2001 nr. 1

 

Indhold i dette nummer:

Europæisk Kystfiskerseminar

Køb fisk fra Naturskånsomt Fiskeri

Nytårshilsen fra Aralsk

Nyt fra Aralprojektet

Indtryk fra en studietur i Danmark

Offentligt møde om skarven

Generalforsamling 2001

Århus Havn som losseplads

 

Europæisk Kystfiskerseminar

 

En grå decemberdag mødtes en række kystfiskere fra det nordlige Europa på Gjerrild Kro. Siden 1998 har projektgruppen for ECOast Fish internationale del arbejdet på at opbygge et netværk, der kunne danne grundlag for et seminar. Efter lange perioder med forhandlinger og usikkerhed om finansieringen lykkedes det endelig at stable et seminar på benene. Med 40 fiskerikompetente og motiverede deltagere var fundamentet lagt til et lærerigt seminar. Uden unødig selvforherligelse og kammeratligt rygklapperi må vi konkludere, at seminariet blev en stor succes.

Det var hårdt arbejde. Fra torsdag aften til lørdag aften blev der holdt 13 oplæg med efterfølgende debat. Fredag formiddag var vi på ekskursion for at få et lille indblik i dansk fiskeri. Vi besøgte Grenaa Fiskeauktion og Grenaa Fiskeriforening, hvor formand Leif Hansen tog godt imod. Vi var i Bønnerup Strand hvor Knud Andersen viste rundt. Fredag middag tog vi så fat på præsentationerne. Til stede var fiskere fra Finland, Sverige, England samt Danmark, og de repræsenterede en bred vifte af redskabstyper: Trawl, garn, snurrevod, line, bomtrawl, bundgarn samt ruse- og tejnefiskeri

Seminaret skulle undersøge omfanget af fælles interesser blandt kystfiskere fra Nordeuropa. Var det muligt at definere nogle punkter, som fiskere fra forskellige lande - i fællesskab - kunne tilslutte sig? Var der behov for et fremtidigt samarbejde – fisker til fisker – på internationalt plan?

Med udgangspunkt i præsentationer af lokale problemstillinger skulle den efterfølgende debat afsløre i, hvor høj grad de lokale problemer også var problemer på internationalt plan.

 

Det var gribende og meget lærerigt at høre beretninger fra de forskellige have. For det første var det deprimerende at høre, hvor hårdt det kystnære fiskeri i hele området er trængt op i en krog: Hjerteskærende beretninger fra Finland om manglende opbakning fra politikerne. Også fra Sverige lød der meldinger om forurening og ukontrolleret fisketryk fra øst. Alt i alt tegner der sig dystre fremtidsudsigter for Østersøen. Fra England kom der beretninger om udvikling af mere og mere effektive redskaber og fartøjer med forøget skade på gydepladser. Sydeuropæiske fiskere, der har undermålere som målart. Overdreven beskyttelse af sæler og skarv og utrolig lave priser.

På den anden side var det motiverende at mærke det engagement, som den fælles erkendelse af problemerne skabte. Enkelte repræsentanter kunne berette opløftende historier om, hvordan årelange forhandlinger havde skabt fælles forståelse for yngelpleje og mindstemål mellem engelske og franske fiskere.

 

Efter to dages lærerige diskussioner konkluderede deltagerne, at der var mange problemer, der kunne arbejdes på i fællesskab. I første omgang blev det besluttet at holde liv i det netværk, som ECOast Fish har etableret. Det blev besluttet at holde endnu et seminar i sommeren 2001 samt at arbejde på at få flere lande repræsenteret. Der blev nedsat en styregruppe, der skal arrangere næste møde – gruppen fik navnet: ECOfriendly Fisheries Board.

 

Som officiel afslutning på ECOast Fish’s internationale del udgives der i marts en rapport, der giver indblik i og refererer de diskussioner, der fandt sted under seminaret. Rapporten trykkes i et antal, så alle interesserede vil kunne rekvirere et eksemplar.

Til sidst en stor tak til alle, der har bidraget til seminaret.

 

På projektgruppens vegne, Espen Nordberg  

 

 

KØB FISK FRA

NATURSKÅNSOMT FISKERI

 

Alle medlemmer af Levende Hav bør være sælgere af fisk under mærkningsordningen!

Eller rettere ”advokater” for fiskere, som tager ansvar for havmiljøet!

 

 

Siden det sene efterår har det hver morgen været muligt at byde på de mange kasser kvalitetsfisk, som under vort mærke bliver budt ud på Hanstholm Fiskeauktion.  Al fisken er blevet solgt til samme priser, som andre fiskere får for deres fisk.  Der har ikke endnu været en ekstragevinst til de fiskere, som engageret har tilsluttet sig Fiskernes Økologiske Netværk (FØN).  Dette skyldes, at det er lettere for grossister og detailhandlere at undgå det ekstra besvær, som det er både at skulle forhandle konventionelt fanget fisk og vore fisk fanget ved naturskånsomme metoder.  Fiskehandlerne skal presses!  Derfor, kære miljø- og havinteresserede medlem af Levende Hav: Gå til din fiskehandler med vore foldere og pres dem til at begynde at forhandle fisk under mærket naturskånsomt fiskeri. 

 

Ikke alle, der handler med fisk, har været lige initiativløse.  Vi må således fremhæve netbutikken www.friskefisk.dk .  De fører vores fisk.  Fisken er relativ billig, men forsendelsen gør den dyr.  Et godt råd er, at man køber til nogle måltider, således at man spiser noget straks og lægger resten i fryseren.  Man kan også gå sammen med naboer.

www.aarstiderne.com , som er mest kendt for sine økologiske grøntsager, har vi længe forhandlet med. De sælger konventionelt fanget fisk nu, men de vil naturligvis gerne bringe vore mærkede fisk ind, idet der ellers ikke er sammenhæng i Årstidernes økologiske koncept.  Dette vil ske gennem en proces og i uge 6 vil Årstiderne for første gang sende vore fisk ud til sine abonnenter.  Klik jer ind og bestil! – så støtter I os økologiske fiskere og I skåner havet!.

 

ISO-supermarkederne, som indtil videre opererer på Sjælland, har vi længe forhandlet med.  Den 12. december blev vi enige om, hvorledes samarbejdet skulle forløbe.  I første kvartal 2001 bliver fisk under mærket naturskånsomt fiskeri introduceret i butikkerne, samtidig med at FØN deltager i et samarbejde med ISO  om personaleuddannelse inden for fiskeområdet. Efter det første kvartal går ISO ind i en mere direkte markedsføring af naturskånsomt fanget fisk også i ISOs husstandsomdelte ugeavis.  Vi ser gerne, at I medlemmer af Levende Hav efterspørger vores fisk i ISO-forretningerne.  Dét fremmer incitamentet til at indkøbe vore fisk på auktionen.

 

Dansk fiskeri er ikke bæredygtigt!

Der har været megen ballade omkring særlig Nordsøkvoterne.  Det kan være godt at beskære kvoterne, for fisketrykket er alt for stort.  Men hvis det ikke følges op af konsekvente og drastiske beslutninger om forhøjelse af mindstemål på fisk og maskestørrelser, så har det ingen positiv effekt.  Mange af det store stålkuttere, som aldrig skulle have været bygget – og da særlig ikke med statstilskud – er nu overgået til jomfruhummerfiskeri.  Dertil anvendes megen energi (CO2-udslip) – det er ét, men det har også medført, at en meget stor del af den danske trawlerflåde nu fisker med småmaskede hummertrawl.  De fanger revl og krat!  Masser at fiskeyngel, som bliver tilintetgjort! Og masser store torsk.  Jeg har fået flere uafhængige indberetninger om, at store trawlere rigget om til hummerfiskeri på én eller to dage fangede deres torskekvote som bifangst og nu smider de store mængder store gydetorsk døde ud – bare ét fartøj på én dag, hvad der svarer til 200 store fiskekasser store gydetorsk – det er en katastrofe!

Samtidig fisker andre store trawlere rødspætter.  Men det er rogntæver – som vi siger.  De er intet værd som spisefisk og de koster næsten intet.  Men det er baggrunden for fremtidens kystfiskeri, der destrueres for at holde nogle kreditorer hen – det er naturfjendsk.

 

Opgør med hellige køer!

Trawlfiskeriet et en fiskeriform, der uafladeligt er problemer med. Det er det m.h.t. fangster af yngel og fisk, som man ikke ønsker at bringe i land.  Det er det p.g.a. ødelæggelser på havbunden.  Det er det p.g.a. forstyrrelser af det naturskånsomme fiskeri.  Det er det p.g.a. et uansvarligt højt energiforbrug.  I den nuværende resursesituation ville det mest konstruktive være at forbyde trawlfiskeriet og give dem, som ønskede det ”strukturstøtte” til omlægning til miljøvenlige fiskerimetoder.  Men det sker ikke, fordi trawlfiskeriet hænger intimt sammen med en kapitalisme, som ikke tager hensyn til miljøet, bæredygtigheden og vore børn og børnebørn. 

 

Køb derfor fra nu af kun fisk under mærket NATURSKÅNSOMT FISKERI

 

                      Knud Andersen FØN

 

Nyt fra Aralprojektet

 

Indsamling til fordel for fiskerne ved Aralsøen 

I efteråret 2000 sendte fiskerne og skolerne ved Aralsøen, gennem Aral Tenizi en anmodning til Landsforeningen Levende Hav. De beder os støtte med brugt udstyr til mange formål. Vi planlægger nu at sende en transport i efteråret. Det bliver en transport med udstyr, som der er hårdt brug for i regionen, og vi beder dig om at hjælpe med indsamlingen. 

I løbet af et par uger vil du modtage nogle pjecer om indsamlingen. Vi håber du vil tage pjecerne med rundt hvor du kommer: på arbejdspladsen, skolen, foreninger, fester og hvor du ellers kommer.

Vi håber at du vil lægge et godt ord ind for sagen, og opfordre folk til at støtte indsamlingen med udstyr eller penge.

Selvfølgelig håber vi også at du selv har mulighed for at støtte indsamlingen med et beløb.

Hvis du har brug for mange pjecer, eller helst vil være fri for at modtage nogen, så ring til sekretariatet på 87 58 07 55.

 

Besøg fra Kazakstan

I perioden fra d. 17. marts til d. 2. april regner vi med igen at have besøg fra Kazakstan. Denne gang er det Præsidenten for Aral Tenizi, Zhannat  Makhambetova, vicepræsidenten Akshabak  Batimova, og  Karakuz Zhumakhmetova der er bogholder i foreningen. Gruppen skal bl.a. deltage i Levende Havs generalforsamling, og mødes med forskellige projektdonorer. Derudover skal gruppen mødes med en række danske foreninger indenfor miljø og menneskerettigheder, ligesom de skal mødes med repræsentanter for de offentlige myndigheder i Danmark. Hvis du er interesseret i at møde gruppen, eller på anden vis gøre en indsats i forbindelse med gruppens besøg, så kontakt sekretariatet.

 

 

Indtryk fra en studietur i Danmark

 

 Mit navn er Akamaral Utemisova. Jeg var en af deltagerne i den kazakhiske delegation til Danmark i november-december 2000, og jeg vil gerne kort delagtiggøre jer i mit indtryk af denne tur.

 

Vi var i Danmark i 25 dage, og nåede rundt til næsten alle hjørner. Det vil sige, vi har været i København, Århus, Herskind, Hjortshøj, Grenå, Bønnerup Havn, Hirtshals, Strandby, Hover, Vejle, Esbjerg, Haderslev.

 

Jeg kunne vældig godt lide Dan-mark, fordi det er et smukt land med meget venlige ind-byggere. Jeg var meget imponeret af de rene gader, og det, at alle forsøger at holde tingene i orden. På alle steder, hvor vi kom frem, blev vi mødt med varme og venlighed af vore værter. Jeg kom til at holde meget af de komfortable danske huse, og deres kaffe…

 

Vi så højt udviklet fiskeindustri, vindmøller, undervisningsinstitutioner (skoler, universitet, journalisthøjskole), radio og tv, og besøgte kvindernes krisecenter i Århus. Vi hørte om det danske samfund og dets struktur. Vi blev introduceret til genbrugssystemer, og til økologiske samfund i Herskind, hvor vi også mødte formanden for brugsforeningen. Vi var i en række havne, bl.a. i Bønnerup, hvor vi fik en grundig fortælling om havnens historie, og om opbygningen af de syv store vindmøller af Knud Andersen og Ruud Dekker. Vi sejlede med Henning Thøgersen, så et dambrug, og besøgte Nordsøcentret. Vi deltog også i et fiskermøde om skarver, og vi besøgte organisationen SINTEF, der producerer og tester garn. Vi så Atlanterhavet, ved Nordsøens kyst.

 

På Levende Havs kontor i Grenå fortalte Peder Pedersen, der er kontorchef, os om foreningens arbejde og målsætninger. Vi hørte om foreningens overordnede mål: at arbejde for bevarelsen af det maritime landskab, og at sikre artsdiversiteten i flora og fauna, at arbejde for fremtidige generationers mulighed for at have et fiskeri, der er bæredygtigt både økonomisk og socialt. Jeg var selv meget interesseret i foreningen, fordi vi har en “søsterforening” til Levende Hav i Aralsk: “Aral Tenizi”, (det betyder Aralsøen). Denne forening arbejder først og fremmest med fiskeriprojektet “Fra Kattegat til Aralsøen”. Vores arbejdes mål er at støtte et bæredygtigt fiskeri i Aralsøen, og at hjælpe de lokale fiskere og deres familier. Levende Hav har en meget vigtig rolle for vores fiskere, fordi de har modtaget en stor mængde konkret hjælp fra den danske forening.

 

Angående den administrative struktur i Danmark, var vi i en kommunal administration i Herskind og Haderslev, vi var indenfor i parlamentet i København, og vi var heldige at møde og give hånd til den danske statsminister. Vi så dron-ningens slot i København, og var imponerede over den respekt, danskerne har overfor deres traditioner. Vi besøgte også FNs infor-mationscenter i København, og vi blev vist rundt på Danmarks ældste avis, hvor vi fik en lektion i mediernes rolle i et demokratisk samfund.

 

Vi har været mange steder, og overalt var folk gæstfrie og viste os respekt. Vi holdt fem eller seks foredrag, hvor vi fortalte om vores Kazakhstan, dets historie, traditioner, om arbejdet i projektet og i Aral Tenizi, og om uddannelsessystemet i vores land. Under disse foredrag mødte vi mange interessante mennesker og diskuterede med dem.

 

Jeg vil afslutte med at gentage, at jeg meget godt kunne lide Danmark. Jeg er meget glad for, at Danida hjalp os til at kunne besøge dette land. Nu har vi en masse ideer, som måske kan realiseres, når vi er hjemme i Aralsk. Især ønsker jeg, at vore fiskere kan blive stærkere, og at vi kan udvikle demokrati i vores region. Det var i den forbindelse f.eks. lærerigt at deltage i fiskernes møde i Strandby (Det offentlige møde om skarven). Mødet var arrangeret af Levende Hav. Fiskerne mødtes der, og diskuterede problemet med de fugle, der spiser stort set alle fisk nær kysten. Igennem tre og en halv time diskuterede fiskere, lokale myndigheder, og almindelige mennesker, hvad man skal gøre. En var enig, en anden uenig – men kendsgerningen er, at alle udtrykte sig frit. Jeg så, at demokratiet er på et meget højt niveau i dette samfund.

 

Tolkegruppen sammen med tre danskere fra Aralgruppen

 

Jeg vil gerne takke det danske folk for at det betalte skat, og dermed hjalp os til at se Danmark – seks unge tolke, som efter deres rejse vil anvende deres nye viden til at udvikle deres region.

 

Akmaral Utemisova, office manager, Aral Tenizi, Aralsk.

Offentligt møde om skarven

 

Der var op mod hundrede deltagere i mødet der blev afholdt d. 30. november i Strandby, heraf en meget stor del fiskere. Baggrunden for mødet var en opfordring til Levende Hav fra fiskeskipper Nils Tvilling på vegne af fiskere fra Strandby som ønskede at få debatte-ret skarvens indflydelse på fiskeriet.

Fiskerne var overbeviste om, at skarverne udøver alvorlige skader på rødspætte- og tungeopvækstområderne rundt Hirsholmene, et af de vigtigste områder for rekruttering af rødspætter og tunger til Kattegat og Skagerrak. Fiskerne fortæller, at de i deres nedgarn dagligt fanger fladfisk med bidemærker. På det åbne hav, fanges nu fisk med bidemærker som bundgarnsfiskerne har kendt til i mange år.

 

Levende Hav kontaktede forud for mødet myndigheder og uafhængige eksperter på området, som alle fik mulighed for at deltage i mødet. På mødet var der oplæg af: Palle Uhd Jepsen, Skov og Naturstyrelsen leder af reservatsek­tionen, Poul Hald Mortensen, ekspert på skarver og Jens Gregersen, ekspert på skarver. Deres indlæg gav deltagerne en grundig indføring i skarvens udbredelse, levevis, fødegrundlag og i den forvaltningen af skarven.

 

I debatten var myndighederne under pres for ikke at have gjort noget for at regulere skarvbestanden på Hirsholmene, hvilket fiskerne mente var til stor skade for fiskeriet, ligesom de blev kritiseret for ikke at have lavet en undersøgelse af skarvbestanden indflydelse på fiskeriet ved Hirsholmene.

 

Uddrag fra debatten (citaterne er ikke alle ordrette)

 

Arne Jensen fisker, tidligere var der masser af små fisk ved det fredede område ved Hirsholmene, men nu kan vi ikke fange noget som helst, hvorfor? Tidligere kunne vi fange godt med ål i ruserne ved Hirsholmene, nu er der ingen, hvorfor? For få år siden udsatte vi en masse små ål, men skarven spiste det hele, hvad skal det blive til med fiskeriet?

 

Vilhelm M. Jensen formand for Strandby fiskeriforening, vi har fremsendt klager over denne sag siden 1997. I 1997, fik vi at vide, at der ikke måtte/skulle etableres nogen skarvkoloni på Hirsholmene. Et år senere fik vi, uden begrundelser, at vide, at nu måtte skarven etablerer sig på Hirsholmene. Hvem har bestemt det, og hvorfor bliver vi ikke spurgt, inden en sådan beslutning bliver taget?

 

Allan Buch bundgarnsfisker oplyser at i 1948 ser man de første klager fra fiskeres som lever af fiskeriet i Horsens fjord, i dag er der ikke noget fiskeri i Horsens fjord. Selv har jeg og andre fiskere råbt op om problemerne de seneste 20 år, men intet er sket. Og nu er fiskeriet, specielt bundgarnsfiskeriet, i de indre og sydlige danske farvande ved at være slut, sådan er det gået med den voksende bestand af skarver. Jeg skal derfor advarer jer fiskere i dette område, sådan vil det også går her. ”Vi bliver også nødt til at stå sammen for at fortælle styrelsen at der må og skal en ændring til”.

 

Poul Tvilling Jeg er 3 generations fisker, har fisket i 35 år her og fisker med bundgarn. Vi etablerede os ved Frederikshavn i 1995 og de første år gik det godt, men i år har jeg kun fanget 1/5 af hvad jeg fangede året før. Fiskene er simpelt hen bidt i stykker i mit bundgarn. Fiskene er bidt i stykker og jaget ud i garnene i deres forsøg på at flygte fra skarven, det er meget ubehageligt og meget uforståeligt at vi nu skal opleve det syn så mange gange.

 

Poul Hald Mortensen  Begivenheder i 1982 fik en afgørende betydning og indflydelse på udviklingen for skarven. Den skarv som yngler i Danmark, og som vi kalder Mellemskarven Phalacrocorax carbo sinensis, begyndte at anlægge reder på jorden. Og hermed fik skarven så også en mulighed for at anlægge kolonier mange flere steder, bl.a. også på Hirsholmene. Poul fik også understreget, at hans personlige holdning til reguleringer af skarven, havde ændret sig, i forhold til den periode hvor han var ansat i Skov- og Naturstyrelsen ”I dag vil natur og menneske være bedre tjent med en bestand på ca. 25.000 par”.

 

Jens Gregersen ornitolog og skarv optæller, understreger, at Hirsholmene sikkert er Danmarks mest værdifulde yngleplads. Og skarven yngler ifølge Jens kun på den største ø Græsholm, og på Græsholm er der også et rigt fugleliv, med bl.a. store kolonier af sølvmåger og tejster. Tidligere havde man forsøgt sig med reguleringer af den relativt store bestand sølvmåger som holder til på øen, men uden held. Selv om det ser voldsomt ud med en udvikling fra nul – 1200 skarvreder på 4 år så er det en normal udvikling i en etableringsfase, ifølge Jens. Så på det område er udviklingen på Hirsholmene ikke usædvanlig. Kolonistruk­turen på Hirsholmene med reder på jorden, meget tæt på hinanden, medfører selvfølgelig skarven presser andre fugle på øen, men sådan er det nu i naturen, den kan vi mennesker fundamentalt jo ikke lave om på.  Jens slutter af med at få sagt, at vel har fiskerne i deres arbejde problemer med skarver, men selv mener han også, at han har problemer i hans arbejde, specielt når han finder fugle som er druknet i fiskernes garn. På Hirsholmene, i det internationale fuglereservat, har han gennem årene fundet flere tejster indfiltret i fiskegarn og hver gang gjorde fundene ham oprevet.

 

Palle Uhd Jepsen Skov og Naturstyrelsen administrerer blot den i Folketinget vedtagne lovgivning, vi bestemmer ikke politikken. Men vi har altså også set, at det går galt mange gange når mennesker har hersket for meget, f.eks. fik menneskene jo næsten udryddet skarven. Men også forvaltningen er under forandring, og vi er arbejder nu med begrebet bæredygtighed. Mht. den manglende undersøgelse af skarven på Hirsholmene, tager jeg kontakt til Danmarks Fiskeriundersøgelser, for at få afklaret om der kan blive stablet en undersøgelse af skarvernes  indflydelse på fiskebestandene rundt Hirsholmene. Palle kunne også oplyse, at forvaltningsplanen for skarv skulle have være revideret i 96 - 97, det blev den ikke - måske er der nu en anledning til at gøre det.

Allan Buch Bundgarnfisker, Jeg har nu været med i mange år. Der er lidt nye toner i dag, og jeg håber virkelig snart der sker noget. For alle bør være klar, over at det nu er ved at være absolut sidste udkald for bundgarnsfiskeriet i Danmark.

 

Rapporten fra Skarvmødet, der er på 8 sider kan fås ved henvendelse til sekretariatet. 

 

Levende Hav mener at der bør laves en ny forvaltningsplan for skarven. Og at den må tage et vidtgående hensyn det naturskånsomme fiskeri.

 

2000 blev det største Skarv-år i nyere tid, med tæt ved 43.000 reder. I 1980 var der i det nordlige Østjylland nul reder. I år blev der optalt ca. 5500 reder. På Hirsholmene, som nu er til debat, var der i 1996 nul reder, i 1997 3 reder, 1998 76 reder, 1999 340 reder og i år er der optalt 1209 reder.

 

(De følgende oplysninger er hentet  i ”Arbejdsrapport 136 fra DMU, udgivet i okt. 2000.)

 

·        Antallet af skarv kolonier er steget markant de seneste år. Stigningen skyldes især udviklingen i kolonier med tilknytning til Kattegat og Nordsøen.

·        I 2000 blev antallet af skarvreder opgjort til 42.461 i Danmark, det højeste antal reder i nyere tid. I sammenligning med 1996, som havde rekorden, er der ca. 2000 flere reder i 2000.   

·        Den mest markante fremgang er sket på Hirsholmene ud for Frederikshavn, hvor kolonien på blot 4 år, er vokset fra 3 reder i 1997 til over 1200 reder i 2000. Fra 1999 – 2000 er antallet af reder vokset fra 340 til 1209.

 

Man vurderer, at det er sandsynligt, at antallet af ynglende skarver på Hirsholmene vil stige yderligere i de kommende år.

 Kurt B. Christensen