Fiskeriets kvaler  

                   Jan. 2003

 

     

  

 

Dansk fiskeri er ved at komme op til overfladen efter at have ligget underdrejet siden lige før jul, hvor man i Bruxelles vedtog en fiskerireform, fiskeriaftalerne for 2003 og en genopretningsplan for torsk og kulmule.

Reformen er endnu ikke tilgængelig i en form som man kan forstå og den genopretningsplan man blev enige om, er først nu ved at blive forstået. Bortset fra, at de som fisker med mere end 100 mm masker, åbenbart får 4 fiskedage mere end der var aftalt, så ser det mere end broget og meget vanskeligt ud, når man skal til at se på bifangstregler og meget andet.

Fiskeriet er startet op på rationer der lå tæt op af rationerne i jan. 2002 og de som fanger torsk, fik fanget deres rationer i løbet af et par dage. Torskefiskeriet i Østersøen er også oppe at køre og priserne på torsk er meget lave. Så fiskerne slås med små rationer og små priser. Rygterne siger at den torsk der sælges uden om systemerne, er nede på en markedspris på under 10 kr./kg.

De større garnfartøjer har for at få lidt økonomi i deres bedrifter, nu også slået sig på rødspætter og fanget mange. Men rødspætterne i vintermånederne er nærmest værdiløse og de sælges til under 10 kr./kg. For at få 1-2 kroner mere kører fiskerne rødspætterne ti Holland. Konsumfiskeriet har ikke fået nogen god start på 2003. Stor usikkerhed om fremtiden og små priser på fisken.

Industrifiskeriet er også kommet i gang efter nytår og de første laster begynder at komme i havn. Og her fortsætter fiskerne i det spor de var på før jul. De forsøger at fange sperling og blåhvilling og de kan ikke overholde bifangstreglerne. I en last industrifisk skal mindst 60 % være en art industrifiskeart, f.eks. sperling, tobis, brisling, blåhvilling for at være lovlig. Derforuden er der regler om at der må være op til 5 % kuller og torsk og 15 % anden konsumfisk i lasten.

Fra Thyborøn forlyder det at 2 ud af 3 laster er ulovlige og til Lemvig Folkeblad siger skipperen på det ene fartøj ”Vi fiskede i norsk område og derfor kunne vi ikke smide fisken ud igen, da man i Norge har et discardforbud”.

Det er jo helt håbløst at et sådant argument kan bruges, men det er altså et argument for disse fiskere i situationen. Så længe det er lovligt at fiske sperling til industrifiskeri, vil der også blive fanget store mængder af konsumfisk. Enten bliver de landet eller også bliver de smidt ud som dødt udsmid. Det er et faktum som det har været det i mange år og det eneste politikkerne siger til det er, at vi må have mere kontrol.

Men en øget kontrol løser ikke industrifiskeriets alvorlige bifangstproblemer i vinterhalvåret. Industrifiskeriet skal tilpasses det industrifiskeri som kan foregå uden bifangster og uden at ødelægge fødenetværket i havet. Og her taler vi om en nedskæring på minimum 40 % i det danske industrifiskeri.

Ferring Strand den 15.01.2003