Havmiljø og ressourcer i Østersøen

 

Landsforeningen Levende Hav sætter fokus på Østersøen i 2002. 

Dertil rundsender vi nu en kortfattet beskrivelse, med baggrunds oplysninger til brug for, at interesserede kan komme med forslag og eventuelt også forslag til deltagelse. 

Interesserede kan og må meget gerne bruge denne beskrivelse til at skabe interesse hos andre.

 

 

 

Landsforeningen Levende Hav LLH

LLH er en almennyttige og upolitisk miljøforening, som arbejder for en mere bæredygtig udvikling for havmiljøet og havets ressourcer. Vi gennemfører projekter på havet og i havnene, med deltagelse af fiskere og forbrugere. Vores metode er den direkte folkelig kontakt i og omkring en kutter, med forskellige aktiviteter på kajen, bl.a. udstillinger, møder, fiskekøkken m.m. Projekterne støttes økonomisk af danske stat, EU og i mindre grad private fonde.

Formålet med de sejlende aktiviteter er at opbygge en større national og international folkelig og fiskerifaglig forståelse for havmiljøet og det skånsomme erhvervsfiskeri. Det mål forsøger vi opfyldt ved bl.a. at inviterer folk med på oplevelse på og under havet. Havmiljøundervisning for skoler og andre grupper kan være indholdet på disse sejladser. Vi knytte kontakter mellem fiskere og forbrugere, og kontakter mellem fiskere i Europa. Vi står for møder mellem fiskere, forbrugere og eksperter. Vi vise udstillinger, film og dias og giver smagsprøver på fisk.

I forbindelse med de konkrete aktiviteter, gør vi flittigt brug af vores hjemmeside og Internettet og de offentlige medier, for derved at nå så bredt ud som muligt.

Projektet i 2001

I 2001 gennemførte vi et 13 ugers projekt rundt til danske havne med debat, udstilling og andet materialer under temaet ”Det Bæredygtig Fiskeri – 2001”, med adresse til EU's Grøn Bog om fremtidens fiskeri. Baggrunden for dette projekt er vores indsats på fiskeriområdet, som i regi af Levende Hav startede i 1995. Her satte vi fokus på det bæredygtige fiskeri, gennem et muligt miljømærke på fisk og et fiskerifagligt samarbejde mellem danske og europæiske kystfiskere under projektet ECOast Fish. Og siden 1995 har vi haft gode resultater.

-          Der er nu oprettet en selvstændig fiskeriorganisation som sælger deres fisk under et miljømærke. 31 fartøjer er medlemmer og de omsætter ca. 1500 tons fisk/år. De lander fisken under et sæt regler, udviklet af LLH. 

-          Der er nu skabt et fundament for etableringen af en europæiske kystfiskerorganisation

-          Vi har været primus motor i skabelsen af et dansk erhvervskystfiskeri. Nu kan ca. 400 mindre erhvervsfartøjer i dansk fiskeri komme under egen regulering/kvoter. En udvikling som kan vise sig afgørende til sikring af det danske kystfiskeri.

-          Vi har også fået skabt en større folkelig og politisk forståelse og indsigt i de problemer der knytter sig til erhvervsfiskeriet, f.eks. den utilsigtede bifangst af marsvin og sæler. Vi har været fødselshjælper til en nødvendig regulering af skaver. Overordnet har vi fået skabt en større politisk og folkelig opmærksomhed omkring de fiskeriformer som beviseligt skader havmiljøet og ressourcerne og en større opmærksomhed om de negative sider ved det danske industrifiskeri. Dertil har vi udgivet et større antal artikler, redegørelser og rapporter som kan læses på vores hjemmeside www.levende-hav.dk  

Siden 1995 har LLH været koncentreret omkring erhvervsfiskeriet og mindre omkring havmiljøet, men det skal der nu rettes op på. Vi mener nu at det skånsomme og miljøvenlige fiskeri har fået et bæredygtig fundament til udvikling, godt støttet EU's Grønbog og den større fiskeripolitiske interesse i Danmark. Derfor vil vi i de kommende år lægge hovedvægten på forureningen med fremmedstoffer og den organiske forurening, og vi har valgt at lægge ud i Østersøen i 2002.

Projektet 2002 - 

Levende Havs ombyggede fiskekutter og flere aktive i foreningen kender Østersøen til bunds. Vi har fisket i Østersøen og vi har gennemført omfattende projekter i Østersøen i 1992 og 1993.

I projektet ”Østersøen – Fælles Hav = Fælles Fremtid” og efterfølgende i 1993 ”Grønne Makkere” fik vi indhentet gode erfaringer og mange kontakter i alle de lande som omkranser Østersøen. På et 10 ugers togt i 1992 kom vi så langt som op i bunden af Den Botniske Bugt. Og vi stillede op med udstillinger og møder i byer som Skt. Petersborg, Klaipeda, Venespil, Pürnu, Ålandsøerne, Gdansk osv. det hele godt hjulpet på vej af myndigheder, fiskere, miljøgrupper, skoler i de enkelte lande.

Vi har historien til en målrettet indsats i Østersø regionen. Og der er et behov for at få skabt en større folkelig og politisk interesse for Østersøen omkring emner som: Dioxin og andre gifte, herunder TBT fra skibenes bundmalinger, olieudslip fra skibene og atomtransporter gennem Østersøen. Inden for det organiske, kommer udledninger af kvælstof og fosfor som et voksende  problem i de kommende år, med opbygningen af et højtindustrialiseret landbrug i Østeuropa. Inden for fiskeriet har vi problemerne omkring sæler, marsvin, drivgarn. Og som det nok alvorligste problem for fiskeriet i Østersøen bliver dioxin indholdet i de fede fisk. Der kan simpelthen blive tale om et omfattende omsætningsforbud for laks, sild, brisling og ål fra Østersøen i de kommende år, et forbud der vil blive en økonomisk katastrofe for tusinder af erhvervsfiskere og følgeindustri i Østersø regionen.  

Planen

Vi sejler ind i Østersøen i maj 2002 og så bliver vi der til og med september. Dvs. at vi er til rådighed for de grupper og organisationer som kunne gøre brug af projektet. Det kunne være et lokalt miljøproblem eller lokale problemer inden for fiskeriet. Der kunne vi så stille op med gode rammer for undersøgelse og debat.

Arbejdet denne vinter og forår:

-          vi søger kontakt og samarbejde med danske og udenlandske organisationer som kunne tænkes at deltage i projektet.

-          vi får fremstillet en plancheudstilling og andet materialer

-          vi får planlagt hvor i regionen vi vil være og hvornår?

-          vi får samlet de nødvendige besætningsmedlemmer

Der er mange andre opgaver, men denne henvendelse skal ses som et foreløbig bud på et projekt som kan gennemføres i 2002. Vi vil være i Østersøen med fartøj og det faste udstyr og alt efter midler og samarbejde med andre, vil vi kunne gennemføre en bred vifte af projekter.

Kontakt venligst projektleder

Kurt Bertelsen Christensen

Mail lev-hav@post4.tele.dk telefon 97895590 el.

Landsforeningen Levende Hav, Kattegatvej 3, 8500 Grenå, telefon 87580755