2000 nr. 3

Indhold i dette nummer:

Tungefiskeriet  

Levende Hav i Øksnehallen

En Storfiskers erindringer

Nordisk Folkerigsdag

Nyt fra sekretariatet

Billedarkiv

Om Regler for økologisk fiskeri

Regler for økologisk fiskeri

Nyt fra FISKERNES ØKOLOGISKE NETVÆRK

Havmiljø og fiskeri

Rejsen til Kazakstan

Giftfri bundmaling

  

Tungefiskeri.

 Lemvig d. 24. 6. 2000

Af: Henning Thøgersen, Kutter Gefion L 401.

Efter nogle sløje år, så det i det tidlige forår 2000 endelig lidt bedre ud for kystfiskeriet langs Jyllands vestkyst. Den meget blæsende vinter bevirkede en hårdt tiltrængt iltning af vandet, og man kunne fornemme en bedring af bundforholdene de fleste steder. Da fiskeriet for alvor kom i gang midt i marts, var der pæne fangster af både torsk og rødspætter, og de eftertragtede søtunger begyndte efterhånden at vise sig som en kærkommen og værdifuld bifangst.

Normalt starter tungefiskeriet i vore hjemlige farvande som en bifangst i rødspættefiskeriet. Netop de tidlige forårsmåneder er højsæson for garnfiskeriet efter rødspætter. Sådan var det også i år, hvor man efter en sløj vinter med storme og orkaner endelig kunne drive et fornuftigt fiskeri efter store rødspætter med en pæn bifangst af torsk og tunger.

Men da nogle få kuttere med småmaskede tungegarn pludselig opnåede meget store fangster af tunger langt sydpå i Nordsøen, fik vi Klondyke-lignende tilstande i Nordsøen. Alle måtte af sted, for med de fangstmuligheder og den tungekvote, der var til rådighed, samt den kendsgerning at tungefiskeriet på det tidspunkt var frit (d.v.s. uden uge- eller 14 dagesrationer) ville det hele gå stærkt. Så de, der var istand til det, dvs. de større garnbåde, forlod nu i al hast det føromtalte fornuftige og økonomisk bæredygtige fiskeri efter rødspætter med bifangst af torsk og tunger til fordel for et intensiv fiskeri på en meget lille tungekvote.

Det såkaldte frie fiskeri accelererede hermed til en kamp om at få del i tungekvoten. Den manglende regulering udløste således en "tungefeber", som resulterede i, at hele kvoten og mere til blev fanget i løbet af godt en måned. Torsdag den 11. Maj blev der indført et totalt landingsforbud for søtunger fanget i Nordsøen. Kvoten på 840 tons plus 112 tons, som man havde byttet sig til, og ca. 10%, som det er "tilladt" at overfiske kvoten med, var opfisket.

Der er ingen tvivl om, at man regulerede ud fra en fiskerifaglig rådgivning, som tog udgangspunkt i et ønske fra et meget lille mindretal tungefiskere, der ville opfiske kvoten så hurtigt som muligt for derefter at gå over i andet fiskeri. Spørgsmålet for det store flertal, som herefter står tilbage med problemerne, er nu: Kan de og andre have tillid til den fiskerifaglige rådgivning fra Danmarks Fiskeriforening?

Det, man skal gøre sig klart under et sådant landingsforbud, er, at uanset hvilket garnfiskeri der forsøges, kan en betydelig bifangst af tunger ikke undgås. Det forhold, at man dagligt skal udsmide de mest værdifulde fisk, der overhovedet findes i vore farvande, og som i generationer har været fundamentet for kystfiskeriets eksistens, er meget smertefuldt. For samfundet er det måske et abstrakt ressourcespild, som så mange andre tab, men for fiskerne er det et spild, som ødelægger enhver landvinding for en fornuftig og vedkommende diskussion om reguleringernes nødvendighed.

Selv om nogle få fartøjer opnåede et økonomisk godt fiskeri på kort tid, kan det fastslås, at hovedparten af de deltagende fartøjer opnåede et dårligere resultat i tungeåret 2ooo, end de gjorde i de dårligere tungeår 98 og 99. Det store flertal af fiskere og dermed hele samfundet har beviseligt betalt en høj pris for at få tilgodeset ganske få større fartøjer i dansk fiskeri. Kvoten blev solgt alt for billigt til en pris på ca. 45 mill. kr., og til det anslåede tab på selve tungekvoten kan lægges et tab i det mistede fiskeri efter rødspætter i dette fiskeris højsæson marts/april - her skal man huske at rødspættekvoten sjældent bliver opfisket

Samme dag som stoppet blev offentliggjort, besluttede vi i Levende Hav at få iværksat en offentlig debat om denne sag. Foreningen og en gruppe kystfiskere fra Thorsminde tog udgangspunkt i den kendsgerning, at et tungestop d. 11 Maj var en skandale, som kunne være undgået. Særligt den del af fiskerne, som driver et skånsomt fiskeri med vidmaskede garn og dermed fanger store tunger, stod pludselig i en meget alvorlig situation med et totalt stop netop i deres højsæson. På denne baggrund sendte vi breve, en delegation tog til København til Fødevareministeren, Folketingets partier og forvaltningen, og vi tog kontakt til medierne for at lægge pres på politikere, organisationerne og myndighederne, så de så hurtigt som overhovedet muligt ville få åbnet for en bifangst af tunger.

At der så desværre skulle gå næsten to måneder, før der blev åbnet for en ganske lille bifangst af tunger i rødspættefiskeriet, og at det skete på fuldstændig umulige vilkår, er alene forvaltningens ansvar. Fra den 24. Juni må der igen fanges lidt tunger, men for at komme i betragtning til den meget lille tungebifangst stilledes der det krav, at kun både under 12 meter, som alene fisker i Nordsøen kan blive optaget på en liste, hvorefter der tildeltes en samlet kvote på 225 kg for 2 måneder! Listen viste sig efter en nærmere gennemgang for ca. 50% vedkommende at bestå af pramme og fjordjoller, der efter bedste skøn aldrig har bedrevet noget, der ligner erhvervsfiskeri i Nordsøen. De er nu tildelt den møjsommeligt tilvejebragte kvote og L.L.H.´s ønske om at tilgodese de fartøjer, som alvorligst kom i klemme med tungestoppet, er således ikke imødekommet. Det skal understreges, at det aldrig har været L.L.H.´politik at dele kystfiskerne op i under eller over 12 meter - en opdeling, som kun tjener til at skabe splid og ufordragelighed mellem fiskerne.

Som nævnt har den mangelfulde tungeregulering stillet spørgsmålstegn ved Danmarks Fiskeriforenings evner som rådgiver for den offentlige forvaltning. Det er meget vigtigt ved den fremtidige regulering, at fiskerne aktivt arbejder for, at en situation som ovennævnte aldrig opstår igen. Uden en håndfast regulering, der tager udgangspunkt i de ressourcer, der er til rådighed, og som sikrer en forsigtig start på en ny sæson, kan man forestille sig, at det føromtalte intensive fiskeri ved Holland bliver endnu mere udbredt. Taberen bliver det skånsomme og traditionelle fiskeri, hvor de mindre fartøjer, som ikke kan sejle til Holland, vil miste søtungefiskeriet, som ellers i generationer har været hele fundamentet for deres eksistens.

En fornuftig ressourceforvaltning ( regulering), ikke blot i tungefiskeriet, er således et vigtigt element i spillet mellem det store og det mindre fiskeri. Udviklingen følger ikke en naturlov i havet, så spørgsmålet om at tage hensyn til det mere skånsomme fiskeri og dermed miljøet, fiskerne og det levende kystsamfund er politisk, og dermed ikke alene et anliggende mellem fiskeriets organisation og fiskeriforvaltningen.

På alle områder i udviklede samfund som det danske stilles der krav om en miljøbevidst og bæredygtig udvikling. Tungesagen har aktualiseret behovet for, at der nu stilles krav om, at en sådan udvikling også kommer til at gælde for fiskerierhvervet.

 

Levende Hav i Øksnehallen

Onsdag 7.6 ankom vi med lastbil, køkkentelt, godt humør, samt ½ ton propagandamatriale for LLH og FØN, som nu er klar til at lancere sig med friske vedtægter og regler for et miljøskånsomt fiskeri. Med god hjælp fra fremmødt frivillig arbejdskraft fik vi sat Køkkenteltet op, og gjort klar med vort omfattende materiale. Alt forløb såre godt, indtil vi blev gjort opmærksom på, at det stred mod brandregulativet, at teltet var gjort af sejldug og dækkede mere end 50% af udstillingsarealet. Efter en mindre meningsudveksling med en meget overordnet Øksnehalarrangør var vi lidt frustrerede ved udsigten til at udstille med et halvt telt. Vi fik dog modet tilbage, da en meget venlig og meget menig medarbejder henvendte sig til os efter at have talt med brandchefen, der mente, at det kunne afhjælpes med et brandtæppe og en håndpumpe i teltet. Grejet fik vi stillet til rådighed og var nu klar til at fremføre vort gode budskab.

Torsdag morgen startede vi med morgenkaffe, Peder, Maja, Gunnar, Knud og de frivillige. Kl. 10 summede de første nysgerrige om teltet, og der var virkelig mange, der viste interesse for havmiljø/forurening – og ikke mindst, friske kvalitetsfisk. I betragtning af, at vi i modsætning til de øvrige udstillere, intet havde at sælge og fremvise af produkter, kan vi dog konstatere, at vores initiativ og ide har stor interesse hos forbrugerne. Der afholdtes forskellige work-shops, og Erling der er konsulent på FØN projektet deltog i Ecotrain Europe – i emnet "Fra pioner til iværksætter", som jo er relevant for opbygning af producentorganisationen. Et af emnerne var sjovt nok, "Kroppens Komiske Virkemidler".

Fredag forløb med mere snak og forberedelse af pressemøde og work-shop. Knud fandt vej til investeringsforeningen Spar Invest, der i 1998 oprettede en ny afdeling Grøn Invest. Her deltog også Mercur Bank og Frank Åen fra Enhedslisten, der efterlyste større økologisk bevidsthed i offentlig virksomhed.

Endelig lørdag, alt er linet op til pressemøde og work-shop. Vi håber på massivt opbud fra pressen til introduktionen af vort nye Miljømærke, men erfarer desværre, at vi på trods af ihærdig agitation har mistet bevågenhed på bekostning af festlighederne ved indvielsen af Øresundsbroen. Vi afholdt dog ufortrødent og i godt humør en informativ work-shop, med Gunnar, Ole Kristian, Maja, Knud, samt prof. Kurt Aagaard Nielsen (RUC), konsulent på interwiev-rapporten i spørgepanelet. Der deltog et lille, men interesseret publikum, bl.a. 2 mindre fiskeindustrivirksomheder, som vi kan trække erfaringer fra. Der var også en fisker fra Fakse Ladeplads, der fortalte om et forsøg på at etablere Dansk Konsumfiskeriforening, hvilket dog kuldsejlede bl.a. grundet vanskeligheder med etablerede organisationer.

Vor tilstedeværelse på udstillingen må siges at være tilfredsstillende på trods af pressens fravær. Vi har færdiggjort et koncept, der har fokus på fremtidige krav til et produkt, der tilgodeser forhold som havmiljø og forurening, fiskeri og fangstmetoder, produktion og forarbejdning indenfor økologiens rammer.

Vi vurderer selv, at vi har skabt en platform, hvor vi nu i næste fase skal i gang at medvirke til etablering af reel en virksomhed indenfor transport, en gros og detailhandel. Til sidstnævnte har vi kontakt til Årstiderne, der er en velfungerende detaildistributionsvirksomhed med ca. 10.000 faste kunder.

 

En Storfiskers erindringer

Af Niels Bach

I april i år udkom på forlaget Hovedland under titlen SMÅ FISK OG STORE FISK - Storfiskeren Kristian Venøs livserindringer fortalt til Niels Bach. Venø blev en stor foregangsmand i udviklingen af dansk havfiskeri og i etableringen af et egentligt fiskeri på Grønland. Desuden var han aktiv som fisker i Sydamerika og Afrika. Venø var en fortæller i mesterklasse. Teksten er en remsaltet og mundret skildring af hans fiskeri, hårrejsende tildragelser til søs og i havnene - og hans betragtninger om rigtigt (lønsomt - bæredygtigt) fiskeri. Bogen har 140 illustrationer og er i boghandelen.

 

Nordisk Folkerigsdag

 

Nordisk Folkerigsdag afholdes på:

Nordvestjysk Folkecenter For Vedvarende Energi i dagene d. 23 - 30 juli,

Information og program på tlf. 62 21 48 24

Målsætningen for Nordisk Folkerigsdag er at fremme et tættere samarbejde mellem de nordiske græsrodsbevægelser, folk og lande. Mulighederne for at fremme en lokal, bæredygtig og demokratisk udvikling fremfor den mere centraliserede EU-styrede, forholdet til ERUOen, WTO og de transnationale selskaber ønskes grundigt diskuteret, med henblik på, at formulere alternative forslag. Som resultat af folkerigsdagen, tænkes opbygget et nordisk netværk, der kan arbejde videre med forslagene.

Nyt fra sekretariatet

Vi har fået et nyt fax nummer: 87 58 07 56

Hjemmesiden

I takt med at flere og flere kommer på internet forsøger vi at gøre Levende Havs hjemmeside bedre og så vidt muligt løbende holde den opdateret med nyt fra projekterne, foreningen og de enkeltsager, vi er involveret i.

Vi vil meget gerne have respons fra brugere af hjemmeside. Finder I det, I søger, og er hjemmesiden til at finde rundt i?

Billedarkiv!!

På sidste generelforsamling blev det foreslået at oprette et billedarkiv, som er tilgængeligt på LLH´s hjemmeside. Ideen er, at der skal være billeder af forskellige fartøjer og redskaber, således at ikke-fiskerikyndige kan få en bedre forståelse af de mere fiskeritekniske forhold. Derfor opfordres medlemmerne til at indsende billeder (ikke dias) til nedenstående kontaktperson, som derefter vil scanne dem ind på en PC. Det skal understreges, at billeder af forskellige redskabstyper har særlig interesse - f.eks. snurrevod, trawl, bomtrawl, not og diverse net og ruser.

Venlig hilsen,

Mikkel Thrane, Fibigerstræde 13, 9220 Aalborg Øst, Tlf.: 96358326, Mail.: thrane@i4.auc.dk

 

Om regler for økologisk fiskeri

Så blev "arbejdsgruppen for et økologisk fiskeri" endelig færdig med reglerne for økologisk fiskeri, som nu også er godkendt af Landsforeningen Levende Havs bestyrelse. At reglerne er færdige er måske for meget sagt, for reglerne er ikke statiske, men må nødvendigvis ændres i takt med, at de afprøves, og der kommer nye erfaringer til.

På de næste par sider kan du læse reglerne, som er dem fiskerne i den nystiftede forening Fiskernes Økologiske Netværk (FØN) følger. Jeg har valgt kun at bringe reglerne og ikke bemærkningerne dertil i Nyhedsbrevet, fordi bemærkningerne er ret omfangsrige, men alle interesserede kan se både regler og bemærkningerne på hjemmesiden, eller hvis man ikke har adgang til internettet selvfølgelig få dem tilsendt gratis fra sekretariatet. Ring på 87 58 07 55.

 

Peder Pedersen

LÆS REGLERNE FOR ØKOLOGISK FISKERI

 

Nyt fra FISKERNES ØKOLOGISKE NETVÆRK:

 

ADVARSEL!

Højeksplosiv magnetisk hornmine af fabrikatet BENT RULLE truer projektmagere og beskedne økologiske fiskere.

 

Det nystartede Fiskernes Økologiske Netværk (FØN) har fået bevilget 400.000 kr. af Den grønne Fond til en fiskeriteknologisk udredningsopgave, således at også fangstbehandling, distribution og forarbejdning af de naturskånsomt fangede fisk kan komme til at køre på bæredygtige skinner. Det har fået Danmarks Fiskeriforenings formand Bent Rulle til at blive meget vred. Han beskylder uden på nogen måde at have sat sig ind i noget som helst – kun ridende på "en forkert sø" af fordomme - os for "fup og svindel" og andre injurierende beskyldninger.

Det bekræfter kun for os, at vi er på rette kurs. Vi får også flere seriøse henvendelser fra firmaer, som gerne vil handle med vore fisk fra – et naturskånsomt fiskeri. Det vil meget snart blive muligt at købe fisk under vort nye private "miljøvaremærke". Vi er i konkrete forhandlinger og FØN åbner meget snart en hjemmeside, hvor man kan se, hvem der er autoriseret til at fiske, forarbejde og handle med fisk under dette mærke.

Det er endvidere en stor tilfredsstillelse, at vi (fiskerikollektivet) nu har fået en bevilling på 1.066.000 kr. til at videreføre projektet, "Fra Hav til Bord", som netop skal undersøge problemstillinger omkring det at sælge fisk på baggrund af en miljømærkningsordning.

Vi forventer, at Årstiderne – firmaet, som sælger økologiske grøntsager i abonnementsordning via internettet - bliver de første, som sælger vore miljømærkede fisk.

 I næste nyhedsbrev vil der være detaljerede oplysninger om, hvordan man kan købe disse fisk og derved alliere sig med den naturskånsomt fiskende fisker.

 

Knud Andersen

Havmiljø og fiskeri

I oplæggene til rapporten, Quality Status report 2000, som udgives af OSPAR kommissionen, har fiskeriets negative indvirkninger på havmiljø og fiskeressourcer fået højeste prioritet til genopretning af havmiljø og fiskebestande. OSPAR er en offentlig kommission, nedsat af 15 lande til at overvåge og beskytte havmiljøet i Nordøst Atlanten, et område som også indbefatter Nordsøen og de indre danske farvande. Kommissionens konklusioner og anbefalinger er usædvanlige og markante: Der fanges mere end hvad bestandene og farvandene kan bære; de tunge redskaber ødelægger havbunden og udsmidet af døde fisk (discarden) er alt for høj.

I Levende Hav er vi ikke i tvivl om, at fiskeriet og fiskeriets indvirkninger på havmiljøet i ex. Nordsøen er ude af kontrol, og at situationen kræver aktiv handling fra de officielle myndigheder og erhvervsfiskeriets side. Dertil mener vi også, at der bør etableres et tættere samarbejde mellem fiskeriforvaltningen og miljømyndighederne. Vi håber nu, at Miljø- og energiminister Svend Auken vil lægge et meget større pres på fiskeriforvaltningen og fiskerierhvervet for at få fremmet det bæredygtige fiskeri og få forbudt eller i det mindste kraftigt begrænset de fiskerier, som ødelægger havmiljøet. Men vi håber også, at der nu handles i forhold til problemet - de skadelige fiskerier – og ikke ved naturfredninger.

Denne understregning skal med, fordi vi ikke støtter rapportens anbefalinger og de nye tendenser i miljøforvaltningen, som går ud på at frede dyr, havmiljø- og områder. Vi skal opfordre alle parter og interesser, som beskæftiger sig med fiskeri og havmiljø, til ikke at bruge fredninger, da fredninger både er uøkologiske og ubæredygtige. Fredninger er både en overgivelse, og det er en fralæggelse af ansvaret for en bæredygtig naturforvaltning. Sådanne drastiske skridt bør kun bruges i de situationer, hvor der ikke er nogen anden vej tilbage, da forbud og stærkt beskyttede områder i og på havet jo også rammer det fornuftige og skånsomme erhvervsfiskeri.

Omkring havmiljø og fiskeri er der da heller ingen grund til at bruge sådanne radikale metoder. For der ligger mange uprøvede veje man gå, før naturfredning bør komme på tale. En god og rigtig vej ville som før nævnt være at forbyde eller meget begrænse de skadelige fiskerier, som f.eks. bomtrawl og hårdt slæbende, almindeligt trawlfiskeri. Til genopretning af økosystemerne skal man ind og begrænse det økologiødelæggende industrifiskeri efter tobis, sild og brisling.

 Og det kan vi gøre på flere måder:

Ved det direkte forbud mod bestemte fiskerimetoder og forbud mod f.eks. at trawle med visse typer fartøjer, motorer og trawle i bestemte havområder.

Ved at politikerne pålægger Søfartsstyrelsen og Fiskeridirektoratet, at de skal arbejde under og efter de politiske hensigter, der er nedfældet i love og bekendtgørelser.

Ved energiafgifter - i dag er fiskeriet fritaget for at skule betale energiafgift. Genindfører man afgiften, vil det bremse udviklingen af det energitunge fiskeri, og er afgiften ikke høj nok, kan den som andre afgifter jo blot hæves.

Ved tilskud til ophugninger af de fiskefartøjer, som både ødelægger fiskerimulighederne for de skånsomme fiskerier og havmiljøet.

Ved at stoppe for offentlige tilskud til nybygning og ombygninger af de fartøjer og metoder, som skaber problemerne, (de seneste nybygninger i dansk fiskeri har fået henholdsvis 10 og 6 mill. kroner i offentlig støtte. Uden den støtte vil de sikkert ikke være blevet bygget).

Og som det vigtigste - ved at yde politisk og økonomisk støtte til det naturskånsomme fiskeri.

 Kurt Bertelsen Christensen

 

Giftfri bundmaling

Landsforeningen Levende Hav med i forsøg med giftfri bundmaling til skibe

Af Jan G. Larsen

Faste overflader er en mangelvare i havet. Masser af dyr og planter i havet vil have en fast overflade at sidde på. Små larver af muslinger, orme, sækdyr og algernes sværmerceller er afhængige af at finde et sted at sidde. Der er konkurrence om pladserne, og de fleste er optaget i forvejen. Et hvilket som helst skib, båd eller jolle er mål for tusinder og atter tusinder af hjemløse havvæseners søgen efter et sted at bo. Det er selvfølgelig upraktisk, for de tykke begroninger med alger og dyr, der dannes efter blot få uger i vandet, nedsætter farten og øger skibenes energiforbrug. Traditionelt har man bekæmpet de levende begroninger med forskellige, giftige bundmalinger. Det er effektivt, men de giftige stoffer i bundmalingen ophobes i miljøet og har en lang række uønskede bivirkninger på havets dyr. Senest er det stoffet tri-butyl-tin, der har hormonlignende virkninger i meget små doser og forårsager misdannelser hos havsnegle, som er kommet i fokus, men det har haft en række endnu giftigere forgængere.

Landsforeningen Levende Hav laver sammen med Naturhistorisk Museum i Århus, Århus Amt og Bønnerup Lystbådehavn et forsøg, der går ud på at angribe problemet med begroninger fra en ny synsvinkel. I stedet for at slå begroningerne ihjel skal man forhindre, at dyrene og planterne slår sig ned på overfladen i første omgang. Det kan gøres ved at gøre overfladen utiltrækkende for de boligsøgende. Teoretisk set er der mange stoffer, der kunne tænkes at have den virkning, men det første screening-forsøg er søsat med en række krydderier og æteriske olier som aktiv ingrediens. Det skyldes, at disse stoffer er udviklet som kampstoffer af planterne blandt andet som beskyttelse mod insektangreb. De er biologisk nedbrydelige og ophobes ikke i miljøet, og det må formodes, at de er uden langtidseffekt på miljøet. De har i alle tilfælde været afprøvet af menneskelige forsøgskaniner i århundreder.

Med udgangspunkt i et lille pilotforsøg med chilipeber har forsøget i Bønnerup søsat 60 prøveflader behandlet med aktivt stof i en opløsning af linolie. Det drejer sig om kanelolie, citronolie, malurtekstrakt, peberolie, chili, nellikeolie, pebermynte, kamfer og flere andre. Det er håbet, at vi med udgangspunkt i dette forsøg kan udvælge en håndfuld stoffer at arbejde videre med. Disse skal indgå i et forsøg med at finde bærestoffer og i sidste ende vise vej til nye typer af bundmalinger.

Forsøget er også et udtryk for et ønske om at prøve at komme ud af vanetænkningen, når det drejer sig om bundmalinger. Bundmalingsforsøgene ønskes suppleret med forsøg med akustisk afskrækning og afprøvning af alternative metoder til rensning af skibe.