Dag for dag breder iltsvindet sig. Det er nu ved at stå klart, at dette års iltsvind bliver det værste nogensinde. Og som vejret udvikler sig, med relativt stille og varmt vejr, er der en begrundet frygt for, at de indre farvande vil blive så alvorligt ramt, at det vil tage flere år førend vi igen har noget der ligner normale tilstande.

Fiskerne på Agersø og Omø i Storebælt er rystet over det de oplever og det samme siger man i Kerteminde og Reersø.

Vi udsender pressemeddelelser hver dag og vi har skrevet til ministre og aviser om denne alvorlige situation for det mindre fiskeri, som lever af fiskeriet i de indre farvande. I den sag holder vi fast i den kendsgerning, at vel dør store områder i disse dage, men bortset fra de relativt få mennesker som har et forhold til livet under havoverfladen, så er det fiskerne som rammes i år og i de kommende år. Vi husker på, at landbrugets ødelæggelser af havet med den organiske forurening, ikke er permanent, havet bliver atter levende når ilten kommer tilbage. Men vi glemmer ikke, at selv om ilten kommer tilbage, så er det landbrugets forureninger, som hvert år, siden starten af 80érne, forarmer havets økosystem. Dvs. at antallet af planter og dyr bliver mindre fordi de holdes nede af de årligt tilbagevendende iltsvind. Det er den virkelighed forsøger fiskerne at leve med. Mange er holdt op gennem ophugningsstøtten, og de som giver op er mestendels de mindre fartøjer med de skånsomme fiskemetoder, fartøjer og metoder som ikke kan klare sig i konkurrencen med dette større og større grej og maskiner der skal til for at fange de år for år, færre og færre fisk.

Der er fiskere tilbage på de steder i de indre farvande, hvor der stadig kan bedrives et økonomisk fornuftigt fiskeri om vinteren og lidt fiskeri resten af året. Men i store områder af de indre farvande er fiskeriet hørt op. Vi taler med fiskere som fisker med garn, kroge, ruser og bundgarn, de ved at deres dage også er talte, hvis der ikke sættes en effektiv stopper for de årlige iltsvind. Landbruget fortæller dem, at de må væbne sig med tålmodighed. Det tager tid - 10, 20 ja op til 30 år siger landbrugets eksperter - førend landbrugets store indsats til nedbringelse af udvaskningerne af næringsstoffer fra landbruget vil virke i havmiljøet. Det er selvklart en tidshorisont i fiskeriet som ingen kan leve med. Men landbrugets indrømmelser på dette område, viser om ikke andet, at de selv må være klar over deres ansvar i spørgsmålet om iltsvind. Hvis det danske landbrugs bidrag af kvælstof og fosfor til havet er så ubetydelig, som de også i disse dage forsøger at overbevise den danske befolkning om, hvorfor skal fiskerne så vente i op til 30 år, før landbrugets store indsats til et forbedret havmiljø slå igennem?

Fiskerne kan måske godt kan væbne sig med tålmodighed, men så skal de have sikret deres økonomi, indtil der igen bliver så mange fisk i havet, at de igen kan bedrive et økonomisk fornuftigt fiskeri hele året. De vil f.eks. kunne have nytte af en oplægningsstøtte til hjælp for de forureningsramte fiskere. En midlertidig støtte, som kan hjælpe fiskerne over de værste konsekvenser af iltsvindet. Det vil blive vanskeligt at få ordningen til at fungerer tilfredsstillende, dvs. retfærdig, men der er ikke andet at gøre - økonomien til oplægningsstøtten, kan hentes i landbruget.

Men fiskerne er oppe mod stærke kræfter i samfundet, en magt som ikke viger tilbage for at tale med 2 stemmer, i forsvaret for det danske landbrug. Den ene siger ” vi erkender vores ansvar og vi gør alt det vi kan for at forhindre ødelæggelserne af havet, have blot tålmodighed”. Den anden siger at ”det danske landbrug ikke er skyld i iltsvindet, forureningen kommer udefra”. Landbruget viger ikke tilbage for at bruge eksperter i den offentlig debat, som skal så tvivl i befolkningen om, det nu også er landbruget der er skyld i iltsvindet.

Flere ansvarlige i landbruget, herunder Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke, griber også til disse useriøse eksperters udsagn, udsagn som forsøger at få den danske offentlighed til at forstå, at det danske landbrug kun bidrager med 10% af kvælstof og fosfor til de indre danske farvande, og at de øvrige 90% kommer fra andre lande og farvande. Hvilke lande og hvilke farvande som nu lægger de danske fjorde, vige, bugte og indre farvande øde, for vi intet at vide om.

Under H.O.A Keldsen fik vi det råt for usødet, han lagde ikke fingrene imellem. Under denne landbrugets præsident for vi lak og fernis og talemanipulation, i forsøget på at fralægge sig ansvaret for ødelæggelserne af havets og levebrødet for de mange fiskere i de indre farvande.

Den form som landbrugets præsident betjener sig af, ligger tæt op af direktøren for Musholm Lax A/S, Kurt Malmbak-Kjeldsen. Da M/S Anton anløber Reersø Havn, modtager direktøren os, med et par rapporter og det råd, at vi skal holde bøtte med vores kritik af havbruget i Danmark, indtil vi ved hvad vi taler om. Han gav os en længere redegørelse for de positive omstændigheder der knytter sig til produktionen af ørreder i de danske farvande. Bl.a. at de danske farvande er de mest velegnede til produktioner i havbrug, at det vilde dyreliv rundt burene vokser med havbruget, at havbruget ikke tilfører, men fjerne næringsstoffer fra havet, at havbrugs produceret ørred er godt for miljøet og mere i den retning. Alt dette og meget mere godt kan læses i ”Havbrug 2001 – et debatindlæg om dansk havbrugs fremtid”

Her skal vi ikke fordybe os i denne sag, for flere oplysninger henvises til http://gl.levendehav.dk/politik/enkeltsager/havbrug/indeks.havbrug.html blot skal vi desværre konstatere, at Musholm Lax har fået dræbt den lokale miljøkritik ved at retsforfølge en af initiativtagerne. Han har fået store bøder og måttet betale sagens omkostninger, da han blev dømt for at have ærekrænket direktøren og Musholm Lax. Som vi har fået fremlagt sagen, er der i denne sag virkelig tale om at en virksomhedsejer der bruger alle midler (læs: penge) for at få lukket munden på en lokal kritik.

En sådan adfærd viser at producenterne af ørreder i havbrugene ikke ønsker offentlighedens indsigt i deres produktionsformer og den giver forhåbentlig også ridser i lakken på det image, som havbruget forsøger at bygge op til udvidelser af deres produktioner til det 10 dobbelte af hvad de producerer i dag.

I dag stiller vi op i Nyborg og der vil vi ligge frem til slutningen af næste uge. Under de europæiske landbrugsministres møde i Nyborg den 8.- 10. sept. Skal vi have en folkelig debat om landbrugs- og fiskeripolitikken i Europa. Vi skal tale med fiskere som kommer på havnen; vi skal vise udstillinger; vi skal deltage i Verdensnaturfondens høring om EU's fiskerireform; vi skal have møde med flere europæiske organisationer og vi skal arbejde for at få den danske fødevareminister på havnen i Nyborg til en samtale med fiskerne om hvad hun vil gøre for at sikre deres erhverv de kommende år i lyset af det alvorlige iltsvind som har ramt de danske farvande.