Ressourcespild !!

Weekendmøde på Endelave 14-15. September 2002

 

     

  

     

Sældøden 2002

Information og Debat

Lørdag d.14 September

Endelave Havn

Kl. 10.00 Udstilling på Havnen og ture ud til sælerne med kutteren M/S ANTON.

Kl. 13.00 - 15.30 Informations og debat møde i telt på havnen med oplæg fra :

Svend Tougaard, Biolog,

Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg.

Henrik Lykke Sørensen, Skovfoged.

Skov- og Naturstyrelsen.

Bjarne Clausen, Vildtdyrlæge

Dyrenes Beskyttelse.

Alle er velkomne

Der er færgeafgang kl. 8.20 fra Snaptun og 16.15 fra Endelave.

Arrangør : Horsensegnens Venstre og Enhedslisten Horsens i samarbejde med Kutteren M/S ANTON, Landsforeningen Levende Hav.

Det blev overskriften på et weekend møde på øen Endelave i det sydlige Kattegat. M/S Anton ankommer til Endelave fredag aften og lørdag vil der være sejlture ud for at se sæler. Diskussionen vil foregå på havnen i og omkring M/S Anton teltet hvor man også kan se udstillinger om havmiljø og fiskeri.

Endelave beboerne kan se sæler hver dag, de ligger på sandbankerne nogle få hundrede meter fra øen. Sældøden i Kattegat har betydet, at mange døde sæler er drevet i land på Endelave. Her skulle de indsamles og sendes med færgen til fastlandet. Så beboerne har både kunnet se og ikke mindst lugte døde sæler i de seneste måneder.

Selv om vi ikke spiser sæler i Danmark er der alligevel tale om ressourcespild, når så mange sæler dør og skal bortskaffes. Der bruges mange kræfter på opgaven med at indsamle, forsende og undersøge de flere tusinde sæler. Og nu er spørgsmålet – kunne det ressourcespild være undgået?

Mange mener at sældøden er en konsekvens af, at der er for mange sæler i de danske farvande og at man burde regulere bestanden ved skydning. Hvis årsagen til sældøden er for mange sæler så ville det være logisk at holde bestanden ned ved skydning. Gør man det, vil man også kunne bruge sælerne, både kødet og skindet.

De mennesker som dagligt har været tæt på de døde sæler har naturligt stillet sig selv og andre dette spørgsmål: Kunne sældøden være undgået ved at holde bestanden nede på et lavere niveau?

Sældøden i Kattegat er stoppet efter at ca. 3000 er drevet i land i Danmark og Sverige. Nu er der sældød i Vadehavet og derfra vil den kunne brede sig til Limfjorden. I Tyskland, Holland og England driver der også døde sæler i land. Engelske forskere skønner, at der vil dø ca. 18.000 spættede sæler under denne epidemi.

For flere oplysninger kontakt M/S Anton 5124 5712 el. 5124 8220