Indhold i dette nummer:
Debatmøder
Besøg fra Aralsk
Nyt fra Aralsøen
Indtryk fra Aralsøprojektet
Levende Hav i Stokholm
Giv en julegave
Græsrodsaktion ved klimatopmøde i Haag
Brev til Fødevareministeren
Hvaler i Danmark
Invitation til europæisk kystfiskerseminar
Debatmøder
om Muligheder i økologisk fiskeri
Landsforeningen
Levende Hav og Fiskernes Økologiske Netværk
inviterer fiskere, forbrugere og folk som holder af havet til
oplysning og diskussion
Vi
lægger op til debat på baggrund af rapporten Fiskere
om fisk og fiskeri, og de nye Regler
for økologisk fiskeri, som danner baggrund for det nye
miljøvaremærke med teksten naturskånsomt fiskeri
Det
er gratis at deltage i møderne. Alle møder starter kl. 19.30
og de foregår:
- Fredag
d. 20. oktober i Thorsminde på Ældrecentret
- Fredag
d. 3. november på Tappernøje Kro på Sydsjælland
- Fredag
d. 10. november i forsamlingshuset i Listed på Bornholm
Møderne
er støttet af Teknologirådet
Besøg fra Aralsk
I
perioden fra d. 15. november til d. 15 december er Aralsøarbejdsgruppen
vært for en gruppe unge på studiebesøg i Danmark. Gruppen
består af seks unge mennesker, der alle arbejder som frivillige
tolke i fiskeriprojketet ved Aralsøen i regi af foreningen
Aral Tenizi.
Det
er en bevilling på 80.000 kr. fra Demokratifonden som er den
økonomiske basis for studieopholdet, hvad angår rejser, overnatning
m.v. , medens programmet i hovedsagen afvikles af medlemmer
af den danske Aralsøarbejdsgruppe og andre frivillige.
Gennem
den måned de unge mennesker opholder sig i Danmark får de
en introduktion til et bredt udsnit af det danske samfund,
indenfor organisering, miljø, andelsbevægelse, fiskeri, NGO
arbejde, uddannelse m.v. Derudover skal de under opholdet
i Danmark deltage i 2 - 3 offentlige møder om Aralasøprojektet.
Gruppen
opholder sig
- 17 nov. - 20 nov. Djursland
- 21. nov. - 27 nov. Århus og
omegn
- 28. nov. - 30. nov. Vestjylland
- 1. dec. - 2. dec. Århus og omegn
- 3. dec. - 8. dec. Haderslev
og omegn
- 9. dec. - 11 dec. Århus
- 12. dec. - 15. dec. København
Hvis
du er interesseret i at møde gruppen, så kontakt sekretariatet
på 87 58 07 55.
Der
holdes afskedsfest
lørdag
d. 9. december i Århus
hvor
alle Levende Havs medlemmer er meget velkomne til at deltage.
Oplysning om sted og tilmelding hos Henrik J. Bjerre på 86
10 01 35.
|
Nyt fra Aralsøen var oprindelig skrevet
til nyhedsbrevet i juli, men kom ikke med p.g.a. tekniske
problemer.
|
Nyt fra Aralsøen
Netop
tilbagevendt efter en måned ved Aralsøen vil jeg her forsøge
at give et indblik i hvad der sker i projektet fra Kattegat
til Aralsøen, krydret med mine egne indtryk fra det fremmede.
Det
har været min overordnede opgave at støtte vores søsterforeningen
Aral Tenizi og i dens gøremål. Mere snævert vil det sige at
bakke op om et reparationsteam der skal gøre fiskernes både
sejlklare til fiskesæsonen i september, og at sørge for at
der kommer gang i de tre kølecontainerstationer der skal modtage
fisken til videre salg.
Det
er en stor mundfuld og selv om jeg har været ved Aralsøen
før, havde jeg sommerfugle i maven da jeg steg ombord i flyveren
mod Kazakhstan. Men da jeg først var derude gik tingene slag
i slag og der var ikke tid til at reflektere dybere over sommerfugle.
Foreningen
har et fint kontor i et centralt beliggende hus i Aralsk.
Over kontoret har foreningen en lejlighed, hvor jeg har boet
når jeg har været i Aralsk. Kontoret har 6 ansatte og der
er et rend af fiskere og andet godtfolk, så der er meget liv
i huset. I det billede finder vi også Claus og Henriette,
et par unge danske russiskkyndige der har taget et halvt års udstationering
i foreningen. De støtter hvor de kan medens de prøver at få
lavet den registrering af fiskere og fangster der er deres
egentlige opgave.
Foreningen
har en russisk jeep med tilhørende chauffør, den har jeg haft
god brug for til at komme rundt til de afsides liggende landsbyer
hvor fiskerne bor.
Den
første uge brugte jeg til en rundrejse til de steder, hvor
containerstationerne skal være og til båd reparationholdets
hjembase. Det gav rigtig mange timers kørsel ad ujævne spor
over den uendelige steppe. På de ture er der god tid til at
tænke tingene igennem og til at forberede sig på de næste
træk.
Det
er også tiden til kulturel udveksling, for vi synger sange
når vi kører, fortrinsvis danske og kazakhiske sange, det
er utroligt at opdage den ubrugte sangskat der gemmer sig
i en sjældent syngende danskers rygrad.
Der
er meget der tager tid omkring Aralsøen, transport er bare
et billede på den sandhed. En tur til Agbasty i den sydlige
del af området skulle teoretisk tage 16 timer tur retur. Vi
klarede den på lige knabt to døgn. Vores undskyldning vil
nok virke temmelig vidtløftig herhjemme, men derovre er der
ingen der tvivler på at vi var nødt til at overnatte på grund
af en mindre teknisk detalie med jeepen, et par timers venten
på en gammel kriger der skulle til byen eller forsinkelse
på grund af en tur i en regnvandsrende der var lidt dybere
end beregnet. Her hjalp hverken skubben, tørre lyngris eller
donkrafttryllerier.
Efter
nogle timer fik vi assistance af en stor sur trækkamel, men
også den måtte, med sprøjtede grønt savl og vilde brøl, give
op efter få forsøg. Så hoppede den gamle mand på kamelen der
vendte snuden hjem mod det kamelopdrættersted hvor hjælpen
kom fra. Vi var ved at være lidt tetørstige så vi gik bagefter,
lidt modfaldne i aftensolens sidste stråler. Pludselig dukker
der et par motorcykelberedne krybskytter op, de bliver udstyret
med en lille seddel og sendt til en landsby 40 km borte. Hjælpen
er sikret og vi går videre mod kamelhyrdernes hus, hvor vi
får både te og aftenskød og nogle få timer senere dukker der
en stor lastbil op der hiver jeeben op og så kører vi hjem
- lidt forsinkede.
Erkendelse
af tidsfaktorens betydning fik mig til at fremskynde projektet
med flytningen af de to kølecontainere der allerede stod i
Aralsk og at gøre hvad der var muligt for at få gang i opbygningen
af de containerstationer der skal være i funktion til efterårets
fiskeri.
Der
var en del problemer med tolderne omkring indholdet af den
sidst ankomne container og dermed materialerne til bådreparationer.
Men da det problem efter nogle dage blev løst rejste jeg ud
til reparationsholdet og tilbragte nogle dage sammen med dem.
Jeg viste dem hvordan det elektriske håndværktøj og de vestlige
glasfibermaterialer kan bruges og fik diskuteret hvordan og
hvor meget vi kunne gøre ved bådene. Bådene er gennemgående
i ret dårlig stand de er ikke blevet vedligeholdt i mange
år og det er umuligt at få dem i tip top stand. Med de forhåndenværende
materialer kan de bringes i en stand så de kan bruges til
fiskeri i den kommende sæson, men der mangler meget før de
bliver effektive fiskefartøjer. Da jeg var overbevist om at
folkene ikke længere behøvede min støtte drog jeg tilbage
til Aralsk for at se hvordan det gik med de andre projekter.
Det
var ikke sådan lige til. Tanken var at nu havde den danske
side givet sit og nu måtte byen Aralsk, landsbysamfundene
og fiskerne yde deres til at containerstationerne kom op at
stå. I praksis vil det sige at vi måtte finde de billigste
tilbud til transporterne og holde lange møder med de involverede
parter for at få dem til forstå at vi ikke agtede at betale
hele gildet, at få dem engageret og endelig ryste op med deres
bidrag. Vi fik aftalt en kampagne på den første containerstation,
hvor de fiskere der skulle fiske fra den plads kom og gav
deres arbejdskraft til opbygningen samtidig med at glasfiberholdet
kom og reparerede de både der lå samlet på stranden der. Vi
fik købt en vældig fin kontorvogn der skal bruges af de folk
der skal drive containerstationen og efterhånden begyndte
det at ligne noget. Det hele skulle være klar når Niels Tvilling
kom for at fortsætte hvor jeg slap, men det nåede vi ikke.
Først var der problemer med lastbiler og kraner og reservedele
mm. Så var der problemer med den virksomhed der havde huset
containerne i Aralsk. De var blevet så glade for de fine sager
at de via deres gode for-bindelser til borg-mesteren fik for-halet transporten en
dags tid.
Den
første transport kom afsted dagen efter at Niels var ankommet
og inden jeg tog toget til Almaty var den anden container
også på plads.
Niels
får nok at se til med opbygning af pladserne og der skulle
gerne være mindst en fuldt funktionsdygtig plads når vores
egen hjemlige LLH bestyrelse, hvis alt går vel, kommer til
Kazakhstan og foreningen Aral Tenisis generalforsamling i
september.
Jeg
tog fra Aralsk med følelsen af at projektet og foreningen
nok skal få et betydeligt fiskeri op at stå til efteråret.
Det bliver ikke nemt, men der er gode kræfter på foreningskontoret
og blandt fiskerne og jeg kan spore en vis gejst og spirende
optimisme.
Fiskerne
ved Aralsøen har stadig hårdt brug for støtte og opbakning
til at lære kunsten at få et værdifuldt produkt ud af skrubberessourcen
og til at få fisken solgt til en rimelig penge. De mangler
også styrke til at bryde de gamle magtstrukturer, der stadig
tillader stærkere interesser at skumme både fløde og mælk
af fiskernes arbejde.
De
tre stærke kvinder der udgør hjertet og energien i projektet
sidder i brændpunktet for den stille kamp der hele tiden er
i gang for fiskernes sag. De må stå for meget i dagligdagen
og ikke mindst når der er danskere i fra projektet i byen.
De
fortjener megen respekt for deres arbejde og en stor tak for
deres evne til at gøre mit ophold i Aralsk relativt uproblematisk.
Det
var en stor oplevelse at være der og skønt at være hjemme
igen.
Hilsen Ruud
Indtryk fra Aralsøprojektet.
Af
Claus Reinholdt
Ved en tilfældighed
blev vi involveret i projektet ”Fra Kattegat til Aral Søen”.
Uden de helt store forudsætninger og kendskab til området
og arbejdsmetoder tog vi af sted sammen med koordinator Kurt
Bertelsen Christensen mod Aralsk, Kazakhstan den 20. februar
2000. Vi stod nu over for seks måneder i et fremmed land,
milevidt fra vestligt livssyn, som vi er blevet opfostret
med. Og det viste sig at vores hjemmevante levemåde blev sat
under lup.
Vores
primære opgave var at systematisere fangsttallene for skrubber
samt at kortlægge regionen og lave en optegnelse over demografien.
Umiddelbart lød det som en nem og meget overskuelig opgave,
men vi fik snart at se, at det ikke var så lige til. Vi var
nødt til at støtte os til de oplysninger Akshabak havde, og
hun modtog nye meldinger næsten hver dag. Men arbejdet skred
dog frem, på trods af at vi meget tit blev ”forstyrret” af
fiskerenes besøg, når de skulle aflægge rapport til Akshabak.
Vi kunne godt fornemme, at hun ikke altid var villig til at
sætte sig ned, og forklare hendes meget sindrige og til tider
indviklede tabeller og systemer. Sådan arbejder man åbenbart
i Aralsk, måtte vi konstatere efter en lille måneds tid. Heldigvis
bød der sig også andre opgaver. Vi brugte utrolig meget tid
sammen med Zhannat foran computeren. Mest for at dechifrere
de engelske sætninger, som kom fra ”hovedkvarteret” i Grenaa,
men også for at forklare den sære danske humor og mentalitet
som juntaen (Zhannat, Akshabak & Karakoz) havde store
vanskeligheder med at begribe. Vi bistod hende også i at skrive
projektforslag til et utal af fonde og foreninger. Det var
første gang vi fik færten af, hvad en lille græsrodsorganisation
i virkeligheden foretager sig, og hvor frustrerende det kan
være, når man gerne vil stable et projekt på benene, men så
må sande, at kapitalen ikke rækker eller bevilliges.
Opgaverne
strakte sig også udover selve foreningen. Fire gange om ugen
havde vi undervisningstimer i engelsk forskellige steder i
byen. Det var utrolig lærerigt, og vi fik virkeligt et indblik
i, hvordan unge i en lille kasakisk provins by tænker. Vi
forsøgte at forklare lidt om vestlige forhold, og hvordan
demokratiet i kongeriget Danmark fungerer. Snart fik vi etableret
en diskussionsklub, hvor alskens ting blev belyst og sat op
mod hinanden. På denne måde fik vi en hel del at vide om de
unges tankegang, og de blev vist også mere bevidste om, at vi altså bare var normale unge
mennesker.
Vi
stod naturligvis også til rådighed, når der kom udenlandske
delegationer til området, og det gjorde der faktisk tit. Når
der var besøg fra hjælpeorganisationer, måtte vi bruge al
vor diplomatiske snilde og præsentere Aral Tenizi på den mest
fremmende og gunstige måde. Det er vores opfattelse, at vi
sammen med Zhannat virkelig formåede at give et godt indtryk
på de pengestærke specialister, som blev sendt ud til det
katastroferamte område, det sted hvor den dansk-kazakiske
NGO slår sine folder med meget få midler. Mange af de delegationer,
som besøgte foreningen var begejstrede og syntes, det var
betragteligt, at der var udrettet så meget. Stolthedsfølelsen
ville naturligvis ingen ende tage, og vi følte os virkelig
som en del af et projekt som fungerer. Mange af de højtuddannede,
og ikke mindst højtbetalte folk, som kom ud til Aral lovede
selvfølgelig, at det var på tide at fokusere på problemet
med den svundne sø og de mennesker, som lider under det, men
det var vores opfattelse, at det i 90% (de resterende 10%=LLH)
af tilfældene kun blev ved de meget medfølende og deltagende
vendinger. Alt for ofte blev der lovet og snakket om udkast
til projekter, bevilget kreditter, som naturligvis aldrig
blev realiseret. Det var meget frustrerende, nok mere for
os end for juntaen. De er nok efterhånden vante til at opvarte
og vise de udenlandske gæster, hvor grelt det står til for
regionen uden at få noget til gengæld. Måske er det igen en
forskel i mentaliteten? Vi indtog ihvertfald ofte positionen
som de unge rebelske og kåde unge, som ville have handling
i stedet for snak, og opfordrede (pakket ind i metaforer)
til at fralægge sig de falske og intentionsløse udtalelser,
og skride til det, som regionen i virkeligheden havde brug
for: regulær støtte. Heldigvis blev de vovede udtalelser taget
til efterretning, og de satte ofte skub i efterfølgende diskussioner
om problemet. Men måske er det slet ikke så let, at være sendt
ud til så fjerne egne som Kazakhstans fattigste region og
så også skulle koncentrere sig om at skrive en rapport til
de respektive bevil-lingsfonde og hjælpeorganisationer. Tja,
vi er nok en smule unge og modstræbende endnu, forhåbentlig
kommer vi til fornuft en dag.
Efterdønningerne
af de seks måneders ophold i Aralsk gav os nogle andre indgangsvinkler
til den trygge og til tider nemme tilværelse vi har i Danmark.
Da vi sad i flyet på hjemturen til Billund kunne vi læse om
en stakkels mand, som mente det var yderst krænkende for ham
at blive ekspederet af en pige med tørklæde på!! Sikke et
problem at have.
Kære
venner.
Levende
Hav er en græsrodsorganisation, og en græsplæne består af
mange enkeltplanter, det er vores medlemmer, og en græsplæne
kan dække et meget stort område, og på den måde opnå stor
udbredelse, og det er jo vores aktiviteter.
For
at øge kendskabet til Landsforeningen Levende Hav etablerede
jeg en udstilling i Folkets Hus i Stockholm i dagene 29. august
til 3. september i år. Udstillingen blev opstillet i ankomstområdet
sammen med andre udstillinger. bla. Miljøhøjskolen i Starbienino,
Polen, og en del udstillinger om etniske mindretals levevilkår
i den 3. verden.
Folkets
Hus i Stockholm var i denne periode ram-men om et stort europæisk
venstre-fløjstræf med over 700 deltagere, der-udover rummer
byg-ningerne en dag-højskole i to etager. Det materiale, jeg
havde fremlagt til uddeling, var kun på dansk, så det kunne
nok bruges af ca. 50 % af de forbipas-serende, alligevel var
det tydeligt, at der blev taget en hel del af materialet.
Mange
af os, der er medlemmer af Levende Hav, kommer jo mange steder,
hvor der er muligheder for at sprede kendskabet til foreningen
og måske tiltrække nye medlemmer. Det er en indsats, vi kan
gøre uden det helt store ekstrabesvær, og materialet ligger
jo færdigt på sekretariatet.
Eigil Holm Nielsen.
Græsrodaktion ved klimatopmøde i Haag
NOAH arrangerer bustur til Haag for danske aktivister
Den verdensomspændende miljøorganisation Friends of the Earth
(FoE), hvoraf NOAH er det danske medlem, arrangerer en aktion
lørdag den 18. november i Haag, Holland i forbindelse med
den sjette konference (COP 6, Conference Of the Parties) under
Klimakonventionen.
Selve konferencen strækker sig fra d. 16. - 24. november og
skal definere spillereglerne for, hvordan de enkelte lande
kan benytte de såkaldte Kyoto-mekanismer i de nationale regnskaber
for udledning af drivhusgasser.
Aktionen skal vise, at verdens befolkninger er dybt foruroligede
over klimaændringerne, og ønsker vedtagelse af retningslinier,
der vil føre til reelle reduktioner i den globale udledning
af drivhusgasser.
Der vil være afgang fra København fredag d. 17. november,
og deltagerne vil være hjemme igen i løbet af søndagen (19.
nov.). Yderligere information og tilmelding til turen: NOAH´s
sekretariat på telefon 35 36 12 12 eller via hjemmesiden:www.noah.dk.
|
Her kan læse formand Fiskeskipper Gunnar Jacobsens
brev til Fødevareministeren i anledning af de stigende
olieudgifter.
|
Til
Fødevareminister
27. september
Fiskerne
er i krise på grund af stigende udgifter forlyder det fra
mange sider. Fallitten lurer, hvis der ikke bliver grebet
ind, og havfiskeriet vil forsvinde. De større kuttere har
de sidste par år kørt med en meget stram økonomisk indtjening
på grund af nedgang i fiskeriet, prisen på den landede fisk,
hård kontrol med fangsten og stramning af kvoterne. Så stigningen
på brændstoffet gør det i dag næsten umuligt at få overskud
på et årsregnskab. Hjælp til betaling af brændstof er blevet
foreslået, men det er jo kun med til at holde liv i de enheder,
der har et enormt brændstofforbrug og ikke hele den danske
fiskerflåde.
Spørgsmålet
er så, om ikke det var bedre at interessere sig for det mindre
ressourcekrævende fiskeri i fremtiden. Det danske fiskeri
udspringer af snurrevodsfiskeriet, der i mange år var det
største fiskeri herhjemme, men dette skånsomme fiskeri er
ved at forsvinde på trods af, at man ved meget små udgifter
kan bringe kvalitetsfisk på markedet. Ophugningen har taget
en enorm stor part af især snurrevodsbådene, der fiskede rødspætter,
da de normalt ikke havde stor gæld, og ophugningen faldt sammen
med et generationsskifte, hvor der ikke var mange unge til
at overtage bådene, og da de ældre ejere kunne komme ud af
fiskeriet med et større eller mindre overskud, valgte de ophugningen.
Den
største del af den tilbageværende snurrevodsflåde er kuttere
på 40-50 tons, som fisker overalt i Nordsøen og indre farvande,
og de kan fiske naturskånsomt uden store forandringer på grej
og fiskerimetoder. Fiskeriet kræver ikke store motorer, så
normalen er en motor på 200 - 300 HK så forbruget af brændstof
på en traditionel snurrevodsbåd ligger på årsbasis på det
samme, som en stor industri- eller bomtrawler bruger på en-to
uger, så selv om dieselolien stiger yderligere, vil det ikke
være et problem for os.
Sidste
års regnskab viser, at forbruget af brændstof og smøreolie
på min kutter udgjorde fem pct. af fiskesummen, så måske var
det en ide at begynde at tænke gammeldags igen. Med de priser,
der i øjeblikket gives for rødspætter, er snurrevodsfiskeriet
nok den eneste form for fiskeri efter rødspætter, der kan
give et rimeligt økonomisk afkast. En ting, som kan forundre
er, at udgiften til olie for at komme hjem fra fiskepladsen
og udgiften til fiskegrejer og stores ligger på under 10 pct.
af fiskesummen, medens udgiften for at få fisken fra kutteren
gennem auktionen og afsat til eksportøren koster det dobbelte.
Afgifter til forskellige formål er med til at fordyre landinger
og den daglige drift, så skal den danske flåde have hjælp
i dag, var det bedre at få ryddet op i den stak af udgifter,
der efterhånden er blevet os pålagt. Det ville hjælpe hele
flåden, både store og små.
Fiskeskipper
Gunnar Jacobsen, Kutter Merkur E230, Formand for Landsforeningen
Levende Hav
Hvaler i Danmark
Esbjerg
Fiskerimuseum og Zoologisk Museum i København m.fl. har startet
et projekt der hedder "Fokus på hvaler i Danmark"
Projektet skal indsamle oplysninger om hvaler i Danmark, og
informere om hvaler set i Danmark. De vil derfor gerne høre
fra alle der observerer marsvin eller andre hvaler.
Yderlige
information f.eks. plakater og pjecer om projektet på 76 12
2 0 50 eller på projektets hjemmeside www.hvaler.dk
Invitation
til europæisk kystfiskerseminar
fra
d 7. til 10. December 2000.
Baggrund:
Kystfiskerseminaret
var oprindelig planlagt til at skulle afholdes i marts 1999
som en del af projektet ECOast Fish, men p.g.a. finansieringsvanskeligheder
er seminaret blevet udskudt til i december 2000.
ECOast Fish er et kystfiskerprojekt der med støtte
fra EU, Den Grønne Fond og Strukturdirektoratet skal fremme
kystfiskeriet ved at sætte fokus på kystfiskeriet fordele.
I Danmark har ECOast Fish forestået en interviewundersøgelse
blandt danske fiskere, en interviewundersøgelse som har dannet
baggrund for "Regler for økologisk fiskeri" og projektet
har udgivet en debatavis, artikler m.v. Ecoast Fish har desuden
haft kontakt til mere en 100 fiskere fra de nordeuropæiske
lande, og projektet har dermed et godt internationalt netværk.
Seminaret
Nu
har vi finansieringen på plads og vi indbyder hermed interesserede
til at deltage i seminaret. Der er plads til i alt 50 deltagere.
Det er gratis at deltage i seminaret ligesom projektet kan
betale transport. Men ikke tabt arbejdsfortjeneste.
Seminaret
foregår på engelsk, men vi forventer via frivillige at kunne
tolke til de nødvendige sprog.
Seminarets
formål er: At styrke relationerne i det europæiske kystfiskeri
og eventuelt at formalisere et fremtidigt samarbejdende netværk,
med det formål at fremme det natur skånsomme fiskeri til fordel
for havmiljø, kystsamfund og fiskere.
Kystfiskeri
forstås her som et fiskeri der i reglen lander fisk hver dag.
Fiskeriet er naturskånsomt og benytter derfor ikke tunge slæbende
redskaber. Det naturskånsomme kystfiskeriet benytter grejer
der minimerer utilsigtet bifangst, endvidere tilpasses arbejdsgangen
således at bifangst udsættes igen.
1.
At man er aktiv
kystfisker i organisationer og/eller i projekt
2.
At man er aktiv
kystfisker med interesse for at indgå i organisationer og/eller
projekter
3.
At man er fhv. kystfisker
nu aktiv i organisationer og/eller projekter
4.
At man er fhv. kystfisker
med interesse for at indgå i organisationer og/eller projekter
Under
hensyn til ovenstående kriterier vil pladserne vil blive besat
efter princippet. først til mølle.
Hvis
du er interesseret i at deltage, eller kender du kystfiskere
som er, så ring til sekretariatet på tlf. 87 58 07 55 eller
send et brev til: Landsforeningen Levende Hav
Kattegatvej 3, DK 8500 Gren
