Indledning
Denne årsberetning dækker over Landsforeningen Levende
Havs (LLH) femte leveår. Beretningen skal give foreningens
medlemmer et samlet overblik over LLHs aktiviteter i det forløbne
år, men den skal også forsøge at få præsenteret LLHs
virke, som den havmiljø-politiske forening LLH er.
LLH modtager og forvalter offentlige og private midler, og
årsberetningen skulle derfor gerne kunne dokumentere over for
omverden, at foreningen lever op til sit formål, og at
opgaverne (projekterne) er forsøgt løst i overensstemmelse
med foreningens og de enkelte projekters formål.
Bestyrelsen skønne at LLH opfylder sit formål. Der bliver
lyttet til LLH, og foreningen bliver ofte skældt ud, men også
de mange positive tilbagemeldinger tyder på, at LLH gør en
forskel. Og netop det med at gøre en forskel synes vi, at
"de alternative bevægelser" bør tage meget
alvorligt. De alternative bør sejle imod strømmen, og det gør
LLH. Foreningen "holder skruen i vandet" og sejler
langsomt, men stødt mod de herskende strømme i de havmiljø-politiske
spørgsmål, der er blevet behandlet i året der er gået.
Når det er godt at sejle imod strømmen, så er det selvfølgelig
ikke godt i sig selv, men godt fordi det alternative miljøarbejde
vil drukne i en verden af detaljer og professionalisme uden
denne kurs. Vi har været meget kritiske, og vi vil
fortsat bestræbe os på at være meget kritiske – sikkert
også mere end nødvendigt – idet vi ikke opfatter en sådan
strategi som negativ, men alene som et realistisk bud på,
hvorfor det etablerede også i dag bør lytte til de
alternative.
Denne understregning er blevet nødvendig, fordi det
alternative er ved at kuldsejle. Uden at gå i detaljer – da
enkelte jo skiller sig ud - er det vores opfattelse, at de
alternative bevægelserne er blevet tamme. De er blevet ofre
for tidens trend, som i de seneste par år har vrøvlet om
"professionalisme" og mere af samme skuffe. Det
skulle efter sigende være politisk ukorrekt at være imod,
man skal "positiv", d.v.s. man skal huske at give løsninger
når man kritiserer. Det er selvfølgelig noget vrøvl, al den
stund der jo ikke ville være plads til alle de løsninger! -
var der plads ville der så ikke være brug for det
alternative – i dag er det mere end nogen sinde brug for det
alternative.
Det er LLHs opfattelse, at de kommende år har brug for
mere kritik, også den enkle nogen kalder "naive
kritik". Der er mere end nogensinde brug for det hårde
fysiske arbejde med hænder og sjæl, som ballast for den
omsiggribende professionalisme, store kontorer, flotte
computere og interne møder inden for det alternative. Økologien
og miljøet har brug for denne ballast, fordi det gode
lykkelige og ikke mindst jævne muntre liv på jord, stadigvæk
kun kan nås ved en sammenkædning af det praktiske og det
teoretiske.
Alt for meget af dagens miljø-"arbejde" bliver
foretaget fra kl. 8-16 i flotte kontorer, foran store
computere med adgang til en endnu meget lille og meget snæver
verden på Internettet. På de mange møder ind imellem besøgene
ud i verden, bliver miljø fortalerne så enige om, at det går
rigtigt skidt, og at man bør gøre noget, underforstået få
skrevet et nyt projekt og få sendt en ansøgning. Da alle jo
gør det samme, mødes man på et eller andet tidspunkt et
eller andet sted ude i den store verden for der at få gennemført
en større eller mindre international konference - hvor man så
også bliver enige om, at man nok bør mødes det kommende år.
Det får man ikke meget miljø ud af, men derimod producerer
man vedvarende energi til den eksisterende og til en ny Bjørn
Lomborg, årene 1998 og 1999 vil desværre ikke blive husket
f.eks. Havets År, men som ’Lomborg år’. Det er for tamt,
for en sådan udvikling gør ikke nogen forskel, hverken her i
landet eller i den store verden. For også i det kommende årtusinde
vil mennesket – hvis dét vel at mærke har med produktion
af fødevarer, herunder at fange fisk, industriprodukter,
vindmøller o.m.a. at gøre – skulle tage stilling til,
hvorledes disse produktioner foregår i forhold til naturen.
De alternative har brug for et indgående, praktisk og
gerne årelangt kendskab til de produktioner de forsøger at få
til at opføre sig mere miljørigtigt. Det kan ikke være
anderledes, hvis de foreslåede kursændringer skal blive bæredygtige.
Selvfølgelig kan man, som det også sker i dag, få gennemført
ens sager via politiske alliancer, men de sager - der bliver
gennemført uden om, eller hen over de mennesker, der skal
efterleve nye regler og krav - bliver aldrig bæredygtige.
Udviklingen de seneste 5 år viser, at LLHs formål i dag
står lige så klart som for de 5 år siden da foreningen blev
stiftet. Også i dag er der brug for en forening som arbejder
på, at få det til at fungere mellem miljøpolitik og praksis
og omvendt. Så udover at være den beretning, som nu kommer,
må dette også meget gerne lægge op en debat om foreningens
fremtidige virke i de kommende 5 år.
Medlemmer
Status
Det seneste år er 71 nye medlemmer kommet til, og 10
medlemmer har forladt foreningen. Vi er således i alt 246
medlemmer, heraf 236 betalende. Om de 71 nye medlemmer ved vi,
at 20 - 25 er kommet via deltagelse i det Havpolitiske forum
og 20 - 25 er kommet via ECOast Fish projektet.
Af de 10, som har meldt sig ud, har 6 sagt, at de ikke mere
er enige i foreningens politik/arbejde, og 4 har sagt, at de
ikke personligt længere føler sig tæt på de problemer,
foreningen beskæftiger sig med.
LLH har ikke nogen "betalingsfrist" ved
udsendelse af kontingentopkrævninger. Det er sikkert en af årsagerne
til, at ca. 50 medlemmer ved årsskiftet endnu ikke var kommet
ajour med kontingent til LLH. Manglende kontingentbetaling
medfører ikke en automatisk udmeldelse af LLH, for det viser
sig som regel, at man ikke havde tænkt sig at melde sig ud af
LLH, men at man blot ikke har fået indbetalt kontingentet.
I disse moderne tider hvor al indbetaling efterhånden
foregår via betalingsservice, kommer en lille foreningen som
vores tit til kort. Men går det meget lang tid uden, at man
betaler kontingent, på trods af påmindelser, bliver man
registreret som ikke betalende medlem og får ikke længere
nyhedsbreve m.v. Dette for at få understreget, at medlemmer
af Landsforeningen Levende Hav ikke bliver slettet som
medlemmer, blot fordi det er lang tid siden, man har indbetalt
kontingent - vil man ud af foreningen, må man melde sig ud.
Ved sidste generalforsamling satte vi os det mål, at vi
ville være 300 medlemmer ved denne generalforsamling, men det
mål blev ikke nået. Årsagerne skal findes i det faktum, at
vi (de aktive) ikke er og har været gode nok til at få
formidlet foreningens resultater. Selv om man nu ofte møder
mennesker, som har hørt om foreningen og dens arbejde, så er
der alligevel alt for mange, som ikke kender LLH. En del af årsagen
kan også findes i det faktum, at 1999 har været præget af
en stor mængde intern arbejde, herunder arbejdet med
Djurslands Hav- og Kystskole og initiativerne omkring AS 165
Anton og Fiskerikollektivet. Dette arbejde har lagt stor
beslag på de samlede kræfter, der hører til på adressen Rødspættevej
12, Bønnerup.
Perspektiver
Men de aktive i LLH både kan og skal også blive bedre til
at tiltrække medlemmer. De skal også få skrevet flere
artikler og indlæg, ligesom LLH's hjemmeside skal holdes
opdateret, og den udadvendte virksomhed med oplæg på møder,
kurser o.a. kan udvides betydeligt. Dertil skal der arbejdes målrettet
for at få fastholdt medlemmerne, og indsatsen for, at alle får
lige mulighed for at deltage i projekterne, skal forbedres.
Dette bliver opgaverne for den nyvalgte bestyrelse, for de
ansatte i LLH og foreningens projekter og meget gerne for
flere aktive medlemmer af LLH.
ECOast
Fish
Status
Aktiviteterne i 1999 har været koncentreret om færdiggørelsen
af kampagnesejladsen og interviewundersøgelsen, og projektet
har nu i alt fået samlet en bevilling på ca. 2 mill. dkr.
med seneste Strukturdirektoratets støtte på 575.000 kr. øremærket
til interviewdelen.
Strukturdirektoratets bevilling finansierer den største
part af interviewundersøgelsen og frigør dermed midler til,
at projektet dette år kan gennemføre et internationalt
kystfiskerseminar i DK – dog ikke så stort som planlagt,
men med max. 50 deltagere. Dette fordi Strukturdirektoratets
støtte er kommet så sent i projektforløbet, at det ikke længere
er muligt at gennemføre projektet i dets oprindelige form. Så
for at få fastholdt formålet, med støtte til det kystnære
fiskeri, vil de frigjorte midler nu blive brugt på opstarten
af en egentlig producentorganisation for et økologisk
fiskeri.
Kampagnesejladsen
og interviewundersøgelse
Del 2 og 3 af sejladsen, som omfattede Bornholm, den jyske
vestkyst og de havne og landingspladser i de indre danske
farvande, som ikke blev besøgt i 1998, er nu gennemført. Der
er lavet mange interviews med fiskere, og projektet råder nu
over et interviewmateriale fra samtaler med op mod hundrede
fiskere.
Den endelige rapport og analysen af de mange interview er
nu ved at blive færdiggjort, og den skulle være færdig til
trykken i begyndelsen af april. I første halvdel af 2000
afholder projektet, i samarbejde med Roskilde
Universitetscenter, et seminar om interviewundersøgelsen.
Arbejdsgruppen
Siden sidste år er endnu 3 fiskere og 1 fiskeriteknolog
indtrådt i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen holdt nogle møder
i begyndelsen af året, men måtte så vente på færdiggørelsen
af interviewundersøgelsen, før man i november kunne begynde
at nedskrive et regelsæt for økologisk fiskeri. Reglerne er
nu blevet behandlet færdige i arbejdsgruppen på 2 mindre
seminarer i januar og februar. Og reglerne skal nu, før de
tages i brug af Fiskerikollektivets projekt "Fra Hav til
Bord" forhandles med og godkendes af LLHs bestyrelse.
Perspektiver
Medio 2000 vil ECOast Fish have gennemført størsteparten
af sit formål. Derefter vil der være sat gang i en ny
dagsorden for det kystnære fiskeri, herunder hvorledes dette
fiskeri kan nyttiggøre et kommende regelsæt for et økologisk
fiskeri. De økologisk regler bliver som nævnt først taget i
anvendelse i et forsknings- og forsøgsprojekt "Fra Hav
til Bord" (se mere om dette projekt under dets eget
punkt), som Fiskerikollektivet har fået støtte til fra
Strukturdirektoratet. Projektet løber over 2 år og gennemføres
i tæt samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser. I
projektet forventes der at deltage en mindre gruppe fiskere
samt aftagere af fisk, primært i Århus amt. Projektet skal
foruden reglerne afprøve sporbarheden af de fangede fisk og
kundernes villighed til at købe miljømærkede fisk.
Det
økologiske fiskeri
Ved sidste generalforsamling blev det sagt, at ved denne
forsamling ville det endelige, d.v.s. færdigt beskrevne
"Økologiske Fiskeri" blive præsenteret. Det var
også planen, men som andre planer måtte også denne
revideres. Arbejdet i arbejdsgruppen har været koncentreret
omkring de konkrete regler, der måtte gælde for de
forskellige fiskerier. Hele diskussionen om, hvorfor et økologisk
fiskeri, d.v.s. dette alternative sat op imod det
traditionelle fiskeri, har måttet vige til fordel for
arbejdet med udformningen af de konkrete regler.
I bestyrelsen har vi taget det til efterretning, og med
projektet Fra Hav til Bord, som nu går i gang, er der faktisk
også flere fordele end ulemper ved, at vi ikke på denne
generalforsamling nu skal til at diskutere et økologisk
fiskeri, som end ikke har været afprøvet i praksis. Nu vil
reglerne, fiskernes og forbrugernes villighed blive testet i
de kommende 2 år, og derefter vil der være meget mere
indhold i en præsentation af det økologiske fiskeri.
Aralsø
projektet
Status
Fase 1, 1996 – 1998, som Fiskerikollektivet var ansvarlig
for, er nu blevet endeligt afsluttet i forhold til Danida.
Fase 2, 1998 – 1999, blev praktisk afsluttet med udgangen af
1999, og inden medio 2000 skal fase 2 være formelt afsluttet
med Danida. Fase 2 fik gennemført de vigtigste dele af sit
formål, og nu er projektet "Fra Kattegat til Aralsøen"
virkelig godt på vej til at få udviklet et fornuftigt
fiskeri efter skrubber på Aralsøen i Kazakstan.
3. Fase er nu gået i gang med en bevilling på 2,9 mill.
kr. fra Danida..
Foreningen
Aral Tenizi
Af vigtige resultater skal først nævnes, at den første
demokratiske forening nu er en realitet i Kazakstan. Aral
Tenizi (Aralsøen) fik afholdt den endelige og stiftende
generalforsamling i oktober 1999, og nu har LLH en søsterforening
i Aralsk, Kazakstan. Foreningen er blevet etableret i et
velfungerende kontor med 6 ansatte. Bestyrelsen, som består
af 8 personer, heraf 4 kazakiske fiskere og en fra Danmark,
har nu fået et udmærket fundament for udvikling af fiskeriet
og demokratiske strukturer. Foreningen har 643 betalende
medlemmer og er dermed både målt på antal medlemmer og
ansatte betydelig større end Levende Hav. Medlemmerne betaler
150 tenge/år for ikke-fiskere og 650 tenge/år for fiskere.
650 tenge svarer til ca. 40 kr. Men kontingentet bør ses i
forhold til en gennemsnitlig månedsløn for de kazakiske
fiskere på ca. 5000 tenge.
Udstyrstransporten
til Aralsk
I oktober fik projektet udsendt en transport fra Danmark
til Aralsk med udstyr til en samlet værdi af 450.000 kr.
Transporten bestod mest af garn og andet fiskeriudstyr, men
der blev også plads til 50 komplette PC sæt og andet
kontorudstyr, som er blevet uddelt til skolerne i området.
Dette udstyr er hovedsagelig doneret af danske firmaer,
institutioner og organisationer. Det økonomiske fundament for
transporten blev bevillinger fra MS, Bodil Pedersen Fonden,
Plums Økologifond, Solhvervsfonden og projektets egne midler.
Et bidrag fra Levende Havs medlemmer på ca. 10.000 kr. blev
også brugt til indkøb af udstyr. Efter bestyrelsens mening
er det meget flot bidrag målt i forhold til antallet af
medlemmer.
Studiebesøg
fra Aralsk
2 af LLHs medlemmer og projektet var i efteråret vært for
et besøg af familien Tairov fra Almaty. Makhambet Tairov har
fra starten i 1991 været en af projektets tætteste
samarbejdspartnere i Kazakstan. Familiens 4 medlemmer opholdt
sig en måned i Danmark og blev introduceret til det danske
uddannelses- og forskningssystem. Studiebesøget blev
finansieret ved en bevilling fra Demokratifonden og ved
donationer fra Aralsø arbejdsgruppens medlemmer.
Dæmningsbrud
I april skete det, der ikke måtte ske - dæmningen mellem
Store og Lille Aral brød sammen under en natlig storm. To
mennesker mistede livet, og en masse udstyr, som blev brugt
til bygning af dæmningen, gik tabt. I april havde
Verdensbanken en delegation derude, og banken anbefaler nu
ikke længere den dæmning, der har været planlagt i flere år,
men at man i stedet lukker hullet mellem de to søer med sand
og jord, d.v.s. at halvøen Kokaral gøres landfast med den østlige
søbred. Verdensbanken mener, at det vil koste ca. 16 mill. $,
og der skal også anlægges en cementeret kanal for at
fastholde en stabil vandstand i Lille Aral, en vandstand med
samme højde, som før dæmningen brød sammen.
Alle faktorer taget i betragtning, er det fornuftigt
projekt, og hvad der er ligeså vigtigt - også praktisk
muligt, og vi har på bankens opfordring kunnet anbefale, at
Verdensbanken igangsætter dette projekt. Dæmningsbruddet
betyder meget for økosystemet i Aral, men praktisk betyder
det store vanskelige for det udøvende fiskeri, fordi fiskerne
nu skal forcere en masse mudder der, hvor søen trækker sig
tilbage.
I januar dette år skete der en tragiske ulykke i og
omkring projektet, da to jeeps med seks relativt unge
mennesker gik gennem isen på en mindre sø i nærheden af
Aralsk, alle seks druknede. Et par af dem var meget tæt på
projektet, og ulykken har også berørt os alle her i Danmark.
Perspektiver
3. fase bygger på de resultater, der er opnået siden
1996. Det betyder, at projektet vil fortsætte med at udvikle
fiskeriet efter skrubber på Aralsøen, og at det vil arbejde
for at sikre fiskerne og deres familier en mere bæredygtig økonomiske
udvikling. Samtidig hermed vil projektet udvikle og
stabilisere de demokratiske strukturer, som er blevet
introduceret igennem mindre fiskerikooperativer og foreningen
Aral Tenizi.
Praktisk vil projektet dette forår igen udsende en
transport med en eller 2 containere med fiskeriudstyr, primært
garn, og to danske udsendte vil blive konsulenter på 2
opgaver, som skal løses inden efterårsfiskeriet sætter i
gang i september 2000. De skal støtte op omkring arbejdet med
at få repareret ca. 100 mindre glasfiberfartøjer og opsætningen
af og udbygningen af 3 modtage-stationer rundt Lille Aral.
Disse modtage-stationer skal foruden frysecontainere bestå af
et mindre kontor med radioer og andet elektronik som computere
til styring af landinger og salg af fisk.
Strategien for 3 fase bliver, at de danske udsendte i højere
og højere grad stiller sig i baggrunden for at få de lokalt
ansatte til at tage og fastholde initiativerne. Så udsendte
fra Levende Hav kommer i de kommende år til at virke som
konsulenter i forhold til de aktiviteter, projektet skal have
gennemført.
Projektet ønsker og håber også på, at en planlagt større
biologisk undersøgelse af Aralsøen vil blive gennemført de
kommende år. Dertil vil der efter planen skulle søges midler
gennem EU's INTAS program for Aralsøen. Et sådant projekt
vil ikke blive en del af projektet "Fra Kattegat til
Aralsøen", men et selvstændigt projekt med LLH og Aral
Tenizi som ansvarlig ansøger. Skulle det ikke lykkedes at
skaffe midler fra INTAS til biologiske undersøgelser og
monitorering af skrubbefiskeriet, rækker projektet egne
muligheder kun til et mindre overvågnings program for
skrubbefiskeriet.
Projektet har dette forår udstationeret Henriette og
Claus, 2 russiskstuderende fra Århus Universitet fra februar
til august i år. De skal bl.a. systematisere alle de
oplysninger, der er på fiskeriet, og de skal kunne tilbyde
deres arbejdskraft i forbindelse med noget undervisning i
engelsk og computere. Projektet starter nu også, på
opfordring fra Danida, en undersøgelse af projekts indvikning
og indflydelse på fiskeriet og på lokalmiljøet i projektområdet.
Havpolitisk
forum om havforurening
Status
Som anbefalet på sidste generalforsamling blev indsatsen i
1999 rettet mod at få sat et nyt forum på beddingen. Og en
støtte på 150.000 fra Den Grønne Fond muliggjorde i
sommeren 1999, at vi kunne igangsætte dette nye Havpolitiske
Forum under temaet Havforureningen. Det konkrete
startskud på forumet blev et velbesøgt 2-dages
arbejdsseminar, som blev gennemført i november i Bønnerup.
Arbejdsseminaret
Seminaret blev tilrettelagt ved, at der blev udviklet et
ideoplæg, og dette dannede baggrund for en bred kontakt til
organisationer, institutioner, universiteter, museer og andre
relevante omstændigheder/personer. Der blev også udgivet en
pjece, og den satte for alvor gang i tilmeldingerne. Det sås
i det faktum, at seminaret, som var planlagt til max. 70
personer, måtte udvides til 100 deltagere.
Perspektiver
Der er nu blevet nedsat en arbejdsgruppe på 9 mennesker,
og gruppen har holdt sit første møde, hvor man har fået færdiggjort
kommissoriet for arbejdsgruppen og er begyndt at diskutere en
køreplan for det videre arbejde. Initiativerne bliver som
anbefalet på seminaret, koncentreret om og målrettet mod de
miljøfremmede stoffer.
Gruppen skal nu gives såvel praktisk som økonomisk
mulighed for at arbejde. Dertil vil bestyrelsen anbefale, at
dette Havpolitiske Forum får LLHs første prioritet i det
kommende år. LLH bør således arbejde for, at arbejdsgruppen
gives de bedste betingelser for i det kommende år at få
samling omkring de meget komplekse problemstillinger under
temaet havforureningen. Dette for at få havforureningen med
fremmedstoffer sat så højt på den politiske dagsorden som
overhovedet muligt.
Arbejdsgruppen selv vil bl.a. forsøge med en
idekonkurrence om, hvordan man kan holde såvel de store som
de små både/skibe fri for begroning - uden brug af kemiske
stoffer. Endvidere vil arbejdsgruppen indstille til LLH, at
der søges om midler til et mindre græsrodsforsøg med afprøvning
af forskellige alternative "bundmalinger".
LLH har fået udgivet et hæfte med opsamlingen fra
seminaret til brug for det videre arbejde.
Blå
turisme.
Som annonceret på sidste generalforsamling skulle arbejdet
med havforureningen og udviklingen af begreber omkring
"blå turisme" opprioriteres. Blå Turisme
initiativerne blev opdelt i indsatser: 1. I en lokal
arbejdsgruppe som arbejde på udvikling af blå turisme på
Djursland. 2. I et arbejde overordnet og målrettet mod mere
nationale perspektiver.
Djursland
set fra Havet
Først på året blev der nedsat en lokal arbejdsgruppe med
det formål, at udvikle Blå turisme på Djursland.
Arbejdsgruppen besluttede bl.a., at der måtte oprettes en
hjemmeside for Djursland, hjemmesidens titel er Djursland
set fra Havet, og hjemmesiden skal udvikles til at kunne
indeholde en beskrivelse
af hele Djurslands kystlinje m.h.t. geologi, biologi og
undervisning. De første tekster skulle være tilgængelige på
hjemmesiden. Arbejdsgruppen, som fik 4-5 møder i regi af
Levende Hav, er nu blevet en lokal funderet selvstændig
arbejdende gruppe, uden en formel tilknytning til Levende Hav.
Udvikling
af bæredygtig turisme
Foreningens overordnede arbejde med blå turisme, som nævnt
i beretningen fra sidste år, har været at støtte op om
Friluftsrådets initiativ med udviklingen af bæredygtig
turisme under titlen "Destination 21". Dette projekt
går ud på at få udviklet kriterier og handlingsplaner for
den bæredygtige turisme. Friluftsrådet har nu, sammen med
andre interessenter, lavet en forening, som skal forestå den
videre udvikling af bæredygtig turisme. Dertil har Levende
Hav stillet en række velbegrundede forslag til kriterier for
de områder, der er af særlig betydning for kyst og hav.
Sekretariatet følger udviklingen og rejser i denne
forbindelse de nødvendige sager og spørgsmål i bestyrelsen.
Sekretariatet
Status
Støtten fra den Grønne Fond i 1999 har gjort det muligt
for Levende Hav at opretholde det bemandede sekretariat hele
året. Formålet har bl.a. været, at ingen måtte ringe forgæves
til LLH; at få styrket medlemskontakten; at få styr på LLHs
interne forpligtigelser herunder at få et større mål af
orden i foreningens arkiver og regnskaber. Desuden har formålet
været at få en bedre organisering af de møder, der afholdes
i projekterne og i bestyrelsen. I 1999 er der afholdt i alt
ca. 20 sådanne organiserede møder.
Foreningens sekretær, Peder, har også været koordinator
på det havpolitiske forum om havforurening og på
initiativerne omkring Blå turisme, samtidig hermed har han
haft ansvaret for LLHs nyhedsbreve, som i 1999 blev udsendt 4
gange. Endvidere har der været en del arbejde i forbindelse
med indsamlingen af materiale til den transport, som blev
afsendt til Aralsk i september. Sekretariatet har nu også
overtaget det daglige økonomiske ansvar. Dette lå tidligere
placeret i fællesskabet med Hav- og Kystskolen. Seneste har
man også overtaget ansvaret for LLHs hjemmeside.
Perspektiver:
I dag er det svært at skulle forestille sig LLH uden et
minimum af ansatte, da Foreningen har stor glæde og nytte af
denne sekretariatsfunktion. Og sekretariatet vil da også få
rigeligt at se til i det kommende år. Foruden at han skal
varetage de almindelige sekretariatsopgaver, skal Peder også
i det kommende år koordinere aktiviteterne på
havforureningsområdet i regi af den nystartede arbejdsgruppe.
Dertil skal redigeringen og vedligeholdet af LLHs hjemmeside
udbygges og forbedres, og med det større kendskab og
erfaring, der nu bliver opbygget, vil hjemmesiden blive en
vigtig redskab i LLHs formidlingsarbejde.
Dertil kan så lægges, at bestyrelsen sikkert vil forsøge
at overtale Peder til at tage ansvaret for flere udadvendte
opgaver, som kontakten til offentligheden, pressen etc. Den
nuværende bevilling til sekretariatet udløber 1. december.
Derefter håber vi at have fået skabt den nødvendige
baggrund for en finansiering af sekretariatet fra Tips og
Lottomidlerne. Skulle det ikke lykkedes, vil vi igen måtte
henvende os til Den Grønne Fond.
Nye
projekter
Fra
Hav til Bord
Dette er ikke et LLH-projekt, men det fortjener alligevel
at blive nævnt under dette punkt. Og det skal
kommenteres fordi foreningen har en større andel i
udviklingen af projektet, både mht. arbejdet i ECOast Fish,
men også med en omfattende indsats omkring med
projektbeskrivelser, ansøgninger og møder herom. Men LLHs
rolle i selve gennemførelsen af projektet bliver meget
beskeden, da Fiskerikollektivet bliver både økonomisk og
praktisk ansvarlig.
Fra Hav til Bord, hvis form og indhold er blevet meget ændret
og justeret undervejs, vil nu løbe over de kommende 2 år.
I en lang og besværlig ansøgningsfase, med meget bøvl og
svigt fra de ansvarlige i de offentlige systemer, har
projektet udviklet sig fra at være et meget konkret og
praktisk projekt, til et mere videnskabeligt projekt. Det ses
også i at det nu gennemføres i et tæt samarbejde med
Danmarks Fiskeriundersøgelse.
Fra Hav til Bord var udtænkt til at blive kernen i det
Finanslovsforlig, som i 1997 afsatte 20 mill. kr. til fremme
af og udviklingen af et økologisk fiskeri. Et centrum, fordi
projektet, som det eneste ud af de 8, som får støtte, skulle
arbejde konkret med fisk fra hav til bord – forbrugerne
skulle simpelthen have nogle fisk. Men siden foråret 1998,
har fra Hav til Bord og andre af vore projekter, måttet gå
grueligt meget igennem. De som fulgte dette drama kender
historien fra nyhedsbreve og artikler i pressen. Men her skal
det endnu engang understreges, at fra vores side har vi levet
op til det, der blev vedtaget i 1997. Vi har fulgt den
opfordring, der med finanslovsforliget gik ud fra Folketinget
om, at nu skulle der sættes gang i et alternativt fiskeri.
De som derimod ikke fulgte Folketingets beslutning er mange
af fiskeriets ansvarlige i Folketinget; i departementerne; i
direktoraterne; i forskningsinstitutionerne og i fiskeriets
organisationer. Alle har, med ganske få undtagelser,
modarbejdet Finanslovsbeslutningen fra 1997, også de partier
og personer, som var med til at vedtage finansloven.
Denne sag har lært os meget og den viser, at det ikke er
ligegyldigt, hvorledes en finanslov bliver til, og den viser
også at Folketinget – som jo skulle stå som et lysende
eksempel for folket – ikke mere er, hvad det har været. Vel
lovgiver Folketinget stadigvæk, men den efterfølgende
gennemførelse hænger uløseligt sammen med viljen og ikke
mindst magten til at få det gennemført, i styrelserne, i
direktorater og i partierne.
Det var Enhedslisten som fik dette fiskeriinitiativ med som
"betalingen" for at stemme for Finansloven, det er
en offentlig hemmelighed. Men da Bent Hindrup Andersen ikke
blev genvalgt i foråret 1998, forsvandt forligspartiernes og
desværre også Enhedslistens interesse for denne sag, ja for
fiskerierhvervet som sådan.
Denne politiske ligegyldighed over for dette
Finanslovsforlig har betydet 2 meget vanskelige år for vore
projekter i Bønnerup. Direkte i de projektet, som vedrører
det danske fiskeri, men også indirekte i de projekter, vi
havde i gang, eller vi havde planer om at sætte i gang.
Vi blev tappet for kræfter og økonomi og efter denne
generalforsamling vil der skulle sættes en ny kurs med nye kræfter.
Dertil kan ’de gamle’ kun anbefale at der bør ske
betydelige kursændringer og justeringer mht. hvorledes
foreningen skal samarbejde med de offentlige systemer i de
kommende år. Spørgsmålet er måske enkelt - kan en forening
som LLH overhovedet samarbejde med erhvervsorganisationer som
f.eks. Danmarks Fiskeriforening og med styrelser og
direktorater som f.eks. Strukturdirektoratet?
I dag ved vi i hvert fald, at fiskerierhvervets offentlige
institutioner, befinder sig milevidt fra de folkelige kræfter,
som ønsker at bidrage konstruktivt til forandringer til
fordel for et bedre miljø og et højere mål af en bæredygtig
ressourceforvaltning. Vi kan også kritiserer dem for, at
befinde sig endnu længere væk fra et fornuftigt forhold til
offentlighed i forvaltningen – ikke fordi de direkte modsætter
sig en eventuel aktindsigt, men fordi de simpelthen er modstræbende,
usamarbejdsvillige og til tider også uhøflige. Man bør ikke
sammenligne, men det er altså svært i sådan en årsberetning,
helt at ignorere de negative oplevelser i fiskeriets
institutionerne og de positive oplevelser i Miljø- og
Energiministeriet og Udenrigsministeriet, som foreningen også
har megen kontakt med.
Ovenstående oplevelser betyder, at vi bliver nødt til at
erkende, at det vi troede var nagelfast i dette samfund
– nemlig beslutninger vedtaget i Folketinget – ikke længere
er så holdbare. Politiske beslutninger tilhører ikke længere
til i en særlig ophøjet kategori, de er lige som andre
beslutninger nu også til diskussion og ikke mindst
fortolkning, og denne erfaring bliver vi nødt til at tage til
efterretning, hvor ubehagelig den så ellers måtte være.
Vi har også erfaret, at ret meget andet end pressen og
medierne har de folkevalgte ikke "respekt" for. Det
er næsten ikke til at holde ud, men de seneste par år har
vist, at "det fælles bedste" og saglige argumenter
ikke længere vejer tungt i politik og offentlig forvaltning
– først efter en tur gennem pressen tager de offentlige
systemer en alvorligt. Her skal for en god ordens skyld
understreges, at foreningen i den sammenhæng ikke har haft
udestående og kontroverser med andre end fiskeriets
offentlige institutioner.
Det kunne vi nok leve med, men en ubehagelig kendsgerning
trænger sig på i denne sag. I arbejdet med udviklingen af et
blåt ø-mærke har vi taget udgangspunkt i, at økologisk mærker
skal kontrolleres af de offentlige systemer - at de bør være
under politisk kontrol. Dette udgangspunkt blev taget for 3 år
siden fordi det politiske forbrug, eller rettere sagt
"den politiske forbruger", i sig selv, ikke er noget
man bør fremme, nu må man i det mindst være kommet i tvivl.
Men alt dette til tros, bliver Fra Hav til Bord den foreløbige
kulmination på tæt ved 3 års kamp for at få skabt et økologisk
fiskeri. Det blev ikke det projekt, som mange havde håbet,
men LLH håber og vil også arbejde for, at resultaterne fra
Hav til Bord vil komme til at gøre en forskel i det videre
arbejde for at få etableret et offentligt eller om nødvendigt
privat kontrolleret Økologisk Fiskeri. Også derfor
har LLH, som nævnt under ECOast Fish afsnittet, fundet det
mest formålstjenligt at få startet på opbygningen af en
egentlig producentorganisation for et økologisk fiskeri. En sådan
organisation vil kunne få stor indflydelse på fremtidens
fiskeri og Fiskerikollektivet bliver også ansvarlig for denne
udvikling med økonomi fra ECOast Fish.
Et
ghanesisk kystfiskerprojekt
LLH er blevet opfordret til at få et fiskeri- og
udviklingsprojekt i Ghana omkring kystfiskeriet op at stå. En
af foreningens medlemmer har arbejdet i Ghana i et par år, og
han mener, at foreningens resultater fra Kazakstan kan gøre
nytte i Ghana, og som fuldbefaren fiskeskipper vil han gerne
tage ansvaret for et sådant projekt. LLH har nu ansøgt om
midler til at få foretaget en forundersøgelse af projektet.
Det er så planen, at to medlemmer af LLH, skipperen Nils og
etnografen Espen vil tage til Ghana i april, for sammen med
vor ghanesiske partner Ghana National Coanoe Fishermen
Council
der at få de sidste detaljer på plads i
projektdokumentationen Efter planen vil LLH så kunne ansøge
Danida om støtte til projektet med projektstart i begyndelsen
af 2001.
Amanda
I slutningen af 1998 fik vi stillet et større fhv.
fiskefartøj til rådighed til brug for et projekt, som skulle
sælge fisk via en sejlende fiskeforretning. I året, der nu
er gået, er det efterhånden blevet mere og mere klart, at
dette bliver en meget vanskelig øvelse. I 1998, da dette
projekt blev besluttet, var der store forhåbninger til, at de
midler, der blev afsat til fremme af et økologisk fiskeri,
også ville kunne støtte et sådant projekt. Men alle de
problemer, der har været omkring dette finanslovsforlig, også
i året 1999, har som før nævnt gjort det definitivt klart,
at der ikke kommer ret meget økologisk fiskeri ud af det
forlig.
Ovenstående problemer har derfor også spillet en rolle i
udtænkningen af et nyt og anderledes formål med skibet
Amanda. Amanda er på ca. 45 tons, hvor der allerede er
foretaget større ombygningsarbejder for oprettelse af
beboelse m.m.. Amanda ejes nu af en fond, som har stillet fartøjet
tilrådighed for LLH med henblik på, at dette vil kunne færdigombygges
til et formål, som sikrer foreningen et kampagne- og undersøgelses
fartøj, et fartøj som hele året kan være på farten i de
danske farvande. LLH vil således kunne have sit faste kontor
på fartøjet, og de ansatte plus projektmedarbejdere vil
kunne have arbejdspladser på Amanda.
I dette forår er det planen at få konkretiseret disse
planer i en projektbeskrivelse og i de nødvendige ansøgninger
til de forskellige fonde for at få denne plan ført ud i
livet. Dertil har LLH påtaget sig det økonomiske ansvar for
Amanda indtil medio 2000, hvor en projektbeskrivelse kan
foreligge og der kan tages stilling til dette projekts
fremtid.
De
seneste enkeltsager
Forbud
mod landing af krabbeklør.
Med årsskiftet trådte et EU forbud mod landing af
krabbeklør i kraft. LLH hørte første gang om forbudet, da
dette blev omtalt i begyndelse af december i Fiskeri Tidende.
Ingen myndigheder havde fundet anledning til en offentlig
debat om forbudet. Ja, man havde end ikke fået forbudet
debatteret med de kystfiskere, som rammes økonomisk af
forbudet. Ifølge myndighederne er forbudet etisk begrundet,
fordi man mener, at fiskeren brækker kløerne af de levende
krabber og smider den benløse, men endnu levende krop, i
havet igen. Var det nu rigtigt, at garnfiskeriet i dag foregår
på den måde, ville det være på sin plads at ændre på
det. MEN sådan foregår garnfiskeriet ikke, normal praksis
er, at krabberne dræbes med en gummihammer straks de kommer
ombord, hvorefter kløerne fjernes fra den døde krop.
Umiddelbart før jul tog LLH initiativ til, at en
delegation af fiskere fik foretræde for Folketingets Fødevareudvalg;
der blev sendt redegørelser til EU; store dele af den danske
presse tog sagen op, men alligevel lykkedes det os ikke at få
standset forbudet. Ifølge Fødevareministeren vil man nu følge
sagen, og skulle det vise sig nødvendigt, vil man genoptage
sagen, også i EU.
Denne og bl.a. marsvin sagen viser, at de myndigheder, som
har ansvaret for fiskeriet bliver dårligere og dårligere til
at varetage vore fælles naturressourcer og interesser. Det
faktum bunder i en skræmmende mangel på viden hos embedsmændene
som kender meget lidt til de faktisk forhold i fiskeriet. Det
er forstemmende, at embedsmænd, som ikke ved, hvad der er for
eller bag på en krabbe, bilder sig ind, at de – alene -
skulle være i stand til at forvalte, i dette tilfælde,
krabbefiskeriet på en etisk forsvarlig måde.
Dette misforhold, mellem fisker og embedsværk, forklarer
vi med, at fiskeriet lever i det skjulte. Meget lidt, om ingen
offentlighed, omkring fiskerierhvervet og en deraf alvorlig
mangel på politisk interesse for fiskerierhvervet, og det fører,
som den har gjort i denne krabbesag, til lovsjusk af værste
skuffe.
Men LLH vil fortsat insistere på, at embedsmændene skal
holde op med at detaljelovgive på områder, de ikke kender
noget til. Derimod kunne de med god grund bruge kræfterne på
at få skabt en robust baggrund for et bæredygtigt fiskeri.
En baggrund som tager udgangspunkt i det fiskeri,
samfundet vil have, d.v.s. hvilket fiskeri vil vi ikke
have, og sørge for at få afsat de fornødne midler til
fremme af de økologiske og bæredygtige fiskerier. Derefter
vil de så trygt kunne overlade det praktiske fiskeri,
herunder selvfølgelig den etiske behandling af fisk og
skaldyr, til dem, som har forstand på det – nemlig
fiskerne.
I denne beretnings sammenhæng er det vigtigt at få
understreget, at et erhvervs etik bunder i det meget enkle, at
selvfølgelig kan og må myndighederne foreslå nye løsninger
på de etiske områder, men de hverken kan eller bør
trække etiske begrundede regler ned over hovedet, på det
erhverv de mennesker som på alle områder er enige i, at
krabberne skal behandles etisk forsvarligt, og at de selvfølgelig
efterleve denne etik. LLH vil da ikke kunne afvise, at en
enkelt fisker – og her er der altså tale om en enkelt –
skulle kunne finde på at være imod en etisk forsvarlig
behandling af krabber, men han skal selvfølgelig ikke have
indflydelse på denne sag.
Men uanset ovenstående indlysende rigtighed har hverken
regering eller EU endnu fået taget sig sammen til, at få ophævet
dette lovsjusk. Det er skræmmende for demokratiet, som det er
skræmmende for den fremtidige lovgivning på fiskeriområdet.
Marsvin
og etik
I 1998 brugte LLH megen tid på garnfiskeriets utilsigtede
bifangst af marsvin. Vi fik fremstillet en redegørelse som
modvægt mod den rapport, der lagde op til, at garn skulle
udstyres med de såkaldte "pingere" - lydapparaturer,
som skulle monteres garnene for at skræmme marsvinene fra at
blive fanget i garnene.
Der er intet nyt, så LLH opretholder kritikken af disse
pingere. Men kræfterne bag disse tekniske løsninger på et
etisk problem – som ikke kan løses teknisk, men kun fisker
og samfund imellem - har foreløbig vind i sejlene. Så på et
eller andet tidspunkt dette år vil X antal fiskere, og
rygterne siger mange fiskere, skulle sætte garn med disse
pingere. Dette storskala "forsøg" foregår meget
uden for offentlighedens søgelys. Vi ved ikke hvor mange,
hvordan, hvor det skal foregå, dets økonomi, vi ved blot at
det går i gang.
LLH vil fastholde initiativtagerne til disse værdiløse
tekniske investeringer på deres ansvar. Ikke alene ansvaret
for noget som ikke kommer til at virke, men de kommer også
til at bære ansvaret for, at garnfiskeriet nu risikerer at
lide uoprettelig skade med disse forsøg. De har selv skabt
problemet ved at være tillukket ved ikke at være gået ud i
en offentlig dialog om emnet, da dette blev rejst af de grønne
organisationer. Også denne sag viser, at myndighederne på
fiskeriområdet ikke er klædt på til at handle i fuld
offentlighed. Ligesom strudsen tror de åbenbart, at problemet
vil løse sig selv, hvis blot ingen taler om det.
Dette illustreres på bedste vis i et længere svarbrev til
LLH fra Fiskerikommissionen i EU på nogle spørgsmål,
foreningen stillede i krabbesagen. I brevet siger kommissionen
direkte, at LLH skal være forsigtig med sin åbne kritik af
lovforslaget mod landinger af krabbekløer – fordi som det
står – en for stor offentlig opmærksomhed om dette emne
kan føre til et totalt forbud, da der findes organisationer,
som kunne forlange et sådant forbud.
Det er jo svært at tage sådanne meldinger alvorligt, men
blot endnu engang må vi erkende og tage til efterretning, at
embedsværket inden for fiskeriet ikke er klædt på til
offentlighed i forvaltningen.
Motorkraftsbegrænsning
Men måske kan denne sag vise en ny kurs. Sagen om
myndighedernes manglende kontrol med fiskefartøjers
overholdelse af motorkraftsbegrænsninger har LLH haft oppe at
vende de senere år. Specielt omkring bomtrawl i Nordsøen og
senest i forbindelse med interviewundersøgelsen, hvor
udtalelser fra fiskere bekræfter, at begrænsningerne ikke
overholdes. Uden for LLH har man nu også kunnet læse i
Fiskeri Tidende, at fiskerne er endog meget kritiske overfor,
at myndighederne lader stå til, og derved faktisk umuliggør
det mindre og skånsomme fiskeri. På den samlede baggrund har
LLH igen måttet rette henvendelse til myndighederne.
Måske har det hjulpet, at fiskeriet har fået ny minister.
I hvert fald har Fødevareministeren nu skrevet til LLH, at
hun vil "vurdere om der er mulighed for en bedre
kontrolindsats på dette område". Erhvervsministeren har
også skrevet, at hun vil tage initiativ til, at der ikke kan
sås tvivl om, at fiskefartøjerne lever op til de
tilladelser, der er givet dem.
Liste
over foreningens rapporter og ansøgninger.
(for de flestes vedkommende
kan kopier rekvireres på kontoret)
- ECOast
Fish - Interimrapport til EU
- "Fra
Kattegat til Aralsøen – fase 2" - midtvejsrapport
- LLH
sekretariatet. Ansøgning Den Grønne Fond
- Afsluttende
rapport vedr. "Fra Kattegat til Aralsøen –
fase1". Danida
- ECOast
Fish. Ansøgning Den Grønne Fond
- ECOast
Fish. Ansøgninger til Strukturdirektoratet.
- Havpolitisk
Forum. Ansøgning Den Grønne Fond
- Fra
Kattegat til Aralsøen – fase 3" – ansøgning til
Danida.
- Udstyrstransport
til Aral fiskerne. Ansøgninger til Mellemfolkeligt
Samvirke, Bodil Pedersen Fonden, Plums Økologifond,
Solhvervfonden m.m.
- Forundersøgelse
Ghana. Ansøgning til Projektrådgivningen
- Aralsø
projektet. Situations rapport efteråret 1999
- Fra
Hav til Bord. Projektbeskrivelser og ansøgninger
- Udstyrstransport
til Aral. Afsluttende rapport
- Krappekløer.
Redegørelse til EU og Folketinget
- Havforurening.
Havpolitisk Forum rapport/hæfte
- Refleksioner
over en sejlads. Rapport til ECOast Fish
- Amanda.
Ideer til en sejlende landsforening
Fremlagt på
LLHs ordinære generalforsamling i Århus lørdag den 25.3.
2000
v/formand Kurt
Bertelsen Christensen
