2001 nr. 2

Indhold i dette nummer:

Indkaldelse til ekstraordinær Generalforsamling d. 26. maj

Uddrag af referatet fra Levende Havs Generalforsamling d. 24. marts

Nyt fra sekretariatet side

Forsøg med biologisk bekæmpelse af begroning

Nyt fra sekretariatet

Kære læser, dette nummer af nyhedsbrevet er forsinket nogle uger. Det skyldes at jeg har haft orlov i en periode i forbindelse med at et af mine børn har fået konstateret diabetes. Når nyhedsbrevet også er mindre end det plejer at være er det fordi det skulle ud nu af hensyn til indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling og at de seneste uger har været så travle at det ikke har været muligt at lave et mere fyldetsgørende nyhedsbrev.

Derfor er der en række artikler som du først får i næste nyhedsbrev, som jeg til gengæld håber på at kunne udsende i løbet af ca. 3 uger.

Peder Pedersen

 

Uddrag af referatet fra Levende Havs Generalforsamling d. 24. marts 2001 i Grenå.

 

De ca. 20 fremmødte til Levende Havs generalforsamling 2001 i Folkekøkkenet i Grenå indledte debatten over en udsøgt økologisk havkat, tilberedt af Peter Bo, og serveret i enkle, indtagende portionsanretninger. Der blev udvekslet oplysninger om skarver, fiskekvoter og planer for fremtiden, og nogle benyttede lejligheden til at få hilst på den kazakhiske delegation fra Aralsøen, der medbragte hilsner fra de lokale fiskere. Således gastronomisk, økologisk og politisk opmuntrede, tog deltagerne fat på den lovligt indkaldte generalforsamling.

 

Formandens beretning

Formand Gunnar Jacobsen bød vel-kommen og gen-nemgik i sin be-retning foreningens aktiviteter i 2000 (se de enkelte projekter neden-for). Mange gode og frugtbare initiativer er i gang, og økonomien er i balance, men det kniber fortsat med tilgangen af medlemmer. Gunnar optegnede derefter den generelt vanskelige situation i fiskerierhvevet for tiden, og beskrev de uheldige følger af et stort pres på fiskeressourcerne, forurening og ikke mindst en uhensigtsmæssig regulering af fiskeriet.

Efter en kort debat, hvor Knud Andersen også gav deltagerne en status for foreningen Fiskernes Økologiske Netværk, godkendtes beretningen.

 

Godkendelse af årsregnskab

Kurt B. Christensen fremlagde nøgletal fra regnskabet, og lagde vægt på at det er lykkedes at halvere revisorudgifterne i forhold til året før, samt at underskuddet fra 1999 er kommet ud af verden, bl.a. ved hjælp af fondsbidrag. Foreningens omsætning er steget fra ca. 1,8 mill i 1999 til ca. 2,3 mill i 2001. Kurt fremhævede også, at aflæggelsen af det lokale regnskab fra Aral projektet ifølge revisor har været særdeles tilfredsstillende.

Maja Andersen opfordrede bestyrelsen til at lave en budgetlinje for ”eksterne møder”

Regnskabet blev herefter godkendt.

 

Evaluering af igangværende og afsluttede projekter og arbejdsgrupper

Aralprojektet

Aralprojektet havde i år besøg af præsident Zhannat Makhambetova, vicepræsident  Akshabak Batimova og bogholder Karakuz Zhumakhmetova fra Aral Tenizi.

 

Zhannat Makhambetova

fortalte om forenin-gen Aral Tenizi og fiskeriprojektets re-sultater, samt om de transporter som fis-kerne har fået fra DK. Sidste år gik det rigtig godt med fiskeriet: Der blev fanget 600 ton, (i 1996 fangedes kun 50 tons), og fordi projektet kunne leje en fiskeforarbejd-ningsfabrik, var det også muligt at behandle fisken og få den solgt. En vigtig bifangst fra denne fremgang i fiskeriet på Aralsøen er, at det er med til at nedsætte fisketrykket i de andre mindre søer i området. Efter mange års hårdt fisketryk trænger disse mindre søer til ro…

Opholdet i Danmark har gjort stort indtryk på de 6 unge tolke som var på studietur i slutningen af 2000. De unge er aktive i den økologiske klub i Aralsk, som blev oprettet på initiativ af Claus og Henriette, da de var udstationeret der.

Zhannat sluttede sin tale med at takke de danskere som gennem udstationering i Aralsk har ydet en stor indsats for projektet.

 

Ecoast Fish

Kurt B. Christensen fortalte, at projektet som sådan er afsluttet med afholdelse af et meget vellykket Europæisk Kystfiskerseminar i december 2000 på Gjerrild Kro. Der var mere end 30 deltagere, de fleste aktive kystfiskere fra de nordeuropæiske lande. Der er udgivet en rapport på engelsk fra seminaret, den vil være et input til EU's grønbog om fiskeri. Seminardeltagerne er enige om at fortsætte samarbejdet kystfiskere imellem, og man vil forsøge at finde finansiering til at formalisere netværket og fortsætte samarbejdet.

 

Havforurening

Oplæg til debat ved Finn Bro Rasmussen

Professor Finn Bro Rasmussen fra DTU var inviteret til generalforsamlingen for at give et indblik i det europæiske arbejde med havforureningen, bl.a. de i tiden meget omtalte 100.000 kemiske stoffer, der florerer i naturen uden sikker viden om deres effekter. Der kom en række emner på banen, og det blev klart (hvis nogen skulle have været i tvivl), at der er nok at tage fat på for havforureningsgruppen.

 

Han fortalte bl.a. tilhørerne at der i dag er 30 – 40% af Østersøen hvor der er permanent iltsvind, den store udledning af næringsstoffer har så drastiske konsekvenser fordi iltningen i Østersøen er ringe.

 

Desuden kunne han fortælle at vi i Danmark har 22 forbrændingsanlæg uden dioxinfiltre, (den oplysning har LLH ikke kunnet få fra Miljøstyrelsen) og at industriens brug af PCB ikke kontrolleres.

 

På trods af de mange kemiske forureninger i havmiljøet gjorde Finn Bro Rasmussen klart for tilhørerne, at den altovervejende trussel mod havmiljøet i disse år er den voldsomme udledning af næringsstoffer fra landbruget. Han understregede samtidig at de forskellige vandmiljøplaner kun har haft en meget ringe virkning på udledningen af næringsstoffer fra landbruget til havet.

 

Efterskrift: de seneste par ugers avisartikler om emnet har om ikke andet så understreget at Finn Bro Rasmussen har ret i at vandmiljøplanerne ikke har virket.

 

Pilotforsøget med biologiske alternativer til giftig bundmaling.

Jan Larsen fremlagde resultaterne fra pilotforsøget med biologiske alternativer til giftig bundmaling.

Peder Pedersen fortalte, at arbejdsgruppen især har beskæftiget sig med problematikken omkring bundmaling, men gruppen er også gået ind i et par konkrete sager på Århus Havn, hvor Århus amt har givet tilladelse til, at der køres forurenet jord i havnen i forbindelse med opfyldning.

Det har været et ønske, både fra bestyrelsen og arbejdsgruppen, at der blev mulighed for at ansætte en person der skal tage sig af havforurening. Det ser med de midler der er afsat på finansloven ud til at lykkes.

Knud Andersen opfordrede arbejdsgruppen til at tage fat på dioxin forureningen.

 

Flemming Madsen fortalte om det meget store alge opblomstrings problem som lige for tiden hærger på vest-kysten. Algerne, popu-lært kaldet fedtemøg fylder garnene og gør det umuligt at fiske med garn. I dag er kvælstofniveauet i Nordsøen dobbelt så høj som for 30 år siden.

 

 

Ghana

Nils Tvilling meddelte, at der fortsat arbejdes på at få finansieringen af projektet i Ghana på plads. Nils var i begyndelsen af året i Ghana for at udbygge den forundersøgelse, der blev lavet sidste forår.

 

Budget for det kommende år, fastsættelse af kontingent og valg af revisor.

Kurt B. Christensen fremlagde budget incl. et uændret kontingent, som begge blev enstemmigt vedtaget. Generalforsamlingen valgte at forsætte med Revision Øst med ønske om at revisorudgifterne falder yderligere.

 

 

Valg til bestyrelsen

Jan Larsen valgte alligevel at genopstille, dog kun for et år, idet Thyge Jensen fra Esbjerg Fiskerimuseum har tilkendegivet, at han gerne stiller op til bestyrelsen næste år.

Genvalgt til bestyrelsen blev derfor:

Jan Larsen for 1 år.

Kurt B. Christensen, 2 år.

Gunnar Jacobsen, 2 år.

Børge Jacobsen, (suppleant).

 

Mødet blev afholdt og sluttede i god ro og orden, og mens de delegerede forlod generalforsamlingen (uden at skabe problemer for trafikreguleringen), kunne det konstateres, at det nye år fik en fredelig og forhåbentlig frugtbar start, hvor nye og eksisterende projekter vil tiltrække flere brugere og venner af havet til arbejdet for at holde iltsvindet nede og humøret oppe.

 

Forsøg med biologisk bekæmpelse af begroning.

I sommeren 2000 udførte LLH et forsøg med alternative midler til at hæmme begroning på skibe. Det skyldes selvfølgelig, at de almindelige produkter, der bruges til det formål, er giftige og ophobes i fødekæden. Forsøgene blev udført i samarbejde med Bønnerup Lystbådehavn, Naturhistorisk Museum i Århus – der stod for at identificere de forskellige dyr og planter i begroningen – og Århus Amt, der bevilligede lidt penge til formålet. Det meste af det praktiske arbejde blev udført af landsforeningens sekretær Peder Pedersen.

 

Vi valgte at afprøve virkningen af en lang række krydderier, fordi de er en del af plantens forsvarssystem. Mange af dem har kendte biologiske virkninger - lokalirriterende, virkning på nervesystemet, forstyrrende på sanserne og så videre. Desuden forekom det os, at det ville være fint at bruge stoffer, som har været afprøvet på mennesker i årtusinder. Det var en afveksling fra den sædvanlige situation, hvor vi inddrager havet i det ene storstilede kemiske eksperiment efter det andet. En anden dejlig ting ved krydderierne er, at de nedbrydes

 

biologisk. Det sige, at de forsvinder af sig selv, hvis man skulle finde ud af at de har en eller anden ikke forudset bivirkning. Det gør de gængse stoffer ikke, og uanset  formålet burde det vel egentlig være kriminelt at hælde stoffer i havet, der ikke nedbrydes og som ophobes i fødekæderne. Endelig har vi sikkert sat rekord ved at søsætte historiens mest velduftende fartøjer.

 

Vi smurte vores krydderblandinger på nogle og tres prøveflader, der hver skulle forestille en meter skibsside i vandlinien. Prøvefladerne var samlet i en række flåder, der lå fortøjret i havn sommeren over.  En del af stofferne - kryddernellikeoile, sort peber olie, pebermynteolie,  kamfer og cayenne - viste biologisk aktivitet, ved at der var mindre begroning på disse prøveflader. Ikke overraskende var det dog fladerne med Hempels den bedste, der var mest effektiv. Vi har selvfølgelig ikke opfundet en ny bundmaling, men vi har vist en mulig vej og arbejder på at få søsat et forsøg i sommer, hvor de bedste af stofferne afprøves igen, men denne gang i et bæremiddel og vi spekulerer mest på en god vandbestandig voks.

En mere omfattende rapport fra forsøget kan rekvireres hos sekretariatet. 

 

Let us heartily congratulate you on forthcoming New Year!
Our world must enter the New Year and the new Millenium III with wonderful wild nature.

Nyt fra Aralprojektet

 

Indsamling til fordel for fiskerne ved Aralsøen 

I efteråret 2000 sendte fiskerne og skolerne ved Aralsøen, gennem Aral Tenizi en anmodning til Landsforeningen Levende Hav. De beder os støtte med brugt udstyr til mange formål. Vi planlægger nu at sende en transport i efteråret. Det bliver en transport med udstyr, som der er hårdt brug for i regionen, og vi beder dig om at hjælpe med indsamlingen. 

I løbet af et par uger vil du modtage nogle pjecer om indsamlingen. Vi håber du vil tage pjecerne med rundt hvor du kommer: på arbejdspladsen, skolen, foreninger, fester og hvor du ellers kommer.

Vi håber at du vil lægge et godt ord ind for sagen, og opfordre folk til at støtte indsamlingen med udstyr eller penge.

Selvfølgelig håber vi også at du selv har mulighed for at støtte indsamlingen med et beløb.

Hvis du har brug for mange pjecer, eller helst vil være fri for at modtage nogen, så ring til sekretariatet på 87 58 07 55.

 

Besøg fra Kazakstan

I perioden fra d. 17. marts til d. 2. april regner vi med igen at have besøg fra Kazakstan. Denne gang er det Præsidenten for Aral Tenizi, Zhannat  Makhambetova, vicepræsidenten Akshabak  Batimova, og  Karakuz Zhumakhmetova der er bogholder i foreningen. Gruppen skal bl.a. deltage i Levende Havs generalforsamling, og mødes med forskellige projektdonorer. Derudover skal gruppen mødes med en række danske foreninger indenfor miljø og menneskerettigheder, ligesom de skal mødes med repræsentanter for de offentlige myndigheder i Danmark. Hvis du er interesseret i at møde gruppen, eller på anden vis gøre en indsats i forbindelse med gruppens besøg, så kontakt sekretariatet.

 

 

Indtryk fra en studietur i Danmark

 

 Mit navn er Akamaral Utemisova. Jeg var en af deltagerne i den kazakhiske delegation til Danmark i november-december 2000, og jeg vil gerne kort delagtiggøre jer i mit indtryk af denne tur.

 

Vi var i Danmark i 25 dage, og nåede rundt til næsten alle hjørner. Det vil sige, vi har været i København, Århus, Herskind, Hjortshøj, Grenå, Bønnerup Havn, Hirtshals, Strandby, Hover, Vejle, Esbjerg, Haderslev.

 

Jeg kunne vældig godt lide Dan-mark, fordi det er et smukt land med meget venlige ind-byggere. Jeg var meget imponeret af de rene gader, og det, at alle forsøger at holde tingene i orden. På alle steder, hvor vi kom frem, blev vi mødt med varme og venlighed af vore værter. Jeg kom til at holde meget af de komfortable danske huse, og deres kaffe…

 

Vi så højt udviklet fiskeindustri, vindmøller, undervisningsinstitutioner (skoler, universitet, journalisthøjskole), radio og tv, og besøgte kvindernes krisecenter i Århus. Vi hørte om det danske samfund og dets struktur. Vi blev introduceret til genbrugssystemer, og til økologiske samfund i Herskind, hvor vi også mødte formanden for brugsforeningen. Vi var i en række havne, bl.a. i Bønnerup, hvor vi fik en grundig fortælling om havnens historie, og om opbygningen af de syv store vindmøller af Knud Andersen og Ruud Dekker. Vi sejlede med Henning Thøgersen, så et dambrug, og besøgte Nordsøcentret. Vi deltog også i et fiskermøde om skarver, og vi besøgte organisationen SINTEF, der producerer og tester garn. Vi så Atlanterhavet, ved Nordsøens kyst.

 

På Levende Havs kontor i Grenå fortalte Peder Pedersen, der er kontorchef, os om foreningens arbejde og målsætninger. Vi hørte om foreningens overordnede mål: at arbejde for bevarelsen af det maritime landskab, og at sikre artsdiversiteten i flora og fauna, at arbejde for fremtidige generationers mulighed for at have et fiskeri, der er bæredygtigt både økonomisk og socialt. Jeg var selv meget interesseret i foreningen, fordi vi har en “søsterforening” til Levende Hav i Aralsk: “Aral Tenizi”, (det betyder Aralsøen). Denne forening arbejder først og fremmest med fiskeriprojektet “Fra Kattegat til Aralsøen”. Vores arbejdes mål er at støtte et bæredygtigt fiskeri i Aralsøen, og at hjælpe de lokale fiskere og deres familier. Levende Hav har en meget vigtig rolle for vores fiskere, fordi de har modtaget en stor mængde konkret hjælp fra den danske forening.

 

Angående den administrative struktur i Danmark, var vi i en kommunal administration i Herskind og Haderslev, vi var indenfor i parlamentet i København, og vi var heldige at møde og give hånd til den danske statsminister. Vi så dron-ningens slot i København, og var imponerede over den respekt, danskerne har overfor deres traditioner. Vi besøgte også FNs infor-mationscenter i København, og vi blev vist rundt på Danmarks ældste avis, hvor vi fik en lektion i mediernes rolle i et demokratisk samfund.

 

Vi har været mange steder, og overalt var folk gæstfrie og viste os respekt. Vi holdt fem eller seks foredrag, hvor vi fortalte om vores Kazakhstan, dets historie, traditioner, om arbejdet i projektet og i Aral Tenizi, og om uddannelsessystemet i vores land. Under disse foredrag mødte vi mange interessante mennesker og diskuterede med dem.

 

Jeg vil afslutte med at gentage, at jeg meget godt kunne lide Danmark. Jeg er meget glad for, at Danida hjalp os til at kunne besøge dette land. Nu har vi en masse ideer, som måske kan realiseres, når vi er hjemme i Aralsk. Især ønsker jeg, at vore fiskere kan blive stærkere, og at vi kan udvikle demokrati i vores region. Det var i den forbindelse f.eks. lærerigt at deltage i fiskernes møde i Strandby (Det offentlige møde om skarven). Mødet var arrangeret af Levende Hav. Fiskerne mødtes der, og diskuterede problemet med de fugle, der spiser stort set alle fisk nær kysten. Igennem tre og en halv time diskuterede fiskere, lokale myndigheder, og almindelige mennesker, hvad man skal gøre. En var enig, en anden uenig – men kendsgerningen er, at alle udtrykte sig frit. Jeg så, at demokratiet er på et meget højt niveau i dette samfund.

 

Tolkegruppen sammen med tre danskere fra Aralgruppen

 

Jeg vil gerne takke det danske folk for at det betalte skat, og dermed hjalp os til at se Danmark – seks unge tolke, som efter deres rejse vil anvende deres nye viden til at udvikle deres region.

 

Akmaral Utemisova, office manager, Aral Tenizi, Aralsk.

Offentligt møde om skarven

 

Der var op mod hundrede deltagere i mødet der blev afholdt d. 30. november i Strandby, heraf en meget stor del fiskere. Baggrunden for mødet var en opfordring til Levende Hav fra fiskeskipper Nils Tvilling på vegne af fiskere fra Strandby som ønskede at få debatte-ret skarvens indflydelse på fiskeriet.

Fiskerne var overbeviste om, at skarverne udøver alvorlige skader på rødspætte- og tungeopvækstområderne rundt Hirsholmene, et af de vigtigste områder for rekruttering af rødspætter og tunger til Kattegat og Skagerrak. Fiskerne fortæller, at de i deres nedgarn dagligt fanger fladfisk med bidemærker. På det åbne hav, fanges nu fisk med bidemærker som bundgarnsfiskerne har kendt til i mange år.

 

Levende Hav kontaktede forud for mødet myndigheder og uafhængige eksperter på området, som alle fik mulighed for at deltage i mødet. På mødet var der oplæg af: Palle Uhd Jepsen, Skov og Naturstyrelsen leder af reservatsek­tionen, Poul Hald Mortensen, ekspert på skarver og Jens Gregersen, ekspert på skarver. Deres indlæg gav deltagerne en grundig indføring i skarvens udbredelse, levevis, fødegrundlag og i den forvaltningen af skarven.

 

I debatten var myndighederne under pres for ikke at have gjort noget for at regulere skarvbestanden på Hirsholmene, hvilket fiskerne mente var til stor skade for fiskeriet, ligesom de blev kritiseret for ikke at have lavet en undersøgelse af skarvbestanden indflydelse på fiskeriet ved Hirsholmene.

 

Uddrag fra debatten (citaterne er ikke alle ordrette)

 

Arne Jensen fisker, tidligere var der masser af små fisk ved det fredede område ved Hirsholmene, men nu kan vi ikke fange noget som helst, hvorfor? Tidligere kunne vi fange godt med ål i ruserne ved Hirsholmene, nu er der ingen, hvorfor? For få år siden udsatte vi en masse små ål, men skarven spiste det hele, hvad skal det blive til med fiskeriet?

 

Vilhelm M. Jensen formand for Strandby fiskeriforening, vi har fremsendt klager over denne sag siden 1997. I 1997, fik vi at vide, at der ikke måtte/skulle etableres nogen skarvkoloni på Hirsholmene. Et år senere fik vi, uden begrundelser, at vide, at nu måtte skarven etablerer sig på Hirsholmene. Hvem har bestemt det, og hvorfor bliver vi ikke spurgt, inden en sådan beslutning bliver taget?

 

Allan Buch bundgarnsfisker oplyser at i 1948 ser man de første klager fra fiskeres som lever af fiskeriet i Horsens fjord, i dag er der ikke noget fiskeri i Horsens fjord. Selv har jeg og andre fiskere råbt op om problemerne de seneste 20 år, men intet er sket. Og nu er fiskeriet, specielt bundgarnsfiskeriet, i de indre og sydlige danske farvande ved at være slut, sådan er det gået med den voksende bestand af skarver. Jeg skal derfor advarer jer fiskere i dette område, sådan vil det også går her. ”Vi bliver også nødt til at stå sammen for at fortælle styrelsen at der må og skal en ændring til”.

 

Poul Tvilling Jeg er 3 generations fisker, har fisket i 35 år her og fisker med bundgarn. Vi etablerede os ved Frederikshavn i 1995 og de første år gik det godt, men i år har jeg kun fanget 1/5 af hvad jeg fangede året før. Fiskene er simpelt hen bidt i stykker i mit bundgarn. Fiskene er bidt i stykker og jaget ud i garnene i deres forsøg på at flygte fra skarven, det er meget ubehageligt og meget uforståeligt at vi nu skal opleve det syn så mange gange.

 

Poul Hald Mortensen  Begivenheder i 1982 fik en afgørende betydning og indflydelse på udviklingen for skarven. Den skarv som yngler i Danmark, og som vi kalder Mellemskarven Phalacrocorax carbo sinensis, begyndte at anlægge reder på jorden. Og hermed fik skarven så også en mulighed for at anlægge kolonier mange flere steder, bl.a. også på Hirsholmene. Poul fik også understreget, at hans personlige holdning til reguleringer af skarven, havde ændret sig, i forhold til den periode hvor han var ansat i Skov- og Naturstyrelsen ”I dag vil natur og menneske være bedre tjent med en bestand på ca. 25.000 par”.

 

Jens Gregersen ornitolog og skarv optæller, understreger, at Hirsholmene sikkert er Danmarks mest værdifulde yngleplads. Og skarven yngler ifølge Jens kun på den største ø Græsholm, og på Græsholm er der også et rigt fugleliv, med bl.a. store kolonier af sølvmåger og tejster. Tidligere havde man forsøgt sig med reguleringer af den relativt store bestand sølvmåger som holder til på øen, men uden held. Selv om det ser voldsomt ud med en udvikling fra nul – 1200 skarvreder på 4 år så er det en normal udvikling i en etableringsfase, ifølge Jens. Så på det område er udviklingen på Hirsholmene ikke usædvanlig. Kolonistruk­turen på Hirsholmene med reder på jorden, meget tæt på hinanden, medfører selvfølgelig skarven presser andre fugle på øen, men sådan er det nu i naturen, den kan vi mennesker fundamentalt jo ikke lave om på.  Jens slutter af med at få sagt, at vel har fiskerne i deres arbejde problemer med skarver, men selv mener han også, at han har problemer i hans arbejde, specielt når han finder fugle som er druknet i fiskernes garn. På Hirsholmene, i det internationale fuglereservat, har han gennem årene fundet flere tejster indfiltret i fiskegarn og hver gang gjorde fundene ham oprevet.

 

Palle Uhd Jepsen Skov og Naturstyrelsen administrerer blot den i Folketinget vedtagne lovgivning, vi bestemmer ikke politikken. Men vi har altså også set, at det går galt mange gange når mennesker har hersket for meget, f.eks. fik menneskene jo næsten udryddet skarven. Men også forvaltningen er under forandring, og vi er arbejder nu med begrebet bæredygtighed. Mht. den manglende undersøgelse af skarven på Hirsholmene, tager jeg kontakt til Danmarks Fiskeriundersøgelser, for at få afklaret om der kan blive stablet en undersøgelse af skarvernes  indflydelse på fiskebestandene rundt Hirsholmene. Palle kunne også oplyse, at forvaltningsplanen for skarv skulle have være revideret i 96 - 97, det blev den ikke - måske er der nu en anledning til at gøre det.

Allan Buch Bundgarnfisker, Jeg har nu været med i mange år. Der er lidt nye toner i dag, og jeg håber virkelig snart der sker noget. For alle bør være klar, over at det nu er ved at være absolut sidste udkald for bundgarnsfiskeriet i Danmark.

 

Rapporten fra Skarvmødet, der er på 8 sider kan fås ved henvendelse til sekretariatet. 

 

Levende Hav mener at der bør laves en ny forvaltningsplan for skarven. Og at den må tage et vidtgående hensyn det naturskånsomme fiskeri.

 

2000 blev det største Skarv-år i nyere tid, med tæt ved 43.000 reder. I 1980 var der i det nordlige Østjylland nul reder. I år blev der optalt ca. 5500 reder. På Hirsholmene, som nu er til debat, var der i 1996 nul reder, i 1997 3 reder, 1998 76 reder, 1999 340 reder og i år er der optalt 1209 reder.

 

(De følgende oplysninger er hentet  i ”Arbejdsrapport 136 fra DMU, udgivet i okt. 2000.)

 

·        Antallet af skarv kolonier er steget markant de seneste år. Stigningen skyldes især udviklingen i kolonier med tilknytning til Kattegat og Nordsøen.

·        I 2000 blev antallet af skarvreder opgjort til 42.461 i Danmark, det højeste antal reder i nyere tid. I sammenligning med 1996, som havde rekorden, er der ca. 2000 flere reder i 2000.   

·        Den mest markante fremgang er sket på Hirsholmene ud for Frederikshavn, hvor kolonien på blot 4 år, er vokset fra 3 reder i 1997 til over 1200 reder i 2000. Fra 1999 – 2000 er antallet af reder vokset fra 340 til 1209.

 

Man vurderer, at det er sandsynligt, at antallet af ynglende skarver på Hirsholmene vil stige yderligere i de kommende år.

 Kurt B. Christensen