Man regner med, at saltindholdet i verdenshavene har været stort set det samme i ikke mindre end 1,5 milliarder år. Det skyldes bl.a. at der med de enorme mængder vand, der tilføres havet, følger mineraler og kemiske stoffer (syreforbindelser), der svarer til den mængde, der fjernes fra havet gennem aflejring, gennem luften, og gennem dyr. Disse mineraler er mestendels udvaskede fra bjergene. De vigtigste stoffer i havvand er Na+ og Cl-, og en del af forklaringen på havets stabile salinitet er, at disse stoffer forbliver i havet i hundrede millioner af år, inden de udskiftes. Man mener, at der oprindeligt har været en massiv tilførsel af mineraler og syreforbindelser til havene, fra undersøiske vulkanudbrud og udsivede gasser, og at balancen siden er blevet opretholdt. (Kilde: Pinet: Oceanography).

Kære Preben Pinnerup Angående havsalt

Oceanets alder måles ikke alen i tusinder af år men i årmillioner. Det ser ud som om, der har været hav på denne planet i 3.4 milliarder år. Data er kun så gode, at man tør sige noget om saltholdigheden for de seneste cirka halvanden million år, men da er den konstant. Hvis det skal gå op, må der fjernes lige så mege salt, som der tilføres. Hvad tilføres der så? Man skulle ikke tro, det var så meget, for ferskvand i floder og åer er jo netop ferskt.  Til sammen løber det dog op i noget i retning af 4.000.000.000 ton salt og året.  Det vil sige ikke alene kogsalt, men alle de andre salte, der findes i havvand også. Når du snakker om ferskvandskilder på havbunden, så gør disse altså ikke havet ferskere. De bidrager simpelthen med endnu mere salt. Vandet fordamper jo. Men salt skal jo også fjernes. Havebassiner der periodevis afsnøres, og  hvor vandet fordamper, er med til at fjerne salt. De tykke saltlag i disse bassiner, bliver måske dækket af nye sedimenter og begraves. Sådan er de salthorste, som Dansk Salt henter deres råvarer fra, blevet dannet. Dråber af saltvand fordamper i luften og efterlader saltkrystaller, der blæses langt ind over land. Endelig blive meget salt begravet i aflejringer på havbunden, og når pladerne i jordskorpen bevæger sig og glider ind over hinanden, går en del af saltet i de tykke aflejringer på bunden ud af cirkulation i et et stykke tid. Lige til den næste bjergkædefoldning og efterfølgende nedslidning af bjergene skyller salte ud i havet igen.

Der forbløffende er, at summen af alle disse processer lader havet have nogenlunde samme saltholdighed gennem millioner af år. Og ikke alene salt. Noget lignende gælder for iltindholdet i atmosfæren, for temperaturen ved jordoverfladen (en istid er virkelig kun et mindre udsving) og for mange andre væsentlige detaljer i omgivelserne.Det har været med til at lede den engelske forsker James Lovelock til den bemærkelsesværdige konklusion, at den levende verden på en eller anden måde er med til at regulere verdens klima, hav og atmosfære. Det vil føre for vidt at komme ind på de mange indviklede reguleringsmekanismer, der er blevet foreslået, men du er bestemt ikke den første der har undret sig. med venlig hilsen jan