Fødevareøkonomisk institut (FØI) har udsendt
prognosen for fiskeriets indtjening i 2003. Instituttet betegner
prognosen ”som meget foreløbig” og det er en betegnelse som jeg
tilslutter mig. For det er ikke nogen egentlig prognose, men mere
et regnestykke, hvor man har indregnet de vedtagne kvoter for 2003,
ved en opskrivning af fangsten på andre arter end torsk og kuller
og en prissætning som den så ud i december 2002. Det er et
relativt simpelt regnestykke som alle kan lave, blot de har
tallene. Holdbarheden af disse prognoser kan også ses i FØI
prognosen for 2002 fiskeriet, hvor man ”skød” 400 mill. kroner for
lavt
Følgende skal derfor forsøges med en prognose
som indoptager flere faktorer og usikkerheder, samt forklarer
nogle af de indlysende problemer der gør sig gældende mellem de
forskellige fartøjer og typer af fiskerier. .
Følgende spørgsmål skal besvares:
- Hvad er forklaringen på, at man kan
reducerer kvoterne på vigtige arter som torsk og kuller med 50
%, uden at det får nogen mærkbar økonomisk betydning i dansk
fiskeri?
- Prognosen konkluderer, at fiskernes
samlede omsætning i 2003 vil falde med 2-4 % i forhold til 2002
og at omsætningsniveauet i 2003 vil blive ca. 3,5 mia. kroner.
Alligevel konkluderer instituttet, at 500 uf af 1400 danske
fiskerfartøjer, vil komme ud i meget store økonomiske
vanskeligheder under denne beskedne nedgang, hvordan hænger det
nu sammen?
Først skal vi se på FØI prognoserne for
kvoteudnyttelserne. Det er jo også en af virkeligheden i
kvotesammenhængene, at vi kun udnytter kvoterne på få arter, bl.a.
torsk. Nærsagt alle andre kvoter kan vi ikke opfiske, tilbagestår
hvert år mellem 10 og 50 % af kvoterne.
FØI prognosen for 2003 giver et generelt løft i
udnyttelsen af de fleste kvoter på mindst 10 % i alt. Men en af
betingelserne for at det kan ske, er at fisken er til stede i
havet, og ser vi tilbage på fiskeriet de seneste 5 år, så viser
det sig at vi har fanget færre og færre fisk af langt de fleste
arter.
FØI har eksempler i prognosen som står
uforklaret. Bl.a. at vi i 2003 forventes at fange 16.000 stk.
flere laks end i 2002, 20.000 tons makrel og 20.000 tons sperling.
Disse fisk var til rådighed under kvoterne i 2002, men de blev
ikke fanget, hvorfor kan vi fanger dem i 2003? Disse fisk og denne
generelle opskrivning af fangstmængderne på alle arter, undtagen
torsk og kuller, som er blevet beskåret med 50 %, giver en del af
forklaringen på FØI prognosens bud på den forholdsvise beskedne
nedgang på de 2-4 %. Og det er kun de 2 % som er resultatet af
kvotenedsættelserne på torsk og kuller. De andre 2 % er afhængig
af situationen i industrifiskeriet. Gives industrifiskerne en
tilbagebetaling på ca. 80 mill. i 2003 som de fik det i 2002, så
bliver den samlede tilbagegang kun på 2 %.
FØI lægger til grund, at kvotetabet på de ca.
10.000 tons torsk og kuller, ikke vil blive så mærkbar fordi der
er givet ca. 5000 tons flere rødspætter i Skagerrak.
Det er meget
tvivlsomt at det vil ske, al den stund, at rødspættekvoterne ikke
blev fuldt udnyttet i 2002, i Skagerrak blev 20 % ikke udnyttet.
Det direkte tab på torsk og kullerkvoten sætte vi derfor til 200 mill. Og dertil kan lægges et beløb på ca. 300 mill. som der ikke
kan gøres rede for i en værdiudregning af kvoterne for 2003. Ud
fra de priser fiskerne fik i slutningen af 2002, kan
konsumkvoterne for 2003 ansættes til en værdi på ca. 2.1 mia.
Værdien af industrifiskene sættes til ca. 1 mia. og tilsammen
giver det ca. 400 mill. mindre i indtjening end FØI prognosen
forudsiger. Og det vil sige at fiskerne mister tæt ved 8 % i
indtjening i forhold til 2002, og det er en mærkbar nedgang, når
denne tilbagegangs ses i sammenhæng med, at flere
fartøjskategorier har kørt på pumperne i de seneste år.
Men et økonomisk parameter er jo omsætningen,
en anden og langt vigtigere er overskuddet i de enkelte bedrifter. Her er en vigtig faktor udgifterne til
brændstof, mest for de større fartøjer med de store maskiner.
Industrifiskeriet er ekstremt følsomt overfor energipriserne.
Sidste år var industrifiskeriet godt, gode
priser og rimelige priser på brændstof. Men for et par år siden
var den hel gal, med høje priser på brændstof og lave priser på
industrifisken. Og der skal ikke ske meget i verden, som f.eks. en
krig mod Irak og en forbedring af situationen i Chile fiskeriet,
samt en forværring af afsætningen til akvakulturen, før
industrifiskeriet ligger i ruiner. Dertil kan lægges et forventet
betydeligt politisk større pres på industrifiskeriet i 2003 og de
kommende år, mht. fiskeriets bæredygtighed og bifangster af
konsumegnede fisk. EU har forpligtet sig på en revision af
industrifiskeriet og den største danske fiskemel og olie
virksomhed 999 har netop sagt, at de vil slå hårdt ned mod de
fiskere som ikke kan overholde bifangstreglerne.
Med de udsigter der ligger for
industrifiskeriet i 2003, er det hasarderet at operere med et
uændret overskud i 2003. I sidste halvdel af 2002 er priserne på
brændstof steget betydeligt og med udsigten til krig mod Irak vil
priserne fortsat stige. Så det vigtige tobisfiskeri, som starter
om 4 måneder, kan meget vel starte op med dobbelt så høje priser
på brændstof, som da det startede i 2002. Krig og uro kan også
medføre usikkerheder på priserne på fiskemel og olie, så det er
mere fornuftigt at nedskrive forventningerne til overskuddet i
industrifiskeriet i 2003. Og sker det, er det store chancer for at
der vil komme røde tal på de fleste af fartøjskategorierne, med
undtagelse af muslingfiskeriet, som nok også i år vil komme ud med
et, for fiskeriet usædvanligt godt regnskab.
FØI prognosen konkluderer, at ca. 500 garn-,
kroge- og snurrevodsfartøjer får meget store økonomiske problemer,
ja så store at de ikke bør sejle på havet, for de sætter penge til
hver gang.
Men sådan har det set ud i de seneste år, garn,
kroge og det traditionelle snurrevod har vist en betydelig
økonomisk tilbagegang. Hvorfor nu det? Først og fremmest fordi
garn- og krogefiskerierne er specielt udsatte med de store
nedskæringer i kvoterne for torsk og kuller. Derfor synes det også
meget logisk, at disse fiskerier har store problemer og at de som
følge deraf også kan blive tvunget til at opgive fiskeriet, netop
fordi det må være dem som er årsagen til at det står så sløjt til
med torsk og kuller - men det er kun en lille del af sandheden.
I de senere år har vi fået nogle få
krogefartøjer, men samtidig er 10 gange så mange garnfartøjer
forsvundet, så sammen med nedgangen i kvoterne er indsatsen på
disse to områder sat tilsvarende ned. Men der er et andet fiskeri
som er vokset betydelig de senere år og det er det meget effektive
vod/trawlfiskeri som foregår oppe i stenene. I dag er der en del
fartøjer, og flere er på vej, som er rigget ud til at kunne bruge
denne specielle form for fiskeri efter torsk og kuller. De skotske
fiskere er store eksperter i dette fiskeri og deraf dets skotsk
navn ”Scottish Seine”. Det danske og skotske vod/trawlfiskeri i
den nordlige del af den centrale Nordsø går meget hårdt til
bestandene af torsk og kuller.
Garn, kroge og snurrevod er skånsomme
redskaber, men det er bestemt ikke tilfældet med Scottish Seine.
Det er med dets 5-6 cm tykke tov/stålwire voldsomt mod stenbunden
og det giver et meget stort udsmid. Med de lave kvoter på torsk og
kuller, har dette fiskeri sandsynligvis et større udsmid af torsk
og kuller, end de fisk de lander.
Blev Scottish Seine nu stoppet, hvad det
burde, ville man kunne fordoble kvoterne til garn og
krogefiskeriet og det vil give dem en rimelig chance for at
overleve. Og det bør man gøre, for vi har så små kvoter på torsk
og kuller, at vi bør gøre en særlig indsats for at sikre det
miljøskånsomme fiskeri. Samtidig hermed vil en sådan politik kunne
sikre havne som Thorsminde og Hvide Sande, havne som virkelig er
kommet ud i alvorlige problemer med de lave kvoter på torsk og
kuller.
Sådanne generelle økonomiske prognoser som
denne fra FØI giver stof til eftertanke, og kun deri finder man
værdien af disse prognoser. Men det fiskeriet har brug for i dag,
er de mere specifikke analyser af de forskellige fartøjskategorier
og typer af fiskerier. De generelle prognoser har det med
at skjule de faktiske omstændigheder i fiskeriet. Her får man
det indtryk, at det er de store og effektive fartøjer som har den
gode økonomi, men det er langtfra tilfældet. Dette indtryk får man
bl.a. fordi denne prognose metode sammenligner omsætning og
forsikringssum. Når det er understreget, så har de mindre og
mere traditionelle fartøjer store problemer, men deres problemer
er udelukkende fordelingsproblemer, de skal simpelthen have nogle
større tildelinger af fisk (rationer). Og der er netop
her fiskeripolitikken kan gøres gældende.
Fiskeripolitikken siger at fiskerne skal
fange mindre, med lavere udsmid uden at ødelægge havet og dets
økosystem. Disse meget vigtige kriterier kan garn-,
kroge- og snurrevodsfiskerierne opfylde, samtidig med at der er
nok af disse fartøjer til at fange de i dag meget lave kvoter.
KBC
Ferring Strand 10.01.2003
-
n
|