1999 NR 4 

Indhold

Sidste nyt fra Aralsøprojektet

Så lykkedes det

Vi lever af naturen. Uanset hvor meget vi prøver at skjule det. Debatindlæg af Thyge Jensen

Dette Nyhedsbrev er lidt forsinket, det skyldes travlhed med transporten til Aralsøen og det Havpolitiske Forum.

Status for det Havpolitiske Forum er, at der er trykt 5.000 pjecer, som udover til medlemmer, sendes til universiteter, myndigheder, folkebiblioteker, fiskeri- og sportsfiskerforeninger, fiskehandlere m.v.

Der er stadig ledige pladser på det Havpolitiske Forum, så hvis du, eller nogen i din bekendtskabskreds gerne vil med, og endnu ikke har tilmeldt jer, kan det stadig nås.

I løbet af de næste par uger laver vi det endelige program, der udsendes til deltagerne.

I det næste nyhedsbrev vil vi bringe en fyldig omtale af det Havpolitiske Forum.

Peder

Sidste nyt Aralsøen

Den 28.9 blev der afsendt en transport fra Danmark til Aralsøen. Transporten bestod af en frysecontainer, som blev fyldt med bl.a. 800 brugte garn, materialer til at montere og reparere ca. 1000 garn, 500 kg materialer til rep. af glasfiberfartøjer, 300 sæt nyt arbejdstøj, gummitøj, støvler, arbejdshandsker, kopimaskiner, ca. 40 sæt PC, gennemgået og klar til drift af de mange mennesker omkring 'Bøvlmiljøet' på Djursland, printere, skivemaskiner, 30 kasser A4 papir, kontormøbler og cykler o.m.a..

Mange mennesker gjorde transporten mulig. Bl.a. en bevilling fra MS på 115.000, en støtte fra Bodil Pedersen, Plums Økologifond og Solhvervfonden på i alt 50.000 kr. samt indsamlede midler fra Levende Havs medl. på ca. 10.000 kr. Dertil meget udstyr fra mange forskellige offentlige institutioner og virksomheder, enten direkte doneret eller indkøbt til langt under markedsprisen.

En mere detaljeret beskrivelse af dette projekt samt indtryk fra transportens ankomst til Aralsøen vil man kunne læse om i næste udgave af Nyhedsbrevet.

Den 16. Oktober afholdes stiftende generalforsamling i Levende Havs søsterforening Aral Tinizie, Aralsk. Foreningen har nu 600 betalende medlemmer, og der er opstillet 18 kandidater

til en bestyrelse på i alt 8 personer, hvoraf en person kommer fra Danmark. Projektets 6 ansatte på kontoret i Aralsk har også i denne forbindelse udført et flot stykke arbejde, og vi kan nu imødese en meget spændende udvikling i og omkring projektet med udgangspunkt i denne første, absolutte demokratiske forening i Kazakstan. I oktober er Henrik og Kurt i området sammen med et norsk TV hold.

Det seneste nye er, at vi netop har fået besked på, at transporten efter en lang rejse med væbnet røveri i Rusland og elendige veje, endelig er ankommet til Aralsk.

Peder

 Så lykkedes det

Af Knud Andersen

Trods Danmarks Fiskeriforenings årelange, indædte bestræbelser på at modarbejde Folketingets beslutning om at iværksætte forsøg med en mærkningsordning for frisk fisk fanget ved et defineret skånsomt fiskeri, endte kampen alligevel med, at der nu er bevilget 1,3 mill kroner til et forsøgsprojekt!

Vi måtte kæmpe for det. Vi måtte alliere os med en forundret presse. Vi måtte true, vi måtte lave skandale. Og nu kan vi glæde os over, at vores vedholdenhed bar frugt.

Det er anpartsselskabet bag Kutter Anton, som har ansvaret for den rette anvendelse af tilskuddet på 1,3 mill. Som leder af denne organisation føler jeg et særdeles stort ansvar for, at forsøget krones med held. Ansvaret skal i særlig grad ses i forhold til de mange mindre kystfiskere, som ønsker at fastholde at drive et skånsomt fiskeri i størst mulig harmoni med naturen. Danmark lever ikke op til Agenda 21 løfterne fra Rio - og den igangværende udvikling tyder ikke på vilje til en udvikling henimod de give løfter. Udviklingen i fiskeriet hedder stort, dyrt og brutalt! Dette gælder både på nationalt dansk plan, på EU plan og på verdensplan!

Den politiske alliance mellem den miljøbevidste forbruger og den skånsomt fiskende fisker med kærlighed til naturen, som vi gennem en mærkningsordning vil muliggøre, skal vi nu til at sætte gang i.

 Hvordan? Vor ansøgning angiver det i store træk, men vi skal også drøfte det i "Arbejdsgruppen for et økologisk fiskeri", og i øvrigt med vort bagland, bestyrelser m.v. En ting er dog sikkert, vi skal involvere fagligt kompetente mennesker i arbejdet. Fiskebranchen er hård, og vi skal ikke "skydes ned" p.g.a. faglig inkompetence.

 Vi bliver også nødt til at planlægge en informationskampagne, som kan engagere og bevidstgøre forbrugerne om, at det er vigtigt at vælge fra hvilken form for fiskeriudøvelse, man køber fisken. Det bliver en større oplysningskampagne, hvor vi givetvis vil få brug for hjælp fra andre natur- og miljøorganisationer.

 Landsforeningen fik også bevilget midler til at færdiggøre den vigtige interviewundersøgelse, som skal danne baggrunden for det videre arbejde.

 Så snart interviewundersøgelsen er færdig først i november, vil arbejdsgruppen mødes igen og kontant tage fat på de praktiske definitioner af et "økologisk fiskeri" på baggrund af kontakten med hundrede af danske fiskere, heraf en del bearbejdede interviews.

 At vi endelig fik disse bevilger på plads er - på baggrund af den modstand vi har haft - en stor sejr for LLH. Nu kan vi komme videre og også beskæftige os med andre sider af havets problemer. Forudsætningen for et levende hav er også, at vi har et "rent hav". Det havpolitiske forum, vi afholder om havforurening i november, er meget vigtigt. Det - at vi holder denne konference skaber også balance i foreningens aktiviteter, mener jeg. Skal der fokuseres på fiskernes aktiviteter, så skal der i hvert fald også samtidig manes til kamp mod samvittighedsløs ødelæggelse af det livgivende hav.

Vi lever af naturen. Uanset hvor meget vi prøver at skjule det

 Af Thyge Jensen

 Landbrugets konflikt med den del af naturen, der vedrører de levende dyr, har vi delvis klaret ved at flytte dyrene ind i staldene og ved at foretage slagtningen bag vinduesløse og lydtætte vægge. Desuden er det tusinder af år siden,vi tæmmede de vilde dyr og omdefinerede dem, først til "husdyr" og i dag til "produktionsdyr".

 Fiskeriet - derimod - er stadig en form for jagt. Det foregår ude i naturen, og konflikter med andre brugere af havet kan ikke på samme måde skjules og gemmes bort for offentligheden.

Tre dyrearter påkalder sig for tiden opmærksomhed som konfliktdyr i forhold til fiskeriet, nemlig sæler, skarver og marsvin. Tilsyneladende med de to første som vindere - den sidste som taber.

 Konflikterne synliggør nødvendigheden af en forvaltning af fiskeri og natur, der muliggør "plads til alle" eller i det mindste en eller anden fordeling af goderne. Det ér gået op for os, at fiskeriindsatsen ikke kan vokse i en uendelighed, men det kan bestandene af skarver og sæler heller ikke. Filosofien "Vækst for vækstens egen skyld" findes kun ét sted i naturen - nemlig i en kræftsvulst.

 Inden vi kaster os ud i de vilde debatter, er det vigtigt, at vi gør os klart, hvad der egentlig er baggrund for vore meninger og syn på tingene. For at skabe lidt struktur og overblik over vore mange holdninger og forventninger kan det være praktisk at indplacere vore holdninger til denne naturforvaltning på tre niveauer:

Det økologiske niveau

Et grundlæggende "vildtbiologisk" hensyn vil være at tilrettelægge en forvaltning af dyrebestandene, der sikrer, at bestanden i antal og sundhed er robust overfor de naturlige eller menneskeskabte påvirkninger eller trusler.

Det vil ikke nødvendigvis være vildtbiologisk kritisabelt at nedregulere en sæl- eller en skarvbestand - blot man sikrer sig, at ovennævnte krav til bestandens robusthed og sundhed er tilgodeset.

 Det dyreværnsmæssige niveau

De dyreværnsmæssige hensyn er i forbindelse med fiskeriet ikke så påtrængende som indenfor landbruget. Indenfor fiskeriet opbevarer man jo ikke dyrene gennem længere tid med mulighed for vanrøgt, ligesom vores hensyn til det enkelte dyr stort set kun gælder for varmblodede arter. Endnu er ingen fisker blevet kritiseret for at lade sine rødspætter sulte i et hyttefad.

 I forbindelse med drukning af marsvin i nedgarn har der selvfølgelig været en del debat. Tanken om at drukne er for os mennesker aldeles grusom og forbundet med den klaustrofobiske skræk, vi kan opleve, når vi får hovedet under vand. Man må formode, at sæler og hvaler ikke er så bange for at få hovedet under vand, og den naturlige alderdomsdød for et marsvin eller en sæl er vel netop drukning. Dette skal på ingen måde være en accept af den store bifangst af marsvin, men blot illustrere, hvordan vi har svært ved at lade være med at tage udgangspunkt i os selv.

Det etiske niveau

Etiske hensyn skal i denne forbindelse forstås snævert alene som de mange krav og hensyn, som ikke har noget med hverken økologi eller dyreværn at gøre, men som udelukkende tager udgangspunkt i vore egne behov.

 En velkendt etisk fordring er, at hvis et dyr dræbes, skal hele dyret anvendes og udnyttes. Vi kræver af en inuit, der dræber en sæl, at han skal anvende hele dyret og ikke kun skindet. Vi har et behov for, at der en mening med livet - også dyrenes.

 For tiden prøver de store zoologiske haver at få de små dyreparker lukket med den begrundelse, at det ikke kan være meningen, at dyrene blot skal vises frem for sjov. Man kan kun acceptere, at dyrene berøves deres frie liv, hvis de også anvendes i forbindelse med forskning og undervisning. Zebraen selv er nok ligeglad, når bare den får det hø, den kan æde - altså et rent etisk krav.

 Regulering af en dyrebestand er i orden, hvis fingeren på aftrækkeren tilhører en mand, der er lønnet og ansat til jobbet, men hvis riflen affyres af en mand i grønt tøj, som kan li' det, er det anstødeligt. Hverken økologi eller dyreværn, men ren etik.

 De mange etiske krav gælder dog ikke for produktionsdyr. Der er ingen der stiller krav om, at minkkødet skal spises. Ligeledes med skadedyr som rotter og muldvarpe - her er ikke engang dyreværnsmæssige krav om fredning i yngletiden.

 Når man således har overblik over sine holdningers og meningers dunkle herkomst, kan man begynde diskussionen om fordelingen af plads og ressourcer.

 Sat på spidsen. Hvad er bedst i f.eks. Limfjorden:

Måske er spørgsmålet lidt primitivt, men alligevel...

 Det handler om på en seriøs måde at få struktur på den debat, der pågår, og som vil forstærkes fremover. Den debat, der handler om fiskeriet og de dyrearter, der på den ene eller anden måde interfererer med fiskerierhvervet.

 Landsforeningen Levende Hav er et oplagt forum for en god folkelig debat.