Nordsøen
Her er torskefiskeriet kommet i gang. Flere
fartøjer har fået fisket hele deres jan. kvote på en dag. Det
er bl.a. sket for større garnkuttere fra Thorsminde, som hver har
en måneds ration på ca. 5000 kg. 5000 kg på en dag er et rigtig
godt fiskeri, men ikke usædvanligt for de større garnkuttere i
deres højsæson efter torsk. Priserne er faldende fra 25-50 kr.
kg til nu 20– 35 kr. kg. men det er normalt for årstiden. I
forhold til priserne for blot 4-5 år siden er der tale om mere
end en fordobling af priserne på torsk for årstiden.
Selv med pæne priser, er 5000 kg torsk på
en måned ikke nok fisk til de større fartøjer. Så når kvoten
er fanget, rigges der om til rødspættefiskeriet hvor der ikke er
rationer. Den 1. feb. er de så igen tilbage i torskefiskeriet.
Dette fiskerimønster, hvor man skifter redskaber flere gange om måneden,
praktiseres også af trawl og vodfartøjer og det skaber problemer
for det traditionelle rødspættefiskeri i sommerhalvårets højsæson.
Vinterfiskeriet efter rødspætter skabte store problemer i 2001
og allerede nu ser det ud til at blive
værre i år.
Det er selvklart meget uheldigt for de
fiskere som skal leve af rødspættefiskeriet i højsæsonen,
men det er også uheldigt for fiskeforbrugerne og for økonomien
i fiskeriet. For i vinterhalvåret er kvaliteten på rødspætter
helt i bund, rødspættens
højsæson er sommerhalvåret hvor den er smager bedst og hvor den
er fedest.
Men fordi kvoterne på de enkelte arter er så
lave, må de kapitaltunge fartøjer have alt med og derved får
fiskeriet et mere kaotiske forløb, til skade for en retfærdig
forvaltning og de mindre og ikke så effektive fartøjer og
metoder.
Et andet problem ved de lave kvoter er, at de
fiskere som virkelig rammer fisken (og det ser også ud til at
fiskene står mere koncentreret end tidligere år) de sorterer i
fangsten og de mindre og billige sorteringer ryger ud over siden
igen. Der er mange meldinger om den praksis, så det ser ikke ud
til, at det discardforbud som blev indført med årsskiftet,
virker. Et forbud af den art skal kontrolleres på havet under
fangsten, men det har kontrollen ikke skibene til. Men man kan få
en viden om udviklingen, ved en analyse af landingerne. De vil
sikkert vise, at jo lavere kvoterne bliver, desto større bliver
gennemsnitsstørrelsen på fisken. Nogen vil påstå, at det hænger
sammen med, at med lave kvoter bruger man større masker, men det
gør man ikke, fordi man skal også have bifangsterne af kuller og
andre fisk med, for at få økonomi i de store fartøjer. Bliver
discardforbudet ikke efterlevet, så vil lave kvoter på torsk
ikke hjælpe til med genopbygningen af torskebestanden.
Kystfiskeriet
Kystfiskeriet ud for Hanstholm og nord på
har været godt for mange, hvorimod kystfiskeriet syd for
Hanstholm nu helt er forsvundet - der er simpelthen ingen fisk.
Kystfiskerne fra Thyborøn og Thorsminde må mere end 10 mil ud i
havet for at fange lidt fisk og også der skal man være meget
heldig. Kystfiskerne beretter, at de få som fanger noget torsk
har været heldige og ramt lige der hvor der har været noget
tobis. Snegle, muslinger og orm, som torsken var fyldt med
tidligere, findes ikke længere. Større sammenhængende områder
fra Agger og nordpå var kendt for deres store forekomster af blåmuslinger,
som i store klaser hang i garnene til gene for fiskeriet. Det ser
fiskerne ikke mere, blåmuslinger findes ikke længere. Fiskerne
har ikke andre forklaringer, end at bankerne er blevet ødelagte
af den voksende råstofindvinding og strandfodring i området fra
Thorsminde til Lodbjerg.
Næste situationsrapport fra de
indre danske farvande
|