1999
NR 3
Indhold
Sidste nyt fra ECOast Fish
LLHs Havpolitiske Forum 1999
Kommentar fra formanden
Hav- og dambrug må vente på Ø-mærke
Støtte fra Den Grønne Fond
Sidste nyt fra Aralsøen
Nyt fra Hav og Kystskolen
Medlemskampagne
Det Europæiske netværksarbejde
Sidste nyt fra ECOast Fish
Den del af sejlads kampagnen med Anton som
blev omtalt i det sidste nyhedsbrev, er gennemført og
nu mangler projektet kun den sidste del af sejladsen som foregår
i de indre danske farvande i august og september. Turen til
Born
holm og den jyske vestkyst blev gennemført
som planlagt og deltagerne er tilfreds med afviklingen og den
respons de har fået fra såvel fiskere som medier.
Under opholdet i Hirtshals, fik projektet besøg fra EU
kommissionen som ville have en orientering om resultater og
perspektiver. Medierne bragte ca. 15 artikler, 6 indslag i TV
og 5 i radioen. I det næste nyhedsbrev vil der blive bragt
et længere indslag om sejlads kampagnens resultater.
Projektet har endnu ikke fået afklaret
problemet med den danske med finansiering. Vi har netop fået
en bevilling fra Den Grønne Fond som vil sikre at sejlads
kampagnen kan gennemføres, men resten af projektet som
aviser og seminar venter stadig på en afklaring.
Kurt B. Christensen
Landsforeningen Levende Havs
Havpolitiske Forum 1999
Tema: Havforurening
Baggrunden for
dette havpolitiske forum
Havet tilføres betydelige mængder
forurening i form af kemikalier, radioaktive stoffer, olieprodukter
og næringsstoffer, samt genetisk forurening og indslæbte
arter. Forureningen er til fare for havets økosystem,
for de fisk vi spiser og vore fiskebestande.
Ingen har et tilstrækkeligt overblik over havforureningen.
Området er præget af, at forureningen kommer fra
en lang række kilder, og at reguleringen forvaltningsmæssigt
hører ind under flere forskellige ministerier og direktorater.
På visse forureningsområder er der en utalt bekymring,
specielt når der tales om fisk som føde og forureningens
betydning for fiskebestandene.
De myndigheder, som også følger forureningen gennem
analyser af fisk, anbefaler os at spise mere fisk, end vi gør
i dag. De danske myndigheder på fødevareområdet
sætter således ikke spørgsmålstegn
ved fisken som en sund fødevare, men samtidig siger samme
og andre myndigheder, at de på en række områder,
mangler viden om fremmedstoffer i fisk og deres betydning for
folkesundheden. De mangler også viden på fremmedstoffernes
indvirkning på havmiljøet og fiskene.
Formålet med
seminaret
- at få større sikkerhed for om fisken er en
sund fødevare
- at få belyst forureningernes skadevirkninger og identificeret
forureningskilderne
- at få belyst handlemuligheder i forhold til at nedbringe
forureningen
- at få belyst hvor stor en rolle forureningen spiller
på tilbagegangen i fiskebestandene.
- at få skabt en politisk og folkelig debat om emnet
- at få etableret en arbejdsgruppe i LLH som vil arbejde
videre med emnerne
På seminaret bliver emner som: hormonlignende
stoffer og pesticider - radioaktiv forurening - PCB og andre
lignende stoffer - olie – tungmetaller - genetisk og antibiotisk
forurening – næringssalte, indslæbte arter, belyst
og diskuteret. Der vil også blive fokuseret på analysemetoder
- Hvilke/n forurening/er indeholder fisken, hvad er indholdet
i forhold til de grænseværdier, man arbejder med
o.s.v.?
Arbejdsseminaret starter med en række
oplæg de om forskellige emner, derefter etableres der
arbejdsgrupper og sluttelig fremlægges arbejdsgruppens
diskussioner / konklusioner i plenum.
Før seminaret udgives der et hæfte
’Havforureningens Feltalmanak’. Et hæfte, der i kort leksikal
form beskriver forskellige former for forurening under stikord
som: oprindelse – kilden – vejen til havet – adfærden
i havet – påvirkningen på flora og fauna – billeder
og ill. af skader på fisk eller havmiljø – hvilke
initiativer der er taget for at stoppe havforureningen – fremtidsudsigter
etc.
Hæftet udsendes til deltagerne før
seminaret.
Dette er et havpolitisk forum og det betyder
at alle kan deltage. Oplægsholderne og de ansvarlig for
arbejdsgrupperne bliver fagfolk og eksperter. Deltagerne vil
således møde mange forskellige mennesker, herunder
også de fagfolk som arbejder på området. Det
havpolitiske forum tilstræber at komme bag om eksperterne,
få viden om de overvejelser de gør sig mht. deres
arbejde og resultater. Forumet udgiver en rapport med de tekstlige
bidrag, referat fra diskussionerne og perspektiverne for det
videre arbejde.
Seminaret afvikles i weekenden den 20 - 21
November.
Sted: Klitgården ved Bønnerup
Havn på Nord Djursland.
Deltagelse: max. 70 personer. Seminaret
incl. materialer og ophold er gratis.
Tilmelding: Landsforeningen Levende Hav.
Rødspættevej 12, Bønnerup Havn. 8585 Glesborg
telf. 86386355 fax 86386858
mail: llh@levende-hav.dk
Kontaktperson: Peder Pedersen
Projektet er støttet af
Den Grønne Fond under Miljøstyrelsen
Kommentar fra formanden
I den seneste tid må det være medlemmer
som har set eller hørt, at formanden for Danmarks Fiskeriforening,
Bent Rulle ikke bryder sig om Levende Hav. I korthed er sagen
er den, at Levende Havs bestyrelse måtte indstille støtten
til arbejdsgruppen for økologisk fiskeri, da ECOast Fish
fattes penge. Samtidig med den beslutningen, kom notatet fra
den ekspertgruppe som skulle indstille projekter til støtte
fra de midler som blev afsat på Finansloven. Notatet indstillede
5 projekter fra Danmarks Fiskeriforening (DF) og Danmarks Fiskeriundersøgelser,
men ikke 2 projekter fra Levende Hav.
Arbejdsgruppen udsendte en pressemeddelelse
med en kritik af DF som nu så ud til at skulle have ansvaret
for fiskeriets økologiske omstilling, også selv
om DF ikke lagt skjul på, at de ikke vil have noget miljømærke.
De journalister som fulgte op på pressemeddelelsen kontaktede
selvfølgelig DF for deres kommentarer. Jeg har talt med
nogle af disse journalister og de fortæller mig, at det
Bent Rulle siger om Levende Hav, hører hjemme under injurielovgivningen.
Levende Hav vil gerne debattere og om nødvendigt
diskuterer med DF, men ikke på Bent Rulles præmisser.
I øjeblikket er det er umuligt med en offentlige debat,
for personen Bent Rulle er også hans taktik. Hans resultater,
eller mangel på samme, har bund i at DF har fået
overbevist mange fiskere om, at alle fiskeriets problemer kommer
udefra. Med 'alle er imod os' retorikken, forsøger DF
at holde sammen på de færre og færre medlemmer
de har. Dette ses ubehjælpsomt tydeligt i Bent Rulles
kommentarer som 'den forening har jo kun 200 medl.', og derfor
har de ikke noget at skulle have sagt. Det er ubehjælpsomt,
fordi Bent Rulle på samme tid bruger så meget tid
på Levende Hav.
Om nogen udefra, ved Levende Hav, at
mange af fiskeriets problemer kommer udefra, men den eneste
måde at få løst disse problemer på,
er i dialog med omverden. Gør man ikke det, får
man kun lov til at eksistere så længe man kan forsvare
sig. Men intet tyder på, at fiskeriet kan overleve en
forsvarskamp, dertil har fiskeriet for mange lig i lasten. Fiskeriet
skal derfor ud i en konstruktiv offensiv for at få tilhængere,
ikke modstandere, dem har de nok af.
Levende Hav er en sådan tilhænger
af fiskeriet, for på fiskeriområdet har vi placeret
os imellem de ægte grønne og erhvervet. Her står
vi også i, dag selv om formanden for DF stadigvæk
lader personen Bent Rulle have ansvaret for alle danske fiskere.
Kurt B. Christensen
Hav- og dambrug må vente på Ø-mærke
Fødevareministeren har besluttet, at
en økologisk mærkningsordning for hav- og dambrugsfisk
også bør stille krav til spisekvalitet. Han har
derfor bedt fødevarekvalitetsudvalget under Fødevareministeriet
om at se på sagen. Dermed har Henrik Dam Kristensen udskudt
den endelige beslutning om hvorvidt hav- og dambrugsfisk kan
få et rødt Ø-mærke. Forbrugerrådet
og de økologiske landmænd er modstandere af at
indføre et rødt ø-mærke for dambrugsfisk
her og nu, og det har formentlig haft en væsentlig indflydelse
på ministerens beslutning. Selv om beslutningen er ærgerlig
for hav- og dambrugserhvervet, støtter de ministerens
ønske om at indarbejde kvalitetskrav i kravene til mærket.
Fødevarekvalitetsudvalget forventes at bruge et års
tid til at se på sagen.
P.P.
Støtte fra Den Grønne
Fond
Den Grønne Fond har på sit bestyrelsesmøde
d. 21 juni bevilget støtte til Landsforeningen Levende
Hav. Støtten er 150.000 til afslutningen af sejladsen
rundt til havne og landingspladser i ECOast Fish projektet,
150.000 til afholdelse af et Havpolitisk Forum under temaet
Havforurening og 345.000 kr. til forsat sekretariatsdrift.
P.P.
Sidste nyt fra Aralsøen
Formålet med Henrik Jøker Bjerre
og Kurt B. Christensen seneste tur til Aralsøen var at
få et overblik over de begivenheder som havde fundet sted
siden december 1998. De skulle også deltage i en større
præsentation af Levende Havs søsterforening i Aralsk
og der skulle skabes et solidt fundament for en stiftende generalforsamling
som finder sted i oktober d.å.
I april, to dage efter deres ankomst, skete
det der ikke måtte ske - dæmningen mellem Store
og Lille Aral brød sammen under en natlig storm. Igennem
3 større brud på tilsammen ca. 4 km strømmede
vandet fra Lille Aral ud i Store Aral. To mennesker druknede
den nat og alt udstyret og de mange maskiner som byggede på
dæmningen ligger nu under vand. Myndighederne siger, at
de vil gå i gang med at udbedre skaderne så hurtig
som muligt, men vi forventer at efterårsfiskeriet efter
skubber vil blive vanskeliggjort, af al den mudder som ligger
ved bredden, når Lille Aral nu trækker sig flere
hundrede meter tilbage. Verdensbanken havde en delegation derude
i april og banken anbefaler nu ikke længere den dæmning
der har været planlagt i flere år, men at man i
stedet lukker hullet mellem de to søer med sand og jord.
D.v.s. at halvøen Kokaral gøres landfast med den
østlige søbred. Verdensbanken mener at det vil
koste ca. 16 mill. $ og der skal også anlægges en
cementeret kanal, for at fastholde en vandstand i Lille Aral
som den var før dæmningen brød sammen. Alle
faktorer taget i betragtning, er det fornuftigt projekt og hvad
der er ligeså vigtigt - også praktisk muligt.
Mht. foreningen og fiskeriet var der fremgang.
Foreningen har ca. 400 registrerede medlemmer hvoraf de 150
er betalende. Der er nu oprettet et udmærket kontor med
mødelokale og kopicenter. Fiskeriet efter skrubber var
netop indstillet, da skrubben nu har gydet og kvaliteten derfor
lav. Derimod blev der fanget rigtig mange karper for første
gang i Aralsøen siden 70´erne. Vi var med til at hive
to 'danskergarn' som de kazakiske fiskere kalder de garn projektet
bragte derud i 1996, og i de to garn var der ca. 100 kg flotte
karper og en del magre skrubber. Det var en stor oplevelse for
os at være med til at fange så mange ferskvandsfisk
i Aralsøen, også når man tænker på,
at alle internationale organisationer siger at der ikke findes
fisk i søen.
I slutningen af september d.å. sender
vi en transport til Aralsøen. Transporten skal indeholde
udstyr til fiskeriet, specielt materialer til syning af garn.
Desuden håber vi at få indsamlet forskelligt udstyr
til den lokale forening og til skolerne i området. Udstyr
som: brugte computere og andet kontorudstyr, samt undervisningsudstyr
til engelsk undervisning.
Så her skal lyde en opfordring til
medlemmerne om at kontakte os hvis man selv har eller er vidende
om udstyr der kunne gøre nytte i området. Man mangler
alt, så tøv ikke med at kontakte kontoret hvis
man har kendskab til brugbart udstyr inden for fiskeriet, uddannelse
og kontor.
Der vil være danske udsendte ved Aralsøen
i oktober d.å. Landsforeningen Levende Hav har indsendt
projektforslag og ansøgning til Danida om støtte
til fase 3 i projektet 'Fra Kattegat til Aralsøen'. Dette
bliver den afsluttende fase i projektet og den går i gang
i starten af 2000 og løber i ca. 5 år.
Nyt fra Hav- og Kystskolen
Af Jan Gruwier Larsen
Djurslands Hav- og Kystskole afsluttede sidste
forår det første forløb i en maritim naturformidleruddannelse.
Det første to-årige forløb var et pilotprojekt
hovedsageligt støttet af Arbejdsmarkedsrådet i
Århus Amt og afviklet i samarbejde med VUC i Grenå.
Projektet blev en succes målt på alle tænkelige
kriterier. I stedet for at søge penge til endnu et tidsbegrænset
projekt har vi arbejdet på at etablere en uddannelse i
maritim naturformidling og naturforvaltning som en permanent
institution. Denne plan er stødt på forskellige
vanskeligheder, blandt andet fordi man på højere
sted har gang i en revision af, hvad man kunne kalde "det grønne
uddannelsesmarked". Det er jo i sig selv en god ting, og vi
håber at den administrative "hat" for en fortsættelse
af denne uddannelse snart kommer på plads, så vi
kan gå i gang med planlægning af forløbet.
For at bolden ikke skal komme til at ligge alt for stille, er
der dog sat en del tid af til at sparke til den af og til her
i efteråret, så med lidt held starter vi et maritimt
formidlings og forvaltningskursus igen i januar 2000.
I mellemtiden arbejder vi på en række
korte kurser for folk, der via deres daglig arbejde har direkte
indflydelse på havmiljøet eller, hvor vi kan forvente
stor spredningseffekt. Det er et projekt støttet af Den
Grønne Fond og det går ud på at modulisere
nogle af de forløb, der har været afviklet på
maritim naturformidler og udbyde dem på det almindelige
kursusmarked. Vi tror at kommunalt ansatte på rensningsanlæg,
ansatte ved miljøtilsyn, landmænd, ansatte i hotel-
og restaurationsbranchen med mere vil blive gladere og bedre
til deres arbejde, hvis de ved mere om hvad der foregår
i havet. Og vi tror at spredning af viden fra lærere,
pædagoger og formidlere bredt set er vigtig for fremtidens
havmiljø.
Den direkte formidling i forhold til turister,
skoler, børnehaver og andre grupper er blevet lagt i
hænderne på naturvejleder Erik Jessen. I sommerhalvåret
er der åbent på Blå Flag Station i Fjellerup
i samarbejde med Nørre Djurs Kommune. I løbet
af sommeren her får vi besøg af gæst nummer
50.000, i de tre år vi har haft driften af Blå Flag
Stationen. Om vinteren er der mulighed for at grupper af besøgende
kan komme og eksperimentere på laboratoriet i Bønnerup.
Mange mennesker har fået gode oplevelser med indhold,
og vi håber på, at vi med hjælp fra Friluftsrådet
kan gøre ansættelsen af en naturvejleder permanent.
Angående naturvejledning kan man kontakte Niels Jessen
og angående planlægning af egentlige kursusforløb
angående vand, hav, og havmiljø kan man kontakte
mig. I alle tilfælde er alle velkomne til at besøge
stationen i Fjellerup, besigtige vores kaskelothval, låne
et fiskenet og undersøge livet på det lave vand.
Landsforeningen Levende
Hav har brug for medlemmer for at støtte de projekter,
vi arbejder med:
* Kystfiskeri og økologi
i fiskeriet
* Kemikaliers indvirkning
på havmiljøet
* Blå turisme
* Bifangst af marsvin i
fiskeriet
* Re-etablering af fiskeriet
i Aralsøen
Skaf et nyt medlem og
få en gave.
Du kan vælge mellem:
en T-shirt, i størrelserne
XXL, XL, L, M, S
eller en mulepose i svær
kvalitet
Medlemskab koster 150 kr.
fra indmeldelse og et år frem. Der udsendes kvartalsvise
nyhedsbreve
Sådan gør du:
Udfyld nedenstående kupon og indsend den til sekretariatet,
portoen er betalt.
Når vi har modtaget
betalingen fra det nye medlem, fremsender vi din hvervegave.
Det nye medlem:
Navn_____________________________
Adrese____________________________
Post nr. ________ By______________
Tlf._____________
Jeg ønsker følgende medlemsgave:
__ en T-shirt i størrelse _____
__ en mulepose
Indsendt af:
Navn_____________________________
Adresse___________________________
Post nr. ________ By______________
Tlf._____________
Det Europæiske netværksarbejde
Af: Espen Nordberg & Kurt B. Christensen
ECOast Fish’s internationale netværks arbejde lider under
at projektet fattes penge. Dog har vi siden sidst fået
inkluderet Skotland og Sverige i vores ca. 90 personer store
netværk. Specielt har kontakter i Skotland vist sig som
inspirerende medspillere og det oplagt at opbygge et fremtidigt
samarbejde der.
I stedet for at planlægge en større konference
besluttede vi at indlede med en forespørgsel der skulle
indkredse netværksmedlemmernes ideer omkring behovet for
et internationalt kystfisker samarbejde. Denne forespørgsel
skulle samtidig give et praj om hvad, vi i netværksgruppen,
skulle arbejde hen imod. Samtidig med denne forespørgsel
om behovet for europæiske samarbejde, præsenterede
vi vore egne ideer til et formaliseret kystfisker sekretariat.
Vi forestiller os at et sådant sekretariat kunne varetage
kystfiskeriets interesser på europæisk plan og udtale
sig om kritiske omstændigheder i forskellige regioner.
Et sådant sekretariat kunne endvidere samle erfaringer
fra forskellige fiskerier og distribuere dem til gavn for alle.
Der er et akut behov for ’fødselshjælpere’ for
fremtidige kystfiskeri projekter finansieret af EU, ellers går
hele EU støtten til det større fiskeri, som har
råd til at købe den professionelle assistance.
Netværksgruppen er i øjeblikket i gang med en
opfølgning på forespørgslen der endeligt
skal vise hvad der er stemning for. Disse resultater vil blive
bragt i et senere nummer af Landsforeningen Levende Havs nyhedsbrev.
Rent økonomisk regner vi ikke med at modtage penge til
at arrangere en konference, ej heller et mindre møde.
Derimod er vi blevet opfordret til at ansøge om andre
EU midler fra DG 14 til det videre arbejde videre med netværket.
Derfor vil ECOast Fish’s internationale netværks arbejde,
og dermed de ovenstående ideer, sandsynligvis genopstå
i det nye årtusinde.
Bestyrelses medlemmer Formand:
Kurt Bertelsen Christensen, Hovervej 105, 6971 Spjald tlf. 97
34 84 40 bil: 40 59 48 87 arb. tlf. 9734 84 50 fax: 97 34 84
50 e.mail: lev-hav@post4.tele.dk Næstformand: Jan G. Larsen,
Hedegårdsvej 6, 8585 Glesborg tlf. 86 38 71 19 bil 23
30 01 19 Jens Ole Højmann, Chr. Den IIs Allé 7,
2300 København S tlf. 32 84 42 76 Knud Andersen, Hemmedvej
59 Hemmed, 8585 Glesborg tlf. 86 38 64 18 Kutter Anton: 30 98
70 93 Gunnar Jacobsen, Fortuna Allé 64, 6705 Esbjerg
tlf. 75 14 00 93 Kutter Merkur: 30 25 52 12
Suppleanter: Pia Rørbeck, Solsortevænget
2, 8330 Beder, tlf. 86 93 09 19 Offelia Achton, Mariensdals
Grønne Værksted, Karlslundevej 17, 8330 Beder tlf.
86 93 39 73 Børge Jacobsen, Gl. Mejerivej 2, 8400 Ebeltoft
tlf. 86 33 61 68
Nyhedsbrevet udkommer 4 gange årligt.
Redaktion Peder Pedersen Udgiver: Landsforeningen Levende Hav,
Rødspættevej 12, Bønnerup Havn, 8585 Glesborg,
Tlf: 86 38 63 55 , Fax 86 38 68 58 E-mail: llh@levende-hav.dk,
http:// www.levende-hav.dk Telefontid: Normalt alle hverdage
|