2000 nr. 1

Indhold i dette nyhedsbrev:

Referat fra Havpolitisk Forum

Oplæg til kommissorium

Indbydelse til generalforsamling

Nytårshilsen fra Aralsøen

Bundmaling ødelægger havmiljøet

Kystfiskeriet er usynligt for Fødevareministeriet

 

HavPolitisk Forum

Af Henrik Jøker Bjerre

 

I weekenden den 20.-21. november afholdtes, med støtte fra Den Grønne Fond under Miljøstyrelsen, det andet havpolitske seminar i Landsforeningen Levende Hav under overskriften "Fisk er godt, men hvor længe?". Seminaret var i første omgang henlagt til Klitgården i Bønnerup, hvor de overnattende deltagere blev indkvarteret, men plenum-diskussionerne og de inviterede eksperters oplæg måtte henlægges til Bønnerup Huset, fordi der deltog ca. 100 mennesker, og Klitgården har kun plads til 70.

 

Seminarets hovedsigte var at være startskuddet til et havpolitisk forum om havforurening, og det skete med fokus på fire spørgsmål, der behandledes af oplægsholderne, i gruppearbejde og i plenum-diskussionerne:

1. Hvilke forureningsproblemer anser du for de alvorligste?
2. Hvad kan der gøres ved dem?
3. Hvem skal vi forsøge at påvirke?
4. Hvordan gør vi bedst det?

 

 

Efter borgmester Leif Sørensens velkomst til Nr. Djurs kommune, indledte foreningens formand Kurt Christensen med at erindre om, at et havpolitisk forum i Levende Hav-regi skal ses som indledningen på en diskussion, der har været underprioriteret i den offentlige debat, hvilket i særlig grad gælder for problemet om forureningen af havmiljøet.

 

Denne ambition blev fulgt op af de indbudte oplægsholdere, der talte Niels Busk fra partiet Venstres europaparlamentsgruppe, Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser, Erik Lindesjöö fra Stockholms Universitet, Bo Fibinger fra SF i Århus Amt, Grethe Fallesen fra Århus Amt, Jette Rank fra RUC, Jakob Strand fra Danmarks Miljøundersøgelser, Mike St. John fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, John Christian Larsen fra Fødevaredirektoratet og dyrlæge Axel Ljungquist. Desuden bidrog Eva Bie Kjær fra firmaet Hempel og Hans Jørgen Henriksen fra Skibsværftsforeningen med deres syn på debatten om TBT i bundmaling til skibe.

Oplæggene, det efterfølgende gruppearbejde, og plenum-diskussionen, fokuserede på to hovedproblemer i den aktuelle havforurenings-diskussion: Næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Af disse to blev langt hovedparten af indlæggene koncentreret om de miljøfremmede stoffer, der især i gruppe-diskussionerne optog deltagerne meget. Referaterne af diskussionerne i grupperne efter eksperternes oplæg viste en tendens til at anse problemerne forbundet med kvælstof- og fosfor-udledninger for i det store hele at være beskrevet og "under kontrol" (om end flere kystfiskere sammen med Bo Riemann kraftigt understregede de alvorlige, aktuelle problemer med iltsvind i de indre danske farvande), mens den store mængde af miljøfremmede kemiske stoffer, hvis utilsigtede bi-virkninger på havmiljøet og bl.a. fiskenes sundhedstilstand er stort set ukendt. Dette ansås for et presserende problem, som det var vigtigt at få behandlet i en arbejdsgruppe under Levende Hav.

Mødelederne afsluttede med at opfordre interesserede til at melde sig til arbejdet i denne gruppe, der etableres i første kvartal af 2000. Indtil videre er der 10 nmennesker, der har meldt sig til arbejdsgruppen, og man kan stadig nå at tilmelde sig til foreningens sekretariat. (Til brug for bl.a. dette arbejde er en rapport om seminarets temaer og diskussioner under udarbejdelse). Foreningens bestyrelse fik derefter til opgave at formulere et kommissorium for arbejdsgruppen med udgangspunkt i seminariets oplæg og diskussioner.

 

Oplæg til kommissorium

Kommissorium for arbejdsgruppen for et rent hav (udkast)

Arbejdsbetingelser:

Gruppen arbejder under et kommissorium givet af bestyrelsen for Landsforeningen Levende Hav i overensstemmelse med foreningens vedtægter § 2, § 15 og § 17

Formål:

Gruppens overordnede formål er at arbejde for et rent hav ved at forureningen med miljøfremmede stoffer bringes til ophør eller nedbringes.

Metoder:

• At diskuterer de videnskabelige- og politiske resultater og initiativer på området
• At iværksætte og fastholde en offentlig debat på området

 

Betænkning:

Med udgangspunkt i det Havpolitiske Forum som blev gennemført den 20. og 21. november og mødet i LLHs bestyrelse, som blev afholdt d. 3 - 4 december, skal den nedsatte arbejdsgruppe som første punkt på deres første møde formulere et kommissorium som skal godkendes af bestyrelsen. Bestyrelsen har besluttet i sit eget arbejde at sætte fokus på udvaskningen af næringsstoffer til havet. P.P.

 

 

Generalforsamling i Landsforeningen Levende Hav

Lørdag d. 25. marts

kl. 11.00 - 15.00

på Århus Havn

 

Dagsorden:

1: Valg af dirigent og referent

2: Formandens beretning

3: Godkendelse af årsregnskab

4: Evaluering af Havpolitisk Forum

5: Evaluering af igangværende og afsluttede projekter og arbejdsgrupper

6: Debat om foreningens fremtidige struktur

7: Godkendelse af de redigerede vedtægter

8: Indkomne forslag

9: Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent

10: Valg til bestyrelsen

11: Valg af revisor

12: evt.

 

På valg til bestyrelsen er:

Jan Christian Gruwier Larsen, Knud Andersen, Pia Rørbeck og Offelia Achton

 

Nytårshilsen fra Aralsøen

Aral - du var som vores mor. Kunne jeg blot være vand og flyde til dig for at helbrede dit sår. Kunne jeg blot forvandle mig til en dråbe af den kur du behøver! Vil jeg kunne sejle på dig igen? Jeg er efterladt uden hav og kan ikke følge min far. Vil jeg komme til at se dette skift og gense livet i dit opfyldte hav? Vil jeg kunne synge om dig igen? Vil jeg blive din poet? Godt nytår til alle danske deltagere i fiskeriprojektet! Godt helbred, stor lykke, frugtbart arbejde, og et meningsfyldt og smukt liv ønsker vi jer fra hjertet. Aral-fiskeren Sagyndyk Zhaimakov

 

Bundmaling ødelægger havmiljøet

Af Peder Pedersen

Gennem de sidste 3 årtier har man brugt et stof tributyltin (TBT) til at male på skibene, så skibene bliver fri for begroning. TBT virker som gift på de organismer, der gror på skibssiden, og det svarer fuldstændigt til landmanden, som sprøjter sine marker for at slå ukrudt eller skadedyr ihjel. Blot med den væsentlige forskel, at landmanden ikke må bruge noget, som er så giftigt som tributyltin.

TBT giver misdannelser hos muslinger og havsnegle, og giften påvirker immunforsvaret hos større havpattedyr og øger kræftrisikoen hos mennesker, men alligevel er det stadig tilladt at bruge til både over 25 meter. Der arbejdes internationalt for et forbud, så om 5 - 10 år kan det måske være det bliver forbudt, men det vil stadig findes mange år fremover i havet, især omkring havnene.

TBT bruges som en kemisk løsning, fordi det er nemt og billigt, fordi hvis man teknisk skulle rense bådene for begroning, ville det kræve teknikker og maskiner, der for det første ikke er færdigudviklede og for det andet vil blive dyrere end brugen af gift. Det er da heller ikke den tekniske vej udviklingen går, derimod forsøger giftbranchen – ved hjælp af de store fortjenester den har haft på TBT - at opfinde nye gifte, som kan godkendes til formålet.

Ved at løse begroningsproblemet kemisk har rederne haft en fortjeneste i kraft af at kunne holde skibene lang tid i søen, og at de kunne sejle hurtigt, når der ikke er begroning på skibssiderne. Den fortjeneste kan der sættes kroner og øre på. Men samtidig har man påført miljøet og i sidste ende os alle sammen en skade, som det er umuligt at sætte kroner og ører på. Man kan godt regne ud, hvad det koster at behandle kræftpatienter, men hvad koster misdannelser hos muslinger og havsnegle, og påvirkning af immunforsvaret hos større havpattedyr i kroner, og hvad koster øget kræftrisikoen hos mennesker i velfærd. Alligevel prøver man fortsat på at finde en kemisk løsning på et problem, hvortil der sagtens kan udvikles tekniske løsninger. Mulighederne for at udvikle metoder, hvor man renser skibene mekanisk er mange. Det er kun et spørgsmål om at bruge ressourcer på at udvikle teknikken.

At erstatte TBT med et nyt kemisk stof, giftigt nok til at slå de organismer ihjel, som sætter sig på skibssiden og tro på, at det ikke har nogen giftvirkning i havet bare fordi man ikke kan måle dem i dag, dur ganske enkelt ikke. Historien har gang på gang vist, at teknikken til at måle miljøeffekter og evnen til at forstå disse, altså hvor skal man lede, altid halter uhjælpelig bagefter udviklingen af nye kemiske stoffer. Landsforeningen Levende Hav insisterer på at få løsninger på de egentlige problemer, fremfor at man blot skaber nye.

 

Kystfiskeriet er usynligt for fødevareministeriet

Af Jan G. Larsen og Peder Pedersen

Miljøet på land får en del folkelig og politisk opmærksomhed. Det er bl.a. kommet til udtryk i omstillingen til økologisk jordbrug, der, om end den går for langsom og på mange måder er ufuldkommen, dog er et eksempel på en produktionsform hvor miljøet er i fokus. Miljøet tages også alvorligt, når vi sorterer affald i alle mulige sammenhænge. Køen på de lokale genbrugsstationer lørdag formiddag er nu velkendt for de fleste. Der er mange reelle forbedringer, selv om affaldsmængderne stadig er stigende, og selv om der er vaklen i geledderne hos de økologiske landmænd, fordi nogle glemte eller aldrig forstod, hvorfor omlægning til økologisk jordbrug er så vigtig.

Men i havet er forbedringerne vanskelige at få øje på. Det skyldes manglende politisk og folkelig opmærksomhed. Det så vi i 1998, hvor det internationale havår gik sporløst hen over Danmark, og i 1999, hvor det værste iltsvind i 25 år stort set ikke blev bemærket af andre end fiskere og biologer.

I 1998 vedtog folketinget Vandmiljøplan 2, som skulle mindske iltsvindet i de danske farvande. Denne plan ser fin ud på papiret, men det gjorde Vandmiljøplan 1 også, og nummer to lider af samme svagheder som den første gjorde. Længe før blækket er tørt på Folketingets planer, har landbrugets regnedrenge regnet ud, hvordan landbruget kan omgå planerne.

For eksempel kan landmanden vælge at så brødhvede, som han gøde meget mere, i stedet for foderhvede. Overgangen fra foderhvede til brødhvede har betydet, at vi ikke fik den nedgang i kvælstofforbruget fra hvedearealerne som forventet i følge Vandmiljøplan 2. Der kom tværtimod en stigning, hvilket selvfølgelig er med til at underminere hele Vandmiljøplan 2.

Når iltsvindet dræber fiskene eller får dem til at søge andre steder hen, bliver kystfiskeren ramt på sit levebrød. Og kystfiskeren har ikke meget hjælp at hente hos sin minister. Fødevareminister Henrik Dam Kristensen mener nemlig tilsyneladende ikke, at det er noget problem, at landbruget har øget gødskningen af hvedemarkerne med 2.700 tons kvælstof pr. år. (Fødevareminsterens eget tal i brev til Det Økologiske Råd d. 30. november. 1999.)

Landbruget har større økonomisk og politisk magt end kystfiskerne. Men det burde ikke gøre det kystbaserede fiskeri helt usynligt for ministeren, og kystfiskerne må også gøre op med sig selv, om de fortsat vil høre under et ministerium, som ikke kan eller vil beskytte deres elementære erhvervsmuligheder i forhold til forureninger påført af et andet erhverv, som hører under samme ministerium.