|
1998
NR 1
Indhold
Godt Nytår
Økologisk fiskeri
Fra Kattegat til Aralsøen – et fiskeriprojekt
1998 – Havets år
Bønnerup-initiativerne.
Generalforsamling og offentlig møde
Opskrifter!
Godt Nytår
Dette er det første af fire nyhedsbreve LLH udsender
i 1998. LLH har NU eksisteret i 2½ år og - måske
lidt for langsomt - er der opstået et behov for at få
formidlet aktiviteterne og at få diskuteret det fremtidige
arbejde blandt foreningens medlemmer.
Størrelsen på nyhedsbrevene forsøges holdt
nede, af hensyn til arbejdet, og udsendelsesomkostningerne.
Men det bør ikke afholde nogen fra at indsende deres
kommentarer og indlæg og de vil blive bragt i den rækkefølge
de indkommer.
Fra starten i 1995 har LLH været optaget af to større
projekter: Omstillingen til et økologisk fiskeri, og
Aralsø fiskeriprojektet. I 1998 håber vi også
på, at der bliver tid og resurser til en debat og gerne
et politisk forum til efteråret om emnet ’blå turisme’.
Vedlagt dette nyhedsbrev er der en opfordring til deltagelse
i en kampagne imod gensplejsede fødevarer. LLH mener
at genteknologien skal holdes ude af fødevareproduktionen,
og selvfølgelig bør teknologien være forbudt
i forbindelse med hav- og dambrugs-produktion.
Formanden
Økologisk fiskeri
Efter seminaret ’Økologisk Fisk – mulighed og nødvendighed’
marts 1996, og udsendelsen af hæftet ’Økologisk
Fiskeri’ juni 1997, er der sket en del i denne sag.
På Finansloven 96/97 blev der afsat penge til fremme
af et økologisk fiskeri og fødevareministeren
har nedsat et 33 personers udvalg, der skal udarbejde en aktionsplan
for ’fremme af bæredygtig fiskeriproduktion’.
LLH har før under og efter finanslovsforhandlingerne
været meget aktiv i sagen.
Når LLH så massivt forfølger denne sag,
er det fordi vi ser fiskerne som vigtige, direkte og indirekte
aktører i forbedring af havmiljøet.
Fiskernes rolle
De direkte: Bestemte fiskerimetoder skader havmiljøet
ved at ødelægge havbunden og ved at have et for
stort udsmid. (’Bestemte metoder’ er det højt industrialiserede
og meget energitunge fiskeri, som har brug for de store mængder
fisk og en industri på land, som hurtigt kan forarbejde
fangsten). Dette fiskeri fortrænger de skånsomme
metoder og forstærker afviklingen af de mindre fiskesamfund.
Udviklingen mod større og større specialiserede
enheder vanskeliggør samtidig opbyggelsen af et velfungerende
ferskvaremarked for fisk i Danmark og det nære Europa.
LLH mener, at et velfungerende ferskvaremarked for højkvalitets
fisk, kunne blive en vigtig faktor i arbejdet for et forbedret
havmiljø.
Den nyophalede ’4 år gamle Kattegattorsk’, i al dens
pragt og vælde, er et konkret og stærkt ’våben’,
til at få åbnet vore øjne for den unikke
natur der findes i havet. Men vi mangler et ferskvaremarked
for fisk.
Dette fremtidige marked kunne et økologisk fiskeri forsyne
med dagfangede fisk, hvor forbrugerne får oplysninger
om fangstidspunkt, fangststed og hvem der har fanget fisken.
Disse oplysninger, sammen med fisk af høj kvalitet, vil
kunne mobilisere et meget større antal fiskeforbrugere,
end vi har i dag.
De indirekte: De økologiske fiskere vil lægge
et kontant pres på landbruget, for at få stoppet
udledningen af kvælstof og pesticider til havmiljøet.
Et økologisk fiskeri vil også medføre en
større politisk bevågenhed. Et økologisk
fiskeri vil derfor også give forvaltningen en bredere
og mere nuanceret fiskerifaglig rådgivning.
Forvaltningen har brug for den fiskeriøkologiske rådgivning
og det levende hav har brug for fiskere som ønsker at
forbedre havmiljøet, ved at tænke kvalitet i alle
led - adfærden og produktet – som et fornuftigt alternativ
til den kvantitative tænkning der styre fiskeriet i dag.
LLH´s rolle
Til støtte for sagen har LLH to arbejder i gang:
- Vi har oprettet en intern arbejdsgruppe på 20 pers.
som diskuterer og udvikler kriterier for et økologisk
fiskeri.
- Vi har to medlemmer i Strukturdirektorates udvalg for ’fremme
af en bæredygtig fiskeriproduktion.
Ad 1. Arbejdsgruppen har siden oktober afholdt 4 møder
hvor gruppen har diskuteret forslagene og resultaterne fra udvalget,
og på det forrige møde blev de første konkrete
kriterier for et økologisk snurrevodsfiskeri aftalt.
Men allerede på det første møde blev der
skabt et overordnet kriterium for en økologisk fisk:
En ’bomtrawlfri fisk’. Dette stærke kriterium tåler
sammenligning med den det første i jordbruget: Giftfrie
fødevarer. (i hæftet Økologisk Fiskeri)
kan man læse mere om bomtrawl.
Arbejdsgruppens medlemmerne er:
-Skipper Hans Fisker Jensen, Bønnerup
-Filmarbejder Jens-Ole Højmann, Købh.
-Skipper Knud Andersen, Bønnerup
-Skipper Johnny Pedersen, Thorsminde.
-Lærestud. Marianne Lynæs Larsen, Låsby
-Fiskehandler Lars Hagemann, Ebeltoft
-Skipper Niels Jørgen Olsen, Thorup.
-Skipper Gunnar Jacobsen, Esbjerg
-Forskningsadj. Jesper Lassen, Aalborg.
-Skipper Peter Andersen, Bønnerup.
-Skipper Bjarne Hundtofte, Grenå.
-Skipper Ole Kristian Eriksen, Lild Strand.
-Skipper Charles Jensen, Bønnerup.
-Biolog Marianne Svit, Glesborg.
-Lærer Anne Friis, Ebeltoft.
-Museumspædagog Thyge Jensen, Ribe.
-Skipper Kern Ove Kristensen, Thorup
-Stud.mag. Espen Nordberg, Århus
-Landssek. Peder Pedersen, Galten
-Formand Kurt B. Christensen, Århus
Gruppen er åben for nye medlemmer.
I 1998 er der planlagt 8 møder med start den 25/1. Til
støtte for gruppens arbejde og selve omstillingsprocessen
har LLH to ansøgninger til behandling.
Den ene ansøgning er stilet til ‘Grøn Job
Pulje’ under Miljøministeriet til brug for en fuldtidsansat
fiskeriøkologisk sekretær for arbejdsgruppen de
kommende 2 år. Den anden er til EU om støtte
til mobiliseringen af kystfiskeriet i omstillingen til et økologisk
fiskeri.
Vi planlægger at skulle udgive 2 fiskeriøkologiske
aviser i 1998 som udsendes til fiskere og fiskeriinteresser
i Danmark og en engelsk udgave til brug for kystfiskerne omkring
Østersøen og Nordsøen. Derudover skal der
afholdes et internationalt kystfiskerseminar i Danmark i slutningen
af 1998.
Ad 2. Medlemmerne i udvalget ‘for fremme af en bæredygtig
fiskeriproduktion’ er snurrevods skipper Gunnar Jacobsen, og
formand Kurt B. Christensen
De argumenter LLH har fremført kan læses i hæftet
‘Økologisk Fiskeri’. Vi har understreget at først
skal kystfiskeriet på den økologiske kurs. Prioriteringen
i den økologiske omstilling er:
- Kystfiskeriet
- Det industrialiserede konsumfiskeri
- Industrifiskeriet
- Tamfiskproduktionen
Rækkefølgen begrunder vi med at det bliver nemmere
at få omstillet kystfiskeriet da dette fiskeri har den
største gennemskinnelighed. Et økologisk fiskeri
er også mere end energiregnskaber og naturbeskyttelse
etc. Et økologisk fiskeri er også en omstilling
til selvforvaltning og opbyggelse af tillid mellem producent,
forvalter og forbruger.
Og i denne svære opstartsfase er der ingen grund til
at besværliggøre omstillingen ved at begynde et
sted hvor alle parter mangler overblikket.
Diskussionerne
Økologi og økonomi: Fiskernes syn på
den økologiske omstilling kan noget forenklet udtrykkes
på følgende måde: ‘Hvad skal vi gøre
for at kunne bedrive et økologisk fiskeri?’.
Det lyder lidt bagvendt, men den ideologiprægede ikke-økonomiske
økologiskedagsorden, som jordbruget satte for 20 år
siden, har ændret sig.
Økologiske fødevarer er kommet for at blive,
og mange mener at udviklingen kun kan fortsætte frem mod
en total økologisk omlægning (giftfri) af det danske
landbrug, måske allerede inden for 10 år.
Nu vil fiskerne i gang, og det hænger sammen med de økonomiske
muligheder de ser i salget af økologiske fisk, fiskerne
henter energi i de økonomiske muligheder, ingen tvivl
om det.
Men når det er sagt, så ved fiskerne udmærket
godt, at man ikke skal forsøge at narre forbrugerne.
De ved, der er behov for en reel omstilling, at der er brug
for en kursændring i fiskerierhvervet.
Alle der kender til reelle omstillinger i eget liv og adfærd,
ved at det er en tung sag.
Fiskerne adskiller sig således ikke fra de mange landmænd
som ønsker at omlægge til økologisk landbrug
i dag. Nye økologiske landmænd ser i økologien
en mulighed for ikke at skulle opkøbe flere gårde,
men fortsætte med et mindre, fornuftigt og gennemskueligt
landbrug, det giver omlægninger til økologisk landbrug
en mulighed for ved en forbedret pris på produkterne.
På flere områder ligner kystfiskeriets situation
det mindre landbrug i dag – men det mindre fiskeri ikke har
noget valg.
Muligheden for at blive større, sætter lovgivningen
en stopper for. Kan man ikke overleve med det mindre fartøj,
så må man forsøge at få det solgt eller
hugget op.
Når fiskerne nu ser sig omkring, for at få værdiforøget
deres fangster, så er også blevet et spørgsmål
om at kunne fortsætte som fisker.
Strukturudviklingen i fiskeriet viser det. I 1996 var der registeret
2133 fiskefartøjer over 4,99 tons for 10 år siden
var tallet nærmere de 4000, og tallene viser også
en kraftigt stigende gennemsnitstonnage og motorstørrelse
per fartøj.
Som landbruget ændres til færre og større
bedrifter, så ændres fiskeriet også til at
foregå fra færre og større fartøjer.
Dansk Fiskeriforenings rolle
Udvalgsarbejdet er overraskende dynamisk. Udviklingskontoret
i Strukturdirektoratet har vist deres store erfaringer fra de
økologiske omstillinger inden for jordbruget og det bærer
møderne præg af. Men møderne har også
demonstreret, at det bliver vanskeligt om ikke umuligt, at få
etableret en dialog med toppen i dansk fiskeri.
Udvalgsmedlemmerne har forpligtet sig til ikke at udtale sig
så længe udvalget er nedsat og arbejder, men det
er ikke nogen hemmelighed at toppen i Dansk Fiskeriforening
modarbejder dette initiativ.
Fiskernes formand Bent Rulle har flere gange offentligt givet
udtryk for, at det er fjollet og ikke mindst uansvarligt at
give ‘alle mulige mennesker’ (ikke-fiskere), en mulighed for
at øve indflydelse på forvaltningen af fiskeresurserne.
Vi mener, at det er uigennemtænkt og ude af trit med
samfundsudviklingen, og lidt af en gåde, at toppen i dansk
fiskeri ser det som en vigtig opgave at forhindre andre i at
yde konkrete bidrag til fremme af det, de forstå
som et bæredygtigt fiskeri.
Det er også en gåde hvad som driver toppen i dansk
fiskeri til IKKE at kæmpe imod afviklingen af bredden
og mobiliteten i dansk fiskeri og til at forsvare de mange fiskere
i de mange havne. Det eneste svar de har givet er: Vi kan
ikke kæmpe imod udviklingen!
Men kunne man spørge: Hvorfor blev over 1000 snurrevods-
mindre trawlere og garnkuttere hugget op, når mere end
halvdelen kunne havde bedrevet et fornuftigt fiskeri? Hvorfor
blev der ikke arbejdet for en ophugning fra den tunge ende?
Havde man gjort det kunne antallet af fiskere havde været
nærmere de 7000 end de 4000 der er i dag.
Dansk Fiskeriforening varetager ikke medlemmernes konkrete
interesser – dette selv om formanden har et politisk mandat
- men forsøger derimod at øve indflydelse
på abstrakte fiskeriøkonomiske interesser.
Set ude fra, ser det ud til at toppen i Danmarks Fiskeriforening,
opfatter fiskeriet som en virksomhed, en fabrik, hvor rationaliteten
råder. De 3000 fiskere har således ikke forladt
fiskeriet – de er blevet fyret.
LLH mener, at fiskeriet er noget af det fjerneste man kan komme
fra EN virksomhed. Fiskeriet er kendetegnet ved forskelligheden
i tæt samspil med naturen. Den rationalisering og specialisering
som har fundet sted og som ser ud til at fortsætte, vil
medføre svært og langsomt oprettelige skader i
naturen, og på bredden i fiskeriet.
I sin nytårstale sagde Bent Rulle, at 1997 bliver det
bedste af mange år - der er fremgang over alt, sagde han.
Ser man på den økonomiske bundline - det gør
virksomhedslederne som regel - for det samlede fiskeri, får
han måske ret, men tallene viser meget mere end det.
De viser bl.a. at de økonomiske forbedringer skyldes
et stort industrifiskeri, hvorimod konsumfiskeriet viser et
næsten uændret økonomisk resultatet. Og her
er det vigtigt at hæfte sig ved, at komsumfiskeriet i
1997 kun blev reddet i land fordi priserne var bedre end året
før, de samlede landinger er gået tilbage med mere
end 10%.
Et svigtende tobisfiskeri i den kommende sæson vil få
de røde tal til at lyse ved udgangen af 1998.
Der bliver ikke flere konsumfisk i 1998 og det betyder at priserne
gerne skulle fortsætte med at stige. hvis ’virksomheden’
skal klare sig – men kan priserne på dansk konsumfisk
blive ved med det?
Industrifiskeriet
Det er ikke et fiskeri der skal råbes hurra for. Det
danske industrifiskeri er forhadt i resten af Europa - om det
er med rette eller urette er uinteresant, mere interessant er
det om det kan få betydning for konsumfisksalget i Europa.
LLH mener, at Danmark har et for stort og uigennemskuelige
industrifiskeri og at der bør skabes større sikkerhed
for at dette fiskeri er økologisk-, biologisk-, strukturmæssig-
og økonomisk bæredygtig. (økonomisk fordi
dette fiskeri er en del af det samlede danske fiskeri)
Når biologerne siger, at tobisfiskeriet er biologisk
bæredygtigt, så hænger det sammen med at biologerne
’måler og vejer’ på bestanden af tobiser. Men hvad
nu hvis tobisbestanden er bestemt af bestanden af rovfisk, mere
end af fiskeriet?
Vil vi have rovfisken i Nordsøen - som i dag er nede
på et historisk lavt niveau – op på et niveau den
havde i 70´erne. Ville der så overhovedet være tilstrækkelig
føde i havet med det store industrifiskeri?
Der er der brug for flerartsmodel undersøgelser og økologiske
analyse som kan sige noget om systemets (havets) tilstand.
Den kraftige effektivitetsstigning i selve fiskeriet, større
skibe, større motorer og alskens moderne isenkram, indgår
heller ikke i vurderingen af bæredygtigheden i tobisfiskeriet.
Medregnes effektiviteten skulle tobisfiskeriet måske være
meget større end det faktisk er i dag.
Det store tobisfiskeri vi kender i dag er så nyt, at
ingen med sikkerhed kan afgøre bæredygtigheden
af dette fiskeri. Men generelt for alle typer fiskerier, er
der brug for en analyse af effektivitsforøgelsens indflydelse
på de samlede landinger. Effektivitet måles i tonnage
hvor den burde måles i motorstørrelser, fiskegrej,
fiskefindingsudstyr, rensemaskiner etc.
LLH anbefaler, at de mange forskere prøver at sende
et tankeeksperiment igennem de store computere.
Prøv at lade 1998 Nordsøfiskeriflåden fiske
på 1970 bestandene og omvendt. I dag tror vi ikke at 1970
flåden kan fange mere end til ’fødefisken’. Fødefisken
er den fisk besætningen selv spiser.
Det er ikke sikkert at 1998-flåden ville fange så
mange tobiser i 1970, men det er sikkert at konsumfiskerne ville
fange store torsk, kuller, sej, pighvarre etc. i et forhold
man kun kan drømme om i dag.
Kan forskerne sige noget fornuftigt om tobisfiskeriets bæredygtighed,
med det man ved i dag, så er det ikke ren filosofi at
prøve vores anbefaling.
Når det er sagt, så venter endnu flere etiske og
politiske spørgsmål på et svar.
Er det foreneligt med nutidens natursyn, at betragte og anvende
fisk, ligesom man anvender korn?
De danske konsumfiskere kan, hurtigere end Dansk Fiskeriforening
og industrien kan nå at reagere, komme i klemme på
de europæiske markeder. Et marked hvor mange fiskespisere
er afklaret på dette punkt – at fisk er andet og
meget mere end korn.
Den danske ’konsumfiskerivirksomhed’ kan forvente alvorlige
økonomiske problemer kommende fra disse forbrugere. Toppen
i dansk fiskeri kalder dem hysteriske – men hvad har det med
sagen at gøre?
Hvis dansk fiskeri er en virksomhed er det så klogt at
direktøren kalde kunderne hysteriske?
Politisk mangler vi også en afklaring af om vi overhovedet
skal høste så meget, så lavt i fødekæden?
LLH anbefaler en fiskeripolitik som kan tage højde for
de usikkerheder, økologiske, biologiske og økonomiske,
som industrifiskeriet påfører det samlede danske
fiskeri.
Og vi foretrækker som før nævnt, den 4 år
gamle torsk, på bekostning af lørdagskyllinger
og burlaks, begge højt industrialiserede produkter som
fedes op på det danske industrifiskeri
Bomtrawl
En anden og langt alvorligere udvikling end industrifiskeriet
skal fremhæves.
Danmark fik i 1997 en ‘flot nybygning’ og nybygninger er der
langt imellem i disse år. Derfor var det meget sørgeligt,
at denne nybygning blev en kombineret hæk- og bomtrawler
på 140 tons.
På den anden side kunne vi glæde os over, at denne
bomtrawler kun kan sejle frem og tilbage, den kan i hvert fald
ikke slæbe noget redskab, da den har en meget lille motor
på 299 HK, ikke større end en forvokset påhængsmotor.
Men alle med blot den mindste indsigt i fartøjer, motorer
og fiskeri ved at de 299 HK kun findes på papiret.
I virkelighedens verden har fartøjet en maskinkraft
der svarer til et sted mellem 8-1200 HK. Men for at kunne bedrive
kystfiskeri, inden for 12 sømil under den jyske vestkyst,
og i ’Rødspættekassen’ (’kassen’ er et sted hvor
ynglen skal beskyttes), må fartøjerne ikke have
en længde der overstiger 25 meter og en motor der er større
end 299 HK.
Under en svag forvaltning og lov er det lykkes at få
søsat en 140 tons bomtrawler, som kan bedrive kystfiskeri
til stor skade for ynglen i de ’beskyttede’ områder, og
til skade for de mindre fartøjer, som ikke har noget
alternativ til havs. Som prikken over i’et, har fiskeriforeningen
kæmpet for statsstøtte til fartøjet.
Fremtidens danske fiskeri ser ud til at have sat en kurs der
svarer til det Hollandske bomtrawl fiskeri.
LLH har klaget og fået svar og notater fra ministeren
og ministeriet, og vi har måttet klage igen, fordi notatet
ikke lukker, men åbner for nye spørgsmål
og fordi ministeren ikke ønsker at revidere loven om
motorstørrelser og bruge en anden måleenhed end
HK, f.eks. ved et ’pæletræk’.
Nej, vi synes ikke at 1997-udviklingen i erhvervet er så
positive som Bent Rulle forsøger at give indtryk af,
den er meget ringe endda. Gennemsnitstonnagen per fartøj
er vokset med 42% fra 1993-1997 og motoreffekten pr fartøj
er steget (i hvert fald på papiret), med ca. 28%. Der
bliver færre og færre fiskere.
Dagens fiskeri
I dag ilandbringer konsumfiskeriet alt der kan sælges,
og udsmider det der ikke kan sælges eller ikke MÅ
landes. På den ene side er der godt, at alt spiseligt
bringes i land, men på den anden side viser det også,
at fiskeriet er ved at overgå til noget man kunne kalde
et ’skrabefiskeri’.
Det ser ud til at gennemsnitsstørrelsen på de
landede fisk bliver mindre og at fiskerne, for at få rentabilitet
i fiskeriet, lander alt der kan sælges.
Et skrabefiskeri betyder, at fiskerne ikke har råd til
at selektere, at udvælge de større og dyrere fisk.
For få år siden udvalgte man de større og
dyre fisk, bl.a. arbejdshensyn - i dag burde man selvfølgelig
også gøre det, af hensyn til de ’små’ kvoter.
Men sagen er den, at det kan man ikke i dag, fiskerne har ikke
noget valg, også selv om de mange fartøjer har
forladt fiskeriet, og i de seneste år har man endog haft
svært ved at opfiske visse kvoter.
Når der fiskes på mindstemålet (i 1994 var
78% af de samlede landinger af torsk i Nordsøen 5´er
torsk, d.v.s. torsk på under 1 kg/stk) giver det en større
fangst af undermålere, som skal genudsættes. Kan
genudsætningen gøres uden at fisken dør
eller beskadiges, er det ikke så alvorligt, men for de
fleste fiskeriers vedkommende er det vanskeligt og for bestemte
arter og teknikker er det umuligt at genudsætte i live.
Udsmidsproblemet vil blive behandlet indgående i nyhedsbrevene
i 1998.
Her skal blot nævnes, at et uændret fiskeri i Nordsøen
kan betyde en overgang til et fiskeri der kendes fra Middelhavet,
hvor selv meget små fisk sælges.
I efteråret 1997 vedtog EU, at mindstemålet på
rødspætter skal sættes ned fra 27 cm til
22 cm. Det er et alvorlig slag mod en højnelse af kvaliteten
af rødspætter. Men det er et endnu større
slag mod rødspætternes reproduktions muligheder.
En rødspætte på 22 cm har gode muligheder
for at blive til en ynglende rødspætte, fordi denne
størrelse rødspætte har en lav naturlig
dødelighed.
EU-forslaget blev vedtaget af hensyn til den store hollandske
bomtrawlerflådes muligheder for at fortsætte et
uøkologisk og bestemt også ubæredygtigt tungefiskeri.
(Over de sidste 25 år har Holland fået skabt en
flåde på ca. 500 større bomtrawlere med en
gennemsnitsmotorkraft på mere end 1000 HK pr. fartøj).
I en DFU-rapport om ’Bomtrawlfiskeriets indflydelse på
fisk og bunddyr’ kan man på side 1 læse:
’Omkostningerne for havets økosystem i form af discardede
fisk og bunddyr ved fangst af 1 kg tunger med bomtrawl varierer
fra 3,5 kg til 103 kg afhængig af i hvilket område
af Nordsøen der fiskes. Den totale discardmængde
i forbindelse med tungefiskeriet i Nordsøen er beregnet
til ca. 270.000 tons discardede fisk og 120.000 tons bunddyr’.
I 1992 fangede man ca. 30.000 tons tunger og det betyder, at
for hver kg tunge der blev landet, blev der udsmidt 9 kg fisk
og 4 kg bunddyr. I bomtrawlfiskeriet er der sjældent tale
om levende udsmid.
Hvorfor er der få, om ingen eksperter og politikere der
i dag tør tale åbent om dette skadelige fiskeri.
’Er det denne udvikling man ikke kan kæmpe imod’?
Udviklingen inden for disse voldsomme og energitunge fiskerier
har - om ikke andet vist - at beslutningstagerne ikke kan reagere
og agere hurtigt nok. Deres viden om fiskeriet er ganske enkelt
alt for lav, for kommer der en lovgivning, kommer den alt for
sent.
I Danmark har vi nu også fået opbygget et bomtrawlfiskeriflåde
på 10-15 fartøjer. I forhold til de 500 i Holland
er det jo ikke mange, men det kan hurtig vise sig at det er
10-15 for mange – og hvad vil man så gøre? Forbyde
det? Det bliver svært i sig selv, men de økonomisk
konsekvenser gør det ikke nemmere – det danske fiskeri,
uden bomtrawl, kan få store vanskeligheder ved at få
opfanget den danske rødspættekvote.
Men bomtrawlfiskeri som det bedrives i dag, bliver stoppet
- det er kun et spørgsmål om hvornår. Når
det sker, kunne Danmark havde stået i den første
line med et velfungerende og moderniseret snurrevodsfiskeri,
et fiskeri som er specielt udviklet til at fange rødspætter.
For få år siden var der mere end 1000 snurrevodskuttere
nu er der 100 tilbage. Hvis de forsvinder, forsvinder et værdifuldt
håndværk som bliver svært om ikke umuligt
at genoplive, når der bliver brug for det - og der bliver
brug for et snurrevodsfiskeri.
Når Danmarks, EUs og verdenssamfundets planer om et bæredygtigt
fiskeri skal implementeres, så bliver der brug for skånsomme
fiskerier. Derfor bør den næste nybygning blive
en snurrevodskutter og samfundet kan roligt give en massiv støtte
til projektet, for det er en fremtidssikret investering.
Kurt B. Christensen
Fra Kattegat til Aralsøen
– et fiskeriprojekt
Fiskeriprojektet i Kazakstan er i 1998 i en mellemfase.
Dens første del (1996-1998) skulle undersøge,
om skrubben i Aralsøen kunne blive grundlaget for et
kommercielt fiskeri, hvilket prøvefiskeriet i Lille Aral
i oktober 1996 og de efterfølgende meldinger om fangster,
har godtgjort, at den kan.
Projektet har imidlertid også vist, at der stadig
er store problemer i alle led af fiskens vej fra de stående
garn til de siddende russere. (Fisken sælges fortrinsvis
i Leninsk nær Bajkonur, hvor mange russiske officerer
arbejder.) Der er mangel på udstyr og problemer med transporten,
opbevaringen, behandlingen og salget af fisken. Fiskerne, der
har deltaget i fiskeriet siden oktober 1996, har trods klare
aftaler ikke modtaget løn for deres arbejde.
Derfor skal samarbejdet i 1998 undersøge, om der er
mulighed for at danske midler kan gå ind og støtte
fiskerne mere direkte, f.eks. gennem opbyggelsen af mindre,
uafhængige kooperativer, og ved etableringen af en central
fiskerivirksomhed der aftager skrubben. Skal dette projekt realiseres,
kræver det en grundig forberedelse og diskussion af planerne
med alle involverede parter. (Viser arbejdet i 1998, at der
ikke er grundlag for en udvidelse og fortsættelse af projektet,
tjener det i stedet som en "ordentlig" afslutning og en udvidet
evaluering af 1996-1998 projektet.)
Til det formål, og for at udvide personkredsen omkring
projektet, er der nedsat en arbejdsgruppe under Levende Hav,
og der arbejdes for at etablere en parallel gruppe i Aralsk:
NGO Aral Sea Working Group Denmark, hhv. Kazakstan.
Medlemmerne i arbejdsgruppen under Levende Hav er: Martin Loft,
Peter Mouritsen, Ingeborg Svennevig, Ruud Dekker, Knud Andersen,
Jan Larsen, Kurt Christensen, Bjarne Flau, Henrik Bjerre, Knud
Asak, Finn Stubsgaard. Gruppen er åben for nye medlemmer.
Desuden er en koordinator i Aralsk engageret for at forbedre
kommunikationskanalerne mellem Danmark og Aralsk. (Pt. rejser
hun hver måned to døgn med tog for at sende en
fax fra oblast-hovedstaden Kzyl-Orda). Arbejdet i de to grupper
inkluderer foreløbig følgende planer:
- I marts rejser to personer til Aralsk for at konkretisere
planerne for 1998 og evt. fremefter, samt for - sammen med det
lokale biologiske institut - at iværksætte en undersøgelse
af skrubbebestanden i Store Aral.
- I juni inviteres en mindre gruppe af borgmestre fra Aral-regionen
til Danmark.
- I juli besøger den kazakiske arbejdsgruppe (max. 6
personer) Danmark for at planlægge vurderingsarbejdet
i august.
- I august tager den danske arbejdsgruppe (max. 6 personer)
til Aralsk for at vurdere mulighederne for en fremtidig fiskerivirksomhed.
For øjeblikket arbejder Kurt Christensen og Henrik Bjerre
på en rapport, der opsamler erfaringerne fra samarbejdet
med Aral-fiskerne siden 1991. Rapporten vil blive oversat til
engelsk og indgå som projektbeskrivelse i det videre forløb.
Henrik Jøker Bjerre
1998 – Havets år
FNs organisation for undervisning, videnskab og kultur,
UNESCO har udråbt 1998 som havets år
LLH har i den forbindelse forsøgt at få oplysninger
om, hvordan Danmark officielt har tænkt sig at deltage
i dette arrangement. Imidlertid er der meget der tyder på,
at det officielle Danmark ikke har tænkt sig at gøre
noget ved den sag. Vi har spurgt Den danske UNESCO-nationalkommision
i Undervisningsministeriet, men de afviser at have nogle planer
i den anledning, og bemærker at hvert år efterhånden
har sit eget tema og at de ikke orker at arbejde med dem alle.
Det er LLHs opfattelse, at der er mange emner og forhold omkring
havet, vi kunne bruge et sådant ÅR til at få
belyst og sat fokus på. Ser vi ud over fremtidens fiskeri,
som LLH beskæftiger sig mest med i øjeblikket,
kunne det være interessant at se på forhold som
vindmølleparker og anden udvikling af vedvarende energi
fra havområdet. Havet som transportvej og turistområde.
Ja i det hele taget, hvordan vi i fremtiden vil forholde os
til det ’landskab’ hele det marine område udgør.
I øjeblikket har vi kendskab til, at WWF vil bruge året
til at sætte fokus på Marsvinet i de danske havområder.
LLH arbejder på at arrangere et seminar om økologisk
fiskeri og kystsamfund, med deltagelse af fiskere fra landene
omkring Østersøen og Nordsøen, og det kunne
være spændende at knytte Havets År til et
sådan arrangement.
I slutningen af 1997 sendte vi et omfattende tekstmateriale
til de internationale kontorer i Paris og New York som har ansvaret
for året – men vi har ikke fået noget svar, end
ikke nogen bekræftelse på at de har modtaget vores
tilbud om samarbejde omkring havet og fiskeriet. Så det
ser ud til, at ikke kun Danmark arbejder langsomt i dette år.
Da det officielle Danmark har indledt Havets År med en
larmende tavshed, har LLH gennem Folketinget foranlediget følgende
spørgsmål til Undervisningsministeren:
- Planlægger regeringen initiativer eller arrangementer
i anledningen af at 1998 er udnævnt til Havets År
af FN (UNESCO)? I modsat fald bedes ministeren begrunde hvorfor
regeringen ikke ønsker at markere året
- Er der etableret finansielle støtteordninger til
arrangementer i forbindelse med Havets År, og er det
muligt for NGO´er at søge støtte til sådanne?
Vi forventer et svar i midten af februar.
Jens-Ole Højmann
Bønnerup-initiativerne.
I omgivelserne af "Landsforeningen Levende Hav" findes en række
andre initiativer. Det har til tider været lidt vanskeligt
for vore "havvenner" at holde rede på de forskellige organisationer
og institutioner. Det er forståeligt, da der både
er et vist sammenfald af personer og af overordnede mål.
Jeg vil i det følgende give en ganske kort oversigt over
nogle af Bønnerup-initiativerne.
Fiskerikollektivet af 1978 er opstået på
baggrund af nogle af halvfjerdsernes socialpædagogiske
kollektiver. Fiskerikollektivet af 1978 driver erhvervsfiskeri
og forsøger gennem arbejdet med fiskeriet at give unge
mennesker med problemer af den ene eller den anden slags en
frisk start på tilværelsen. Fiskerikollektivet ejer
og driver kutter AS 165 "Anton" af Bønnerup, der er en
tyve tons garnkutter. Dette fartøj fisker på almindelige
betingelser, men er samtidig oplærings- og arbejdsplads.
Kutteren har også under navnet "Miljøkutter Anton"
optrådt i forbindelse med miljøundervisning til
havs og i forbindelse med adskillige farverige miljødemonstrationer.
"Anton" har været aktiv i det spirende miljøsamarbejde
omkring Østersøen og har foretaget flere togter
i den anledning. Fiskerikollektivet ejer "Landgangen", hvor
en del af besætningen bor.
Fiskerikollektivet arbejder for tiden med at starte et detail-
og engrossalg af fisk fra et økologisk og bæredygtigt
fiskeri.
På et tidspunkt blev det besluttet at dele aktiviteterne
omkring "Anton" op i nogle enheder, der var nemmere at overskue
og at inddrage flere mennesker i arbejdet for et bedre havmiljø.
Planen var at lade fiskeriet og det socialpædagogiske
arbejde ligge i fiskerikollektivet og flyttede politiske arbejde
til en forening "Landsforeningen Levende Hav" og undervisningsaktiviteterne
til en skole, "Djurslands Hav- og Kystskole".
Landsforeningen Levende Hav er opstået for at
gøre noget aktivt for et forbedret havmiljø og
i frustration over myndighedernes manglende evne til at tage
de rigtige beslutninger. Navnet "Levende Hav" er valgt for at
udtrykke et ønske om at arbejde med alle dele af havets
økosystem. Ikke blot forureningsbekæmpelse, men
også et mere miljøvenligt fiskeri, bevarelse af
artsdiversitet og intakte fødekæder samt blå
turisme indgår i arbejdet.
Arbejdsmetoden er, at bestyrelsen tager et emne op, der har
betydning for havets tilstand. Der afholdes et havpolitisk forum,
hvor alle, der har noget fornuftigt at sige, bliver inviteret.
Formålet er at skabe overblik og kvalificeret debat. Måske
ender sagen der, men ideelt dannes en åben arbejdsgruppe,
der arbejder videre med sagen. Landsforeningen vil søge
moralsk og økonomisk støtte til arbejdsgruppen,
der kan udtale sig på landsforeningens vegne. Efterhånden
bliver bestyrelsen forhåbentlig en hovedbestyrelse for
en lang række arbejdsgrupper og dermed en egentlig landsforening.
Djurslands Hav- og Kystskole er opstået for at
formidle viden om havet til så mange mennesker som muligt.
Danskerne ved simpelthen for lidt om deres hav. Djurslands Hav-
og Kystskole er organiseret som en selvejende institution og
bor i et tidligere fiskefiletskæreri på Bønnerup
Havn. Skolen har for øvrigt fælles adresse med
Landsforeningen Levende Hav. Skolen har et bibliotek, et feltlaboratorium
og mulighed for at bruge kutter "Anton" i forbindelse med undervisning
og prøvetagning til havs. For øjeblikket er det
meste af pladsen optaget af en hold på en maritim naturformidleruddannelse,
der nu er på det andet af to år. Planen for fremtiden
går ud på at gøre denne uddannelse permanent
med et hold hvert andet år og samtidig udvide tilbuddene
med kortere kurser for en lang række andre grupper.
Jan Grüwier Larsen
Generalforsamling og offentlig
møde
Lørdag den 7. Marts
AMU-CENTERET, Bjødstrupvej 24. Århus.
Igennem hovedindgangen.
Kl. 14.00 – 15.30
Generalforsamling.
Dagsorden ifølge vedtægter
Kl. 16.00 – 18.00
Oplæg ved indbudte gæster
Kl. 19.00 – 21.00
Middag med diskussion
Dagsorden:
- Valg af dirigent og referent
- Formandens beretning
- Godkendelse af årsregnskab
- Evaluering af igangværende og afsluttende projekter
og arbejdsgrupper
- Indkomne forslag
- Budget for det kommende år og fastsættelse af
kontingent
- Valg til bestyrelse. På valg er:
Kaj Hansen
Maja Andersen
Villy Larsen
- Valg af revisor
- Eventuelt
Oplæg ved indbudte gæster:
Med udgangspunkt i hæftet ’Økologisk Fiskeri’
indbydes personer som direkte eller indirekte kunne tænkes
at have indflydelse på og en mening om emnet:
Giver et økolgisk fiskeri, øko-fisk?
Vi påstår at et økologisk fiskeri
og øko-fisken er det bedste redskab til et forbedret
havmiljø, er der hold i den påstand?
Gæsterne får stillet 5 min. til deres rådighed,
samt 10 min. til diskussion. Vi inviterer bredt blandt økologer,
hav- og dambrugere, sportsfiskere, biologer, forvaltere og forbrugere.
Middagen bliver sæsonens fisk, torsken. Den tilberedes
som beskrevet i dette nyhedsbrev af to kokke fra Nordjylland
som ved meget om fiskens mange tilberedningsmuligheder.
Prisen for kaffe, kage og middag er 50 kr. som betales i forbindelse
med generalforsamlingen.
Det næste nyhedsbrev udkommer i begyndelsen af maj og
vil efter udvalgets køreplan kunne indeholde resultaterne
fra ministerens udvalg.
Der vil være også sidste nyt fra Aralsøen
da to medlemmer besøger Aral-fiskerne i april, sammen
med en køreplan for projektet i 1998, samt perspektiver
for 1999- 2001.
Med start den 1. Februar har foreningen fået oprettet
et selvstændigt kontor i en vogn, opstillet på Hav-
og Kystskolens areal. Det betyder at vi nu har en arbejdsplads
og vi vil fra 1. Marts forsøge at holde kontoret bemandet
2-3 dage om ugen.
Telefoner:
Kontoret: 8638 6355 fax 8638 6858
e-mail:aik@aarhus.mail.telia.com
Hjemmearbejdspladser:
Kurt: 8619 7364 mobil 2043 4537
Jan: 8638 7119
Hav- og Kystskolen:
Erik 8638 6399
Opskrifter!
Har du en fiskeopskrift som du holder meget af, måske
en opskrift som aldrig har været offentliggjort, så
se om fiskens sæson passer til 2, 3 el. 4 kvartal.
Send den til kontoret og løb den risiko at andre løber
med den.
Offentliggørelsen honnoreres med et års betalt
kontingent.
- de medlemmer som nu modtager et girokort har senest betalt
kontingent i 1. Kvartal af 1997.
|
