Årsberetning 1998.

 

Indledning

Landsforeningen Levende Hav afholder i 1998 foreningens 4. Generalforsamling og udsender for første gang en egentlig årsberetning. Dermed lever foreningen op til vedtægterne, hvor der bl.a. står, at beretningen skal udsendes til foreningens medlemmer før generalforsamlingen. Udover at være et internt instrument til brug for evaluering af foreningens aktiviteter, er Årsberetningen også blevet en nødvendighed, i forbindelse med de foreningsprojekter som finansieres af offentlige midler. Årsberetningen vil blive sendt til Den Grønne Fond, Danida, EU-kommissionen, Demokratifonden, Udenrigsministeriets Oplysningspulje, Bodil Petersen Fonden, som tilsammen har ydet en støtte på ca. 2.5 mill. kr. det forløbene år.

Årsberetningen er forsøgt udarbejdet som en sammenhængende beskrivelse af foreningens arbejde og resultater og måske derfor forekomme den at være for detaljeret. Men som nævnt, er det foreningens første forsøg på at få etableret et formelt arbejdsgrundlag for det kommende år. Årsberetningen vil, til beroligelse for deltagerne på den kommende generalforsamling, ikke blive læst op under pkt. ’Formandens beretning’, men forhåbentlig lægge op til en diskussion af det arbejde der er lavet og det der skal laves.

Levende Hav og politik

Levende Hav er en forening der eksisterer i kraft af dets projekter. Foreningens formål er at være et organiseret forum for konkrete igangværende projekter, samt inspirator og i gangsættene for nye projekter. Det formål er ikke så enkelt som det umiddelbart lyder, da det betyder, at foreningens daglige virke skal centreres omkring projekterne, på bekostning af aktuelle havmiljøpolitiske dagsordner.

Vi valgte denne strategi i 1995, bl.a. i erkendelsen af, at miljøarbejdet ikke måtte blive en afløser for det repræsentative politiske demokrati, som vi kender og forstår det. Foreningens arbejde og resultater stilles således tilrådighed for alle der ønsker at fremme havøkologi, havmiljø og ressourceforvaltningen. Denne viden, om såvel specielle som mere generelle problematikker, omkring havmiljøet, forsøger foreningen, via projekterne, at få myndighederne til at tage med i de politiske overvejelser omkring landets udledninger til havet samt ressource forvaltningen af det kystnære og det åbne hav.

Foreningens virke kan derfor ses som et tilbud til myndighederne om at bruge foreningens resultater, og en støtte til det repræsentative demokrati, ved at udføre et stykke arbejde til gavn for havmiljøet og dermed forhåbentlig til gavn for samfundet.

 Årsberetningens understregning af foreningens politiske ståsted, skal selvfølgelig ses i lyset af, at der har været sået tvivl om Levende Havs politiske virke.

Status - medlemmer

Siden sidste generalforsamling har foreningen fået 60 nye medlemmer. 2 medlemmer har forladt foreningen og 4 har endnu ikke besluttet, om de vil fortsætte medlemsskabet. Foreningen har således 165 medlemmer. Det er en stigning på lidt over 50%, ikke nogen imponerende fremgang, i forhold til den indsats der er ydet, og desværre også et pænt stykke fra de 200 vi havde som målsætning sidste år. 

Af nye medlemmer kan nævnes at foreningen har optaget 8 fiskehandlere, 6 fiskere og 7 som arbejder professionelt med fisk, uden dog at være hverken fiskere eller fiskehandlere. Blandt de professionelle økologer har foreningen kunne tiltrække 7 landbrugere. I kategorien ’virksomheder, institutioner’ er der kommet 3 nye.

Perspektiver

Det er ikke foreningens primære mål at være mange medlemmer, men derimod at kunne fastholde medlemmerne. Men det er jo uomgængeligt, at en forening også bliver målt på antallet af dets medlemmer. Så når vi bliver spurgt om hvor mange medlemmer foreningen har, så er det rarere at kunne sige ca. 300, end ca. 150, alene derfor vil vi gerne være flere.

1998 sejladsen (som beskrevet under afsnittet ‘ECOast Fish) rundt Sjælland, har givet ca. 30 nye medlemmer. I 1999 vil en tilsvarende, men 2 måneders sejlads, komme langt omkring i landet og vi må forvente at denne aktivitet vil kunne tiltrække nye medlemmer.

Til efteråret vil foreningen starte et Havforureningsforum omkring en arbejdsweekend, hvor det forventes at mere end 50 personer vil deltage. Dette nye fokus på havforureningen vil også kunne tiltrække nye medlemmer. Og vi tror også at grøn/blå turisme initiativerne vil kunne tiltrække medlemmer fra nye områder i samfundet.

Aktiviteterne omkring projekterne, til sammen med foreningens daglige virke, skal føre til, at foreningen har 300 medlemmer, når foreningen fejrer sit 5 års Jubilæum i år 2000 – en medlemsfremgang på mere end 100 nye medlemmer, er målsætningen for det kommende år.

Status –projekter

Foreningen og dets projekter

Som nævnt er Levende Hav en forening der eksisterer i kraft af dets projekter. I 1998 har foreningen haft ansvaret for 2 større projekter: ECOast Fish og Aralsøprojektet. Foreningen har siden 1996 haft planer om at få sat fokus på grøn/blå turisme og denne vinter har foreningen lagt en plan for at få iværksat et forum omkring Havforureningen. Foreningens sekretariat tages også med under projekterne, idet sekretariatet får støtte fra Den Grønne Fond.

ECOast Fish

Formål

Med projektstart den 1. april 1998 og forventet afslutning december 1999, vil ECOast Fish introducere et økologisk fiskeri gennem en mobilisering af kystfiskeriet, for derved at skabe den konkrete baggrund og første betingelse for en synliggørelse af kystfiskeriet og dets produkter over for forbrugerne. ECOast Fish som arbejder i fiskerifaglige fællesskaber respektere de interesse modsætninger der eksistere mellem det større og mere havgående fiskeri og det mindre og kystnære fiskeri. Men ECOast Fish gør klart for alle parter, at udviklingen de sidste 20-30 år har skabt reelle interesse modsætninger såvel fiskerifagligt som fiskeripolitisk mellem det store og det mindre fiskeri.

Derfor arbejder ECOast Fish for, at kystfiskeriet med de der tilhørende mange lokal samfund – samfund som flere steder er helt og aldeles afhængig af fiskeriet – kan leve og udvikle sig i en god harmoni med den natur de lever af. En sådan positiv udvikling for det kystnære fiskeri er afhængig af, at også det større fiskeri og de store fartøjer respektere og anerkender kystfiskerne denne ret. ECOast Fish vil derfor med projektets konkrete initiativer skaber en dialog i fiskerierhvervet og en dialog mellem fiskere og forbrugere, også for at sikre kystfiskerne en mere stabil indtægt, ved at forbrugerne tilbydes højkvalitets fisk, som er fanget under hensyntagen til havets økosystem og det omgivende miljø.

ECOast Fish vil arbejde for at kystfiskeriet bliver det første fiskeri som får mulighed for en omstilling til et økologisk fiskeri og et salg af fiskeprodukter mærket med et offentligt kontrolleret mærke for et økologisk fiskeri.

Projektet startede i april 1998 med en bevilling fra EU-kommissionen på 975.000 mill. kr. I august 1998 bevilgede Den Grønne Fond 350.000 kr. som en vigtig del af den nødvendige danske medfinansiering. Projektet mangler stadig 600.000 kr. for at være fuldt finansieret. Vi håber at Strukturdirektoratet under Fødevareministeriet vil yde projektet denne støtte.

Projektet er opdelt i 4 hovedområder: Formidling, udvikling af kriterier for et økologisk fiskeri, kampagne sejlads og en interviewundersøgelse og et internationalt kystfiskerseminar i Danmark.

Formidling

Indsatsen på formidlingsområdet, er koncentreret omkring udgivelsen af debataviser, hvor der er blevet udgivet en 12 siders avis i 12.500 eksemplarer, som er blevet fordelt over hele landet, specielt til fiskerne, fiskerhandlere og dertil knyttede erhverv og interesser. I forbindelse med denne første udgivelser har 15 skribenter og journalister fået skrevet 27 kortere el. længere artikler og indlæg. De fleste blev bragt i denne første udgave. De der ikke blev plads til, vil for de flestes vedkommende kunne bruges i den næste udgivelse, som udkommer dette efterår. Til formidlingsdelen hører også projektets kampagnesejlads som i august/september 1998 gennemførte den første måneds sejlads, hvor der undervejs har været en del lokal medieomtale

På formidlingssiden tæller også at der er blevet offentliggjort 8, for projektet relevante indlæg og artikler. Desuden har vi deltaget i 10 offentlige møder og konferencer, 5 gange med oplæg. Projektet har desuden kunnet inspirere og aktivt medvirke i 4 større Universitetsopgaver og specialer.

På foreningens danske og engelsk hjemmeside og gennem Nyhedsbrevene kan man blive holdt orienteret om projektets udvikling og resultater.

I forbindelse med de Økologiske Høstmarkeder rundt omkring i landet, deltog ECOast Fish projektet med informationsmateriale på 60 forskellige markeder.

Perspektiver

Formidlingsindsatsen i 1999 vil blive væsentlig forøget. Den næste avis vil lægge større vægt på forbrugernes rolle i bestræbelserne på at få etableret et økologisk fiskeri. Desuden vil sejlads aktiviteterne dette år forløbe over 2 måneder og vi forventer og vil arbejde for, at der kommer en større pressedækning på dette års sejlads.

Kampagne sejladsen

I 1998 blev sejladsen med miljøkutter ANTON indledt med skipperne Knud Andersen og Erik Venøbo ved roret. Dermed fik projektet også startet på den interviewundersøgelser, der sammen med arbejdet i ’arbejdsgruppen for et økologisk fiskeri’ skal skabe baggrunden for fastsættelsen af et sæt kriterier for et økologisk fiskeri. Sejladsen nåede rundt til 37 havne og anløbspladser på Sjælland, Møn, Lolland og Falster. Det har været meget positiv start og indtil nu er det lykkedes for Knud at få lavet grundige interviews med ca. 40 fiskere på turen.

Denne første del har resulteret i en tankevækkende rapport, skrevet af 3 RUC studerende som projektet samarbejde med omkring denne første og indledende del af interviewundersøgelsen.

Til brug for kampagnesejladsen har projektet fået fremstillet forskelligt materiale, bl.a. t-shirts, muleposer og flag. Disse effekter kan interesserede købe under turen, og de kan bestilles på kontoret.

I slutningen af april d.å starter sejladsens 2. del som kommer til at omfatte Bornholm og den Jyske Vestkyst. 3. og sidste del starter i august og afslutter sejladsen rundt til de indre danske havne og anløbspladser.

Resultatet af denne 2. og 3. Fase, bliver først og fremmest ny dagsorden i diskussionen omkring det kystnære- og det mere havgående fiskeri, for når interviewundersøgelsen er afsluttet, vil mere end 100 fiskere have bidraget til en kvalitativ undersøgelse af kystfiskernes vilkår i Danmark. Det er akut brug for en ny dagsorden i diskussionen af, om samfundet ønsker at fiskeriet skal foregå med færre større fartøjer fra få havne eller med mange mindre fartøjer fra de mange havne. Kampagnen vil også kunne bruges til at få sat fokus på, hvem der skal og kan levere den dagfangede højkvalitets fisk til det danske fiskemarked?

ECOast Fish projektet holdes med kampagnen og interviewundersøgelse på den kurs der blev lagt i efteråret 1997, kursen mod, at fiskere og forbrugere i fællesskab sørger for, at det fornuftige og skånsomme kystfiskeri vil blomstre i de mange danske havne og anløbspladser.

ECOast Fish fisker i rørte vande og et sådant fiskeri giver bifangster. Af bifangster fortjener projektets kontakter til Fiskerhandlen og projektets nu mange europæiske fiskerikontakter opmærksomhed.

Fiskehandlerne

Debat avisen er sammen med andet informationsmateriale blevet delt ud til alle fiskehandlere i Jylland og på Fyn. Turen rundt til fiskehandlere er gennemført af fiskeskipper Gunnar Jacobsen fra Esbjerg. Projektet vil præsenterer fiskehandlerne for ideen om et økologisk fiskeri, for også at ’gøde jorden’ for den fremtidige debat og afsætning af økologisk fangede fisk.

Fiskehandlerne har været endog meget positive. Under turen rundt til fiskehandlerne kom vi i kontakt med en gruppe fiskehandlere fra København, der i frustration over kvaliteten af fisk, har dannet deres egen indkøbsforening ’Fiskenettet’. Fiskenettet har optaget mange af LLHs formål vedr. et økologisk fiskeri i sine vedtægter og i foreningens formålsparagraf § 3 kan man læse:

Medlemmer af foreningen vil tilstræbe at sælge fisk der er fanget ud fra følgende kriterier:

* Anvende skånsomme fiskerimetoder * Beskytte havbunden * Skåne yngelen * Minimere bifangst og udsmid af fisk og andre dyr * Undlade anvendelse af kemiske stoffer * Begrænse energiforbruget under fiskeri og transport * Kombinere økologi med høj kvalitet og friskhed * Respektere tilførselsvariationer p.g.a. dårligt vejr og fiskerisæsoner * Betale fiskeren for at vælge dyrere og mindre effektive , men mere økologisk fiskerimetoder * Protestere mod forurening af havet.

Det må give stof til eftertanke, når 11 fiskehandlere slutter sig sammen om ovenstående formålsparagraf. Levende Hav vil støtte dette initiativ de kommende år

Netværksopbyggelse i Europa

ECOast Fish indeholder et internationalt kystfiskerseminar i Danmark. En væsentlig del af projektet er at få skabt kontakter i det nordeuropæiske kystfiskeri. Seminaret var planlagt at skulle afholdes i forbindelse med denne generalforsamling.

Men da finansieringen ikke er på plads må vi foreløbig udskyde seminaret til efteråret. Rejserne rundt i Europa er dog gennemført og projektet har nu kontakter med mere end 100 fiskere i Frankrig, Belgien, Holland, England og Skotland, mange af dem vil gerne deltage i kystfisker seminaret. Der er nu også en række gode kontakter i de nordiske lande. Netværks opbyggelsen er blevet gennemført af Espen Nordberg og arbejdet fortsættes med besøg i Tyskland dette forår.

Arbejdsgruppen

I slutningen af 1997 blev der etableret en arbejdsgruppe med det kommissorium, at arbejde for at få udviklet kriterier for det økologiske fiskeri, og at være rådgivende for bestyrelsen og foreningens repræsentanter i udvalg og ECOast Fish. I perioder har gruppen været på over 20 medl. nogle har forladt gruppen og nye er kommet til. I dag har gruppen 16 medl. hvoraf de 6 er aktive fiskere, 3 fhv. fiskere og 7 fra andre erhverv. Gruppen afholder et dags møder ca. 8 gange om året. Møderne bliver afholdt rundt om i landet hos gruppens medlemmer og møderne indeholder foruden de teoretiske diskussioner også eksekutioner og møder med relevante personer, institutioner, virksomheder og organisationer.

Arbejdet i arbejdsgruppen har også været præget af de forsinkelser ECOast Fish projektet er løbet ind i. Arbejdsgruppen skulle efter planen have fremlagt et forslag til kriterier for et økologisk fiskeri for LLHs bestyrelse i januar i år. Men da arbejdsgruppen ønsker at afvente færdiggørelsen af interviewundersøgelsen, vil den ikke fremlægge sit forslag før til efteråret hvor interviewundersøgelsen er færdig.

Perspektiver for fremtiden

Som kampagnelogo bruger ECOast Fish det røde Ømærke, som til lejligheden er blevet malet blåt. Strukturdirektoratet har imidlertid meldt tilbage, at projektet ikke må bruge dette mærke, medmindre projektet, som direktoratet skriver "på et senere tidspunkt måtte være autoriseret hertil". På den baggrund har projektet søgt om tilladelse til at blive autoriseret til at bruge et blåt Ømærke.

Projektet afventer stadig svar fra Strukturdirektoratet m.h.t. til støtte af den resterende del af ECOast Fish projektet. Sammen med ECOast Fish projektet er der nu også indsendt en ansøgning til Strukturdirektoratet, om støtte til et lokalt forsøg med mærkningsordning. Det er et projekt der drejer sig om konkret fiskeri efter et sæt økologiske kriterier, og som også omhandler afsætning. Projektet er et samarbejde mellem Kutter Anton APS, LLH, fiskere fra Lild Strand, fiskere fra Bønnerup, en enkelt fisker fra Esbjerg og andelsindkøbsforeningen for fiskehandlere Fiskenettet.

Levende hav har fået sæde i det ekspertudvalg, der skal anbefale ministeren hvilke projekter der skal igangsættes. Vores repræsentant i udvalget er Jan G. Larsen. Ekspertudvalget har holdt et første møde i januar 1999, altså mere end 2 år efter at politikerne afsatte midlerne på finansloven. Vi synes det er beklageligt og ikke mindst demokratisk betænkeligt at den administrative udmøntning af politikernes beslutninger har taget så lang tid.

Projektet har fået godkendt den midtvejsrapport som EU-støttede projekter skal udfærdige. Og i samme forbindelse er projektperioden blevet udvidet med 5 måneder til forventet afslutning i december 1999.

 Aralsø projektet

Formål

Projektets overordnede formål er at få fanget skrubber til gavn for befolkningen i Aralsk regionen. At få fisken behandlet og solgt med det formål at få etableret en pengeøkonomi blandt fiskerne, så de selv bliver i stand til at få foretaget de nødvendige investeringer i generatorer, vandrensning, fiskeri- og fiskebehandlingsudstyr etc. I Aralsøen findes en uudnyttet fiskeressource som kun venter på at blive fanget, behandlet og solgt. Indsatsen skal også rettes mod at få styrket de lokale samfund i deres arbejde for at få etableret de nødvendige strukturer der sikrer at denne ressource kommer befolkningen til gavn og nytte.

Projektet når disse mål ved:

  1. At styrke 22 nyoprettede kooperativer og styrke en uafhængig NGO organisation
  2. At få undersøgt størrelsen på skrubbebestanden i Store Aral
  3. At støtte fiskerne og deres familier ved Aralsøen med udstyr og fiskerifaglig viden der muliggør et bæredygtigt fiskeri efter skrubber på Aralsøen
  4. At få styrket den danske arbejdsgruppe og oplysningsarbejdet i Danmark og Europa.

1998 – resultater i Kazakstan

I slutningen af 1997 overtog Levende Hav det formelle ansvar for Aralsø projektet efter Fiskerikollektivet af 1978. Det betyder bl.a. foreningen forpligter sig på, at få aflagt regnskab for perioden 1997 og 1998 frem til juni 1998, hvor projektet, formelt afsluttes. Denne del kaldes for forståelsens skyld Danida 1. Derefter kører projektet videre frem til juli 1999 på en bevilling givet til Levende Hav medio 1998 på 950.000 dkr. kaldet Danida 2

Projektets engagement ved Aralsøen i 1998, udspilledes fra juli til december i et interval mellem 42 graders varme og 35 graders frost. Efter samråd med Danida i februar 1998 var opgaven at skabe en grundigere bund for den fremtidige indsat til fordel for fiskerne ved Aral, og denne opgave blev administreret af det udsendte hold på 8 danskere som på forskellige tidspunkter havde ansvaret for de opgaver der skulle løses. Danskerne havde faglige baggrunde indenfor fiskeri, etnografi, regnskabsføring, biologi, udviklingsarbejde, teknik, filosofi og skibsbygning

Efterårsfiskeriet blev fulgt på nærmeste hold fra to lejre, Tastubek og Ysh-Schocke. Men vejret og fiskeriet drillede med storm og is på søen, ca. en måned tidligere end normalt. Flere af de kooperativer og fiskebrigader, der havde meldt deres deltagelse i projektet, valgte pga. de små fangster at fiske andre steder. I alt anslås efterårets fiskeri af skrubber at have givet et resultat på knap 100 tons, hvilket er mindre end halvdelen af, hvad vi havde forventet. Ca. en fjerdedel af denne fangst blev behandlet "efter europæisk standard", dvs. renset, kølet, nedfrosset og pakket i kasser. Den danske gruppe bistod dette arbejde og konstaterede, at det er muligt at lave et kvalitetsprodukt af de fede og velsmagende skrubber, og at denne skrubbe kan sælges i den tidligere hovedstad Almaty.

Det er nu også en kendsgerning, at beboerne i området omkring Lille Aral - først og fremmest i de to kolkhos´er Djambul og Raim - er blevet overordentlig begejstrede for skrubben som lokal fødevare, hvilket er en betydelig forandring i forhold til den umiddelbare reaktion på skrubben som spise, da vi først deltog i fiskeriet i 1996: Dengang var den stort set ukendt og blev betragtet som en muteret frø, snarere end som en spisefisk af nævneværdig kvalitet.

Til gengæld blev det også klart, at indsatsen må gøres mere fleksibel, hvis der skal skabes sikkerhed for en fangst, der er stor nok til at gøre et større, systematisk salg rentabelt. En af planerne for fremtiden er således at støtte gennemgribende reparationer af den aralske fiskeflåde (otte meters glasfiberjoller) og eventuelt at konstruere et større moderskib, der kan transportere fisken over Lille Aral og skabe tryghed for de fiskere, der sejler ud for at opsøge fisken. Som reaktion på de små fangster blev det opsøgende arbejde forsøgt i oktober, men de små joller var for usikre til at fiskerne turde krydse søen fra nordøst til sydvest, hvorfor det biologiske hold, der var oprettet til en undersøgelse af Store Aral, også måtte foretage et prøvefiskeri i den sydvestlige del af Lille Aral ved Akbasty, hvor de konstaterede et glimrende fiskeri på ca. 60 pund til garnet, der altså ikke blev udnyttet dette efterår.

Det biologiske hold, bestående af lokale ichthyologer, en toxiolog fra Almaty og Jan Larsen fra Levende Hav, søsatte den første systematiske undersøgelse af forholdene i Store Aral siden 1991. Saliniteten i Aralsøen blev målt til at svinge mellem 16 – 67 promille (i Lille Aral ligger den på 15-25 promille), og undersøgelserne gav det interessante resultat, at der stort set ingen skrubber var i områder med et salt indhold på mere end 60 promille, mens der i et område i den nordvestlige del af Store Aral, hvor der måles på ca. 56 promille, var store mængder af sunde skrubber i alle størrelser. På længere sigt skal Store Aral nu også tages alvorligt som fiskeplads, hvilket er direkte i modstrid med de internationale meldinger om den uddøde Aralsø. Der er nu blevet udarbejdet en rapport fra fiskeriinstituttet i Aralsk om resultaterne af de hydro-biologiske, kemiske og toxiologiske undersøgelser, der er foretaget af fisk, vand og bundforhold.

Som en kerne for det fremtidige arbejde er der pr. december 1998 oprettet en græsrodsforening i Aralsk med navnet Aral Tengise ("Aralsøen"). Foreningens bestyrelse består af stærke støtter fra det hidtidige samarbejde i fiskeriprojektet, og der er skabt en gruppe af mennesker, der vil arbejde for medlemsrekruttering og opstarten af foreningen frem mod dens stiftende generalforsamling den 22. april 1999. Foreningen, som i skrivende stund har tæt på 200 medl. er blevet etableret i eget kontor i centrum af Aralsk, hvorfra den vil arbejde for sine overordnede formål: At støtte genetableringen af Aralsøen som ferskvandssø og at støtte fiskerne omkring søen i deres arbejde for at genoptage fiskeriet på Aral, først og fremmest i de nyoprettede uafhængige kooperativer, der er fiskeriprojektets direkte målgruppe. Et eller to medlemmer af den danske arbejdsgruppe i Levende Hav rejser i april til Aralsk for at konstatere udviklingen siden december, og for at overvære den stiftende generalforsamling i Aral Tengise.

 1998 – resultater i Danmark

Foreningen har fået udarbejdet en større vandreudstilling om Aralsøen og fiskeriet. Denne blev første gang præsenteret for offentligheden i Århus i forbindelse med et miljøminister topmøde i juni 1998. I samme forbindelse fik projektet skabt gode kontakter til de offentlige miljømyndigheder i Kazakstan og i Kyzlorda provinsen.

Foreningen har også fået udgivet den første sammenhængende rapport om arbejdet i Kazakstan, rapporten er udkommet både på dansk og engelsk. Ovenstående arbejder blev økonomisk støttet af Udenrigsministeriets oplysningsbevillinger.

Demokratifonden støttede to delegationsbesøg fra Kazakstan. Den første i forbindelse med miljøminister topmødet og den anden i forbindelse med et besøg af 7 personer i august. Dette møde varede i 14 dage og lagde grunden til det arbejde, som skulle i gang samme efterår omkring fiskeriet og opbyggelsen af den nye forening i Aralsk. Hovedparten af gruppen er nu lokalt ansatte på projektet i øjeblikket.

De danske udsendte har fået nedskrevet deres indtryk og anbefalinger og dette sammen med møderne i arbejdsgruppen lægger nu grunden til det videre arbejde i projektet.

Perspektiver

På Aralsø arbejdsgruppen to seneste møder i 1999 er det blevet vedtaget at vente med at indsende en ny ansøgning til Danida til juni 1999. Denne nye ansøgning får sandsynligvis en projektperiode på over 3 år, med projektstart i begyndelsen af 2000. Desuden har man vedtaget at ville forsøge at skaffe økonomi til at få sendt en transport med fiskeriudstyr til Kazakstan dette efterår.

Projektet har taget initiativ til et formaliseret samarbejde med UNDP under FN som været i området i flere år. Der tages også initiativ til at få skabt interesse og støtte til et flerårigt biologisk overvågnings program omkring Aralsøen.

Levende Havs bestyrelse er tilfreds med dette projekt og støtter op om de initiativer arbejdsgruppen ønsker at sætte i gang. Bestyrelsen ønsker også at projektets miljømæssige engagement bliver styrket omkring Aralsøen og ser derfor gerne, at det biologiske projekt som blev startet i 1998, bliver fulgt op af et mere permanent program til undersøgelse og overvågning af skrubbefiskeriet i Aralsøen.

Blå Turisme

Siden slutningen af 1996, hvor Blå Turisme blev nævnt som et arbejdsområde for første gang, har emnet flere gange været til debat. I forbindelse med generalforsamlingen sidste år blev der nedsat en arbejdsgruppe som skulle tage sig af den videre udvikling på området.

Men virkeligheden kan have det svært med at leve op til de teoretiske målsætninger og ved slutningen af 1998 stod det klart, at arbejdsgruppen ikke kom i gang. Der er dog blevet udarbejdet en plan- og indholdsbeskrivelse som lægger grunden til det videre arbejde.

Dette arbejde bliver opdelt i to faser.

  1. Friluftsrådet har indledt et samarbejde med turistorganisationerne om Grøn Turisme. Dertil er der blevet udviklet et program indeholdende 21 punkter som centrale for at noget kan være miljøvenlig turisme. Dertil er Levende Hav blevet opfordret til at give deres bud på miljøvenlig turisme på det marine område.
  2. Der udsendes en indbydelse til interesserede medlemmer på Djursland om at møde op til et indledende møde om emnet. Tanken er at nedsætte en lokal arbejdsgruppe som vil udvikle Blå Turisme, med udgangspunkt i Djursland. Derved kan Djursland blive en slag referenceområde for Blå Turisme i andre dele af landet.

Peder Pedersen er tovholder på projektet.

Havforureningen

I slutningen af 1998 blev det besluttet, at et ret omfattende område, man under et kan kalde havforureningen, skulle have høj prioritet. Levende Hav har siden 1995 arbejdet for et rent hav, og en bedre ressourceforvaltning. Men da havet og fiskeriet og dertil hørende problemer, er vanskelige at formidle, har vi tilstræbt - på alle de områder hvor det har været muligt – at få inddraget fisken som fødevare. Det har vi bl.a. gjort med arrangementer som I Fiskens Tegn, ved et mobilt Fiskerkøkken, seminarer og i de materialer vi får udarbejdet og i vore Nyhedsbreve.

Filosofien er, at et større forbrug af fisk, vil kunne få folk rundt middagsbordene til at diskutere fisk og havmiljø og dermed skærpe interessen og forhåbentlig styrke vidensniveauet om havet og fiskeriet.

Vi tror at det er nødvendigt at bruge den fisk vi spiser, fordi i sammenligning med grundvand og fuglesang, er havet og det liv der findes under overfladen for abstrakt. Alle anser jo værdier som ’grundvand og fuglesang’ som værende umistelige, men desværre synes fisken ikke at befinde sig i samme kategori.

De myndigheder, som også følger forureningen gennem analyser af fisk, anbefaler os at spise meget mere fisk end vi gør i dag. De danske myndigheder på fødevareområdet sætter ikke spørgsmålstegn ved fisken som en sund fødevare, men samtidig siger samme og andre myndigheder, at de på en række områder, mangler viden. F.eks. på området de østro-genlignende stoffers påvirkning af havmiljøet og fiskene.

Myndighederne mangler viden, forskere citeres for at tage forbehold over for indholdet af fremmedstoffer i fisken, og det afføder artikler i dagspressen. Og den tvivl kan tydelig spores os de danske forbrugere - er fisken nu stadig den sunde fødevare, som antaget?

Med baggrund i arbejdet for fremme af et økologisk fiskeri ser vi det som en naturlig opgave for Levende Hav at imødekomme denne tvivl. Det vil foreningen gøre bl.a. ved at få etableret arbejdsgruppe ’Arbejdsgruppen for et rent hav’. Gruppen skal, på baggrund af et weekends arbejdsseminar, sørge for at vi kommer på forkant med udviklingen på området, for derigennem at få fremmet en offentlig debat omkring havforureningen.

Foreningen vil søge Roskildefonden om støtte til dette arbejde.

Sekretariatet

Formål

At få styrket forvaltningen af foreningens projekter og at få formidlet såvel projekter som resultater, indadtil og udadtil. At varetage en daglig sekretariatsfunktion, som kan samle foreningens projekter, samt arbejde for, at de to projekter på beddingen ’Blå Turisme’ og ’Pesticider og andre fremmedstoffers indvirkning på havøkologien’, bliver indholdsmæssigt udviklet. Med de nye projekter følger også et behov for flere medlemmer med interesser i disse spørgsmål, derfor skal sekretariatet arbejde for, at foreningen i den kommende periode får have fordoblet sit medlemstal. Økonomisk skal sekretariatet varetage et økonomisk ansvar det kommende år på i alt ca. kr. 2-3 mill. Projekterne vil, sammen med kontingenter, sørge for den daglige drift af foreningen mht. husleje, telefon, materialer etc. 

Den Grønne Fond har ydet foreningen en vigtig støtte i dette daglige arbejde. I perioden 1997 – 1998 og igen i perioden 1998 – 1999. Støtten har muliggjort at foreningen kunne ansætte Peder Pedersen som sekretariatsleder i foreningen kontor på Rødspættevej 12, Bønnerup Havn.

Perspektiver

I formandens beretning sidste år, blev det nævnt, at et bloktilskud fra Tipsmidlerne kunne blive en mulighed for Levende Hav i de kommende år. Betingelserne var tilstede med foreningens almennyttige formål, arbejdet i Kazakstan og foreningens aktiviteter i mange amter. Men på grund af, at sejladsen måtte skæres ned til en måned, kan foreningen ikke opfylde de formelle betingelser for aktiviteter i mange amter, og kan ikke søge Tipsmidler.

Foreningen vil derfor rette henvendelse til Den Grønne Fond om støtte for endnu et år.

Foreningens oplysning – indadtil

Det var et mål at få udsendt et nyhedsbrev hvert kvartal, det lykkedes ikke helt, men 3 nyhedsbreve blev det til i 1998, heraf et dobbeltnummer ved årsskiftet. Vi nåede ikke de 4, fordi vi i sommeren 1998 ville vente med juli nummeret indtil debatavisen Økologisk Fiskeri var færdig, for at udsende disse to udgivelser samlet. Debatavisen blev imidlertid forsinket, så den først udkom sammen med oktober nummeret af nyhedsbrevet. I 1999 vil vi nå målet med de 4 årlige nyhedsbreve.

I nyhedsbrevet vil vi gerne bringe indlæg fra medlemmer, og det skal også herfra lyde en opfordring til, at skrive indlæg til nyhedsbrevet. Formen på nyhedsbrevet bliver der arbejdet på og i den forbindelse, vil vi gerne have synspunkter fra medlemmerne. I 1999 er det planlagt at nyhedsbrevet overgår til at være postomdelt, det sparer vi dels en hel del porto ved, og dels bliver udsendelserne lettere.

Foreningens oplysning - udadtil

Hjemmesiden

Foreningens hjemmeside fungerer nu på dansk og engelsk. I sammenligning med de mange hjemmesider der findes i den virtuelle verden, er det en udmærket hjemmeside. Jesper Lassen fra Ålborg har ansvaret for siden, og det ansvar har sparet Levende Hav for mange penge til en webmaster. Der arbejdes nu på at få siden linket til så mange andre relevante links som muligt, specielt også udenlandske sider. For Aralsø projektets vedkommende, er det oplagt at foreningens aktiviteter kommer bredere ud i den store verden, også nu hvor der er gennemført en sammenhængende biologisk undersøgelse af Store Aral. Men også spørgsmålet om det bæredygtige fiskeri, nationalt og internationalt, fortjener at komme længere omkring.

Rapporter, artikler etc.

Foreningen sætter som nævnt spørgsmålstegn ved effekten af formidlingen i de kendte medier.

At være citeret i en avis, hørt i radioen eller set i TV, synes mere til intern end ekstern nytte. Der er jo så såre menneskeligt, at være betaget af, at se sig selv og sit arbejde optaget i et landsdækkende medie. Men ens guldkorn er glemt dagen efter.

Lægges dertil mediernes behandling, af ens, med sved frembragte argumenter og holdninger, så er de landsdækkende medier ikke vejen frem for en mindre forening som Levende Hav.

Når man f.eks. flere gange har måttet læse, at Levende Hav har udsat skrubber i Aralsøen og nu er i gang med at fange disse skubber. Og man ligeså mange gange har forsøgt at forklare skribenterne, at dette ikke er tilfældet, så kommer man efterhånden til den erkendelse, at det ikke nytter noget. For har det en gang stået i en avis, at Levende Hav udsætter skrubber i Aralsøen – så udsætter Levende Hav altså skrubber i Aralsøen!.

Foreningen er bedre tjent med, at få formidlet resultaterne via mindre rapporter, artikler og indlæg, end at forsøge at overbevise journalisterne om de opnåede resultater. Foreningen er bedre tjent med at få svaret på de mange opfordringer til at sætte seriøst præg på de mange hørringer der finder sted på de områder foreningen arbejder med. Foreningen kan også inspirere studerende til at få udarbejdet opgaver og specialer og derigennem få skabt interesse for sagerne. Foreningen skal også i den udstrækning det er praktisk muligt forsøge at deltage i de møder hvor foreningens arbejde kan bruges.

Desuden skal foreningen sørge for, i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, at være til at få kontakt med hele dagen, sekretariatets telefon og e-mails skal være bemandet hver dag.

Liste over foreningens rapporter og ansøgninger.

(for de flestes vedkommende kan kopier rekvireres på kontoret)

 

  • Aktionsplan for bæredygtig fiskeriproduktion – forslag til Aktionsplanen
  • Miljø- og fiskerihandlingsplan for Limfjorden – forslag til handlingsplan
  • Ansøgning til Demokratifonden og Udenrigsministeriets Oplysningsbevillinger.
  • LLH forslag til handlingsplan for reduktion af uønsket bifangst af marsvin.
  • Fra Hav til Bord – projektforslag til Aktionsplanen for bæredygtig fiskeri.
  • Ansøgning til Den Grønne Fond – sekretariats støtte og ECOast Fish
  • Provisional report from the survey – de foreløbige resultater af interviewundersøgelsen
  • Det Fiskeriøkologiske Experimentarium. – forslag til Strukturdirektoratet
  • Ansøgning til Danida – Aralsøprojektet fase 2. Juni 1998 – juni 1999
  • Participated in the Commissions European fishery revision year 2002 - forslag til EUs fiskeriforvaltning
  • Aralsøen og Fiskeriet - projektrapport
  • Report from networkbuilding among the European Inshore Fishermen – rapport og database for netværksopbyggelsen i Europa.
  • LLH forslag og kommentater til lovforslag L 106 Ny Fiskerilov
  • I Fiskens Tegn – slut rapport til Strukturdirektoratet
  • Interimrapport ECOast Fish
  • Afsluttende rapporter til Demokratifonden og Udenrigsministeriets Oplysningsbevillinger

Kopier af de ca. 40 artikler og indlæg, bragt i egne og eksterne medier det forløbene år kan for de flestes vedkommende også rekvireres på kontoret.

Afslutning

Landsforeningen Levende Havs bestyrelse håber med denne Årsberetning, at have lagt et fundament for diskussionen, med henblik på eventuelle på ændringer, på generalforsamlingen den 27. Marts 1999. Og vi håber også at beretningen opfylder offentligheden og donors berettigede krav til indsigt i foreningens arbejde og virke.

 

På vegne af Bestyrelsen i Landsforeningen

Levende Hav

Kurt Bertelsen Christensen

Formand

Mandag den 8.3.1999

 

Formand Bo Læssøe: ’Øko-landmænd støtter Øko- fiskere’Kurt B. Christensen’Et bæredygtigt fiskeri er først og fremmest et økologisk fiskeri’.

Journalist Morten Bonde: ’Minister vil gå den økologiske vej’Kok Gert Jørgensen: ’Kvalitetsfisk er en mangelvare’Biolog Jan G. Larsen: ’Fiskerne skal levere den fisk forbrugerne ønsker’

Kurt B. Christensen ’Skal den vilde fisk være ’økologisk’ eller ’naturlig’?

Lektor Torben Vestergård: ’Uklare begreber’K. B. Christensen ’Fødevareministeriet gik ikke i fisk’.

Kurt B. Christensen ’Skidtfisk – fishing down the foodweb’

Journalist Morten Bonde: ’God fisk skal sælges som god Whisky’Kurt B. Christensen ’Grå, sorte eller Blå Fisk’.

Peder Pedersen & Kurt B. Christensen ’Bæredygtighed og Økologi’

Kurt B. Christensen’Et farvel til statshavnene’.

Gunnar Jacobsen: ’Økologisk fiskeri er en chance for konsumfiskere’

Lektor Torben Vestergård: ’Vanskeligt at definere økologisk fiskeri’

Økolog Teo Geer: ’Potentiale for afsætning af økologiske fiskerprodukter’Fiskehandler Lars Hagemann: ’Det bliver svært at sælge økofisken’

Journalist Morten Bonde: ’Fiskeriformand er færdig med økologi snak’

Kurt B. Christensen ’Lomborg og Fisk’.

Journalist Morten Bonde: ’Økologiske fisk lever da ikke i bur’Journalist Morten Bonde: ’EU vil arbejde for økomærke’Skipper Leif Hansen: ’Moderne fiskeri kan også være økologisk’Journalist Morten Bonde: ’Bæredygtigt fiskeri skal udvikles’Journalist Morten Bonde: ’Millioner til miljøet’Projektleder George Blikfelt: ’Nordisk Råd vil fremme bæredygtig fiskeri’Sekretariatsleder Peder Pedersen: ’Forbrugerne mangler kendskab til fiskeriet’Biolog Jan Gruwier Larsen: ’Kunderne betale gerne ekstra for økofisk’Dyrlæge Axel Ljungquist: ’Forbrugernes ønsker friske kvalitetsfisk’Biolog Jan Gruwier Larsen: ’En vision for dansk fiskeri’Direktør i FDB Jens Wang Jensen: ’Detailhandlen frygter udvanding af økologien’Journalist Per Henrik Hansen: ’Mange meninger om fiskeri og miljø’Journalist Per Henrik Hansen: ’Samtaler i 100 havne’

Kurt B. Christensen: ’Vi bestemmer selv udviklingen’.

Biolog Jan Gruwier Larsen: ’Økologi 1.2.3’.

Etnograf Espen Nordberg: ’En sjælden økologisk fiskeri oplevelse’.