|
Tilmelding på
llh@levende-hav.dk Her
får man udleveret stien og koden.
Baggrunden
for dette initiativ
Fiskeriet og den fælles europæiske
fiskeripolitik fungerer ikke. Siden indførelsen af den fælles
fiskeripolitik i 1983 er fiskebestandene gået tilbage, i takt med
at fiskeriet er blevet mere effektivt. Og i dag befinder de fleste
arter sig uden for sikre biologiske grænser - fiskeriet er ubæredygtigt.
Alle erkender at sådan forholder det sig,
men så er det også sagt. I mere end 10 år har EU arbejdet for
en reform af fiskeripolitikken, men nu blot en måned før
reformen skal vedtages, er situationen værre end nogensinde. Den
dagsorden som skulle føre reformprocessen frem til dens endelige
vedtagelse i december, er overtaget af de katastrofale tilstande i
flere fiskebestande, med torsken som den fremherskende. Samtidig
med at man skal vedtage en meget vanskelig fiskeripolitisk reform,
skal man endnu engang skære meget dybt i de i forvejen historisk
lave kvoter, det bliver mere end vanskeligt og måske også
umuligt under det danske EU formandskab.
-
Men
hvorfor er det gået så grueligt galt med fiskeriet og
forvaltningen af den fælles europæiske fiskeripolitik?
Der er flere grunde, først og fremmest fordi
fiskeriet er et forvaltningsmæssigt umodent erhverv med en
umoderne organisationsstruktur. Indtil 1983 var fiskeriet
forholdsvis ureguleret og uden nogen egentlig fiskeripolitik i de
europæiske lande. Efter 1983 skulle den fælles fiskeripolitik
fordele fisken mellem de enkelte lande – og her gik det rigtig
galt. Man besluttede at fordelingen af fisken skal foregå med
udgangspunkt i de historiske rettigheder. Dvs. at de enkelte lande
skulle have en mængde fisk som svarede til det de havde fanget
inden 1983 og sådan er fisken siden blevet fordelt hvert år.
Denne fordelingsnøgle medførte, at den fælles
fiskeripolitik blev til en stor fiskekasse, hvorfra hvert land
skulle hente så mange fisk som muligt. Den kamp om fisken, som
tidligere blev ført ude på havet mellem de enkelte fiskere, blev
med den fælles fiskeripolitik, rykket ind på de bonede gulve. Og
her kom det politisk umodne fiskerierhverv til kort, over for de
mange politiske aftaler og studehandler som hele tiden er i gang i
EU. Og først nu, 20 år efter at fiskeripolitikken kom i gang, er
de store europæiske fiskeriorganisationer ved at være klædt på
til opgaverne, men pga. af de katastrofale tilstande i
fiskebestandene, må de kæmpe/forhandle med ryggen mod muren, i
en kamp som har tabt. De kom for sent i gang og i dag har de
udspillet deres rolle i og med, at de ikke er i stand til at give
et positivt bud på fremtidens fiskeri.
For den europæiske befolkning, som henter
deres viden gennem medierne, finder ingen positive historier om
fiskeriet, kun negative. Alt peger nedad mod dybet og der synes
ikke at være noget håb for fremtidens fiskeri og dertil kan de så
lægge de mange mia. skattefinansierede EURO, som de også skal
bidrage med til et tilsyneladende dødende erhverv.
De store og gældstunge fartøjer og deres
organisationer har ingen fremtid, men det betyder ikke at
fiskeriet er uden fremtid. Fiskeriet er ude i en meget alvorlig
situation, ingen tvivl om det, men det er økonomiske
problemer, og som andre økonomiske kan der også findes løsning
på fiskeriets økonomiske problem – hvis viljen er til det. Der
skal nu bruges mange mia. EURO til at få fjernet de fiskefartøjer
og fiskemetoder som er årsagen til de katastrofale lave
fiskebestande og så skal fiskeriets udvikling også tage højde
for, at miljøproblemer og klimaændringer, spiller en større og
større rolle for fiskebestandene.
Fiskeriet har en fremtid og for at få
befolkningens opbakning til løsningen af fiskeriets problemer,
har alle aktører inden for fiskeriet, fra de politiske
beslutningstagere og ud til de enkelte fiskere, brug for noget der
peger fremad, for de gode historier, fortalt af de mange fiskere
som er stolte af deres fiskeri og som bedriver et natur- og
ressource skånsomt fiskeri, men de kommer meget sjældent til
orde i den offentlige debat og det er der også en god forklaring
på.
De mange nationale og europæiske
konferencer, seminarer, workshops og møder, som giver indholdet i
den fælles fiskeripolitik, foregår stort set uden deltagelse af
aktive fiskere. Det er alene politikerne, embedsmændene,
biologerne og de professionelle ansatte i fiskeri- og miljø
organisationerne der bestemmer udviklingen inden for fiskeriet.
Fiskerne kommer ikke til de møder, bl.a. fordi de ikke har råd
til det da det koster dem indtjeningen fra flere dages fiskeri, når
de deltager i møder.
De fleste er enige i, at det er et stort
problem, at fiskeriet og forvaltningen af fiskeriet, styres uden
aktiv deltagelse af fiskerne. Og derfor lægger EU's fiskerireform
op til at der etableres regionale råd i den fremtidige europæiske
fiskeriforvaltning. I Levende Hav støtter vi opbyggelsen af disse
råd, men det er ikke nok, der skal mere til.
Opgaven bliver at få skabt en troværdig
forvaltningsmæssig sammenhæng mellem fiskeripolitikken og det
praktiske fiskeri, dvs. de virkeligheder der knytter sig til
fiskeriet, havet og dets ressourcer på tværs af landenes
politiske og økonomiske interesser. Dertil har fiskeripolitikken
brug for et massivt fiskerifagligt input, et input som også er i
stand til, på et objektivt, dvs. sagligt grundlag, at gøre rede
for de forskellige former for fiskeri og redskabers muligheder
for, at leve på til de ressource og miljøkrav der sættes til
fiskeriet i dag.
Set udefra er der jo tydeligt for enhver, at
der findes fiskeriformer som bedre end andre, kan leve op til
kravene om et større mål af bæredygtighed og skånsomhed, målt
på såvel bestande og økosystem. Den fremtidige seriøse
fiskerifaglige rådgivning må også kunne svare på hvilke former
for fiskeri der skal satses på i fremtiden, for at få skabt et
mere bæredygtigt fiskeri med så få omkostninger som muligt –
det er den positive historie, at noget fiskeri kan det der er brug
for.
Men også her støder fiskerne ind i et meget
alvorligt problem. Som gruppe, der fisker på det samme hav under
de samme problemer med storm og kuling, mennesker og motorskade
osv. har fiskerne det meget svært med en offentlig kritik af
andre fiskere. Det gør man bare ikke, også selvom man gruppevis
og uden for det offentlige rum, kan blive meget enige om, at
f.eks. det hårde trawlfiskeri er skadeligt for bestande, havmiljø
og andre fiskeriformer. Det er en kendsgerning, også i blandt
fiskere, at trawl fiskeriet har udkonkurreret det ellers meget
naturskånsomme snurrevodsfiskeri. Men derfra og til at
snurrevodsfiskerne og andre skånsomme fiskerimetoder, står
sammen imod trawlerne, er det endnu meget langt.
Fiskerne holder sig tilbage med kritikken af
f.eks. trawlfiskeriet, også selv om de er klar over, at
trawlfiskeriet er årsagen til at de må forlade fiskeriet. Men
der dog et lyspunkt, en bevægelse mod en større intern kritik i
blandt fiskerne. Den er nu en mere end nogensinde åben diskussion
i organisationerne og i fiskernes egne medier, hvor den europæiske
fiskeridebat viser flere og flere indlæg, hvor fiskerne selv
forsvarer det mindre og mere skånsomme og bæredygtige fiskeri
imod de store og effektive fiskeriformer - der er en bevægelse på
dette område og den bevægelse skal støttes af organisationer og
andre, udefra samfundet.
I Levende Hav har vi siden oprettelsen i 1995
hele tiden forsøgt at få støttet op om det naturskånsomme
fiskeri. Det arbejde er gennemfør gennem flere projekter og selv
om resultaterne er meget beskedne, så har vi forsøgt at holde
fast på den strategi som siger at der findes et fornuftigt
fiskeri og det fiskeri skal have al den støtte det behøver for
at kunne overleve i kampen mod det mere og mere voldsomme
trawlfiskeri.
En af vore strategier har været at få skabt
et europæiske kystfiskernetværk. Vi mener at der bliver brug for
sådanne fiskerifaglige netværk og europæiske
fiskeriorganisationer, som i kraft af fælles mål og værdier,
kan arbejde sammen til fælles fordel. Den fælles europæiske
fiskeripolitik har brug for og vil også byde sådanne
fiskerifaglige formaliserede netværk eller organisationer
velkommen, idet de kan give modspil og forslag til den fælles
europæiske fiskeripolitik Sådanne organisationer og netværk
kunne oprettes inden for de betydende fiskeriformer som f.eks. det
europæiske kystfiskeri; industrifiskeri; hummerfiskeri; bomtrawl;
sild og makrel osv.
Dette forsøg med en verbal kommunikation via
Internettet kan være et redskab til et større samarbejde mellem
fiskere på tværs af grænserne i EU. Vi tror på dette redskab
og vi tror også at det vil tiltale mange fiskere. Måske virker
det noget teknisk, men ser man på fiskeriet i dag så vil man se
at fiskerne er omgivet af moderne teknik og kommunikationsmidler i
deres styrehuse. Så denne teknik er bestemt ikke vanskeligere end
andre instrumenter som fiskerne skal lære i dag.
Det at man kan tale sammen, at en fisker fra
Bornholm kan tale med en fisker fra Portugal og hvor de får et
engelsk input fra Hastings osv. er det afgørende i denne nye form
for kommunikation over Internettet.
Det er første forsøg og vi og mange andre
skal lære af dette forsøg. Alle med interesser og nogen viden om
fiskeriet kan deltage. Man kan enten deltage aktivt, dvs. hvor man
er på med skrift og tale, eller man kan være med som en passiv
deltager, hvor man kun følger med.
For kontakt og tilmelding mail til llh@levende-hav.dk
|