NYHEDSBREV FOR
LANDSFORENINGEN LEVENDE HAV

  2001 nr. 4

Indhold i dette nr.:  Havmiljøet i valgkampen  /  Dialog til lands og vands  / Kolindsund – kun en begyndelse  / Fokus på hvaler i Danmark  / Nyt fra Aralsøen  / Lån en udstilling  / Miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer  / Havbrugsudvalget  / At være gast på Anton  /  Skipperklub for M/S Anton  /  Fotoaktivist søges  /  Nyt om www.levende-hav.dk   

Havmiljø i valgkampen

Kære medlemmer

De seneste år er den folkelige debat til fordel for et bedre miljø forsvundet i takt med at myndighederne har taget over. Grønne afgifter forsvinder i statskassen uden at borgerne ved om de bliver brugt til de miljøforbedringer, de var udtænkt til. I en lind strøm laves der handlingsplaner, regler og cirkulærer der skal tage hånd om miljøet, og på enkelte områder går det sikkert også fremad. Men udviklingen er ikke bæredygtig uden den folkelige debat og interesse for miljøet. Havet og fiskeriet har det i særklasse skidt, for modsat miljøet på land ”så sletter havet jo, som bekendt, alle spor”.

Det er ikke befolkningen, men myndighederne som har dræbt den folkelige miljødebat ved bl.a. at "inddrage" organisationer og bevægelser i et gigantisk apparat hvor man på bonede gulve flytter kommaer på og holder møder om fine hensigtserklæringer og handlingsplaner, i stedet for at handle og udstikke nye kurser. Medens kystfiskeriet er ved at kvæles i fedtemøg fra bøndernes svin, falder politikernerne på knæ af benovelse over svineproducenternes planer for nye fabrikker til produktion. af valgflæsk. Hvabehar?

Hvis vi ser bort fra forurening med enkelte meget giftige stoffer, har det som er vores gebet i Levende Hav, havmiljøet, vel næppe haft det dårligere. Havet er kolossalt forurenet med blandt andet næringssalte, og iltsvind truer hvert år med at lægge store områder øde. Fiskerimetoder der driver rovdrift har frit spil. Men sådan bør det ikke være, den folkelige debat og engagement skal tilbage som primus motor i at skabe et bedre miljø.

Nu har vi valg til Folketinget, hvor debatten om miljøet i valgkampen indtil videre har været usynlig. Jeg vil derfor opfordre alle medlemmer til at hjælpe med at bringe miljøet ind i valgkampen og deltage i debatten om et bedre havmiljø. Skriv et, gerne flere indlæg i din avis hvor du bor og send det til debat på Levende Havs hjemmeside. Emner er der nok af, havbrug, kvælstofforurening, kystfiskeri osv. På vores hjemmeside www.levende-hav.dk finder du mange emner at skrive om, og sekretariatet er gerne behjælpelig med mere information.

Giv havmiljøet en håndsrækning - der er brug for den.

På forhånd tak, Fiskeskipper Gunnar Jacobsen, formand for Levende Hav.

 

Dialog til lands og til vands...

På et par af de flotteste august-tirsdage stod fiskere og landmænd sammen til søs med kutteren "Anton". Efter invitation fra "Levende Hav" havde et par håndfulde landmænd ladet sig friste til at se og høre mere om kystfiskeriets vilkår i Nordvestjylland.

Men det hele startede egentlig midt på foråret med et indlæg i De Bergske Blade. Et indlæg, hvor "Levende Hav" koblede dårligt kystfiskeri sammen med alt for stor svineproduktion i Vestjylland. Og det var noget, der blev snakket om ved landbrugets forårsmøder. Heldigvis blev der mulighed for en direkte dialog, da folk fra "Levende Hav" sagde ja til at holde 1. maj med nogle vestjyske landmænd. Og så var dialogen igang - uden at det lige blev til enighed mellem fiskeri og landbrug.

Da "Levende Hav" i august var på togt med "Anton" til de vestjyske fiskerihavne, inviterede de landmænd ombord, for at få endnu en snak om fiskeri og landbrug - begge er fra forhistorisk tid erhverv, der i afhængigthed af naturens rigdom og luner frembringer fødevarer i store mængder til - ikke bare den danske befolkning, men også til samhandel med nationer over hele verden. De to tirsdags-togter bragte landmænd tæt på kystfiskeriets vilkår. På turen fra Thorsminde den 14. august måtte der sejles en god times tid, for at komme ud til et par af Thorsminde-fiskeres fiskepladser. Der var lejlighed til at se garnene blive halet et par gange. Men på god afstand, da havet - ikke mindst efter landmændenes mening - var noget uroligt. Og der var lidt langt mellem torsk i garnene.

Den følgende tirsdag gik turen ud fra Hanstholm i "blik stille" og på mindre end en halv time lå "Anton" på siden af Lild-fiskere, der i Vigsø Bugt så ud til at mere held med at få "posen fyldt". Her kunne "Anton" lægge sig helt tæt på fiskerne, så her var det virkelig muligt for landmændene at opleve fiskeriet.

Landmændene kunne stadig ikke følge "Levende Hav"s sammenkædning af voldsom algevækst ved kysten og den nordvestjyske svineproduktions størrelse. Men ingen vil naturligvis benægte, at det vi foretager os inde på landjorden, på forskellig måde påvirker havmiljøet. Landmændene gjorde en stor indsats for at forklare fiskerne, at de seneste ti til femten års miljøindsats i landbruget altså på et tidspunkt også vil kunne give positive resultater i vandløb og indre farvande. Og der skal fortsat arbejdes på af begrænse landbrugsproduktionens påvirkning af natur og miljø yderligere.

Men på et område var der nogenlunde enighed mellem fiskerne og landmændene. Den politiske styring af erhvervenes aktiviteter virker ikke altid som den sunde fornuft - især fordi man laver reguleringer ned i mindste detalje for alle udøvere, skønt de enkelte fiskeres - og landmænds - aktiviteter og vilkår er så vidt forskellige. Klimaet og naturforholdene lader sig jo ikke styre af cirkulærer.

Tak til "Levende Hav" for invitationen til en konstruktiv dialog. Den kan ihvertfald føre til, at vi får større viden og forståelse om hinandens vilkår og synspunkter. Og det er værdifuldt, selvom der ikke er enighed om alt.

 

Niels Nørskov Stidsen

informationsmedarbejder for Landbruget i Midt og Vestjylland.  

Kolindsund, kun en begyndelse.

Indsigelserne imod en nedklassificering af Kolindsund og en dermed forøget mængde næringsstoffer udledt i havet, har givet tid til omtanke. De mange indsigelser (deriblandt Levende Havs) der er kommet over nedklassificeringen af Kolindsundkanalerne har udskudt den endelige beslutning i Århus Amt til en gang efter nytår.

Amtet var vært ved et møde i Kolind, hvor alle parter var inviteret til at redegøre for deres synspunkter. Mødet var desværre præget af Pumpelagets landmænd og deres intolerance overfor andre synspunkter end deres egne. Folk der var inviteret for at redegøre for deres synspunkter blev afbrudt og chikaneret i deres fremlæggelser, og bl.a. næstformanden i amtets udvalg for Trafik- og Miljø, Lotte Hornemann, (V) deltog ivrigt i denne udemokratiske virksomhed.

Efter at Levende Hav har indsendt indsigelse, har vi efterfølgende bedt amtet om at fremlægge hvilke miljømæsige - og biologiske undersøgelser og vurderinger der havde dannet baggrund for amtets foreløbige positive indstilling til nedklassificeringen. Men vi har ikke efter 4 måneder modtaget noget svar, endnu et underligt træk i den demokratiske proces.

Formanden for amtets udvalg for Trafik og Miljø har udtalt til aviserne, at en endelig afgørelse nu er udskudt til en gang i det nye år, for at man kunne nå frem til en bæredygtig løsning for Kolindsund. Naturfredningsforeningerne har fået bekræftet fra Miljøministeren og Fødevarerministeren, at det er regulativet fra 1986, der fortsat er gældende, sådan at ændringer ikke kan foretages før efter amtet har foretaget sin endelige beslutning. Derfor kan det undre, at man i amtet administrativt har givet tilladelse til at der måtte fældes et stort antal træer på en 1,5 km. lang strækning og at der måtte foretages opgravning af bundmateriale.

Sideløbende med Kolindsundsagen har Århus Amts Landboforening stillet forslag om forringelser for en lang række vandløb. Der er tale om forslag om nedklassificering af ca. 160 km vandløb i Århus Amt. Dette er sket i forbindelse med offentligshedsfasen efter fremlæggelse af vandkvalitetsplan 2001, og er forslag til forringelser i forhold til det fremlagte forslag. Direktionen i amtet har fulgt nogle af de forslag der er fremkommet, bl.a. har de accepteret forringelser i Ryom Å der er en del af tilløbet til Grenåen ligesom Kolindsundkanalerne.

Der er en hel del der taler for, at politikerne i Århus Amt  bør være mere påpasselige overfor forvaltningens og landbrugets lemfældige omgang med miljø- og naturværdier.

Eigil Holm Nielsen.

Fokus på Hvaler i Danmark

Marsvinene

Den 1. februar 2000 indledte Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Zoologisk Museum i København i samarbejde med  Skov- og Naturstyrelsens reservatsektion - og støttet af BG-Bank og Friluftsrådet - et 3-årigt forsknings- og formidlingsprojekt om hvaler i Danmark. Som projektleder blev ansat Ph.d. Carl Christian Kinze, Zoologisk Museum, og som assistent undertegnede - Thyge Jensen – fra Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Et af delprojekterne har været at indsamle oplysninger om marsvin i vore fravande ud fra de tilfældige, men utallige observationer, der gøres af lystsejlere, søfolk, færge-besætninger, erhvervs- og sportsfiskere og andre, der færdes på eller ved havet.

Delprojektet har taget sit udgangspunkt i en erkendelse af, at vi ved uendelig lidt om marsvinene i vore farvande, og skal vi blive klogere på dette dyr, må vi begynde et sted. Så hvad er mere oplagt end at starte med en indsamling af de mange data og oplysninger, der stammer fra de tilfældige marsvine-observationer, vi alle gør, når vi færdes på eller ved havet?

Å’ hva’ ka’ det så bruges til?

Som sagt: Til at blive klogere på marsvin – især på to områder, nemlig til 1. En beskrivelse af marsvinets kernehabitat (det optimale levested) i rum og tid samt til 2. En afdækning af marsvinets eventuelle påvirkelighed af trafik og andre menneskeskabte aktiviteter på og i havet.

Det praktiske indhold i delprojektet består i, at der til en lang række sejlere og andre folk på havet er udsendt postkort til notering af tilfældige observationer. Postkortene, der returneres forudfrankeret til Fiskerimuseet, indeholder en række spørgsmål til selve observationen, der gerne skal være med til af afklare nogle af følgende punkter:

·        Hvordan er den generelle udbredelse? Er der danske farvandsområder, hvor marsvinet ikke observeres?

·        Foretrækker marsvinene bestemte farvandsområder, og er der forskelle i udbredelsen på forskellige årstider?

Spørgsmål: Hvor og hvornår blev marsvinet observeret?

·        Er der forskelle i dyrenes brug af de forskellige farvandsområder?

Spørgsmål: Hvad var marsvinets adfærd? Cirklede det rundt i overfladen for efter alt at dømme at fouragere, eller havde den en konstant kurs tilsyneladende på gennemrejse?

·        Hvordan er flokstrukturen? Hvor og hvornår fødes ungerne?

Spørgsmål:  Hvor mange dyr var der? Var der unger iblandt?          

Ovenstående spørgsmål er formuleret med det formål, at kunne bidrage til at beskrive marsvinets kernehabitat i rum og tid. Til afklaring af marsvinets eventuelle påvirkelighed af trafik og andet lyder spørgsmålene:

Var eget skib for motor, for sejl eller lå det for anker?

Var marsvine(t/ene) påvirket af skibet, og hvordan?

Postkortets resterende spørgsmål har noget at gøre med metoden – med observations-sandsynligheden dels i forhold til vejret….

Spørgsmål: Var vandfladen spejlblank, var der små krusninger, bølger osv.?

dels til sandsynligheden for, at der generelt vil blive observeret marsvin i farvandet (tætheden i skibstrafik)

Spørgsmål: Hvor mange øvrige skibe kan ses indenfor 1 sømil?

De indsamlede data bliver på Fiskeri- og Søfartsmuseet checket og indtastet i database, hvorefter positioner,  tidspunkt for observation og antal dyr med jævne mellemrum lægges ud på projektets hjemmeside www.hvaler.dk

….og resultaterne?

Dem er det for tidligt at sige noget generelt om endnu, men de til dato 1.757 returnerede observationer har givet spændende og overraskende informationer. Bl.a. har det vist sig, at vedrørende marsvinenes påvirkelighed af observatørernes skibe, er der flere positive reaktioner end negative. Der er flere indberetninger om marsvin, der har fulgt efter skibene, ”leget” i hækvandet, dykket under og lignende, og færre  rapporter om marsvin, der er blevet skræmt og er flygtet bort. Tankevækkende er ligeledes den store observationshyppighed i Tragten ud for Fredericia – et af de mest trafikerede farvande i hele Danmark.

Yderligere har indberetningerne givet anledning til en række nye spørgsmål bl.a. vedr. Snævringen mellem Jylland og Fyn? Hvorfor bliver der observeret så få marsvin mellem Stenderup Hage og Lyngs Odde? Skibstrafikken her er ikke mindre intens, end den er nord for Fredericia eller ved Flækøjet syd for Stenderup Hage, hvor der er blevet observeret rigtig mange marsvin.

At der virkelig er få observationer i Snævringen, fik jeg lejlighed til selv at iagttage under en tur med M/S Anton d. 23. juli 2001. Turen gik fra Middelfart gennem Snævringen og ned til en position midt mellem Flækøje-kosten og Brandsø. Der var havblik og ingen vind, og dermed ideelle observationsbetingelser. På strækningen indtil Stenderuphage var der ingen observationer, men herfra og sydover havde vi 9 observationer med i alt anslået 22 dyr. Den største af flokkene var på 5-6 dyr, der tydeligvis arbejdede sammen om at jage en stime sild eller brislinger. Dyrene cirklede omkring en lille stime, og at fiskene virkelig blev jagtet af marsvinene kunne fastslås ved, at sildene - eller brislingerne - sprang ud af vandet. Indtil da havde jeg ikke hørt om, at marsvin kunne jage kollektivt ligesom spækhuggerne ud for Norge, men en ”marsvineobservatør” fortalte mig senere på sommeren, at hun havde haft den samme oplevelse nogle år forinden mellem Bogø og Fyn, nord for Assens. Også her var der havblik, og havet nærmest ”kogte” under marsvineflokkens jagt på stimen. Turen med M/S Anton tilbage til Middelfart gav samme billede som på udturen – ingen observationer nord for den grønne afmærkning ved Stenderup Hage.

Hvorfor kun få marsvineobservationer mellem Stenderup Hage og  Lyngs Odde?

Ikke kun tilstedeværelse, men også fravær af marsvin, kan måske være med til at gøre os lidt mere vidende om dette dyr. Et havdyr, som vi ikke kan frasige os fascinationen af, når vi ser dens sorte og blanke ryg skære vandfladen.

Skulle der blandt bladets læsere være nogle, der havde lyst til at bidrage til projektet, bedes de ufortøvet henvende sig til undertegnede eller til projektet på fokus@hvaler.dk

Thyge Jensen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg V, 76 12 20 00, Thyge.jensen@fimus.dk

Indsamlingen til fordel for fiskerne ved Aralsøen

Den 28. september ankom en togvogn med et længe ventet indhold til Aralsk i Kazakstan. Den havde været undervejs i en måned og var blevet kontrolleret adskillige gange for mistænkeligt gods. De mange redningsveste, varme lange underbukser, gummistøvler og fiskegarn nåede imidlertid deres bestemmelsessted, og de mange firmaer og fonde, der havde støttet Levende Havs indsamling i løbet af 2001, kunne nu se frem til at godset nåede sine rette modtagere. Fordelingen af udstyret startede efter generalforsamlingen i Levende Havs søsterforening Aral Tenizi, den 5. oktober. Her blev en lille styregruppe nedsat med Aral Tenizis to ledende personer, Akshabak Batimova og Zhannat Makhambetova, og Levende Havs undertegnede udsendte. Vi indrettede os på fiskefabrikken Karasai Kazis kontor (som det har været tilfældet de foregående år), og modtog fiskerbrigaderne én efter én i de følgende dage, i alt ca. 80 brigader. Af hensyn til en retfærdig og overskuelig fordeling havde vi besluttet at kun brigader med mindst seks fiskere, der var medlemmer af foreningen og havde en vis troværdighed i projektet, kunne komme i betragtning. Det inkluderede bl.a. også, at man måtte kunne dokumentere, at tidligere udleveret udstyr ikke var mistet. Det affødte en del diskussioner, bl.a. med de fiskere, der havde mistet garn under isen i vinterfiskeriet og ikke følte skyld for dette uheld, og med nystartede brigader, der endnu ikke havde opbygget en solid troværdighed omkring deres intentioner og muligheder. Antallet af garn til uddeling var dog noget mindre end de tidligere år, og man måtte blot acceptere denne kendsgerning.  

Transporten indeholdt dette år ca. 9 kubikmeter kraftigt tov fra havnen i Bønnerup, og det var der stor rift om blandt de kooperativer, der fisker med vod om vinteren. Desuden faldt det varme tøj fra hærens overskudslager i god jord, ligesom udstyr som gummitøj og støvler var meget efterspurgt. De fire værktøjskasser med masser af godt udstyr blev behandlet med stor omhu og tunge hængelåse, og foreningens chauffør Agtai skulede med vanlig tilbageholdt tilfredshed på de nye landrover-dæk, der også var blevet plads til. Det meget tøj bliver i disse dage fordelt på selve fiskepladserne rundt den nordlige del af Aralsøen, og samtidig har Aral Tenizi påbegyndt vurderingen af, hvilke skoler og andre institutioner, der skal have andel i den del af transportens indhold, der rummer computere, kopimaskiner, skolebøger og andet materiale til undervisningsbrug.

Alt i alt er der ingen tvivl om, at det indsamlede udstyr nok skal komme til stor gavn i regionen. Efterårsfiskeriet er gået i gang. Der fiskes fra fire pladser: Ysh-Shockke, Tastubek, Turangil (nær Akespe) og Akbasty. I alt tager formentlig ca. 400 fiskere på havet dette efterår, og der er stadig større interesse i Aralsk for at aftage fisken. Projektet har i år givet kredit til de to større fiskefabrikker, Aknur og Karasai Kazi, og til en butik på markedet i Aralsk, der vil i gang med at sælge frossen fisk. Desuden har vi støttet den lokale fiskeribiologiske station med betaling for en ekspedition, der i oktober og november drager rundt til fire pladser ved søen og tager prøver og foretager vurderinger af skrubbebestandens størrelse og tilstand.  

Under mit ophold i regionen besøgte jeg (som vanligt) landsbyen Tastubek, der har været central i projektet siden prøvefiskeriet i 1996. Dengang var der 5-6 familier tilbage i ”byen”, og som man siger i dag stod også de næsten bogstaveligt talt med pakkede kufferter og var klar til at flytte til Aralsk eller andre større byer, fordi der kun var en meget lille pension og nogle få dyr tilbage at leve af i landsbyen. Efter 1996 begyndte man imidlertid igen så småt at fiske, og siden 1997 har udviklingen taget fart. Alene i de sidste tre år er der bygget syv nye huse, der ifølge indbyggerne er financieret ca. med halvdelen direkte fra salget af skrubber. Fiskerne er nu gået i gang med at bygge en ny skole, som skal stå færdig inden vinteren for alvor sætter ind. Man har opstartet undervisningen i et foreløbigt klasseværelse, og en skolelærer fra Djambul kolkhosen er flyttet til byen. Til næste år håber man at få bygget et fælles offentligt bad til brug for alle indbyggerne. I år har fem brigader fra Tastubek fået støtte fra projektet, og man har allerede aftaler med købere, der om nødvendigt kommer helt til byens modtagerstation for at afhente fisken.

Fiskeriet er altså på fremmarch i Aral, og der er god mulighed at projektet kan få en god afslutning i løbet af de næste par år. I første omgang er vi gået i gang med at undersøge mulighederne for at sende endnu en transport til Aralsk til næste år, og jeg skal hilse fra fiskerne og sige, at de vil være mindst ligeså velkomne og ventede som dette års – især er der endnu brug for mange garn, materialer til at reparere garn, varmt tøj, bøjer, fiskekasser, søstøvler, tov, lim til reparationer, computere…

 

Tilbud til skoler og biblioteker: Lån en udstilling om fiskeri

Udstillingerne har været med Miljøkutter Anton på sommerens togt rundt til de danske havne og er der set af tusindvis af mennesker. Nu får endnu flere gennem dette tilbud mulighed for at studere udstillingerne.

Skoler, biblioteker, firmaer og institutioner tilbydes nu lån af udstillingerne Bæredygtigt Fiskeri og  Fiskeriet på Aralsøen.

Udstillingen om bæredygtigt fiskeri består af 7 plancher og udstillingen om fiskeriet på Aralsøen består af 3 plancher.

Til begge udstillinger hører desuden uddybende materiale i form af pjecer.

Det koster ikke noget at låne udstillingen, blot skal den hænges op indendørs og man skal medmindre andet aftales betale forsendelsesomkostninger på max ca. 150 kr.

Udstillingen kan efter aftale lånes for en kortere eller længere periode. 

Du kan også se plancherne til udstillingen på vores hjemmeside www.levende-hav.dk

Miljøpåvirkninger og fiskeressourcer

Fødevareminister Ritt Bjerregaard har nedsat et udvalg der skal undersøge miljøpåvirkningernes indflydelse på fiskeressourcerne. Det er udvalgets opgave at se på påvirkninger fra klimaændringer, miljøfremmede stoffer, næringsstofforurening, råstofudvinding og anlæg på havet samt påvirkninger fra havpattedyr og havfugle.

Levende Hav er repræsenteret i udvalget ved projektleder Kurt B. Christensen, suppleret af skipper Henning Thøgersen.

Danmarks Fiskeriforening, der burde have en naturlig og central plads i udvalget har valgt ikke at møde op, under henvisning til at de ikke ønsker at sidde i udvalg hvor Levende Hav sidder. Det er  paradoksalt, for netop Danmarks Fiskeriforening har i årevis kæmpet for at få nedsat det udvalg.

Det er en højst besynderlig måde Danmark Fiskeriforening varetager sine medlemmers interesser på i denne sag. Men det kan skyldes frygt for at udvalget finder frem til, at nogle fiskerimetoder har langt den største indflydelse på fiskeressourcerne, frem for alle mulige andre ting. Et andet kunne være, at man ved at forsøge at gøre Levende Hav til en fælles fjende for danske fiskere, kan holde bedre sammen på Danmarks Fiskeriforening.

Men disse og andre begrundelser er ligegyldige. Tilbage står at det er uklogt af Danmarks Fiskeriforening og dårligt overfor danske fiskere og for havmiljøet.

Peder Pedersen

Havbrugsudvalget

Fødevareminister Ritt Bjerregaard har nedsat ”Udvalget vedr. udviklingsmuligheder for saltvandsbaseret fiskeriopdræt i Danmark” Hun har bedt Levende Hav deltage i udvalgets arbejde.

Som udgangspunkt vil foreningen selvfølgelig gerne deltage i de udvalg hvor vi bliver bedt om at stille med en repræsentant, men i denne sag valgte bestyrelsen alligevel at takke nej, fordi ”Havbrugsplan 2001”, ikke skal afvente dette udvalgs anbefalinger. 

”Havbrugsplan 2001”, er Miljøstyrelsens plan for havbruget, en plan som efter ønske fra EU lægger op til at hæve det stop for udvidelser der har været gældende indtil i år. EU har bedt medlemslandene om at udvide havbrugsproduktionen med 10% for at kompensere for de faldende naturlige fiskeressourcer. Miljøstyrelsen har travlt, de er gået i gang med at give nye tilladelser, tilladelser som næppe er til gavn for havmiljøet.

Uddrag af bestyrelsens brev til ministeren:

Selv om alle de miljømæssige negative forhold, som knytter sig til opdræt af rovfisk, skulle blive løst, vil Levende Hav fortsat skulle forsvare det synspunkt, at fisk som tobis, brisling, sild og andre såkaldte ”ikke konsumegnede arter”, bør blive i havet, også som føde for de bestande af konsumfisk, som fiskeriforvaltningen i Danmark og Europa nu vil i gang med at genopbygge.

Levende Hav stiller sig fortsat til rådighed for arbejdet til fremme af en bæredygtig udvikling og udnyttelse af havet og de marine ressourcer.

At være gast på M/S Anton

  I sommer stod Landsforeningens sejlende kontor ud for første gang: Med udstilling og foldere om foreningens virke og om ´det bæredygtige fiskeri 2001´. Vi ville ud og have fiskere og andet godtfolk i tale i de danske havne, vi ville især gerne diskutere ´det bæredygtige fiskeri´ med mennesker, der har dén interesse.

Hvad så? Bortset fra at diskutere, hvilke fiskerier og udledninger, havet kan holde til og om hvem der har mest ret til at høste havets ressourcer og hvad fiskerne ved Aralsøen egentlig er for nogen, og om man kan købe en ordentlig fisk i Danmark og meget, meget andet – hvordan var det så egentlig at være gast på Anton?

I den uge, jeg var med, var vi 5 voksne og 3 børn ombord – der var godt fyldt op. Senere besætninger mente, at forendens køjer burde skænkes til nationalmuseets folkemindesamling; men John, Mette, Peder, Nora og Ida havde det vist rigtigt festligt nede i de autentiske fiskerkøjer, der minder mere om køkkenskabe, end om senge – i mine øjne. Til næste år er der indrettet helt andre overnatningsvilkår med dobbeltsenge under et tæt dæk…

Det var fremragende solskin hele ugen og vi sejlede fra Sjælland, sønden om Fyn til Middelfart. I hver havn slog vi det store, stribede kampagnetelt op, og så kom folk forbi og spurgte og diskuterede. Selvom vi var flere gaster, der ikke har speciel fiskerifaglig viden, så kan man hurtigt spotte de mennesker, der har en mere generel interesse i foreningens virke – og dem kan man så vælge at holde sig til. Flere besøgende – og Asta på fem – kunne alt i alt bedst forholde sig til, at man skal købe noget, når man kommer ind i sådan et telt; så de talte meget om t-shirts, om det blå ø-mærke og om vores billige priser. Der var kort sagt noget at agitere for for enhver smag.

Ellers var der hele skafningen. Endnu et sted, hvor forholdene kommer til snerpe det luksuriøse næste år, hvor der bliver indrettet køkken nede i opholdsstuen. Men i år var skafningen først en jagt efter den nærmeste købmand i den nye by, og så at sno sig ned i det hede maskinrum og lave mad og varmt vand dér. Det kunne sagtens holde et par gaster ved ilden i nogle timer hver dag – og det gjorde det jo så også. Børnene var storslåede opvaskere under den åbne aftenhimmel. Og i Kerteminde købte vi lystsejlernes pryd: en sammenklappelig minicykel, der gjorde købmandsjagten til en folkefest.

Men mest af alt var der – for den menige gast – sejlturene. Antons motor har en rolig dunken, og i det bedste danske sommervejr er det vidunderligt at se landet fra søsiden, at få brændt næsen under solen og undre sig over, hvad de mon har gang i ´derinde´. Og ved frokosttide, i stille vejr kunne man tage sig en dukkert i det levende hav – med eller uden redningsvest alt efter flydeevne.

Anton giver altså mulighed for den aktive, oplevelsesferie, som alle efter sigende higer efter. Her er mulighed for at møde mennesker, man ellers ikke var kommet i snak med og at se landet i nye perspektiver: fra vandsiden. Og så selvfølgelig at bakke denne gode forening op i dens virke for det levende hav.

Det er jo tanken, at Anton altid skal være klar til at stå ud og deltage i begivenheder, hvor havets miljø er på dagsordenen. Og foreningens medlemmer kan på én gang være aktive i havmiljøets tjeneste og så få en dejlig sejltur i godt selskab! I 2002 er temaet miljøfremmede stoffer i Østersøen især.

Ingeborg Svennevig

 

 

Skipperklub til M/S Anton

M/S Anton får brug for skippere i de kommende år

Fiskeskipper Henning Thøgersen, Lemvig er Antons faste skipper, men kutteren skal være på farten året rundt, og derfor bliver der brug for afløsere på skipperposten.  

M/S Anton er en 20 tons fiskekutter med tilladelse til en 6 mands besætning og 12 passagerer i  dagssejlads. Kutteren bliver nu ombygget med kontor og salon og køjer i lasten samt køjer i forenden. Kutteren er udstyret med en 8 cylinders Gardner diesel og alt det moderne udstyr, som kræves til en udvidet sejlads, dvs. at Anton har tilladelse til at sejle overalt i Nordsøen og Østersøen. 

Formålet med M/S Anton er, at kutteren skal bruges som projektfartøj og Levende Havs kontor og ”ansigt” udadtil. For flere oplysninger om formål og opgaver henvises til Levende Havs hjemmeside www.levende-hav.dk, hvor der findes en projektbeskrivelse under ”M/S Anton”.

Denne opfordring stiles til medlemmer af Levende Hav, som ifølge Søfartsstyrelsens regler har forudsætningerne for at sejle med et sådant fartøj. Da fartøjet er under 20 tons er det indtil videre ingen krav om skipperpapirer. Men man skal som minimum have et erhvervs-duelighedsbevis i sejlads, et kursus i  medicinkiste B og ”ROC” radiocertifikat.

Derudover skal en skipper kunne gå ”ind i opgaven”, dvs. kunne deltage aktivt i de projekter, som kutteren er ude på. Er det f.eks. en opgave inden for fiskeri, vil skipperen skulle have en vis fiskerifaglig ballast. Er opgaven inden for havmiljø og fremmestoffer i havet, skal skipperen have viden på området eller også have en med erfaring på området ombord. Opgaver inden for miljøundervisning til havs, kræver erfaring med passagersejlads og pædagogik osv.

Projektet tilstræber at kunne udbetale løn samt andre omkostninger i forbindelse med rejse til og fra den havn, hvor kutteren ligger. Men der vil også kunne blive tale om korte afløserejser uden løn, men med omkostningerne betalt.

For flere oplysninger kontakt skipper Henning Thøgersen, Lemvig 97810815 el. 51245720

el. projektleder Kurt Bertelsen Christensen, Ferring Strand 97895590 el. 40337415 

Foto-aktivist søges

På foreningens kontor i Grenå findes en større samling fotos fra foreningens første fem leveår. Det er fotos fra foreningens aktiviteter, publikationer m.v. Der er også en del fotos af livet i havet og fra fiskeri. Ud af de bedste af disse fotos vil vi have lavet et elektronisk fotoarkiv så billederne kan stilles til rådighed for interesserede, f.eks. pressen, skoler, uddannelsesinstitutioner m.v. – og selvfølgelig medlemmer af Levende Hav 

Fotoarkivet lægges på hjemmesiden og kan desuden lægges på CD for dem som gerne vil have billederne i nærheden uden at skulle gå på nettet.

Arbejdet består i sortering og indscanning af billederne. Det er ulønnet men du kan få transportomkostninger betalt.

Interesseret, så kontakt sekretariatet på

tlf. 87 58 07 55

Nyt på www.levende-hav.dk

Spørg "Anton" 

Medens Anton var i fuld gang med sit sommertogt fik et par af foreningens aktive medlemmer den  ide at vi skulle åbne en ”brevkasse” hvortil man kan sende spørgsmål om livet i havet. For på trods af påvirkning fra forurening og overfiskning rummer havet stadig en væsentlig del af Danmarks natur, og der er masser af skønhed, oplevelse og oplysning at hente for de der vover sig lidt udenfor det sikre land, eller som spekulerer lidt på, hvad det er for mærkværdigheder, der skyller op på stranden. Det er langs kysterne og i de mange fiskerihavne at vi møder det mærkelige og det uventede – måske det eventyrlige. Havet omkring Danmark er også verdenshavet! Her kan man finde en strandkrabbe eller en kaskelothval og næsten alt der i mellem.

Hvorfor er havet blåt? Har der været hajangreb i Danmark? Hvad er forskellen på et snurrevod og et trawl? Kan man spise muslinger, man selv har samlet? Hvad fornøjelse har blågrønalger af at være giftige? Kan der blive for mange sæler? Hvor kommer alle de forskellige strandsten fra? Er det rigtigt at en havkat kan bide en finger over?

Send dit spørgsmål på e.mail spoerg-anton@levende-hav.dk   eller pr. post mærket ”Spørg Anton” til foreningens kontor, Kattegatvej 3, 8500 Grenå . ”Anton” svarer også på spørgsmål angående Landsforeningen Levende Hav, Fiskernes Økologiske Netværk, og Antons rejser og kampagner.

Peder Pedersen og Jan G. Larsen

Søg og du skal finde

Hjemmesiden har fået en søgefunktion der dækker alt materialet på hjemmesiden. Skriv et ord for det emne du søger efter og du får lynhurtigt en liste over de dokumenter som indeholder søgeordet, med mulighed for at klikke direkte ind på de enkelte dokumenter. Brug søgefunktionen og slip for at jage igennem hele hjemmesiden efter det, du søger.

Debatforum på www.levende-hav.dk

Bæredygtigt fiskeri er der for lidt af, og havforurening er der alt for meget af. Men begge emner trænger ligesom andre havmiljøemner til at blive debatteret. Derfor har vi lavet et debatforum for medlemmerne på hjemmesiden.

De koder du skal bruge for at skrive et indlæg er:

I feltet ”Dit navn”: medlem

I feltet ”Kodeord”: medlem

Derudover skal du give dit indlæg en overskrift.

Dit indlæg skriver du i feltet ”Besked”.

Når du skriver dit indlæg så start med at skrive dit navn så de der læser indlægget kan se hvem du er.

Giv din mening til kende, brug debatforummet

Peder Pedersen