Nyt fra sekretariatet
Kære læser.
I dette nummer er der bl.a. nyt fra Aralsøen med en
opfordring til at støtte indsamlingen til projektet.
Mellemfolkeligt Samvirke støtter indkøb og transport
af containeren samt noget udstyr. MEN projektet har
stadig brug for støtte, så vi kan fylde containeren
med nyttigt udstyr. Derfor har jeg vedlagt et girokort
som kan bruges til at sende et lille bidrag, hvis du
har lidt du kan undvære.
Foreningen
er ved at få opbygget et nyt layout og en enklere struktur
på hjemmesiden. Vi forventer at den nye hjemmeside vil
være i drift før 1 juli. På hjemmesiden vil man bl.a.
hele tiden kunne følge med i M/S
Anton - for et levende hav´s aktiviteter. Du kan
også i dette nummer se den foreløbige sejlplan. Alle
medlemmer er meget velkomne til at deltage i sommerens
togt med Anton.
Lild Strand
fiskerne der overholder reglerne for naturskånsomt fiskeri
er begyndt at sælge fisk direkte til forbrugerne. Det
arbejde vil vi gerne støtte, derfor har vi vedlagt en
lille oplysningsseddel fra dem.
EU
er ved at revidere sin fiskeripolitik og afholdt derfor
i maj en konference om fiskeri. Knud Andersen deltog
fra Levende Hav, og du kan læse hans tale på konferencen
i dette nummer.
Peder Pedersen
Kystfiskerrapport
Flot og spændende rapport om kystfiskerseminaret i december.
Af Maja Andersen
Mit ærinde
i dette lille indlæg til Nyhedsbrevet er at reklamere
for en ny udgivelse fra vores gode forening Levende
Hav. Det
drejer sig om rapporten: “European
Inshore Fishery - A report from the project Ecoast Fish
and the final Seminar in Denmark the 7th - 11th of December
2000”. Denne rapport er en lille lækker sag
at få i hånden i flot og læsevenligt layout og med interessant
indhold for fiskeri- og havmiljøinteresserede. Den er
skrevet på engelsk, så der er mulighed for at få rørt
sin sprogmuskel samtidigt med indføringen i temaer og
indlæg fra kystfiskerseminariet.
For uindviede
skal det kort siges om projektrammen for kystfiskerseminariet
og den her omtalte rapport: Under projektoverskriften
Ecoast Fish har fiskeriildsjæle fra Levende Hav i de
sidste par år gennemført en række delprojekter. Målet
var at fremme økologisk fiskeri via en mobilisering
af kystfiskere herhjemme og i andre Europæiske (EU)
lande omkring os. Det konkret indhold af Ecoastfish
projektet har strakt sig over et bredt spektrum at initiativer:
Der er bl.a. blevet produceret debatmateriale vedrørende
økologisk fiskeri. Ideen om et økologisk fiskeri er
blevet introduceret og diskuteret med fiskere og fiskehandlere
landet over. Og ikke at forglemme den store interviewundersøgelse
med danske kystfiskere i ’98 og ’99. En spændende dimension
af Ecoast fish projektet er, at det har haft en international
dimension. Der er blevet arbejdet på at etablere et
netværk mellem europæiske kystfiskere. På kystfiskersemariet
i december deltog fiskere fra England, Finland, Sverige
og Danmark, hvilket både markerede en flot afslutning
på Ecoast Fish projektet, samt ikke mindst opstarten
på et samarbejde mellem kystfiskere i Europa under med
titlen “ECOfriendly
Fisheries Board”.
Rapporten
indeholder et referat med en tematisering af de hovedpunkter,
der blev diskuteret på kystfiskerseminariet. Derudover
er der i rapporten bidrag fra en række deltagere, der
er blevet bedt om at uddybe særlige emner. Selve beskrivelsen
af de forskellige temaerne er bygget af eksempler på
konkrete indlæg fra fiskere på seminariet, hvilket gør
rapporten meget levende i sin form.
Rapporten
er trykt i stort antal eksemplarer og kan forhåbentligt
tjene til inspiration og diskussion blandt og imellem
europæiske kystfiskere. F.eks. om “Reglerne
for naturskånsomt fiskeri”, som rapporten også indeholder
i en engelsk oversættelse.
Medlemmer af Levende Hav kan få rapporten
tilsendt ved henvendelses på LLH’s sekretariat.
Hvorfor skal vi have flere havbrug
Dette
debatindlæg fra Levnede Hav er offentliggjort i information
juni 2001.
Da indlægget
dækker de centrale problemstillinger og opsumerer LLHs
holdning til havbrug, gengives det her.
Hvorfor skal vi have flere havbrug,
Svend Auken?
Imod al miljørådgivning åbner miljøminister Svend Auken
nu for nye havbrug og recirkuleret saltvandsbrug på
land. Miljøargumentet er, at man har fået reduceret
udledningerne af fosfor.
Reduktionen af fosfor har den logiske forklaring, at
fiskefoderet er blevet klinisk renset for kvælstof og
fosfor, og derfor smager ørrederne ikke af ørred, men
af tobis og sild. Laks og ørred er blevet en høj
industrialiseret sekundavare, hvad skal vi med en sådan
produktion? Fødevareministeren vil nu have et økologimærke
for produceret fisk, velbekomme.
Åbning af flere havbrug er givet ud i det blå, og vi
står måbende tilbage. Den eneste forklaring henter vi
i rygterne om et recirkuleret saltvandsbrug ved Hanstholm
til opdræt af 1000 tons torsk/år, med Bjørn Westh som
primusmotor. De midler vi skal bruge på det projekt,
var bedre udnyttet til opbygning af de vilde torskebestande.
Opdræt af torsk på et natur- og miljømæssigt bæredygtigt
grundlag er en død sild.
Vadehavet skal fredes i en grad der vanskeliggør menneskelig
omgang med denne del af naturen, samtidig med at andre
dele af naturen nu skal ødelægges af havbrug. Et større
havområde ved Samsø er blevet til en ørken pga. havbrug,
Svend Auken, hvorfra henter du denne guddommelige ret
til at afgøre, hvem der skal have natur og hvem der
ikke skal?
Vi skal endnu engang gøre dig opmærksom på, at opdræt
af rovfisk, som det foregår i vores del af verden, er
en hån mod naturen og mod gode og sunde fødevarer. For
hvorfor skal vi dyrke tamme fisk, når vi kan forvalte
fiskeriet på en måde, der overflødiggør opdræt af fisk?
Vi bør f.eks. få den vilde laks i Østersøen op i det
prisleje, den havde for få år siden, så vi kan få 3-4
gange så meget ud af denne ressource. Og vi bør opbygge
torskebestandene i Nordsøen ved også at lade småfisken
blive ude i havet til opbyggelse af de mange bestande.
Vi skal spare på energien af hensyn til klimaet, men
produktion af ørreder, laks og torsk kan ikke lade sig
gøre uden et voldsomt energiforbrug, hvis vi medtager
alle led fra hav til bord.
Det er dokumenteret, hvorfor lader du hånt om den kendsgerning,
i denne sag?
Flere opdræt kræver flere småfisk til fiskemel og olie,
men mange fagfolk sætter spørgsmålstegn ved industrifiskeriet.
Tobisfiskeriet falder og falder, Danmark har en kvote
på ca. 900.000 tons tobis/år, vi fanger nu mindre end
halvdelen af kvoten. Den tobis, der landes i år er yngel,
alene derfor burde tobisfiskeriet indstilles.
Der kan foregå en mindre produktion af ørreder til havs
i de danske farvande, men den produktion bør give ørreder
af høj spisekvalitet. Den danske produktion (7000 tons/år)
skal ikke forsøge at konkurrere med den norske (340.000
tons/år), de danske producenter skal give deres fisk
et foder, der højner smagen og sundheden hos fisken,
og dertil skal de have foder med fiskeaffald som hovedkilde.
Det vil give en større lokal forurening, men så må produktion
ned på et acceptabelt niveau. En sådan bæredygtig produktion
kan miljømærkes og sælges til købedygtige forbrugere.
Vi almindelige forbrugere har alligevel ikke råd til
de dyre fisk som tunge, pighvarrer, hummere, og vi behøver
heller ikke laks og ørred. Vi kan som sagtens klare
os med sild og andre billige fisk.
For vi vil ikke have tobis og sild, kamufleret i en
ørred og vi vil ikke have havbunden omdannet til en
ørken, og vi vil ikke have medicin og andre fremmestoffer
ud i havmiljøet til skade for folkesundheden og økosystemet
i vore farvande. Så vi beder dig om at overveje sagen
endnu en gang.
Kurt Bertelsen Christensen,
Projektleder i Landsforeningen Levende Hav
Kolindsund, nitratudvaskning og forsøg på øget forurening
af havmiljøet.
Næringsstofbelastningen
af havmiljøet er på Levende Havs generalforsamling blevet
udråbt til at være det største problem for havmiljøet.
Arbejdsgruppen Rent Hav, som er en gruppe under landsforeningen,
har også foreslået, at denne problemstilling skulle
i front ved Østersøkampagnen i 2002. Problemet er anerkendt
af alle myndigheder, og man har iværksat Vandmiljøplan
1 og 2, dog uden at man har nået de ønskede resultater,
og det er fastslået, at det især er landbruget, der
ikke har kunnet leve op til målsætningen for begrænsningen
af nitratudvaskningen.
Alligevel
må vi i Levende Hav opleve, at amter og landbruget forsøger
at gå den direkte modsatte vej, idet de prøver at få
forslag igennem, der vil medføre en øget næringsstofbelastning
af havmiljøet.
Pumpelaget
Kolindsund har ansøgt om at måtte forøge udledningen
af udpumpet vand til Grenåen og dermed til Kattegat.
For at kunne dette vil de gerne have lov til at foretage
løbende grøde- og kantskæring, samt foretage opgravninger
af bundmateriale fra kanalerne.
Alt dette
vil forvandle Kolindsunds kanaler til afløbsrender og
fjerne ethvert krav om, at de bevares som naturarealer.
Vandløbene
er i dag målsat som laksefiskevand - forhold som i dag
ikke er opfyldt, fordi de fysiske forhold i vandløbene
er for dårlige. I stedet for at arbejde hen imod at
opfylde målsætningen, så ansøges der om at opgive målet
og opgive kravene til forbedring af miljøtilstanden
i Grenåens vandsystem. Amtets egne embedsmænd siger
: "Vedligeholdelse ved afskæring af al grøde og
kantvegetation i vandløbenes hele profil vil medføre
en forarmelse af vandløbene og hermed en forringelse
af miljøforholdene" .
Alligevel ser det ud til, at amtets Udvalg for
Miljø og Trafik vil støtte forslaget.
Hvad er
det så, der er galt, siden man påtænker at se bort fra
alle miljøhensyn?
Afledningsevnen
for udpumpet vand i landkanalerne og Grenåen er ikke
forringet i forhold til 1968, altså er der tale om et
ønske om forøget afledning af vand. En forøgelse der
vil give øget nitratbelastning af havet, et forhold
der slet ikke kan accepteres. For at øge nogle enkelte
storlandmænds indtjening vil man ødelægge fiskernes
fangstmuligheder ved at øge forureningen af havet. Landbrugserhvervet
har end ikke levet op til kravene i Vandmiljøplan 2
om at nedbringe nitratudvaskningen til havet, og skulle
præmien så være, at de får tilladelse til at forøge
forureningen og ødelægge naturværdier.
Via lokale
miljøaktivister fik vi i Levende Hav kendskab til dette
forslag, der var sendt ud i høringsrunde efter, at det
var vedtaget af Århus Amt. Vi har d. 19. maj indsendt
en indsigelse til Århus Amt, og vi har efterfølgende
bedt om at få udleveret de analyser og vurderinger af
miljømæssig karakter, der ligger til grund for amtets
anbefaling.
Vi kan tit
opleve, at Levende Hav står alene i sådanne sager, men
i dette tilfælde er vi en blandt 10, der har
gjort indsigelse. Imellem de 10 finder vi Kattegatcentret,
Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Havfiskeriforening.
Vi håber,
at resultatet af disse indsigelser samt resultatet af
et møde mellem amtets udvalgsformand og miljøaktivisterne,
som vi har fået i stand, vil føre til en fornuftig beslutning
til gavn for et levende hav.
Eigil Holm Nielsen.
Ekstraordinær generalforsamling d. 26. maj i Grenå.
Den ekstraordinære
generalforsamling, der var blevet indkaldt i forbindelse
med det seneste nyhedsbrev, foregik i Grenå den 26.
maj. De ni fremmødte fik forelagt og diskuterede planerne
for Levende Havs overtagelse af kutter Anton som foreningens
sejlende kampagneskib. Mødet varede ca. to timer med
skibskøbet som eneste punkt på dagsordenen.
Det blev
besluttet at foreningen kan optage et lån i Merkur Andelskasse
på maksimum 590.000 kr. til anskaffelse af et fartøj
til opfyldelse af formålet i projektbeskrivelsen ”Anton
- for et rent hav”.
Beslutningen
blev taget på baggrund af et forslag fra bestyrelsen,
der havde tegnet et nyt scenarie for indholdet af det
projekt, der er blevet tilgodeset i finansloven for
2001 med 4,8 millioner kr. over fire år. Levende Hav
har længe ønsket at skabe en sejlende forening ombord
på et kampagneskib, og med den nye bevilling er det
blevet muligt at etablere et agenda 21 skib i regi af
LLH. (Pengene administreres af Den Grønne Fond.)
Vi havde først kalkuleret med Amanda, en kutter, som
vi sammen med Solhversfonden skulle få gjort sejlklar.
AS 165 Anton kom dog på banen tidligere i år, da Knud
Andersen på vegne af Fiskerikollektivet foreslog at
LLH overtog Anton. Der var mange gode grunde til at
Anton blev taget ud af fiskeriet, bl.a. var lukningen
af torskekassen i Nordsøen en afgørende faktor, og det
virkede alt i alt fornuftigt at LLH nu fik købt Anton
fri af fiskeriet. Den Grønne fond var positivt stemt
overfor dette skifte fra Amanda til Anton, bl.a. fordi
vi derved bibeholder den havmiljøhistoriske vinkel omkring
Anton, og fordi Anton projektet betyder en mindre ombygning
end Amanda.
På Eigil
Holm Nielsens spørgsmål om hvor længe driften af skibet
er sikret med det nye scenarie, der indebærer et lån,
kunne Kurt B. Christensen fra bestyrelsen svare at driften
er sikret gennem bevillingen fra Den Grønne Fond for
2001 og 2002. I oktober 2002 skal projektet evalueres
før vi kan forvente en bevilling for 2003 og 2004. Derefter
er det meningen, at driften af det sejlende kontor skal
kunne financieres gennem andre midler. LLH forventer
flere medlemmer og vi vil ansøge fonde om støtte til
projektet. Kutteren skal også lejes ud og disse indtægter
samt anden støtte vil blive brugt til nedbringelse af
gælden til MERKUR.
Efter en
række spørgsmål og svar besluttede generalforsamlingen
enstemmigt at bakke op om bestyrelsens forslag og dermed
godkende optagelsen af lån til overtagelse af kutter
MS Anton – for et levende hav.
De økonomiske
og strategiske overvejelser og diskussioner afløstes
derefter af billedrige forestillinger om perspektiverne
i dette projekt. ”Når ålene gisper i Mariager Fjord
næste gang,” lød det f.eks.,
”er Anton på pletten og kræver handling bag de
mange pæne ord om bevarelsen af et alsidigt og levende
maritimt miljø.” I første omgang er der planlagt en
omfattende kampagnesejlads for et bæredygtigt fiskeri
til en række danske havne. Kampagnen varer fra slutningen
af juni til sidst i september.
Den ekstraordinære
generalforsamling sluttede således med optimistiske
miner, og med formandens ord håber vi på, at foreningen
med dette nye initiativ går en spændende og frugtbar
tid i møde.
En succeshistorie om specialdepoterne på Århus Havn.
Af Winnie Nielsen
I løbet
af de sidste to måneder af år 2000 indløber to iøjnefaldende
miljøgodkendelser fra Århus Amt. På Århus Fiskerihavn
følges op på en udløbet godkendelse fra 1989, mens der
samtidig gives en ny godkendelse til opfyldning med
lettere forurenet jord i Århus Østhavn. Opfyldningen
skal ske i forbindelse med en planlagt udvidelse af
havnen.
På fiskerihavnen
gives ifølge miljøgodkendelsen tilladelse til opfyldning
af 16-23.000 m3 let olie og blyforurenet
jord fra den bagvedliggende Langeliniegrund. For at
mindske udvaskning til Bugten føres en dæmning 5 m forud
for deponeringsfronten. Dette sker samtidig med opfyldningen.
Dæmningen færdiggøres dermed først ved deponeringens
afslutning og det deponerede jord har i mellemtiden
direkte kontakt med Bugten. I godkendelsen lægges vægt
på, at havneområdet i vandkvalitetsplanen i Amtets Regionplan
kun har lempet målsætning.
På Østhavnen
forventes den deponerede jord primært at være forurenet
i let grad med olie og PAH´er (nedbrydningsprodukt fra
olien), men godkendelsen inkluderer en række andre fremmedstoffer.
På dette havneafsnit er planlagt deponering af 300.000
m3 jord, hvoraf 40.000 m3 (13%)
er let forurenet. Disse jordmængder skal deponeres over
to etaper. Af disse etaper vil den ene, etape 2, være
i direkte forbindelse med Århus Bugt. Etape 1 er derimod
fuldstændig afgrænset fra Bugten med diger og moler.
Det mest
markante problem med begge godkendelser er vurderingen
om, at der ikke er tale om farligt affald. Analyser
af jorden viser, at grænseværdierne for farligt affald
tilsyneladende ikke overskrides. Amtet har derfor efterfølgende
mulighed for at opstille den vurdering, at anlægget
ikke vil få væsentlige virkninger på det omgivende miljø.
Virksomheden bliver dermed, i henhold til Samlebekendtgørelsen
§3 stk. 2, ikke VVM (Vurdering af Virkninger på miljøet)
pligtig.
Begge godkendelser
ankes af Landsforeningen Levende Hav med hovedargumenter
hvilende på de manglende VVM. Derudover bemærker foreningen,
at kontrollen med jordens kvalitet er for dårlig.
Henning
Ettrup fra Århus Kommunale Værker indkalder til et møde
på Århus Havn vedrørende sagen på Århus Østhavn. Her
bliver tilkendegivet, at havnen/Kommunen er indstillet
på at reducere ansøgningen. Den kommer herefter kun
til at indeholde opfyldning af let forurenet jord i
etape 1. Derudover er de indstillet på en øget kontrol
af virkninger på miljøet ved analyser på vand og bundfauna.
Henning Ettrup pointerer yderligere i et brev, at den
lettere forurenede jord ikke kan deponeres uden en transportgodkendelse
(analyse af indeholdte stoffer fra den oprindelige grund).
Derudover fastslår han, at der inden en eventuel ny
ansøgning til etape 2 vil blive lavet en VVM samt foretaget
en inddæmning. Anken fra Landsforeningen Levende Hav
trækkes hermed tilbage.
En lille
sejr er i hus og succesen fortsætter.
D. 23 marts
dumper der nemlig et brev ind fra Miljøstyrelsen, hvor
miljø-godkendelsen til deponering på Århus Fiskerihavn
ophæves. Sagen hjemvises til fornyet behandling i Amtet.
Klagefristen udløber uden at Miljøstyrelsen modtager
klager og Amtets miljøgodkendelse af specialdepotet
i Århus Fiskerihavn bortfalder dermed d.17 april. En
sejr for havmiljøet.
Nyt
fra Aralsøen
I maj måned
d.å. var jeg ved Aralsøen. Formålet var at få planlagt
årets projekt aktiviteter og få talt med så mange fiskere
som muligt. Turen gik udmærket, fra start til slut og
jeg havde rejseselskab af Makhambet Tairov fra Almaty
til Aralsk.
Status på Aral Tenizi: Projektet
går godt og de ansatte i foreningen Aral Tenizi er ved
godt mod. Der er en relativt stor national og international
opmærksomhed om foreningens arbejde og de bliver inviteret
til og deltager også i en del nationale og internationale
seminarer og konferencer. Selv er jeg ikke i tvivl om,
at foreningen vil bestå mange år efter at vi har trukket
os ud af projektet. De har efterhånden fået oprettet
et større hovedkvarter i centrum af Aralsk, hvor alle
udefrakommende personer, grupper og delegationer aflægger
et besøg.
I slutningen
af 2000 havde de landets premierminister på besøg ude
ved en af de frysestationer for fisk, projektet har
fået oprettet. Det var første gang at en så højtstående
minister besøgte regionen, og så besøgte han kun fiskeriprojektet
– det var en stor ære (og et meget stort arbejde) for
vore venner. Men besøget resulterede bl.a. i at den
kazakiske præsident har udstedt en bulletin No. 62 hvor
han pålægger de kazakiske myndigheder at yde projektet
den nødvendige støtte og opbakning.
Status på fiskeriet: Jeg
kom rundt til størsteparten af landsbyerne og fik også
talt med mange mennesker. Sidste sæson, fra september
til april, blev fiskeriet koncentreret om skrubbefiskeriet
på Aralsøen, og ca. 500 fiskere har deltaget i fiskeriet.
Der er registeret, dvs. landet 740.000 kg, og det er
således det største fiskeri der har været i regionen
inden for de sidste 10 år.
I forhold
til indsatsen er det dog ca. 300.000 mindre end vi havde
forventet. Årsagen er først og fremmest, at 16 af de
bedst organiserede grupper fiskede i et område, hvor
der ikke er mange skrubber. De flyttede ikke til den
vestlige del af søen som lovet os og deres fiskeri trækker
meget ned i det totale resultat, og så er der i et andet
område ved at være for mange fiskere. Der skal en større
spredning på fiskeriet, men fiskerne vil helst blive
så tæt som muligt på hjemmet. Og da det er generelt
for alle, vil områderne med en relativt god infrastruktur
blive overfyldte.
Med deres
små både og dårlige motorer, har de en meget begrænset
radius fra lejren, og i Tastubek, hvor der var ca. 150
fiskere, fiskede man inden for et område der er ca.
10 km langs kysten og 5 km ud i søen. De som havde det
bedste udstyr, brød da også denne grænse og fanger 2-3
gange så meget fisk pr. garn.
Dette og
andre praktiske problemer vil vi nu løse ved at fiskerne
får støtte til opbygning af lejre i den vestlige del
af regionen og samtidig vil vi søsætte et større fartøj
der skal fungere som transportfartøj fra disse lejre
til Tastubek hvor der er en god vej til Aralsk. De praktiske
problemer, med ødelagte veje pga. de store transporter
sidste sæson og pontonbroer m.m. kan projektet løse,
måske ikke dem alle i den kommende sæson, men de kan
løses.
Mht. prisen
på fisken, så har den svært ved at følge med omkostningerne
til specielt brændstof til både og biler. Sidste sæson
blev der solgt mange fisk til flere større byer i Kazakstan
og 150.000 kg skrubber havde projektet taget ansvaret
for, og det gik heldigvis godt. Det svarer til ca. 15
frysevogns transporter på op til 2000 km på meget dårlige
”veje”. Det er også glædeligt at der nu kommer en del
opkøbere til Aralsk fra alle dele af Kazakstan. De køber
eller bytter sig til fisken, men prisen på fisk er ikke
god nok. Energipriserne er for høje til at der kan blive
en rimelig profit til de som investerer i køb, behandling
og salg af skrubber.
Priserne
på de lokalt fremstillede fødevarer er lave og prisen
på fisk vil også i de kommende år være lave. Så længe
fisken bliver solgt indenfor den kazakstanske grænse,
eller til Rusland vil priserne være bestemt af dette
og ikke verdensmarkedet som de danske fisk jo er bestemt
af - og de kazakiske
fisk kommer ikke på verdensmarkedet foreløbig. Ikke
fordi fiskens kvalitet ikke er god nok, men alene fordi
behandlingen og infrastrukturen ikke er til salg på
verdensmarkedet.
Men dette
til trods er økonomien fra skrubber betydningsfuld for
fiskerne og for Aralsk regionen som sådan. Fisken giver
mange arbejdspladser og salget uden for regionen giver
en lille, men dog mærkbar økonomisk forbedring af regionens
økonomi. Regionens officielle økonomi som den registreres
i akimatet, er på 600.000 mill. Tenge/år. Og sælger
man ca. 400.000 kg ud af regionen giver det en omsætning
på 25 mill. Tenge/år.
Perspektiver: Som tidligere år håber vi stadig på at Verdensbanken
snart kommer på banen med den lovede økonomiske støtte
til fiskerisektoren. I 2000 blev der sat tal på denne
støtte og bliver den udløst betyder det at Verdensbanken
er rede til at investere 3 mill. US$ i sektoren. Eksperterne
har fortalt os at projektet og Aral Tenizi kommer til
at spille en betydelig rolle i hvorledes sådan en investering
skal foretages. Vi har sendt vore forslag til banken
og de omhandler forbedring af eksisterende fartøjer,
en fiskerivirksomhed bygget op omkring et relativt moderne
fryseanlæg som står og forfalder i Aralsk og uddannelse
af kvinder til behandling af fisk for et mere internationalt
marked.
Også i år
vil der blive holdt en større generalforsamling hvor
vi som sidste år forventer 600 deltagere. Vi sender
en transport til efteråret med udstyr til de 3 frysestationer
og med udstyr til reparation af deres garn. Fiskeriet
vil starte i september og de fiskere som ikke flyttede
til den vestlige del af søen vil gøre det i år. Så vi
håber og forventer nu en fangst på 1 mill. kg i den
kommende sæson.
Aral Tenizi
vil styrke formidlings indsatsen i det kommende år og
man vil deltage i møder, seminarer og konferencer for
at høste erfaring og for at formidle. Den 1. juli deltager
de i et internationalt seminar i Amsterdam om NGO arbejdet
og om beskyttelse af vådområder.
Fra dansk
side vil vi fastholde strategien om at lade Aral Tenizi
overtage mere og mere af den daglige drift, ved at overlade
flere og flere afgørelser til projektets ansatte og
bestyrelsen i foreningen. Vi vil deltage i den kommende
generalforsamling, men vi har endnu ikke afgjort hvem
der tager sig af den opgave. I de tidligere år har vi
været tilstede for at sætte gang i fiskeriet og for
at hjælpe til i fiskeriets første måned indtil man er
kommet godt i gang og indtil de første fisk er solgt
ud af regionen. Det vil vi ikke i år, derimod ansætter
projektet to lokalt ansatte som er uddannet til salg
og marketing af fisk og så vil vi evaluere i den kommende
vinter.
Jeg synes
det er et støtteværdigt projekt. Det er overskueligt
og det kommer mange mennesker til nytte og gavn. Og
det er derfor jeg endnu engang skal opfordre til, at
alle støtter op om den indsamling som er i gang, med
udstyr og penge til den kommende transport. Vi har udgi
vet en folder til formålet og har du noget udstyr eller
lidt penge så giv begge dele til dette projekt, der
er brug for det.
Koordinator Kurt Bertelsen Christensen
Tale på EU konference
om Grønbogen.
V/ Knud
Andersen Levende Hav
Jeg taler
i dag på vegne af Landsforeningen Levende Hav i Danmark
og jeg skal sætte fokus på det kystnære fiskeri. Jeg
skal have understreget, at selv om kystfiskeriet nu
har fået en selvstændig placering i kommissionens og
regeringernes handlingsplaner for fremtidens fiskeri,
så betyder det så absolut ikke, at kystfiskeriet
i de kommende 6 års støttepolitik får den nødvendige
økonomiske opbakning til udvikling.
I Danmark bliver kystfiskeriet både udkonkurreret af de store fartøjer
til havs og i den økonomiske støttepolitik. Den danske
fiskeriforvaltning indretter sig efter fiskeriets organisation,
som organiserer alle fiskefartøjer fra 100 mill. kroners
klassen og til de mindre joller i kystfiskeriet. Her spiller kystfiskerne ingen økonomisk rolle,
og som sådan bliver de behandlet.
I Levende
Hav har vi arbejdet på at få ændret på disse forhold
i flere år, senest gennem et bredere samarbejde i og
omkring det europæiske kystfiskeri. Vi har bl.a. gennemført
projektet ECOast Fish, og dette projekt gør klart, at
situationen for det mindre, kystnære fiskeri er den
samme overalt i Europa: Kystfiskeriet bliver løbet over
ende på havet, og det har ikke adgang til den økonomiske
støtte, der skal til for at få fastholdt og udviklet
dette fiskeri.
Vi vil
have udviklet det mere naturskånsomme og kystnære fiskeri
på bekostning af det brutale og ikke bæredygtige fiskeri,
som finder sted overalt i de europæiske farvande. Vi
vil have fremmet og udviklet det skånsomme kystfiskeri
af hensyn til vore fælles ressourcer og af hensyn til
havmiljøet. Men
vi vil det også, fordi kystfiskeriet dagligt sætter
spørgsmålstegn ved fiskeriet i det hele taget, fordi
kystfiskeriet er i kontakt med det omgivende samfund.
Og vi mener, det er afgørende for fiskeriets fremtid,
at borgerne får større indsigt i fiskeriet for bl.a.
at få viden om, hvad deres penge bliver brugt til. Her
kan kystfiskerne spille den formidlende rolle. For os
er kystfiskerne den folkelige kontakt mellem fiskeri
og samfund, og den kontakt bør udvikles betydeligt,
men dertil har kystfiskeriet brug for penge.
Vores deltagelse
i denne konference og i debatten om Grønbogen er således
klar: Vi skal indtrængende anmode offentlighedens fiskeriansvarlige
om en større og mere konkret udtrykt politik for kystfiskeriet.
Dertil bør man fremme og forøge den centrale
økonomiske støtte til kystfiskeriet. Projektet ECOast
Fish, vi gennemførte, ville aldrig være blevet realiseret
under de nationale støtteordninger. Det ville fiskeriets
organisationer simpelthen have forhindret. Så vi er
meget overbeviste om, at en økonomisk støtte til det
mindre, kystnære fiskeri skal komme direkte fra Kommissionen,
hvis de smukke ord og planer for kystfiskeriet skal
holde.
Til
slut. Det er nu vores erfaring, at de europæiske kystfiskere
har mere tilfælles end de nationale fiskere i de store
nationale organisationer. I Levende Hav arbejder vi
til fordel for globale fiskerifællesskaber. Kystfiskerne
overalt på denne klode har de samme problemer på havet
og i land, hvor de store, kapitaltunge interesser gør
livet vanskeligt for det fiskeri, som endnu kan levere
friske fisk til de forbrugere, som i dag efterspørger
kvalitetsfisk fanget på en naturskånsom måde.
M.h.t.
det europæiske fiskeri er der ingen tvivl: EU- Kommissionen
bør sørge for og tage ansvaret for, at kystfiskeriet
bliver udviklet ved bl.a. at stille de nødvendige midler
til rådighed.
Tak for
opmærksomheden.
Bønder
og fiskere diskuterer kvælstofudvaskning
Den voldsomme
opblomstring af alger langs den jyske Vestkyst i marts
– april og Levende Havs sammenkædning i den offentlige
debat af denne algeopblomstring med udvaskning af kvælstof
fra landbruget førte til en invitation fra Landbrugets
Samfundskontakt i Ringkøbing og Viborg amter. En invitation
til et møde d. 1. maj mellem bønder og kystfiskere.
Da mødet
faldt sammen med højsæson i tungefiskeriet og genåbning
af den lukkede Torskekasse, var bønderne talmæssigt
i overtal.
Mødet startede
med et besøg på Thyborøn havn, hvor en del kystfiskere
lå og pillede garn. Bønderne fik her en grundig introduktion
til kystfiskeri og dets betingelser. De havde også lejlighed
til at hilse på og tale med de kystfiskere, som lå og
arbejde i havnen. Bøndernes store interesse til trods
var det tydelig, at forhåndskendskabet til fiskerierhvervet,
og kystfiskernes betingelse var meget lille. Det var
tydelig, at de fysiske betingelser for udøvelsen af
kystfiskeriet: små både, meget lidt komfort, lange og
hårde arbejdsdage, usikkerhed om fangst m.v. gjorde
et stort indtryk på bønderne. Sikkert fordi bønder i
deres selvforståelse lægger meget vægt på, at de er
afhængige af naturen, ”de arbejder på naturens præmisser”,
men nu fik de lejlighed til at møde nogle, som i langt
højere grad end landbruget er underlagt naturens luner.
Det næste
besøg var hos gårdejer Leif Johansen, der har en svinebedrift
med ca. 400 hektar jord og det dertil antal lovlige dyreenheder,
primært grise. Deltagerne fik en præsentation og rundvisning,
samt en introduktion til kvælstofanvendelsen på ejendommen.
Undervejs
på turen var der en god stemning samt en god debat også
i mindre grupper.
Turen blev
afsluttet på Kystcentret i Thyborøn, hvor også en afsluttede
debat foregik:
- En del af bøderne mener ikke, landbruget kan komme
længere med nedsættelse af gødningsforbruget og dermed
næringsstofudvaskningen.
- Andre bønder mener, at det er muligt at komme længere,
og at det blot er et spørgsmål om at have høje mål.
- Landbruget fremhæver den forsinkelseseffekt der
er, når der indføres ny teknik. Der kan gå adskillige
år, før virkningerne viser sig i vandmiljøet, mener
de.
·
Levende Hav gjorde klart, at man forsat vil søge
at få fokus på kvælstofudvaskningen, fordi kvælstofniveauet
i de kystnære områder kan have en stor negativ indflydelse
på kystfiskeriet.
Trods de
forskellige synspunkter var der enighed om, at det er
godt at få dialogen i gang.
Man enedes
om at undersøge mulighederne for at gøre studerende
interesserede i at undersøge sammenhæng – eller mangel
på sammenhæng, mellem
landbrugsudviklingen og kvælstofudvaskningen derfra
og agleopblomstringen / kvælstofniveauet i de lokale
kystnære områder.
Både
1999 og 2000 var rekordår med iltsvind i de indre danske
farvande.
Peder
Pedersen
Regulering
af tungefiskeriet.
Sidste år
manglende der en regulering af tungefiskeriet. Det medførte
kaotiske tilstande, hvor tungekvoten var opfisket før
tungerne nåede den jyske vestkyst, hvor kystfiskerne
kan fange dem.
Levende
Hav tog sagen op overfor både minister og folketing,
og Fødevareminister Ritt Bjerregård lovende en bedre
regulering i år.
Fiskeskipper
Henning Thøgersen, Kutter Gefion L 401 betegner reguleringen
i år som betydelig bedre end sidste år - alle har stort
set været tilfredse.
I
år har der ikke været frit fiskeri, men regulering fra
starten af sæsonen, og allerede midt i maj blev der
indført en begrænsning på 250 kg tunge pr. fartøj/kalenderuge
i Nordsøen. Mængden er fra slutningen af maj sat ned
til 200 kg. Sidste år blev der indført stop for tungefiskeri
d. 9 maj.
Her
midt i juni er der ifølge Fiskeridirektoratets opgørelse
næste 100 tons tilbage af en total kvote på 754 tons.
Reguleringen
i år har altså medført, at kystfiskerne også har fået
del i tungefiskeriet, men den har også medført en langt
bedre afregning på tungerne, fordi markedet for tunger
ikke er blevet dumpet med de store mængder, som tilfældet
var sidste år. Gennemsnitprisen har været langt bedre
og prisen ligger nu på op til 130 kr./kg. Det er en
afregningspris, som er til gavn for såvel kystfiskerne
som det omgivende lokalsamfund.
Vi
håber at Fiskeridirektoratet og politikerne har lært
af denne sag. De skal være på vagt ellers risikerer
kystfiskerne til stadighed at blive klemt af det brutale
fiskeri.
Peder
Pedersen
Skarv bestanden reguleres
Af Kurt
B. Christensen, bearbejdet af Peder Pedersen
Levende Hav mener, at skarven høre til i den danske
natur, og der vil den også være i fremtiden. For ikke
så længe siden forsøgte vi at udrydde skarv og andre
dyr og fugle, men de aktiviteter hører historien til,
og de kommer forhåbentligt aldrig tilbage. Men skarvbestanden
skal heller ikke have lov til at vokse uhæmmet på bekostning
af kystfiskere og andre naturbrugere. Den skal reguleres.
Derfor er
det glædeligt, at Miljøminister Svend Auken ovenpå den
debat, som Levende Hav startede med et stormøde i Standby
i november sidste år, støtter en reduktion af bestanden
ned til max. 600 skarvreder på Hirsholmene. De 600 reder
svarer til en reduktion på over 50% af den mængde reder,
der var på holmene i 2000, men reduktionen bliver betydelig
større end 50%. Det ses i skarvudviklingen på Hirsholmene.
I 1996 var der ingen reder, i 1997 3 reder, 1998 76
reder i 1999 340 reder i 2000 1209 reder. Fortsætter
udviklingen som i de seneste 4 år, hvad man må forvente,
vil optællingen i april/maj dette år vise 2-3000 reder.
Der bliver brug for en betydelig regulering dette år.
Levende
Hav støtter reguleringen, for skarvudviklingen på Hirsholmene
skader naturen og de mennesker, som skal leve i og af
naturen rundt Hirsholmene. Og vi skal opfordre fiskere
og jægere til at støtte op om planen. Vi ved ligeså
lidt som andre, om denne regulering vil vise sig at
være nok. Men vi skal opfordre til at få etableret en
tæt kontakt til Statsskovsdistriktet og Skov og Naturstyrelsen
for derved også at komme på forkant med udviklingen.
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk
Forening, Dyrenes Beskyttelse og Naturrådet tager skarpt
afstand fra Skov og Naturstyrelsens planer om en reduktion
af skarverne på Hirsholmene. Men i Levende Hav ser vi
beslutningen som et skridt i den rigtige retning, hvor
der er balance mellem naturens og menneskenes interesser.
Vi håber, at den kan være med til at få gjort op med
den forældede tankegang, som hersker i de toneangivende
grønne organisationer, at naturen må fredes for os almindelige
mennesker, fordi vi engang ødelagde naturen.
Almindelige mennesker ødelægger ikke længere naturen
eller udrydder skarver. Så hvis de grønne organisationer
vil have mere indflydelse, end os andre i naturfredninger,
så må vi kræve, at de medbringer et folkeligt mandat,
når de vil have fredet eller beskyttet et område eller
dyr.
For dette at beskytte, bevare eller frede naturen
er ikke et spørgsmål om, hvor mange medlemmer man har
i en forening. Hvis naturfredninger, naturbeskyttelser
og naturreservater skal fungere tilfredsstillende, hensigtsmæssig
og bæredygtig - for os alle - så skal lokalbefolkningerne
være med, hele vejen, og så må det så tage den tid,
det tager.
Burfisk til alle!
Global Økologi juni 2001
I det kommende
nummer af Global Økologi, som udgives af Det Økologiske
Råd er temaet opdræt af fisk. Journalisten og lystfiskeren
Steen Ulnits går som ventet til angreb mod forureningen
ved opdræt i de åbne vande og han anbefaler opdræt i
recirkulerede anlæg under kontrollerede forhold. Nordmanden
Gunnar Album giver os en god indføring i den norske
lakseopdræt, en virksomhed som han sammenligner med
den danske svineproduktion, både hvad angår økonomi
som drift. Det er overraskende at den norske produktion
nu er nået op på 500.000 tons/år. Opdræt af 500.000
tons kræver ca. 1,5 mill. tons vildtfanget fisk til
foder, eller de samme mængde industrifisk, som den danske
flåde fanger om året, det i sig selv er en katastrofe
for havets økosystem og de vilde fiskebestande.
Men hvorfor
er artiklen fra Karl Iver Dahl-Madsen, ansat ved DHI
og fortaler for flere havbrug, med i GØ? Hvis den nye
redaktør af bladet Global Økologi vil forny bladet ved
modstillinger, uden forbindelse til virkeligheden, så
lykkes det for ham med Madsen i den ene grøft og Ulnits
i den anden. Temaet er produktion af fisk, men med
fokus på miljøet. Det er Madsen er ligeglad med,
for hans partsindlæg for havbrug, har intet med temaet
at gøre. De få problemer der ifølge Madsen er forbundet
med opdræt er enten ikke problemer eller også bliver
de løst, uden problemer. Madsen vil have flere havbrug
og sådan er det.
Det skræmmende
er at han og andre har fået overbevist Svend Auken om
at alt er godt, nye havbrug er ikke noget problem. Et
andet sted i dette nyhedsbrev er der et indlæg om tobisens betydning for havets økosystem og den lave
gastronomiske kvalitet der knytter sig til opdrættede
fisk. Så her skal jeg blot slutte af med at slå fast,
at de lavvandede danske farvande er uegnede til havbrug
og at fangsten af industrifisk skaber kollaps i tobisbestandene
og at opdrættede fisk ikke smager godt og at vi nu bør
sætte alle sejl for en bæredygtig forvaltning af vore
vilde bestande, i stedet for at bruge penge og natur
på havbrug og store mængder af energi
på recirkulerede
saltvandsbrug.
Kurt B.
Christensen
Sejlplan
for M/S Anton – for et levende
hav
”Det
bæredygtige fiskeri” i perioden 30/6 – 28/9 2001
