Den
seneste uge har der åbenbart været en livlig, men også meget
lukket mødeaktivitet i og mellem Danmarks Fiskeriforening og hos
fiskerimyndighederne. På dagsordenen har stået
industrifiskeriets ulovligheder med konsumfisk i lasten, i stedet
for de industrifisk de har lov til at lande.
Ifølge
Ritzau foreslår Danmarks Fiskeriforenings formand Bent Rulle, at
myndighederne tager den fulde kontrol over industrifiskeriet – i
en periode. En sådan 100% kontrol bør efter Bent Rulles mening,
igen få åbnet op for industrifiskeriet i Nordsøen.
Det
har som nævnt været meget lukkede møder, intet skulle være
sivet undervejs. Så vi kan kun gisne om indholdet. Vi antager, at
fiskerne og myndighederne har været alle mulige og umulige
forslag igennem for at finde en tilfredsstillende løsning på
dette problem. Og nu er man så endt op med, at fiskerne forslår
det ultimative forslag – en 100% kontrol!
Ultimativt,
da det jo er vanskeligt at forestille sig en løsninger som er
skrappere end en 100% kontrol - det skulle da lige være, at
myndighederne fastholder det totale stop for industrifiskeriet -
hvad de må have gjort - ellers er der ikke megen logik i
fiskernes forslag.
Vi
ved intet om hvad der er foregået og kan derfor kun gisne om forløbet.
Men vi og andre kan og må undre os over, at fiskernes
organisation er blevet tvunget til at fremkomme med sådan et
vidtgående forslag.
For
hvordan i alverden kan fiskerne forsvare at sætte et så stort
kontrolapparat i gang på industrifiskeriets område, samtidig med
at den danske offentlighed har fået at vide, at industrifiskeriet
er ”rent” og helt uden nogen som helst problemer. I sidste uge
var der helsiders annoncer fra fiskerne i dagspressen, som
oplyste, at industrifiskeriet var ”udsat for en urimelig
kritik” som byggede på ”myter” om dansk industrifiskeri. Ifølge
annoncen, og de mange rapporter fiskerne og myndighederne har fået
fremstillet i 90érne, er industrifiskeriet bæredygtigt og helt
uden problemer, med hensyn til bifangster og fiskeriets betydning
i økosystemet.
Nu
vil fiskerne have en 100% kontrol. Men hvorfor skal samfundet
bruge mange ressourcer og penge på at kontrollere et fiskeri,
hvor der overhovedet ikke er problemer?
Det
er det første og naturlige spørgsmål til udspillet fra Danmarks
Fiskeriforening. Det andet og ligeså naturlige må være: Hvis
fiskeriet ikke er i stand til, som andre erhverv, at yde blot et
minimum af selvjustits, hvorfor skal samfundet så kunne tro på,
at ”en 100% kontrol i en afgrænset periode" skulle være
nok?
Forslaget fra Danmarks Fiskeriforening synes
at rejse flere spørgsmål end det besvarer. Og det aktualiserer i
hvert fald nødvendigheden af, at få en meget mere åben debat
omkring problemerne og mulighederne i dansk fiskeri.
|