Fiskeriets indtjening i 2003 

                   Jan. 2003

 

   

Fødevareøkonomisk institut (FØI) har udsendt prognosen for fiskeriets indtjening i 2003. Instituttet betegner prognosen ”som meget foreløbig” og det er en betegnelse som jeg tilslutter mig. For det er ikke nogen egentlig prognose, men mere et regnestykke, hvor man har indregnet de vedtagne kvoter for 2003, ved en opskrivning af fangsten på andre arter end torsk og kuller og en prissætning som den så ud i december 2002. Det er et relativt simpelt regnestykke som alle kan lave, blot de har tallene. Holdbarheden af disse prognoser kan også ses i FØI prognosen for 2002 fiskeriet, hvor man ”skød” 400 mill. kroner for lavt

Følgende skal derfor forsøges med en prognose som indoptager flere faktorer og usikkerheder, samt forklarer nogle af de indlysende problemer der gør sig gældende mellem de forskellige fartøjer og typer af fiskerier. .

Følgende spørgsmål skal besvares:

  1. Hvad er forklaringen på, at man kan reducerer kvoterne på vigtige arter som torsk og kuller med 50 %, uden at det får nogen mærkbar økonomisk betydning i dansk fiskeri?
  2. Prognosen konkluderer, at fiskernes samlede omsætning i 2003 vil falde med 2-4 % i forhold til 2002 og at omsætningsniveauet i 2003 vil blive ca. 3,5 mia. kroner. Alligevel konkluderer instituttet, at 500 uf af 1400 danske fiskerfartøjer, vil komme ud i meget store økonomiske vanskeligheder under denne beskedne nedgang, hvordan hænger det nu sammen?

Først skal vi se på FØI prognoserne for kvoteudnyttelserne. Det er jo også en af  virkeligheden i kvotesammenhængene, at vi kun udnytter kvoterne på få arter, bl.a. torsk. Nærsagt alle andre kvoter kan vi ikke opfiske, tilbagestår hvert år mellem 10 og 50 % af kvoterne.  

FØI prognosen for 2003 giver et generelt løft i udnyttelsen af de fleste kvoter på mindst 10 % i alt. Men en af betingelserne for at det kan ske, er at fisken er til stede i havet, og ser vi tilbage på fiskeriet de seneste 5 år, så viser det sig at vi har fanget færre og færre fisk af langt de fleste arter.

FØI har eksempler i prognosen som står uforklaret. Bl.a. at vi i 2003 forventes at fange 16.000 stk. flere laks end i 2002, 20.000 tons makrel og 20.000 tons sperling.

Disse fisk var til rådighed under kvoterne i 2002, men de blev ikke fanget, hvorfor kan vi fanger dem i 2003? Disse fisk og denne generelle opskrivning af fangstmængderne på alle arter, undtagen torsk og kuller, som er blevet beskåret med 50 %, giver en del af forklaringen på FØI prognosens bud på den forholdsvise beskedne nedgang på de 2-4 %. Og det er kun de 2 % som er resultatet af kvotenedsættelserne på torsk og kuller. De andre 2 % er afhængig af situationen i industrifiskeriet. Gives industrifiskerne en tilbagebetaling på ca. 80 mill. i 2003 som de fik det i 2002, så bliver den samlede tilbagegang kun på 2 %.

FØI lægger til grund, at kvotetabet på de ca. 10.000 tons torsk og kuller, ikke vil blive så mærkbar fordi der er givet ca. 5000 tons flere rødspætter i Skagerrak.

Det er meget tvivlsomt at det vil ske, al den stund, at rødspættekvoterne ikke blev fuldt udnyttet i 2002, i Skagerrak blev 20 % ikke udnyttet. Det direkte tab på torsk og kullerkvoten sætte vi derfor til 200 mill. Og dertil kan lægges et beløb på ca. 300 mill. som der ikke kan gøres rede for i en værdiudregning af kvoterne for 2003. Ud fra de priser fiskerne fik i slutningen af 2002, kan konsumkvoterne for 2003 ansættes til en værdi på ca. 2.1 mia. Værdien af industrifiskene sættes til ca. 1 mia. og tilsammen giver det ca. 400 mill. mindre i indtjening end FØI prognosen forudsiger. Og det vil sige at fiskerne mister tæt ved 8 % i indtjening i forhold til 2002, og det er en mærkbar nedgang, når denne tilbagegangs ses i sammenhæng med, at flere fartøjskategorier har kørt på pumperne i de seneste år.

Men et økonomisk parameter er jo omsætningen, en anden og langt vigtigere er overskuddet i de enkelte bedrifter. Her er en vigtig faktor udgifterne til brændstof, mest for de større fartøjer med de store maskiner. Industrifiskeriet er ekstremt følsomt overfor energipriserne.

Sidste år var industrifiskeriet godt, gode priser og rimelige priser på brændstof. Men for et par år siden var den hel gal, med høje priser på brændstof og lave priser på industrifisken. Og der skal ikke ske meget i verden, som f.eks. en krig mod Irak og en forbedring af situationen i Chile fiskeriet, samt en forværring af afsætningen til akvakulturen, før industrifiskeriet ligger i ruiner. Dertil kan lægges et forventet betydeligt politisk større pres på industrifiskeriet i 2003 og de kommende år, mht. fiskeriets bæredygtighed og bifangster af konsumegnede fisk. EU har forpligtet sig på en revision af industrifiskeriet og den største danske fiskemel og olie virksomhed 999 har netop sagt, at de vil slå hårdt ned mod de fiskere som ikke kan overholde bifangstreglerne.

Med de udsigter der ligger for industrifiskeriet i 2003, er det hasarderet at operere med et uændret overskud i 2003. I sidste halvdel af 2002 er priserne på brændstof steget betydeligt og med udsigten til krig mod Irak vil priserne fortsat stige. Så det vigtige tobisfiskeri, som starter om 4 måneder, kan meget vel starte op med dobbelt så høje priser på brændstof, som da det startede i 2002. Krig og uro kan også medføre usikkerheder på priserne på fiskemel og olie, så det er mere fornuftigt at nedskrive forventningerne til overskuddet i industrifiskeriet i 2003. Og sker det, er det store chancer for at der vil komme røde tal på de fleste af fartøjskategorierne, med undtagelse af muslingfiskeriet, som nok også i år vil komme ud med et, for fiskeriet usædvanligt godt regnskab.

FØI prognosen konkluderer, at ca. 500 garn-, kroge- og snurrevodsfartøjer får meget store økonomiske problemer, ja så store at de ikke bør sejle på havet, for de sætter penge til hver gang.

Men sådan har det set ud i de seneste år, garn, kroge og det traditionelle snurrevod har vist en betydelig økonomisk tilbagegang. Hvorfor nu det? Først og fremmest fordi garn- og krogefiskerierne er specielt udsatte med de store nedskæringer i kvoterne for torsk og kuller. Derfor synes det også meget logisk, at disse fiskerier har store problemer og at de som følge deraf også kan blive tvunget til at opgive fiskeriet, netop fordi det må være dem som er årsagen til at det står så sløjt til med torsk og kuller - men det er kun en lille del af sandheden.

I de senere år har vi fået nogle få krogefartøjer, men samtidig er 10 gange så mange garnfartøjer forsvundet, så sammen med nedgangen i kvoterne er indsatsen på disse to områder sat tilsvarende ned. Men der er et andet fiskeri som er vokset betydelig de senere år og det er det meget effektive vod/trawlfiskeri som foregår oppe i stenene. I dag er der en del fartøjer, og flere er på vej, som er rigget ud til at kunne bruge denne specielle form for fiskeri efter torsk og kuller. De skotske fiskere er store eksperter i dette fiskeri og deraf dets skotsk navn ”Scottish Seine”. Det danske og skotske vod/trawlfiskeri i den nordlige del af den centrale Nordsø går meget hårdt til bestandene af torsk og kuller.

Garn, kroge og snurrevod er skånsomme redskaber, men det er bestemt ikke tilfældet med Scottish Seine. Det er med dets 5-6 cm tykke tov/stålwire voldsomt mod stenbunden og det giver et meget stort udsmid. Med de lave kvoter på torsk og kuller, har dette fiskeri sandsynligvis et større udsmid af torsk og kuller, end de fisk de lander.

Blev Scottish Seine nu stoppet, hvad det burde, ville man kunne fordoble kvoterne til garn og krogefiskeriet og det vil give dem en rimelig chance for at overleve. Og det bør man gøre, for vi har så små kvoter på torsk og kuller, at vi bør gøre en særlig indsats for at sikre det miljøskånsomme fiskeri. Samtidig hermed vil en sådan politik kunne sikre havne som Thorsminde og Hvide Sande, havne som virkelig er kommet ud i alvorlige problemer med de lave kvoter på torsk og kuller.

Sådanne generelle økonomiske prognoser som denne fra FØI giver stof til eftertanke, og kun deri finder man værdien af disse prognoser. Men det fiskeriet har brug for i dag, er de mere specifikke analyser af de forskellige fartøjskategorier og typer af fiskerier. De generelle prognoser har det med at skjule de faktiske omstændigheder i fiskeriet. Her får man det indtryk, at det er de store og effektive fartøjer som har den gode økonomi, men det er langtfra tilfældet. Dette indtryk får man bl.a. fordi denne prognose metode sammenligner omsætning og forsikringssum. Når det er understreget, så har de mindre og mere traditionelle fartøjer store problemer, men deres problemer er udelukkende fordelingsproblemer, de skal simpelthen have nogle større tildelinger af fisk (rationer). Og der er netop her fiskeripolitikken kan gøres gældende.

Fiskeripolitikken siger at fiskerne skal fange mindre, med lavere udsmid uden at ødelægge havet og dets økosystem. Disse meget vigtige kriterier kan garn-, kroge- og snurrevodsfiskerierne opfylde, samtidig med at der er nok af disse fartøjer til at fange de i dag meget lave kvoter.

KBC

Ferring Strand 10.01.2003

 

 

 

 

  1.  

 

         n