejl, når de anbefaler store kvotereduktioner eller totale stop som løsninger på ressourceproblemerne i EU's fiskeri. Fiskekvoter er designet til at fordele fisk mellem EU landene og de lande som EU indgår fiskeriaftaler med. f.eks. Norge. Kvoter er ikke et fiskeripolitisk redskab til genopbygning af fiskebestande. En genopbygning af fiskebestande, kræver at man sænker det samlede fisketryk. Det nytter altså ikke at sænke kvoterne, hvis man samtidig opretholder det ressourcekrævende fiskeri, som er årsagen til at det står så slemt til. Et totalt torskestop i Nordsøen er uholdbart, fordi torsken bliver fanget i alle fiskerier. Og må fiskerne ikke lande torsken, bliver den enten smidt ud som død udsmid eller forsøgt landet uden om kontrollen. Der findes fiskearter og farvande hvor kvotenedsættelser og/eller totale stop kunne være løsningen, men det gælder ikke for torsk i det centrale og nordlige Nordsø, herunder Kattegat og Skagerrak. En styrkelse af fiskerikontrollen vil blot medføre et større udsmid. Det skal også understreges, at den lave torskebestand kun er en trussel mod fiskeriet, torsken er ikke udryddelsestruet.

Mange andre fiskebestande end torsk har det dårligt, målt på bestandenes evne til at skabe en rimelig økonomi i det europæiske fiskeri. Så derfor er det nødvendigt at få sænket det samlede fisketryk på fiskebestandene og havmiljøet og det mål når man ved ophugning af de store miljø- og ressourcekrævende fiskefartøjer, og med omstillinger til mere miljø- og ressourcevenlige fiskeriformer.

Derfor bør alle kunne arbejde for at få skabt den folkelige og politiske forståelse for, at der afsættes de nødvendige flere mia. euro til ophugning og omstilling. De 272 mill. euro som er afsat i denne reform, vil kun fortsætte med at ophugge de mindre fiskefartøjer, som ikke udgør nogen trussel mod fiskebestandene.

Danske skidtfisk (Politiken)

Nu har EU's ministerråd fået vedtaget fiskeriaftalerne for 2003 og endnu engang lykkes det for den danske regering, at få afværget angrebene mod det danske industrifiskeri. Om ikke andet, så er det dog noget af en bedrift af de danske forhandlere: at få vedtaget en fiskeripolitik som reducerer kraftigt i kvoterne til konsumfiskeriet, mens industrifiskeriet kan fortsætte uhindret det kommende år. Industrifiskeriet får en nedsættelse på ca. 10 %, men det betyder intet, da de i forvejen har kvoter på ca. 1.5 mill tons/år industrifisk, som tobis, brisling, sperling. Men de har hidtil kun kunnet fange ca. 2/3 af deres kvoter.

Det er noget af en bedrift når man medtager, at i ugerne op til de afsluttende fiskeriforhandlinger i Bruxelles, blev det ene efter den anden af de danske industrifiskefartøjer opbragt, politianmeldt og bundet til kajen, fordi de havde for store bifangster af sild, kuller og anden spisefisk. Selv om industrifiskerne fisker under et regelsæt, der tillader, at industrifiskeriet kan lande 150.000 tons konsumfisk i deres industrilaster hvert år, så kan de ikke overholde disse regler. (150.000 tons konsumfisk svarer til lidt mere end 50 % af de samlede danske fiskekvoter til konsumfiskeriet)

Det danske industrifiskeri er et alvorligt problem. Vi kender ikke industrifiskeriets betydning for havets økosystem, men vi ved at den samlede biomasse i Nordsøen er faldet med 25 %. Og da bestande som torsk og kuller er blevet nedfisket til et så lavt niveau, at fiskeriet burde stoppes, er det uden for enhver fornuft, at industrifiskeriet har lov til at lande op til 50.000 tons torsk, kuller og sej i deres industrilaster, når den samlede danske torske- og kullerkvote til konsum i Nordsøen for 2003 bliver ca. 8.000 tons.

Kurt Bertelsen Christensen

Landsforeningen Levende Hav

 

Home

 

 

 

.