Vi har aldrig tidligere anvendt så mange ressourcer på at forvalte - og alligevel falder de samlede fangster

 

SKIDTFISK
En af lektor Lomborgs mange påstande er sande: "Aldrig før er der fanget så mange fisk i verdenshavene", men vi får ikke at vide, om det er der godt eller skidt?

Med risiko for at blive kaldt dommedagsprofet: Det er skidt for både naturen og kulturen i bogstaveligste forstand, for der bliver fanget flest 'skidtfisk' (små konsumfisk af ringe kvalitet og industrifisk). I uge syv offentliggjorde Science, verdens førende videnskabelige tidsskrift (som omtalt i Information den 9. feb.) en undersøgelse, som anklager og fælder dom over den globale fiskeriforvaltning.

 - Vi har aldrig forvaltet og anvendt så mange ressourcer på at forvalte som i dag, og alligevel falder de samlede fangster. Undersøgelsen konkluderer, at det globale fiskeri forvaltes ubæredygtigt.

Gælder det også den danske og europæiske fiskeriforvaltning?

Når biologer og forvaltere skal regne ud, hvor stor kvoten bør være, opererer de med to væsentlige begreber: En naturlig dødelighed (den del af arten, der indgår i naturens kredsløb) og en fiskeridødelighed (den del, der indgår i kulturens kredsløb). Herefter går fornuften og regnemaskinerne i gang - hvordan får vi flest mulige fisk ud på middagsbordene, uden at give køb på bæredygtigheden? F.eks. eksempel: Der må fanges 100.000 tons Nordsø torsk af forskellige størrelser. Men hvad nu, hvis vi fjerner de store torsk, vil det så ikke være muligt at fange endnu flere tons mindre torsk det næste år? Her bruges energiregnskaber, hvor meget energi (føde) vi vil 'ofre' på torsken. En 20 kg torsk æder meget, en 10 kg torsk æder mere end en 5 kg og så videre.

Torsk
Velforankret inde i denne computerverden finder man ud af, der er store mængder torsk at hente, hvis vi bare bærer os fornuftigt ad.

Man når frem til, at torsk bør høstes - nu fanger man ikke fisk, men høster energi - så ung som muligt, en 'korn/kylling/menneske' model. Nu indgår torsken i de modeller, der regner ud, at dyrene ikke må leve længere end de dage, der er afsat, ellers går producenterne, ja hele samfundet, fallit. Men man medtager ikke den faktor, vi kunne kalde 'den store natur', det faktum at torsken, modsat kyllingen, stadig er en del af den store naturs kredsløb, helt enkelt fordi man ikke kender den, og man kan nu engang ikke indtaste et økosystem, man ikke kender.

Men også selv om man kendte systemet, ville et energiregnskab, uanset hvor mange faktorer man medregner, ende med skidtfisk - det er uundgåeligt, for skidtfisken er tættest på basis, det plankton som føder hele kæden fra hav til bord.

Modellen har medført, at forvaltningen i løbet af få år nu har formået at få vigtige arter som torsk, rødspætter og sild fra Nordsøen bragt uden for sikre biologiske grænser. Forstået som at disse arter, blandt mange andre, nu befinder sig nede på historisk lave niveauer.

Inden jeg bliver overfaldet af den fiskeribiologiske fornuft, trækker jeg lidt i land og erkender, at biologer har råbt og skreget om at det kunne gå galt - bare ikke højt nok! Skulle nogen stadig have, eller få den mistanke, som biologer og forvaltningen har skudt sig ind under i mange år, at det måske ikke er modellen, der er noget i vejen med, men derimod den data der ligger til grund for forvaltningen, så viser undersøgelsen at eventuelle 'fejlrapporteringer' fra fiskernes side ingen indflydelse har på undersøgelsens konklusioner.

Fiskerne frikendes
Undersøgelsen "Fishing down the foodweb" frikender fiskerne for at landingerne falder og falder. Det er forvaltningen, der har bragt det samlede erhverv i uføre, og set i den sammenhæng er det uendelig ligegyldigt, hvor meget fiskerne så ellers har snydt og bedraget.

Modellen har spillet fallit, de samlede landinger falder, også selv om mængden af skidtfisk stiger.

Det er virkeligheden globalt, og det er virkeligheden på Nordsøen, for nær sagt alle arter. Kan fiskeriforvaltning ændre kursen? Det både kan og skal den, men det bliver svært og det bliver meget dyrt.

Modellen har skabt en fiskeristruktur af store industritrawlere til små konsumfisk og skidtfisk, herunder en Nordsø-flåde af bomtrawlere, som ingen hav-natur eller fiskeristruktur i denne verden kan klare. Modellen har udryddet de skånsomme fiskerier, tæt ved 1.500 kuttere er hugget op i Danmark, mindre og mellemstore kuttere, som deltog i fiskeriet for få år siden, hvor ingen endnu var begyndt at regne den ud. Men selv om det bliver kostbart, er der er ingen vej tilbage, fiskeriets energiregnskaber bør afløses af kvalitetsregnskaber.

Det frie fiskeri
Når der igen er skabt balance, skal det frie fiskeri så genindføres?

Det er en fristende tanke, men nu har vi lært, at fristende tanker skal behandles varsomt. Så dette er ikke et forsvar for det frie fiskeri, men derimod et forsvar for de store højkvalitets-fisk i stedet for skidtfisk.

Det er et forsvar for vilde fisk på bekostning af opdrættet rovfisk - det er et forsvar for det skånsomme fiskeri på bekostning af bomtrawl og industrifiskeri. Et forsvar for det levende hav, hvor på og i vi mennesker burde betjene os af varsomhed og ydmyghed i stedet for computere.

Dette forsvar og rapporten "Fishing down the foodweb" lader ingen tvivl tilbage - en 180 graders kursændring er bydende nødvendig i udnyttelsen af havets ressourcer. Måtte denne grundige undersøgelse, som afdækker og udstiller en forfejlet fiskeripolitik, meget hurtigt blive pligtlæsning for de mange aktører i fiskeriforvaltningen.