Horsens Venstre og Enhedslisten havde inviteret til møde på havnen og M/S Anton opstillede telt og udstillinger. Som sæl eksperter var inviteret Henrik Lykke Sørensen fra Skov og Naturstyrelsen, Svend Taugaard fra Esbjerg Fiskeri og Søfartsmuseum og Bjarne Clausen fra Dyrenes Beskyttelse.

Mødet lørdag eftermiddag på haven samlede omkring 60 personer og samme aften var der indbudt til spisning på havnen, hvor deltagerne fik et herligt måltid tilberedt af kyndige kokke som forstod sig på skaldyr, kaninsteg, Argentinsk oksemørbrad og meget mere. Søndagen blev brugt til sejlture med M/S Anton ud til sælkolonien 20 min. sejlads fra havnen. M/S Antons besætning fik også en spændende og informativ tur Endelave rundt med traktorvogn.

Bent Hindrup Andersen, som bor på Endelave, skal have stor ros for den flotte indsats. Det er helt sikkert at M/S Anton meget gerne kommer tilbage til Endelave.

Indtryk fra sælmødet.

Bjarne Clausen gav først en orientering om sældøden i 1988. Hvordan den var opstået og dens omfang. Han fik også understreget, at han ikke mente at en jagt/regulering kunne forhindre udbrud af sælpest og andre sygdomme, som kunne medføre massedød. Sælpesten er en lungesygdom, en influenza lignede sygdom med høj feber og hurtig død, og mente Bjarne Clausen, sikkert uden de store lidelser for dyret.

Svend Taugaard fortalte om sine erfaringer med sæler og sygdomme. Og han fik også rejst spørgsmålet om der er for mange sæler i de danske farvande. ”Hvor mange sæler er for mange” spurgte han? Han ville ikke svare på hvor mange der bør være, men derimod skal bestanden efter Tougaards mening være bæredygtig og robust.

Henrik Lykke gav en status og en orientering om omfanget af sæl massedøden dette år. Man mener at ca. 12.000 sæler er døde ud af en nordeuropæisk bestand på ca. 50.000. I 1988 døde der ca. 18.000 og måske ville vi også når op på dette antal i år. Dette års sældød udvikler sig næsten på samme måde som i 1988, hvor epidemien også startede på Anholdt. Nu var den gået i stå i de indre farvande, men den var netop gået i gang i Vadehavet. Om den også ville komme til Limfjorden kunne man kun gætte på.

Efter gode og oplysende indlæg var der spørgsmål og diskussion. Om der skal være jagt på sæler blev ikke noget fremtrædende tema under mødet.

Tal og synspunkter til eftertanke:

-         Svend Taugaard sagde flere gange, at vi har 20-25.000 spættede sæler i de danske farvande. Det er vel det dobbelte af de officielle tal

-         Alle var enige om at bestanden er bæredygtig og at den derfor også kan tåle en regulering/jagt

-         Både Svend Taugaard og Bjarne Clausen modsatte sig en jagt, da jagt vil betyde at sælerne bliver skræmte. Det igen vil betyde flere efterladte unger på stranden og det vil betyde at de mennesker som gerne vil se sælerne, vil få svært ved at komme tæt på kolonierne.

-         Henrik Lykke ville ikke ind i en diskussion om jagt eller ikke jagt. Han understregede blot, at forvaltningsplanen i dag og den som er undervejs (men som ligger underdrejet indtil efter at sældøden er stoppet) åbner for at der må skydes sæler hvis sælerne skader fiskeriet lokalt

Kommentar: I Levende Hav har vi den holdning/politik, at sæler er et dyr i den danske natur. Kan sælbestanden holde til en jagt, kan der også indføres en jagt på sæler. Men kun hvis jægerne ønsker det og hvis de kan dokumentere de fornødne jagtfærdigheder og hvis de kan sandsynliggøre et fornuftigt brug af kød og skind.

Når det er understreget, så mener vi også, at de danske farvande sagtens kan opbære en sælbestand som æder en betydelig mængde fisk. Danmarks Fiskeriforening vil have reguleret sælbestanden af hensyn til fiskerne i bl.a. Nordsøen, det mener vi er noget vrøvl. Lokalt kan der være problemer, men lokalt kan man også løse disse problemer med den lovgivning vi har. Danmarks Fiskeriforenings relativt store fokus på de såkaldte Topprædatorer, som f.eks. sæler, skarv og marsvin, opfatter vi som rene politiske synspunkter, i bestræbelserne på at aflede offentlighedens opmærksomheden fra fiskeriets selvskabte problemer.

-         I 1988 døde mere end 50% af sælbestanden og ifølge Danmarks Fiskeriforening er sælbestanden så vokset så meget siden, at sælerne er blevet en trussel mod erhvervsfiskeriet. Derfor kan vi nu spørge Danmarks Fiskeriforening om de danske fiskere, efter denne massedød, vil blomstre økonomisk? For dør der op mod 18.000 sæler i Nordsøen og de indre farvande, vil der jo være fisk i en størrelsesorden på 70,000 tons, som nu bliver tilgængelig for erhvervsfiskeriet.

En sådan naturlig regulering – som selv Danmarks Fiskeriforening ikke kunne drømme om kunne gennemføres gennem jagt/regulering – må betyde en betydelig og ikke mindst mærkbar fremgang for erhvervsfiskeriet. Den enes død den andens brød siger man jo, vi afventer således spændt på årsberetningerne fra Danmarks Fiskeriforening i de kommende år.