NYHEDSBREV FOR LANDSFORENINGEN LEVENDE HAV

1999 NR 2 

Indhold

Om nyhedsbrevet

Bestyrelsens sammensætning

Bifangst af marsvin

Uddrag af referat fra generalforsamlingen

Nyt fra ECOast Fish projektet

Medlemskampagne

Ny økologilov

Blå / grøn turisme

Fiskeriloven

Limfjorden til debat

Aral sea news

 

Om nyhedsbrevet

Nyhedsbrevet udkommer 4 gange årligt. Redaktion Peder Pedersen

Udgiver: Landsforeningen Levende Hav, Rødspættevej 12,

Bønnerup Havn, 8585 Glesborg, Tlf: 86 38 63 55 , Fax 86 38 68 58

E-mail: llh@levende-hav.dk, http:// www.levende-hav.dk

Telefontid: Normalt alle hverdage.

 

Bestyrelses sammensætning

Formand: Kurt Bertelsen Christensen, Hovervej 105, 6971 Spjald

tlf. 97 34 84 40 bil: 40 59 48 87 arb. tlf. 9734 84 50

fax: 97 34 84 50 e.mail: lev-hav@post4.tele.dk

Næstformand: Jan G. Larsen, Hedegårdsvej 6, 8585 Glesborg

tlf. 86 38 71 19 bil 23 30 01 19

Jens Ole Højmann, Chr. Den IIs Allé 7, 2300 København S

tlf. 32 84 42 76

Knud Andersen, Hemmedvej 59 Hemmed, 8585 Glesborg

tlf. 86 38 64 18 Kutter Anton: 30 98 70 93

Gunnar Jacobsen, Fortuna Allé 64, 6705 Esbjerg

tlf. 75 14 00 93 Kutter Merkur: 30 25 52 12

 

Suppleanter:

Pia Rørbeck, Solsortevænget 2, 8330 Beder,

tlf. 86 93 09 19

Offelia Achton, Mariensdals Grønne Værksted, Karlslundevej 17, 8330 Beder

tlf. 86 93 39 73

Børge Jacobsen, Gl. Mejerivej 2, 8400 Ebeltoft

tlf. 86 33 61 68

 

 

Bifangst af marsvin.

Sidste efterår udgav Miljø- og Energiministeriet rapporten: "Handlingsplan for reduktion af utilsigtet bifangst af marsvin". Planen har efterfølgende været genstand for en del debat, både i dagspressen og i Fiskeri Tidende. Planen har fået megen kritik, berettiget, fordi det ikke er nogen god plan.

Planen kan fås ved henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen, Reservatsektionen, Palle Uhd Jepsen og Elin Gjødsbøl, Ålholtvej 1, Oksbøl, Tlf. 75272088, Fax 75272514, e-post puj@sns.dk eng@sns.dk

LLHs anbefalinger, forslag og kommentarer (7 sider) eller resumé af disse (2 sider) kan fås ved henvendelse til LLHs sekretariat.

Den præcisering af LLHs synspunkter i marsvinesagen som generalforsamlingen (se referatet fra generalforsamlingen) bad bestyrelsen udarbejde lyder.

Bifangst af marsvin igen igen

Nogle steder i fiskeriet er der opstået tvivl om Landsforeningen Levende Havs holdning til garnfiskeriet og marsvinene. Derfor skal det gentages og understreges, at garnfiskeriet generelt er et skånsomt og økologisk rigtigt fiskeri, der bør støttes og fremmes. Der er ikke noget dokumenteret biologisk problem med hensyn til marsvinene. Det er i hvert fald ikke akut, og der er ikke grund til panik. Handlingsplanen for reduktion af uønsket bifangst af marsvin duer ikke. Den forsøger at løse en opgave, der ikke eksisterer, med uhensigtsmæssige metoder. Handlingsplanen blander etiske og biologiske problemer, og de metoder den foreslår (pinger), er umulige i praksis og sandsynligvis til større skade end gavn.

Det er lige meget, om marsvinene og garnfiskerne kan leve med bifangsten, hvis det viser sig, at forbrugerne ikke kan. De grønne organisationer vil udnytte symbolværdien i marsvinet til at kræve marsvinefri fisk. Dette vil ske, og det må garnfiskerne tag højde for ved at være med til at få rigtige og aktuelle tal på bordet for bifangsten af marsvin. Problemet er sikkert en hel del mindre end antaget, men der mangler dokumentation. Man kan uden tvivl internt i fiskeriet formindske bifangsten med ganske enkle metoder, og det bør man gøre og imødegå den kritik, der vil komme.

For at forhindre forhastede indgreb udefra er det væsentligt at gøre det meget klart overfor myndighederne og de grønne organisationer, at garnfiskeriet er et skånsomt og selektivt fiskeri, og at ethvert indgreb overfor garnfiskeriet har en miljømæssig pris, der må betales et andet sted.

Landsforeningen Levende Hav, Kurt Bertelsen Christensen

 

Uddrag af referatet fra Generalforsamlingen 27 marts 1999 i Landsforeningen Levende Hav.

 Fjorten medlemmer havde fundet vej til generalforsamlingen.

 Dagsorden ifølge vedtægterne.

 Valg af dirigent og referent

Erik Bjørn Olsen valgtes som dirigent og Peder Pedersen som referent.

 

Formandens beretning

Kurt: Vi har sendt den skriftlige beretning ud med den hensigt at få den diskuteret her på generalforsamlingen og få generalforsamlingens input og godkendelse. Beretningen skal naturligvis også leve op til de krav, forskellige donorer stiller.

Jeg vil dog fremhæve enkelte afsnit bl.a. om foreningens politiske ståsted, fordi nogen forsøger at så tvivl om dette.  

Medlemstallet er stigende, men ECOast Fish sejladsen gav ikke så mange medlemmer, som vi havde håbet på. Under 2. del af sejladsen, der skal foregå dette forår og efterår, skal det lykkedes at skaffe flere medlemmer.

Omkring blå turisme har vi hægtet os på nogle initiativer, som Friluftsrådet har igangsat, og som vil blive nærmere beskrevet senere i dag.

Vi vil meget gerne have input fra generalforsamlingen m.h.t. til havforureningen. Vi har indtil videre taget fisken som udgangspunkt for debatten om havforurening, skal vi fastholde den kurs, det synes jeg er det vigtigste at debattere i dag. 

Grøn Fond har støttet vores sekretariat med en fastansættelse. I 1998 havde vi håbet på at kunne opfylde kravene til bloktilskud fra tipsmidlerne, det nåede vi ikke, men håber på at nå det i 1999.  

Omkring nyhedsbrevet vil jeg opfordre medlemmerne til at indsende indlæg eller komme med andre kommentarer til nyhedsbrevet. 

Foreningens hjemmeside er vigtig for projekter, der rækker ud over landets grænser, det gælder især Aralsøprojektet, men også for økologisk fiskeri, som også har international interesse. 

Formanden sluttede beretningen med at bede forsamlingen komme med input til beretningen. 

Herefter følger en debat, der her refereres i hovedsynspunkter.

Knud Andersen: Det er en flot beretning, det er tydelig, at foreningen bliver hørt i langt højere grad end tidligere, og at foreningen deltager i mange ting. Men der er også problemer. Jeg har afsluttet første del af interviewundersøgelsen omkring økologisk fiskeri for foreningen, og det synes som om, at foreningen ikke er tilstrækkelig opmærksom på, hvad vi er oppe imod, specielt fiskeriforeningens formand, Bent Rulle, som gør et stort arbejde med at snakke dårligt om os ved enhver lejlighed. Jeg synes, at det vanskeliggør foreningens arbejde. Vi har netop haft marsvinesagen, hvor garnfiskerne nu tror, at vi er på nakken af dem, selv om det modsatte er tilfældet. Vi skal holde fast i, at vi skal skabe debat, og jeg vil gerne have, at vi bruger generalforsamlingen til at korrigere vores kurs i forhold dertil.

Herefter læste Knud Andersen et forslag til udtalelse fra generalforsamlingen vedr. LLH politik vedr. marsvin.  

Efter en længere debat, hvor et flertal af deltagere var enige i, at LLH til tider bliver misforstået, og at dette giver foreningen problemer i forhold til andre projekter, vedtog generalforsamlingen at: pålægge bestyrelsen hurtigst mulig, med udgangspunkt i Knuds forslag, at udforme foreningens politik vedr. marsvin enkelt, klart og tydelig til målgruppen: garnfiskerne

Under debatten kom følgende forslag / ideer til bestyrelsen og sekretariatet uden, at de var genstand for en egentlig vedtagelse af generalforsamlingen:

- LLH bør nøje overveje, hvilke medier man bruger i hvilke situationer

- brug evt. mindre tid på nyhedsbrevet og mere på deltagelse i lokale fiskeriforeningers generalforsamlinger

- undgå så vidt muligt konfrontationer, da de som regel er ufrugtbare 

Herefter læste Knud Andersen yderligere et forslag til udtalelse fra generalforsamlingen vedr. LLHs måde at kommunikere på. Efter debat blev konklusionen at generalforsamlingen anbefaler bestyrelsen, at man tager Knuds forslag til efterretning og fremover arbejder efter ånden i forslaget. 

Kurt Bertelsen Christensen: M.h.t. havforureningen har vi brugt fisken som symbol, fordi vi via fisken mener, at forbrugerne kan få en større forståelse for hele havet. Vi har lænet os op ad myndighederne for så vidt angår forureningen af fisken, men i dag sætter forbrugerne spørgsmål ved fisken som sund fødevare. Det er et problem for os, når vi samtidig gerne vil have folk til at spise mere fisk. 

Herefter fulgte en debat, hvor deltagerne diskuterede om LLH skal fastholde fisken som udgangspunkt for forureningsdebatten, og om LLH skal nøjes med at tage et par enkelte emner, f.eks. Akraft og østrogenlignende stoffer op og endelig om LLH overhovet skal rejse debatten, når der tilsyneladende kan være forureningsproblemer med fisk. 

Konklusionen på debatten blev at:

LLH skal forsætte arbejdet med havforurening. Man skal ikke gemme problemerne af vejen.

Fisken skal fortsat være udgangspunktet for arbejdet som et middel til at nå målet med større opmærksomhed på havforureningen.

LLH skal arbejde bredt med havforurening, det Havpolitiske Forum skal ikke nøjes med at fokusere på et par enkelte emner.

Herefter kunne dirigenten konstatere beretningen for vedtaget.

 

Godkendelse af årsregnskab

Erik Bjørn Olsen fremlagde regnskabet. Regnskabet blev godkendt som fremlagt.

Evaluering af igangværende og afsluttede projekter

Aralsøen ved Henrik Bjerre

ECOast Fish ved Knud Andersen

Blå Turisme ved Jan Larsen

(Se omtalen af de 3 projekter andet steds i nyhedsbrevet)

Indkomne forslag

Bestyrelsen forslag til vedtægtsændringer blev efter mindre justeringer vedtaget.

Valg af bestyrelse

Kurt Bertelsen Christensen, Jens Ole Højmann og Gunnar Jacobsen valgtes for en 2 årig periode.

Jan Larsen og Knud Andersen valgtes for 1 årig periode.

Børge Jacobsen valgtes som suppleant for 2 år.

Valg af revisor

Dan Boesen blev valgt som revisor

  

Nyt fra ECOast Fish projektet.

Af Knud Andersen

Med planlagt start d. 21 april fortsættes sejlturen rundt til havne og landingspladser for bl.a. at lave interviews med fiskere om deres syn på et skånsom fiskeri. Udover den daglige besætning deltager fiskeskipper Ole Henriksen og RUC studerende Tove Lodal. 

Medlemmer af foreningen er meget velkomne til at møde op for at deltage i debatten, når vi er i en havn i nærheden af, hvor du bor. Hvis du/I har lyst til at sejle med et stykke af vejen, kan det også lade sig gøre, når blot det aftales i forvejen. Ring til kutter AS165 ANTON på telefon 30 98 70 93.

Kampagneplan - havne, landingspladser, bundgarnsbrug - sejladsen i 1999:

Bornholm:

uge 16

fredag den 23/4 Hasle

lørdag den 23/4 Rønne

søndag den 25/4 Arnager, Østre Sømark (Bakkerne)

uge 17

mandag den 26/4 Snogebæk, Nexø

tirsdag den 27/4 Årsdale, Svaneke

onsdag den 28/4 Listed, Christiansø

torsdag den 29/4 Gudhjem, Tejn

fredag den 30/4 Sandvig, Alinge

lørdag den 1/5 Vang,

Planen er usikker i forbindelse med besøget på Bornholm m.h.t. små havne, der er vanskelige at besejle i dårligt vejr, samt pladser, hvor der skal ankres udenfor havnen. Aflysninger af anløb kan forekomme, men så vil vi søge at nå frem med bil.

Jyllands Vestkyst og Limfjorden:

uge 19

tirsdag den 11/5 Hirtshals

onsdag den 12/5 Løkken, Thorup

torsdag den 13/5 Lild Strand

fredag den 14/5 Hanstholm

lørdag den 15/5 Nr. Vorupør, Thyborøn

søndag den 16/5 Lemvig

uge 20

mandag den 17/5 Glyngøre, Fuur

tirsdag den 18/5 Hvalpsund, Sillerslev

onsdag den 19/5 Jegindø, Agger

torsdag den 20/5 Thorsminde

fredag den 21/5 Hvide Sande

uge 21

tirsdag den 25/5 Ringkøbing Fjord

onsdag den 26/5 Esbjerg

torsdag den 27/5 Havneby (Rømø)

 

Kattegat og fjorde:

uge 32

mandag den 9/8 Anholt

tirsdag den 10/8 Østerby

onsdag den 11/8 Skagen

torsdag den 12/8 Ålbæk, Strandby

fredag den 13/8 Frederikshavn, Vesterø

lørdag den 14/5 Voerså, Sæby

søndag den 15/8 Aså, Hals

uge 33

mandag den 16/8 Øster Hurup, Mariager Fjord

tirsdag den 17/8 Randers Fjord, Udbyhøj

onsdag den 18/8 Bønnerup

torsdag den 19/8 Grenå

uge 34

mandag den 23/8 Odden

tirsdag den 24/8 Rørvig, Hundested

onsdag den 25/8 Isefjorden

torsdag den 26/8 Roskildefjorden

fredag den 27/8 Gilleleje

uge 35

mandag den 30/8 Ebeltoft, Århus

tirsdag den 31/8 Norsminde, Hov

onsdag den 1/9 Snaptun, Juelsminde

torsdag den 2/9 Bogense, Båring Vig

fredag den 3/9 Middelfart, Skærbæk

lørdag den 4/9 Hejles Minde, Årøsund

søndag den 5/9 Årø, Åbenrå

uge 36

mandag den 6/9 Sønderborg

tirsdag den 7/9 Egernsund (Flensborg Fjord), Mommark

onsdag den 8/9 Fåborg, Lyø

torsdag den 9/9 Søby

fredag den 10/9 Bagenkop

uge 37

mandag den 13/9 Spodsbjerg, Lohals

tirsdag den 14/9 Lundeborg, Nyborg

onsdag den 15/9 Kerteminde

torsdag den 16/9 Bregnør (Odense Fjord), Korshavn

fredag den 17/9 Ballen

Ændringer i programmet kan forekomme p.g.a. vejrforholdene, særlig under afviklingen på Jyllands vestkyst.

 

Landsforeningen Levende Hav har brug for medlemmer

for at støtte de projekter, vi arbejder med:

* Kystfiskeri og økologi i fiskeriet

* Kemikaliers indvirkning på havmiljøet

* Blå turisme

* Bifangst af marsvin i fiskeriet

* Re-etablering af fiskeriet i Aralsøen

 

Derfor har vi besluttet at bede vore nuværende medlemmer om at være behjælpelige med at skaffe flere medlemmer, under mottoet:

Skaf et nyt medlem og få en gave.

Du kan vælge mellem:

en T-shirt, i størrelserne XXL, XL, L, M, S

eller en mulepose i svær kvalitet

 

Medlemskab koster 150 kr. fra indmeldelse og et år frem. Der udsendes kvartalsvise nyhedsbreve

 

Sådan gør du: Udfyld nedenstående kupon og indsend den til sekretariatet, eller send en email med kuponens oplysninger til llh@levende-hav.dk

Når vi har modtaget betalingen fra det nye medlem, fremsender vi din hvervegave.

Eller hvis du har lyst til at forære en god ven et medlemskab som gave, så indsend kupongen i en lukket kuvert sammen med 150 kr., så sender vi et lille gavebrev.

Eller hvis du har en god bekendt, som ikke endnu vil være medlem, men som gerne vil vide lidt mere, så ring til sekretariatet, så kan vi sende nyhedsbrevet gratis i en periode til vedkommende.

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Det nye medlem:

Navn_________________________________

Adresse________________________________

Post nr. ________ By______________

Tlf._____________

Jeg ønsker følgende medlemsgave:

__ en T-shirt i størrelse _____

eller __ en mulepose

 

Indsendt af:

Navn_________________________________

Adresse________________________________

Post nr. ________ By______________

Tlf._____________

 

Ny Økologilov

 Folketinget har den 26. februar vedtaget en ny økologilov, der som noget nyt åbner mulighed for, at Fødevareministeren kan fastsætte regler for økologisk fiskeri. Det er meget positivt, at folketinget har givet ministeren denne mulighed, fordi økologisk fiskeri hermed overordnet lovgivningsmæssigt sidestilles med økologisk landbrug.

Det er også værd at notere sig, at det var et næsten enigt folketing, som stemte for loven. De eneste, der stemte imod loven, var Fremskridtspartiet, som kun er uenige i de kontrolbeføjelser, der er indeholdt i loven.

Vi tror ikke Fødevareministeren umiddelbart har tænkt sig at lave regler for økologisk fiskeri. Det tror vi ikke fordi Det Økologiske Fødevareråd, (det råd der ifølge loven rådgiver ministeren vedr. økologisk fødevareproduktion) overhovedet ikke har repræsentanter fra fiskeriet. Ministeren har dog ifølge loven beføjelser til at ændre sammensætningen af Det Økologiske Fødevareråd. P.P.

 

Blå / grøn turisme

Nu sker der noget med projekt blå / grøn turisme. Dels har vi etableret en lokal arbejdsgruppe på Djursland, dels har vi et samarbejde med Friluftsrådet omkring et turistprojekt "Destination 21"

LLH har nedsat en lokal arbejdsgruppe på Djursland, som med baggrund i gruppens egne ønsker og interesser skal arbejde med udvikling af blå/ grøn turisme på Djursland. Arbejdsgruppen "Djursland set fra Havet" har holdt et par møder og har som en af sine første konkrete arbejdsopgave besluttet at lave en internetdatabase med en beskrivelse af kystlinjen på Djursland m.h.t. geologi, biologi bl.a. til brug for undervisning.

"Destination 21" er et projekt, som Friluftsrådet, Danmarks Turistråd og Turismens UdviklingsCenter arbejder med. Det er hensigten at lave en miljøgodkendelsesordning, som skal bruges til at lave en overordnet miljøgodkendelse af et turistområde, f.eks. Djursland, udfra nogle definerede kriterier. Projektet indeholder dels nogle målsætninger, og dels nogle konkrete kriterier, som fungerer som identifikatorer for at se, om man når målsætningen. Et eksempel på kriterier kan være, hvor mange % af landbruget, der i området drives økologisk.

Friluftsrådet har bedt LLH om at komme med input til, hvilke kriterier som bør gælde for områder med påvirkning af havet. De følgende forslag er udarbejdet af den lokale arbejdsgruppe på Djursland. Vi bringer listen her fordi vi gerne vil have jeres kommentarer, hvad mangler, hvad skal ikke med, og hvilke er de vigtigste i forhold til turismens påvirkning af og forståelse for havet.

Vi vil gerne have dine kommentarer til forslagene senest. fredag d. 14. maj.

 

Forslag til kriterier, der vedrører havet, til projektet Destination 21

Spildevandsudledning, overskridelser, mindske antal

Målinger på vandløb - diffuse udledninger

Særlige udledningstilladelser

Olieforurening.

Økolandbrug % andel

Våde enge %

Skovrejsning

Overvågning og registrering af biodiversiteten i kystzonen, som konkret måling af effekten af turismen

Muligheder for rekreativ fiskeri og køb af fiskegrej

Mulighed for køb af lokalt fangede fisk

Antal Blå Flag

Lavteknologiske overnatningsmuligheder, a.h.t. til søvejstrafik

Adgangsorhold til kysten

Handicapadgang

At der i kommuneplanerne findes en strategi for bevarelse af de små havne og fiskeriet fra disse.

Regler for sejlads langs kysten med forskellige bådtyper. P.P.

 

Fiskeriloven

 

I slutningen af 1998 fremsatte Fødevareministeren et forslag til en ny fiskerilov. Forslaget er mest en sammenskrivning af 9 eksisterende love vedr. fiskeri og førstegangsomsætningen for fisk, men lovforslaget indeholder nye elementer, bl.a. skal den nye lov have en formålsparagraf.

LLH har haft foretræde for Folketingets Fødevareudvalg den 24. Feb. 1999, medens udvalget har behandlet loven. Kurt Bertelsen Christensen og Knud Andersen repræsenterede LLH ved dette foretræde.

Levende Hav har fremlagt flere forslag og ønsker til lovteksten. Bl.a. ønskede vi en opstramning af formålsparagraffen, således at formålsparagraffen klart tilkendegiver at fiskeriloven skal forvalte et praktisk bæredygtigt fiskeri. Forslaget sigter mod at forvalte "et bæredygtigt grundlag for det praktiske fiskeri". Det er efter vores mening ikke tilstrækkeligt. LLH mener også, at ministeren, ligesom i den nuværende lovgivning, løbende skal kunne fastsætte regler om, hvilken motorkraft fiskerskibe må have i bestemte områder.

Folketinget forventes at vedtage den nye lov inden sommerferien. P.P

 

Limfjorden til debat

Af Kurt Bertelsen Christensen

I nov. 1997 indsendte foreningen forslag og kommentarer til et debatoplæg om fremtidens fiskeri i Limfjorden. I den efterfølgende offentlighedsfase har foreningen deltaget i offentlige møder herom. Efter den oprindelige tidsplan skulle den endelige forvaltningsplan havde være præsenteret for offentligheden i aug. sep. 1998. Som situationen ser ud i øjeblikket, ser det ikke ud til, at forvaltningsplanen bliver færdig inden sommerferien.

I forslaget til endelig forvaltningsplan, som udkom dette forår, opererer man med et udvalg, som skal tage ansvaret for, at planen bliver overholdt og gennemført. En lange række organisationer er udpeget til at skulle deltage i dette arbejde. Af uforklarlige grunde er Levende Hav ikke blevet opfordret til at indgå i dette arbejde. Vi har spurgt de ansvarlige, hvorfor vi ikke er med, og venter stadig på et svar.

Vi har nu gjort klart, at vi ikke ønsker at bidrage med flere forslag til forvaltningsplanen, før vi har fået et svar på, hvorfor Levende Hav ikke er med i forvaltningsplanen. Listen over de organisationer, som skal sidde i udvalget, siger intet om, hvorfor vi ikke er med, tværtimod. Og listen viser med al ønskelig tydelighed, at udvalget har brug for en interesseorganisation som Levende Hav, en organisation som ikke skal pleje særinteresser som: Erhvervs-, lyst og bierhvervs fiskeri, fugle, landbrug, turisme, lokale miljøinteresser etc. Udvalget har brug for de mange erfaringer, på mange forskellige områder, som knytter sig til medlemmerne i Levende Hav.

Levende hav har ca. 30 medl. i de 3 amter, Nordjyllands, Viborg og Ringkøbing, som sammen med Fødevareministeriet og Skov- og Naturstyrelsen har taget ansvaret for fremtidens fiskeri i Limfjorden.

Vi forventer få et svar på vore spørgsmål inden den 16. April, så vi kan nå at indsende vore forslag til forvaltningsplanen inden tidsfristens udløb.

 

ARAL SEA NEWS

Af Henrik Bjerre

Den 16. april rejser Kurt Christensen og Henrik Bjerre fra arbejdsgruppen til Aralsk for at gennemgå og diskutere planerne for de kommende år med de lokale samarbejdspartnere, samt for at overvære præsentationen af den nye græsrodsforening i Aralsk, Aral Tengise, der er dannet som en søsterforening til Levende Hav.

Med sig fra den danske arbejdsgruppes seneste møde har de en konkret målsætning om at fortsætte fiskeriprojektet i Danida-regi endnu 3-5 år. Denne periode ses først og fremmest som en mulighed for solidt at støtte etableringen af de nye fiskerikooperativer gennem Aral Tengise, og den kan tidligst påbegyndes fra januar 2000.

Desuden arbejdes der for at sende en transport med garn og andet udstyr til Aralsk til efteråret. Dette dels fordi fiskerne stadig har akutte problemer med at skaffe garn, dels fordi det vil være en anledning til at etablere foreningen Aral Tengise i et konkret arbejde med at fordele udstyr til kooperativer, der opfylder betingelserne for at opnå støtte, hvilket først og fremmest vil sige: er ejet af fiskerne.

Det skal derudover undersøges, om der er basis i Aralsk for at fortsætte samarbejdet om den biologiske monitorering af søen, samt om det stadig er i Tastubek man laver verdens bedste kamel-mælk