De amerikanske forbrugere vil have fisk fra et bæredygtigt
fiskeri. En forbruger undersøgelse dokumenterer, at 70 % af de
amerikanske forbrugere vil købe miljømærket fisk.
Fisken skal fanges med miljøskånsomme
redskaber og det kriterium er ligeså vigtig som at fisken også
skal komme fra bestande som er biologisk bæredygtige.
I dag skriver det norske nyhedsmedie
”Intrafish” at spørgsmålet om de bæredygtige fiskeprodukter
er et meget varmt emne i USA. Det seneste år har dette spørgsmål
da også fået større og større opmærksomhed i den internationale
verden - men herhjemme ligger sagen underdrejet.
Levende Hav optog for første gang dette spørgsmål
i 1995 og siden har vi kæmpet hårdt for at få skabt et miljømærke
for fisk. I dag er der en mindre gruppe fiskere som stadig forsøger,
men de har store vanskeligheder i det danske system. Fiskeriets
organisationer har ikke andet end hån tilovers for sagen og
regeringen og Folketinget har valgt side i denne sag – de støtter
ikke udviklingen af et dansk miljømærke for fisk.
Sagen afspejler på skræmmende vis den
mangel på innovation og nytækning der præger den danske
fiskeindustri og fiskeriforvaltning. Danmark er en af de store
fiskerinationer i verden, men vi har intet andet end ulykker at byde på, i forhold
til de meget alvorlige problemer som fiskeriet står midt
i. Et miljømærke for fisk og en dermed følgende offentlig
debat, kunne være med til at skabe en større folkelig
forståelse for de alvorlige problemer som skal løses i det
danske og det europæiske fiskeri, og den folkelige forståelse er
nu vigtigere end nogensinde på fiskeriområdet.
For fremtidens fiskeri bliver helt og holdent
afhængig af den offentlige økonomiske støtte til udviklingen af
et mere økologisk bæredygtigt fiskeri.
Men hvad vil regeringen og Folketinget med
fremtidens fiskeri?
|